Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Transkript

1 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Økonomi og Indkøb Dato: Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16 Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner Norddjurs Kommune befinder sig i en økonomisk udsat situation, hvilket er grundlaget for, at vi søger om et tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. I den nuværende budgetbalance forventes et strukturelt underskud på 101 mio. kr. i budget I det følgende beskrives de forhold, der ligger til grund for denne særlige økonomiske situation, og de udfordrende betingelse Norddjurs Kommune står overfor de kommende år. Den samlede beskrivelse er hovedsageligt baseret på nøgletal fra KORA, OIM, Norddjurs kommunes budgettal, Danmarks statistik samt den aktuelle befolkningsprognose for kommunen. Affolkning og flere ældre Befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune viser, at befolkningstallet forventes at falde i perioden med ca. 1 % svarende til 359 personer, og at antallet af ældre uden for den erhvervsaktive alder stiger markant. Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose og faktisk befolkningstal 1. jan Personer i den erhvervsaktive alder (mellem år) udgør i 2015 knap 56 % af den samlede befolkning i Norddjurs Kommune og der forventes et fald på ca. 3 % i denne aldersgruppe i prognoseperioden. Det svarer til knap indbyggere og denne faldende tendens har været aktuel siden Dette hænger blandt andet sammen med, at det er de små årgange der nu bliver erhvervsaktive. Samtidig forventes det, at andelen af ældre fra år stiger fra 22 % i 2015 til 26 % i 2024, hvilket svarer til, at denne aldersgruppe stiger med knap personer.

2 Udviklingen afspejler blandt andet de store årgange født i 1940 erne Andelen af børn og unge i alderen 0-19 år falder fra 22 % til 21 % over perioden. Samtidigt er der i Norddjurs Kommune færre børn under 16 år end landsgennemsnittet. Disse faktorer giver et billede af, at den ældre del af befolkningen kommer til at udgøre en væsentlig del af den samlede befolkning og den yngre del af befolkningen relativt mindre. I de kommende år forventes det derfor at skattegrundlaget samlet set reduceres. Lav beskæftigelsesfrekvens og uddannelse I Norddjurs Kommune er der en lav beskæftigelsesfrekvens for de årige set i forhold til Region Midtjylland og landsgennemsnittet. Beskæftigelse og område Beskæftigelsesfrekvens i % Vækst i beskæftigelsesfrekvens (pct. point) Norddjurs Kommune 68,6-5,4 Region Midtjylland 72,5-4,9 Hele landet 70,7-4,7 I de seneste år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte hvilket er problematisk, da det er i disse grupper en stor del af befolkningen befinder sig. I Norddjurs Kommune er der et lavere uddannelsesniveau end i resten af landet i gennemsnit. Det ses i 2014 ved at der er markant færre med en videregående uddannelse end på landsplan og sammenligningsgruppen. På landsplan har 24,2% af befolkningen en kort/mellemlang/lang videregående uddannelse mens der i Norddjurs Kommune kun er 16,9% af befolkningen der har dette uddannelsesniveau. Ligeledes har Norddjurs kommune hele 35,3 % af befolkningen der nøjedes med at gennemføre grundskolen i forhold til 27,9 % på landplan. Højest fuldførte uddannelse i % i 2014 Norddjurs Kommune Sammenligningsgruppe Hele landet Grundskole 35,3 32,5 27,9 Almen gymnasial 3,7 3,7 6,6 Erhvervsgymnasial 2,0 1,7 2,2 Erhvervsfaglig 39,9 38,4 31,2 Kort videregående udd. 3,2 4,1 4,5 Mellemlang videregående udd. 9,9 12,6 15,1 Lang videregående udd. 3,8 3,4 4,6 2

3 Vækst i antal offentligt forsørgede Konsekvensen af den lavere beskæftigelsesfrekvens som dokumenteret i 2013 ses også som en udvikling fra , hvor der ses en vækst i antallet af offentligt forsørgede i Norddjurs kommune modsat et fald målt på hele landet. Offentligt forsørgede (fuldtidsdeltagere) efter område og tid Kilde: Danmarks statistik (AUH01) Norddjurs Kommune Hele landet 100 % 100,36 % 100 % 99,27 % Lav beskatning Norddjurs Kommune har et lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger sammenlignet med landsgennemsnittet og sammenligningsgruppen Norddjurs Kommune Hele landet Beskatningsgrundlag I 2012 fik Norddjurs Kommune hævet skatteprocenten med 0,5 procentpoint. Skatteprocenten er dog stadig lav sammenlignet med nabokommuner og landsgennemsnittet, hvilket samlet set betyder lave skatteindtægter for kommunen Skatteprocent 2015 Kommuneskat Norddjurs Kommune 25,1 Favrskov Kommune 25,7 Syddjurs Kommune 25,7 Randers Kommune 25,6 Landsgennemsnit 25,6 Kilde: OIM Bosætning og svære effektiviseringsmuligheder En spredt bosætning, med de karakteristika som Norddjurs har, begrænser mulighederne for at effektivisere og strømline de kommunale servicetilbud som f.eks. skoler, dagtilbud og ældrepleje. Endvidere vil en del af de kommunale medarbejdere benytte en ikke uvæsentlig del af deres arbejdstid til transport mellem borgere og arbejdsplads, dette gælder f.eks. sundhedsplejersker, hjemmehjælpere og sagsbehandlere inden for miljøområdet, hvor tilstedeværelse i borgernes hjem eller bedrifter er nødvendig. I det hele taget er kommunen ofte en central spiller i forhold til at understøtte og udvikle de landdistriktsområder, som findes i kommunen. Norddjurs Kommune er karakteriseret ved at være en udkantskommune, med høj andel af borgere på overførselsindkomst, lavt beskatningsgrundlag og lave huspriser. Dette betyder, at der visse steder i kommunen er områder med større sociale problemer, som kræver en indsats, hvilket medfører omkostninger. 3

4 I indekstal, hvor landsgennemsnittet er sat til 1, ligger Norddjurs Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på 1,02 i 2016, og udgiftsbehovet har ligget højere end landsgennemsnittet i de seneste fire år. Dette er yderst problematisk set i forhold til det lave beskatningsgrundlag, der ligeledes er i Norddjurs Kommune. Til sammenligning ligger region Midtjylland på 0,92. Lave nettoanlægsudgifter pr. indbygger Norddjurs Kommune har i flere år haft et lavt investeringsniveau, hvis der sammenlignes med landsgennemsnittet. Ifølge KL er Norddjurs Kommune den kommune der i 2011, 2012, og 2013 har brugt næst færrest penge på anlægsudgifter. I Norddjurs kommune var de skattefinansierede nettoanlægsudgifter pr indbygger i 2014 på kr. pr. indbygger i modsætning til kr. pr. indbygger på landsplan. Det lave anlægsniveau har blandt andet medført, at der er sparet betragteligt på vejvæsen og bygningsvedligeholdelse områder, der udhuler kommunens egenkapital og som på længere sigt vil give et øget udgiftspres til genopretning, når der må spares på kort sigt. Ø-kommune Norddjurs Kommune har i 2014 fået 6,972 mio. kr. fra puljen Tilskud til kommuner med mindre øer og 0,603 mio. kr. fra staten vedr. gratis befordring af øboer. Til sammenligning kostede det i 2014 Norddjurs Kommune 9,423 mio. kr. at drive færgeruten mellem Grenaa og Anholt (inkl. udgifter til dokning). Den årlige pristalsregulering på ø-tilskuddet kan ikke følge med den tilsvarende stigning i driftsunderskuddet på færgen, og dette skyldes blandt andet stigende personaleomkostninger, stigende priser på el og olie, dyrere besejlingsaftale i havnen og større udgifter til tjenesteboliger. Norddjurs Kommunes økonomiske problem med drift af Anholt-færgen og de særlige udfordringer dette medfører, er dermed fortsat uløst. Hertil kommer at Norddjurs Kommune skal bidrage til kystsikring på Anholt de kommende år for at sikre infrastrukturen på øen. Dette vil medføre såvel drifts- og anlægsudgifter, hvilket forstærker kommunens økonomiske udfordringer på øen og uden en egentlig nettoforbedring på ø-færgedriften. Kernevelfærdsområder - enhedsudgifter I Norddjurs kommune har der de seneste 6 år været en lav udvikling i enhedsudgifterne på flere kernevelfærdsområder. Som det ses af nedenstående graf har de fire valgte områder alle ligget på et stabilt niveau over perioden Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 årig Folkeskolen i alt kr årig 0 Kilde: AKF Ældreområdet i alt kr. pr. 65+ årig 4

5 Likviditet Norddjurs Kommune har en høj gennemsnitlig likviditet ved udgangen af 2. kvartal 2015, svarende til 236 mio. kr. eller ca kr. pr. indbygger. En stor del af kassebeholdningen er dog andres penge. Ca. 46 mio. kr. af kassebeholdningen, vedrører beboerindskud og indbetalinger til vedligeholdelse fra beboere i ældreboliger. Samtidig er der et stort efterslæb på den ordinære drift og anlæg fra de seneste år, hvorfor kassen også indeholder overførsler fra drift og anlæg på i alt 158 mio. kr. Sammenholdt med, at kommunen har en strukturel ubalance, og at der er et efterslæb på drift og anlæg fra de seneste år forventes det i budgetbalancen for , at Norddjurs Kommunes gennemsnitlige likviditet vil falde markant frem mod 2018 således at kassebeholdningen bliver negativ. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan stiles til økonomiafdelingen i Norddjurs Kommune ved henvendelse til økonomichef Lisbeth Krogh, tlf , lisk@norddjurs.dk, eller til økonomikonsulent Bettina Andersen, tlf ba@norddjurs.dk Med venlig hilsen Jan Petersen Borgmester Jesper Kaas Schmidt Kommunaldirektør 5