NÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK"

Transkript

1 Støttet af: NÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK NOTAT NR Med baggrund i interviews af smågrise- og slagtesvineproducenter er det klarlagt, hvad der karakteriserer det forpligtende samarbejde parterne imellem når det fælles mål er at sikre en stabil drift, fuld kapacitetsudnyttelse og mindre prisudsving på smågriseprisen. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION LENA TERNDRUP OVERGAARD OG FINN UDESEN UDGIVET: 15. APRIL 2019 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Samarbejdspartnerne, der har deltaget i interviewerne, vurderer, at de har økonomiske fordele af deres samarbejde. Det var dog svært for dem at være konkrete i en egentlig betragtning omkring gevinsten i kroner/øre. I notatet er indsamlet erfaringer gennem interviews af smågrise- og slagtesvineproducenter, hvor der i dag er et velfungerende (forpligtende) samarbejde. Interviewene tager udgangspunkt i, hvorledes deres samarbejde fungerer i praksis og omfatter tre grupper smågrise- og slagtesvineproducenter og deres dyrlæger. På baggrund af de indsamlede interviews er opsat fem anbefalinger, som man kan tage afsæt i, hvis man påtænker enten at starte et nyt samarbejde op, knytte et tættere samarbejde med den 1

2 leverandør / aftager, man allerede har i dag, eller blot ønsker inspiration til allerede eksisterende samarbejde. De fem anbefalinger er: 1. Du skal agere forretningsmæssigt professionelt. Det forventer din samarbejdspartner af dig. Professionelt betyder i denne sammenhæng, at du anser den anden part som en partner i et fælles selskab, uden at I nødvendigvis har fælles bundlinje. Du har forståelse for den andens produktion. Du støtter din partner gennem åben dialog og har overblik over, hvad der gør din partners bedrift mest optimal set i sammenhæng med din egen bedrift 2. Parterne skal have gensidig respekt for hinandens arbejde og løbende dialog, hvor uoverensstemmelser tages i opløbet 3. Samarbejdet skal være en win-win-forretningssituation for begge parter det vil sige, at begge parter får fordelagtigt udbytte af samarbejdet 4. Kontraktbaseret samarbejde, hvor der tages udgangspunkt i Open Book-principperne, og hvor blandt andet prismodel er anført for henholdsvis sunde grise og ukurante grise, anførelse af opsigelsesvarsel mv. 5. Brug af samme dyrlæge/dyrlægehus, hvilket vurderes at kunne give en økonomisk gevinst for begge parter, idet informationsflowet glider lettere og hurtigere, når dyrlægen ser samarbejdet som en integreret produktion. Baggrund Periodevis bedre udenlandske priser for smågrisene har været en medvirkende årsag til, at de danske smågrise i stigende grad eksporteres til udlandet. Samtidig har indtjeningen i slagtesvineproduktionen været for beskeden til at kunne betale de høje smågrisepriser, som udlandet har kunnet betale. En fremskrivning viser, at i løbet af en 6-7 års periode vil eksporten af smågrise overstige antallet af slagtesvin i Danmark. Der er behov for en bedre balance i økonomien mellem smågrise- og slagtesvineproduktion, og slagtesvineproducentens risiko ved indkøb af smågrise skal reduceres. Samarbejdet mellem smågrise- og slagtesvineproducent handler derfor meget om mængder, kvalitet og pris [1, 2, 3]. Historisk set har analyser vist, at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere og mere stabil indtjening end sohold [1]. Analysen blev foretaget med baggrund i en opdeling af de forskellige driftsgrene, henholdsvis sohold med salg ved 30 kg, sohold med salg ved 7 kg, slagtesvinsproducenter og integrerede producenter. En af delkonklusionerne var, at der var en statistisk sikker fordel ved integreret produktion med et større korrigeret driftsresultat (på 559 kr./de eller omregnet 24,88 kr./svin). Samtidig leverede de integrerede producenter et mere stabilt resultat over analyseperioden ( ). Dette billede holder fortsat, når vi kikker på udviklingen i driftsresultaterne for de tre produktionsformer frem til og med i dag [4]. 2

3 Med afsæt i ovennævnte og betragtningen om, at jo større andel af værdikæden bedriften besidder, jo mere er bedriften uafhængig af indkøbspriser og dermed mere afhængig af interne produktionsomkostninger, vurderes det, at afsætningen af smågrise til egen slagtesvineproduktion sikrer stabil afsætning og mindre prisfølsomhed, da det er den interne produktionspris på smågrisene og noteringen på slagtesvin, som er risikofaktorerne. Som nævnt er de største risici i slagtesvineproduktionens forretningsmodel prisen på indkøbet af smågrisene. Og som nævnt ovenfor har smågriseprisen været stærkt påvirket af priserne på eksportmarkederne, hvilket har medført udfordringer i prissætningen mellem smågriseleverandør og -køber og dermed en trussel for et forpligtende samarbejde herhjemme. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat er der indhentet informationer via interviews fra eksisterende samarbejder mellem smågrise- og slagtesvineproducenter. Formålet med interviewene er at fremhæve, hvad der kendetegner et forpligtende samarbejde. Notatet vil søge at afdække, hvorvidt disse samarbejder tage udgangspunkt i Open Bookprincipperne. Kongstanken eller grundprincippet bag Open Book er, at man er åben overfor sin samarbejdspartner omkring alle de relevante data vedrørende produktionen, således at fællesskabet kan agere som et integreret produktionssystem, og man dermed undgår suboptimering. Formål Formålet med dette notat er at belyse, hvorvidt det er muligt at opsætte nogle retningslinjer for, hvad et forpligtende samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter skal omfatte, for at de opnår den samme faglige og økonomiske stilling, som en integreret bedrift har. Med udgangspunkt i kvalitative interviews med henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenter samt deres dyrlæger søges der at udvikle retningslinjer for kontraktbaseret samarbejde mellem parterne efter Open Book-principperne. Materiale og metode Det antages, at det i dag er de færreste slagtesvineproducenter, der har et så tæt samarbejde med deres smågriseleverandør, at de kender grisenes produktivitet og de vilkår, de er produceret under. Det skyldes, at smågrise- og slagtesvineproducent ofte bor langt fra hinanden, og handlen foregår via en omsætter af smågrise. Open Book-samarbejde kræver, at smågrise- og slagtesvineproducenten kender hinanden og samarbejder i åben dialog sammen med deres rådgivere, samt enighed blandt parterne om, hvad bedste praksis svineproduktion er. 3

4 På baggrund heraf synes det interessant at undersøge, hvilke erfaringer der ligger på området. Derfor har vi været i kontakt med en række producenter, hvor der har været etableret en form for samarbejde, der ligner et produktionsfællesskab (jf. Open Book-principperne [4]) for så vidt angår smågrise- og slagtesvineproducenten, dog uden at der har været fælles økonomi på området. Der er gennemført interviews af tre grupper svineproducenter bestående af smågrise- og slagtesvineproducenter, der samarbejdede om svineproduktionen. Grupperne var fordelt på henholdsvis Sjælland, Fyn og Jylland. Grupperne leverede fra svin til svin årligt. Såvel smågrise- som slagtesvineproducenterne kan karakteriseres som professionelle virksomhedsledere. Foruden interview af de respektive producenter er der foretaget interviews af deres dyrlæger for så vidt angår to af de tre samarbejder. Interviewene af producenterne omfattede spørgsmål vedrørende eksisterende samarbejde parterne imellem, herunder motivationen for samarbejdet, hvad der kendetegnede deres samarbejde, hvilke synergier de oplevede ved samarbejdet, hvorvidt samarbejdet var kontraktbasseret, og hvilke oplysninger der i øvrigt blev delt, herunder fremtidsplaner mv. Interviewene af dyrlægerne søgte indsigt i dyrlægernes rolle, herunder deres rolle i forhold til besætningerne og deres rolle i forhold til det samarbejde, der var mellem producenterne. Resultater og diskussion Resultatet af de indhentede informationer via interviewene fra eksisterende samarbejder mellem smågrise- og slagtesvineproducenter er skitseret nedenfor. Interviewene omfatter tre forskellige slags samarbejder, herunder 1 smågriseleverandør til 2 slagtesvineproducenter (1:2), 1 smågriseleverandør til 1 slagtesvineproducenter (1:1) og 2 smågriseleverandør til 1 slagtesvineproducenter (2:1). Samtidig er der foretaget interviews af de respektive dyrlæger for så vidt angår 2 af de 3 samarbejders vedkommende. Det der som udgangspunkt karakteriserer de producenter, der samarbejder, er, at der er tale om Professionelle virksomhedsledere, der har forståelse for deres samarbejdspartneres virksomhed og for driftsflowet i samarbejdspartnerens virksomhed Virksomhedsledere, der ser samarbejdsmodellen som en integreret produktion blot med to regnskaber Virksomhedsledere, der ønsker en åben, ærlig dialog, og hvor millimeterdemokrati ikke hersker 4

5 Virksomhedsledere, der har opsat klare retningslinjer for samarbejdet kontraktbaseret samarbejde, hvor uenighed tages i opløbet Virksomhedsledere, der inddrager deres medarbejdere og især deres veterinære rådgiver i samarbejdet. Opsamling på interview-erfaringerne Motivationen for samarbejdet: Alle parter nævner stabiliteten i afsætningen af smågrise som af stor betydning og derved et ønske om risikominimering Fuld kapacitetsudnyttelse af stalden, herunder forståelse for hinandens flow igennem stalden Stabilitet i den indgåede prisaftale for smågrisene og mulighed for justering ved ændret forudsætning. Kendetegnende for de etablerede samarbejder: Alle adspurgte parter er enige om, at det er nødvendigt, at man er åben om sin egen produktion. Der nævnes sundhedsstatus, effektivitet og ligeledes åbenhed, hvis der skulle opstå uforudsete problemer i bedriften. Det gælder for alle de adspurgte, at man deler data omkring effektivitet og grisenes aktuelle sundhedsstatus Der tegner sig et mønster for så vidt angår jævnlig mødeafholdelse. Hos 2/3-del af de adspurgte mødes man på ugebasis, hvor det løbende samarbejde og status på grisene er på dagsordenen. Ugemøderne benyttes også til, at medarbejderne får mulighed for at følge grisen fra start til slut både gennem effektivitetskontrol og ved selvsyn, hvilket anses som en stor motivationsfaktor set fra medarbejdernes side. Medarbejderne får herigennem forståelsen for, hvilken effekt eget arbejde har for grisens fremadrettede forløb. Ligeledes tages der hånd om eventuel uenighed, der måtte opstå, således at problemerne ikke vokser over hovedet på nogen af parterne 2/3-del har udfærdiget en samarbejdskontrakt, hvori rammerne for samarbejdet er skitseret, fx prisgrundlag for grisen samt pris på den ukurante gris, håndtering omkring de ukurante grise (øremærket og levedygtig med henblik på at kunne opnå en slagtevægt), sundhedsstatus, opsigelsesvarsel, m.v. Åbenhed omkring fremtidsønsker/planer, så man hele tiden ved, hvor man har hinanden i det eksisterende samarbejde. Hvilket i nogen sammenhæng giver mulighed for at udvikle sig i takt Forståelsen for, at alle ikke kan få optimalt udbytte hver gang, men at det gerne skal gå på skift, således at man oplever at opnå en gevinst på den længere bane af samarbejdet Adskilt økonomi. Synergier ved samarbejdet: Det oplyses, at alle de adspurgte deler samme dyrlæge eller har dyrlæger fra samme praksis. I de tilfælde, hvor der er tale om dyrlæger fra samme dyrlægepraksis, er fællesnævneren, at der er en accept af, at dyrlægerne indbyrdes må tale sammen. Når grisens historie er kendt, bliver det alt andet lettere og hurtigere at pejle sig ind på en løsning ved sundhedsudfordringer. 5

6 Dyrlægen bliver automatisk bindeleddet mellem de to bedrifter, hvorved forsinkelser på informationsflowet besætningerne imellem elimineres Mulighed for at dele medarbejdere i spidsbelastningsperioder, hvilket også kan være med til at fremme forståelsen for arbejdsgangene uden for medarbejderens eget arbejdsområde. Ved at medarbejderen får indsigt i, hvorledes arbejdsgangene foregår i andre områder af driften, kan dette ligeledes være en motivationsfaktor for den enkelte medarbejder Drøftelse og afprøvning af ideer samt sparring nævnes som gevinst ved samarbejdet Samarbejdet giver ligeledes mulighed for at gøre indkøb i større skala Holdningen er, at der opnås en økonomisk gevinst ved samarbejdet. Det synes dog svært for parterne at sætte konkret økonomi (kroner/øre) på. Men sikker afsætningskanal dermed stabil drift, kendt prismodel, fuld kapacitetsudnyttelse og ingen forsinkelse på informationsflowet for så vidt angår dyrlægen, samt eventuelle aktuelle problemer hos grise, der er på vej til slagtesvineproducenten, mener alle at have en positiv økonomisk virkning for begge parter Den åbne dialog betyder, at slagtesvineproducenten aktivt kan iværksætte forbyggende foranstaltninger, hvis der kommer en leverance af grise, der har været syge eller var under behandling hos smågriseleverandøren. Økonomisk fordel bud på, hvilken økonomisk effekt samarbejdet kan have De adspurgte producenters holdning er, at der opnås en økonomisk gevinst ved samarbejdet. Det synes dog svært for parterne at sætte konkret økonomi (kroner/øre) på. Men de er enige om, at sikker afsætningskanal dermed stabil drift, kendt prismodel, fuld kapacitetsudnyttelse og ingen forsinkelse på informationsflowet for så vidt angår dyrlægen har en positiv økonomisk virkning for begge parter. I forbindelse med arbejdet omkring Open Book vurderes det, at det økonomiske potentiale ved at samarbejde efter Open Book-princippet er en forventet økonomisk gevinst i niveauet 30 kr. pr. gris, og som opnås gennem en forbedret produktivitet ved princippet. Ovenstående underbygges af tidligere arbejde, hvor man vurderede det økonomiske potentiale ved at udvide smågriseproduktionen med slagtesvineproduktionen (integreret), og hvor der var statistisk grundlag for en sikker fordel ved den integrerede produktion svarende til et større korrigeret driftsresultat på cirka 25 kr. pr. gris. Konklusion Opsamlingen fra interviewene har udmøntet sig i fem anbefalinger, såfremt man ønsker at knytte et tættere samarbejde med sin leverandør eller aftager. Fem anbefalinger til indgåelse af et frugtbart samarbejde: 6

7 1. Du skal agere forretningsmæssigt professionelt. Det forventer din samarbejdspartner af dig. Professionelt betyder i denne sammenhæng, at du anser den anden part som en partner i et fælles selskab, uden at I nødvendigvis har fælles bundlinje. Du har forståelse for den andens produktion. Du støtter din partner gennem åben dialog og har overblik over, hvad der gør din partners bedrift mest optimal set i sammenhæng med din egen bedrift 2. Parterne skal have gensidig respekt for hinandens arbejde og løbende dialog, hvor uoverensstemmelser tages i opløbet 3. Samarbejdet skal være en win-win-forretningssituation for begge parter det vil sige, at begge parter får fordelagtigt udbytte af samarbejdet 4. Kontraktbaseret samarbejde, hvor der tages udgangspunkt i Open Book-principperne, og hvor blandt andet prismodel er anført for henholdsvis sunde grise og ukurante grise, anførelse af opsigelsesvarsel, mv. 5. Brug af samme dyrlæge/dyrlægehus, hvilket vurderes at kunne give en økonomisk gevinst for begge parter, idet informations flowet glider lettere og hurtigere, når dyrlægen ser samarbejdet som en integreret produktion. I Notat nr er der angivet forslag til aftalegrundlag for samarbejdsparter, der ønsker at samarbejde efter Open Book-principperne. Referencer [1] Kristensen, Niels Vejby (2013): Værdikæden i svineproduktionen. Produktionsøkonomi Svin, Videnscenter for Svineproduktion [2] Svinesektorens Vækstpanel, Del 1: Slagtesvineproduktionen I krise. Landbrug & Fødevarer, [3] Oversigt over eksporten af levende grise for perioden Landbrug & Fødevarer, [4] Produktionsøkonomi SVIN. Landbrug & Fødevarer, [5] Udesen, Finn og Lena Terndrup Overgaard (2019): Aftalegrundlag for Open Booksamarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter. Notat nr. 1909, SEGES Svineproduktion. Aktivitetsnr.: ( ) //TOG// Tlf.: svineproduktion@seges.dk 7

8 Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 8

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG FOR OPEN BOOK- SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER

AFTALEGRUNDLAG FOR OPEN BOOK- SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER Støttet af: AFTALEGRUNDLAG FOR OPEN BOOK- SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR. 1909 Smågrise- og slagtesvineproducenter, der har samme tilgang til at sætte mål for deres bedrift,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE

DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Finn Udesen. SEGES, Erhvervsøkonomi Staldseminar 23. maj 2018 UDFORDRINGER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Tyskland og Polen importerer

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Open Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og

Open Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og SO Open Book Samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter Kent Lisby Jakobsen (Slagtesvineproducent) Klaus Noe (Smågriseproducent) Finn Udesen (Erhvervsøkonomi), SEGES Svinekongres i Herning,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE?

PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE? PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE? Kent Lisby Jakobsen, Smedshauge Nikolaj Kleis Nielsen, Innovation Foredrag nr. 15, Herning 25. oktober 2016 AGENDA Baggrund Økonomiske betragtninger 10 udvalgte

Læs mere

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN

ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Strukturudvikling på det danske smågrisemarked

Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes i de næste fem år. Metode I en e-mail blev medlemmer af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Stilhed før stormen. De næste 8 sider rives ud! STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED

Stilhed før stormen. De næste 8 sider rives ud! STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED Stilhed før stormen Otte måneder inden EU-reglen om løsgående drægtige søer træder i kraft, står knap en tredjedel af alle danske søer stadig i stalde, der

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Hvad gør de bedste bedre? TEMA

Hvad gør de bedste bedre? TEMA Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere