Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Transkript

1 Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A) Heraf omplacering mellem udvalg/kto. 8 (B) Faktiske tillægsbev. Ansøgninger (A-B) Teknik- og Miljøudvalget , Vores by , Veje og grønne områder , Rekreative områder , Kommunale ejendomme , Miljøforanstaltninger (Ishøj) , Brandvæsen , Kollektiv trafik , Forsyningsvirksomheder , Renovation mv. (Ishøj) ,

2 Teknik- og Miljøudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Tillægsbevillinger Teknik- og Miljøudvalget i alt 0 kr. På Teknik- og Miljøudvalgets område forventes der ikke tillægsbevillinger. Deltema 8.1 Veje og grønne områder Aktivitetstal Antal udkaldsdage til glatførebekæmpelse Total for januar 31. marts 30. juni 30. september Almindelig glatførebekæmpelse i arbejdstiden er ikke medregnet i oversigten. Der er en stigning på 11 udkaldsdage til glatførebekæmpelse pr. 31. januar 2015 i forhold til 2014, svarende til en stigning på 366,66 %. Der er en stigning på 8 udkaldsdage til glatførebekæmpelse pr. 31. marts, pr. 30. juni samt pr. 30. september 2015 i forhold til 2014, svarende til en stigning på 57,14 %. Antal udkaldsdage til snerydning Total for januar 31. marts 30. juni 30. september Almindelig snerydning i arbejdstiden er ikke medregnet i oversigten. Der er et fald på 5 udkaldsdage til snerydning pr. 31. januar 2015 i forhold til 2014, svarende til et fald på 71,42 %. Der er et fald på 1 udkaldsdag til snerydning pr. 31. marts, pr. 30. juni samt pr. 30. september 2015 i forhold til 2014, svarende til et fald på 14,28 %. 2

3 Politiske målsætninger for klima Vallensbæk Kommune kan håndtere skybrud og oversvømmelser effektivt Vallensbæk Kommune er energieffektive Vallensbæk Kommune skal skabe mulighed for varierede oplevelser i naturen ved at arbejde bevidst med biodiversitet 1.1 HOFOR og Kommunen koordinerer projekter mht. indhold og tidsplan for at optimere processer og udviklingsprojekter. 1. Vand i terræn. Klimaet er under forandring, og der er bred enighed om, at der kommer voldsommere udsving i vejret i fremtiden, end vi kender det i dag, herunder store regnskyl. Vi skal tilpasse os klimaændringerne og arbejde for helhedsorienterede løsninger. Vi skal tilpasse digerne mod Køge Bugt og samtænke klimasikring med de aktiviteter, der allerede pågår. 1.2 Kommuneplanens rammebestemmelser definerer de bygningsregulerende bestemmelser som f.eks. sokkelhøjde og omgivende terræn i forhold til risiko for oversvømmelse. Der ligger meget store arealer i alle de private haver, og adfærden i forhold til regnvand er væsentlig i den større opgave med stuvning og afledning. Ejerskab til denne opgave skal formidles til borgere og virksomheder. Skovmosen og Den Våde Eng er indviet. For at sikre områderne langs St. Vejle Å mod ekstrem regn sættes en række projekter i gang af HOFOR med start ultimo Kommuneplanen er i proces og der er workshop med politikerne i nærmeste fremtid. 1.3 Teknologiske løsninger indenfor Smart City-paradigmet bruges til at opsamle data, forebygge og advisere om skybrud, overfladevand, vand i kældre m.v. Dette med henblik på at give borgere, erhvervsliv og foreninger den bedste service samtidig med at forvaltningen får opbygget relevant datagrundlag til at træffe de rette planlægningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Monitorering foregår pt. i HOFOR. 3

4 1.4 Inddragelse af de nære interessenter gennem dialog med borgerne mm. Der skal sikres formidling, videndeling med borgerne og ejerskab til klimatilpasning. Der holdes årligt dialogmøde med grundejerforeningerne. I 2014 blev der orienteret om LAR projekter i private haver. Dialogmødet med grundejerforeningerne i 2015 holdes den 8. oktober. HOFOR orienterer om forskellige klimatilpasningsinitiativer. 2. Energibesparelser og energieffektivitet. At nedsætte CO2-udslippet kræver fokus på forbruget af energi, dvs. varme og el, men også på at øge andelen af vedvarende energi. Derudover skal der fokus på ressourcekredsløb, og ressourcestrømmene skal effektiviseres gennem genbrug, øget kvalitet og øget bevidsthed om, hvilke konsekvenser og sammenhænge ressourcestrømme generelt er koblet til. Dermed bliver det tydeligt, hvor der bedst gøres en effektiv indsats. 2.1 Kommunen synliggør energiforbruget for de kommunalt ansatte inkl. skolelever. 2.2 Desuden kan der fastsættes rammer for vedvarende energi herunder f.eks. maksimal antal kvadratmeter solceller på tagene. Det er umuligt at tage højde for fremtidig teknologi, hvorfor udseende kan være een af de bygningsregulerende bestemmelser. Industrien arbejder med f.eks. fuldt visuelt integrerede tagplader. 2.3 Teknologiske løsninger indenfor Smart City kan være med til at optimere kommunens energieffektivitet ved bl.a. at undersøge muligheder for teknologiske løsninger som intelligent belysning, varmeregulering, trafikregulering og intelligente renovationssystemer, samt at opsamle relevante data, der kan anvendes i kommunens løbende indsats for at opnå energibesparelser og for at forbedre sin service overfor kommunens borgere, erhvervsliv og foreninger. Der arbejdes på idriftsættelse af ESCO skærme som de oprindeligt var tiltænkt. Estimeret færdiggørelse Der arbejdes pt. ikke med etablering af solceller på tagene, idet en lovændring har medført at kommunale solcelleanlæg skal udskilles i et selvstændigt selskab. Det betyder, at kommunen ikke kan fritages for elafgiften, da en sådan fritagelse kræver ejerskab. Der er på nuværende tidspunkt ikke igangsat projekter, men det forventes at der i 2016 blandt andet vil komme fokus på intelligent belysning. 2.4 Kommuneplanen skærpes på området for sænkelse af CO2-udledningen. Vores klimakommuneaftale forpligtiger os til at spare 2% i CO2 om året frem til Status for 2014, er at vi gennemsnitligt har sparet 9% om året. 4

5 3. Naturoplevelser og biodiversitet. Den nære natur, miljøet og den brede variation i tilbud er et særkende for Vallensbæk, der er præget af kysten og de store rekreative områder midt i kommunen - alt sammen på et lille geografisk område. Naturen er en vigtig ramme om borgernes udfoldelse og varierede oplevelser. Det er vigtigt at sikre naturen som ramme, og derfor skal der arbejdes med miljø og natur både ud fra et naturfagligt, et æstetisk og et brugerorienteret perspektiv. 3.1 Pleje- og driftsplaner får fokus på biodiversitet, biotoper og spredningskorridorer. 3.2 Pleje- og driftsplaner udarbejdes med henblik på rekreativ anvendelse af alle naturområder. 3.3 Teknologiske løsninger indenfor Smart City bruges til at forbedre og lette borgernes adgang til kommunens rekreative områder. Muligheder for at anvende aktiverende og intelligente teknologier som fx intelligent belysning, lydspor på stier, interaktive fodboldbaner på legepladser og i skolegårde og interaktive bevægelsesområder i kommunens byrum samt webcams på naturoplevelser kan medvirke til at skabe interesse for naturen og samtidig understøtte, at borgernes udnytter naturens rekreative kvaliteter. Skovmosen og Den Våde Engs drift overføres til Vej & Park. Biodiversiteten er allerede høj derude. Der er indarbejdet rekreative muligheder i plejeplan for Mosen. Ringbysamarbejdet arbejder på fælles intelligent lys langs den kommende Letbane. 5