HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER
|
|
- Gabriel Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER
2 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 1 INDLEDNING I dette notat præsenterer Rambøll Management Consulting en vurdering af Hotspot forsøgets resultater og effekter på baggrund af to afholdte fokusgrupper med nøgleaktører fra Hotspot forsøget på Sjælør Boulevard og Akacieparken i Valby. Første del af notatet indeholder deltagernes refleksion over resultater, der er skabt som led i Hotspot forsøget, mens anden del af notatet omhandler deltagernes vurdering af, hvordan de gode resultater kan videreføres efter forsøgsperiodens afslutning. Afslutningsvis i notatet er en kort konklusion vedrørende Hotspot forsøgets opnåede resultater Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område. Hotspot blev igangsat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Politi. Hotspotchefen har direkte adgang til de administrerende direktører fra de tre forvaltninger, og har et særskilt mandat til koordinere indsatsen for at skabe større tryghed i de udvalgte områder. Hovedformålet med Hotspot i Valby var at afprøve en område og effektbaseret tilgang til at fremme tryghed og forebygge kriminalitet. De to områder blev udvalgt efter anbefaling fra Københavns Politi og SSP, da der var en oplevelse af utryghed blandt beboerne og udfordringer med kriminalitet, herunder flere kriminalitetstruede børn og unge. På den anden side var områderne kendetegnet ved stærke lokale kræfter og ved at have en forholdsvis overkommelig tryghedsudfordring. Med iværksættelsen af Hotspot blev det besluttet at etablere et Tryghedsindeks, der måler den faktiske kriminalitet såvel som borgernes udsathed og oplevede tryghed i nabolaget. Tryghedsindekset danner grundlag for en effektbaseret vurdering af Hotspot forsøgets resultater. Tryghedsindekset blev gennemført første gang i RESULTATER SKABT GENNEM HOTSPOT Hotspot forsøget i Valby adresserer fire primære udfordringer kriminalitet, kriminalitetstruede børn og unge, familier med særlige behov og oplevet utryghed blandt områdets beboere. I det følgende præsenteres målinger på de opstillede indikatorer og effektmål for Hotspot forsøget, samt fokusgruppedeltagernes vurdering af hvorvidt og hvordan Hotspot har skabt resultater, som bidrager til at mindske udfordringerne i de to områder. Afsnittet er bygget op omkring de fire udfordringer, der lå til grund for iværksættelse af indsatsen. Udfordring nr. 1: Kriminalitet De to boligområder var ved Hotspot forsøgets begyndelse karakteriseret ved en oplevelse af utryghed blandt beboerne og problemer med kriminalitet, herunder flere kriminalitetstruede børn og unge. Formålet med Hotspot forsøget var således at øge trygheden blandt beboerne og nedbringe omfanget af kriminalitet i de to områder. Opnåede resultater Tabel 1 nedenfor viser målinger fra Tryghedsindekset på Hotspots fire effektmål for nedbringelse af kriminalitet i de to områder sammenlignet med Københavns Kommune i gennemsnit. Det ses, at der samlet set er enten god eller tilfredsstillende progression på effektmålene, og behovet for en tryghedsskabende indsats i Akacieparken og Sjælør Boulevard er under gennemsnittet for København.
4 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 2 Tabel 1: Opnåelse af effektmål for indsatsområdet Kriminalitet Effektmål Status Kriminalitet i området skal falde til gennemsnittet for København Borgere bliver i mindre grad udsat for vold og/eller oplever vold i nabolaget, der giver anledning til utryghed skal være reduceret Forekomsten af anmeldelser fra beboerne og politiet er reduceret Hærværk i de to bebyggelser skal reduceres Måling Akacieparken Sjælør Boulevard KK gns. Vurdering af effektopnåelse Tryghedsindeks 2009 Reduceret Minimalt Intensiveret God progression Tryghedsindeks 2010 Minimalt Minimalt Intensiveret Tryghedsindeks 2011 Ordinært Minimalt Intensiveret Tryghedsindeks 2009 Minimalt Minimalt Ordinært Tilfredsstillende Tryghedsindeks 2010 Ordinært Ordinært Ordinært progression Tryghedsindeks 2011 Ordinært Minimalt Ordinært Tryghedsindeks 2009 Intensiveret Minimalt Intensiveret God progression Tryghedsindeks 2010 Minimalt Minimalt Intensiveret Tryghedsindeks 2011 Ordinært Minimalt Intensiveret Tryghedsindeks 2009 Ordinært Minimalt Ordinært Tilfredsstillende Tryghedsindeks 2010 Ordinært Minimalt Ordinært Tryghedsindeks 2011 Ordinært Minimalt Ordinært progression Aktørernes vurdering af opnåede resultater I lighed med den positive udvikling på de opstillede effektmål, vurderer fokusgruppedeltagerne, at omfanget af konflikter og ballade i de to områder er mindsket gennem Hotspot forsøgsperioden. De unge opholder sig stadig på gaden, men med en mindre uhensigtsmæssig adfærd. Blandt de igangsatte indsatser under Hotspot indsatsen fremhæver fokusgruppedeltagerne følgende delindsatser, som væsentlige i forhold til det opnåede resultat om mindre kriminalitet: Styrket gadeplansindsats Oplevelsen af mindre uro på gaden, tilskriver deltagerne især den styrkede gadeplansindsats under Hotspot, hvor fire gadeplansmedarbejderne var på gaden i de to områder, når andre tilbud var lukkede, dvs. især om aftenen, i weekender og i ferier. Gademedarbejderne var i kontakt med de unge og havde en god fornemmelse af, hvad der rørte sig blandt dem. Gadeteamet har dels haft succes med at få information ud af de unge om potentielle konflikter og kriminalitet, dels at opbygge kendskab til målgruppens behov og på den baggrund igangsætte relevante aktiviteter og projekter for de unge. Endelig var det ofte gadeteamet, som identificerede unge på gaden, der skulle tages hånd om af fremdriftsgruppen. Massiv og intensiv indsats under konflikter
5 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 3 I perioder under Hotspot forsøget, hvor et af boligområderne omfattet af indsatsen har været særligt udsat for hærværk, uro eller ballade, har Hotspot sat massivt ind. Det kom fx til udtryk i, at gademedarbejderne opholdt sig næsten konstant i det givne område, politiets patruljering i området blev intensiveret, der blev igangsat konkrete aktiviteter for de unge såsom etablering af containere til opholdsrum og planlægning af sportsaktiviteter, samt indkøb af et borde-bænke-sæt, som de unge kunne råde over. I et enkelt tilfælde hjalp Hotspot ledelsen med at etablere en mere handlekraftig afdelingsbestyrelse, som herefter selv kunne bidrage til forebyggelse af uro i området. Supervision og ledelsesmæssig opbakning til gadeteam Som led i den styrkede gadeplansindsats har Hotspot ledelsen prioriteret supervision og tæt ledelsesmæssig opfølgning af gademedarbejdernes oplevelser blandt de unge på gaden. Praksis i gadeteamet var, at gademedarbejderne skrev gaderapporter om natten umiddelbart efter en vagt, som hotspotchefen kommenterede på dagen efter via Outlook. Alle i gadeteamet kunne på den måde følge med i den aktuelle situation på gaden, og medarbejderne, som havde den næste vagt på gaden, kunne tage udgangspunkt heri. Der var således en arbejdskultur i gadeteamet med konstant supervision og sparring omkring indsatsen på gaden, hvilket ses som en medvirkende årsag til, at gadeteamet fik etableret god kontakt til de unge, og samtidig en effektiv indsats over for kriminalitet. Udfordring nr. 2: Kriminalitetstruede børn og unge Ved Hotspot forsøgets start husede Sjælør Boulevard og Akacieparken en forholdsvis stor gruppe kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge. Unge i områderne har gennem en årrække udført kriminelle handlinger som tyverier, indbrud, trusler, vold og røverier. Desuden har der været et omfattende hashmisbrug blandt grupper af de unge. Endelig er en del af de unge marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Formålet med Hotspot forsøget var således at forebygge marginalisering og kriminalitet blandt børn og unge i de to områder. Opnåede resultater Tabel 2 nedenfor viser målinger på Hotspots tre effektmål for indsatsen for kriminalitetstruede børn og unge i de to områder. Det ses, at der er god progression på effektmålene, idet flere børn og unge er tilknyttet etablerede fritidstilbud, der er færre sager med bekymrende fravær i grundskolen og flere unge har fået visiteret et fritidsjob.
6 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 4 Tabel 2: Opnåelse af effektmål for indsatsområdet Kriminalitetstruede børn og unge Effektmål Status Måling og datakilde Akacieparken Sjælør Boulevard Vurdering af effektopnåelse Flere unge er tilknyttet de etablerede fritidsaktivite- 1. måling God pro- ter, målt ved om antallet Antal unge tilknyttet gression af unge med tilknytning til Fritidshjem/KKFO klub øges. Fritids- og ungdomsklubber måling Antal unge tilknyttet Fritidshjem/KKFO Fritids- og ungdomsklubber måling Antal unge tilknyttet Fritidshjem/KKFO Fritids- og ungdomsklubber Flere unge er knyttet til Antal sager om bekymrende Ålholm Skole: 2 Ellebjerg Skole: God pro- uddannelse, målt ved an- fravær kl gression tallet af børn, der fasthol- Bavnehøj Skole: des i grundskole (målt ved 6 bekymrende fravær). Antal sager om bekymrende Ålholm Skole: 1 Ellebjerg Skole: fravær kl Der måles via tal fra Elle- Bavnehøj Skole: bjerg Skole, Bavnehøj 1 Skole og Ålholm Skole. Unge har mulighed for at få fritidsjob, målt ved antallet af unge, der er formidlet til fritidsjob og fortsat er heri efter 3 måneder. 1. måling Antal unge i formidling / fastholdelse efter 3 måneder 2. måling Antal unge i formidling / fastholdelse efter 3 måneder 3. måling Antal unge i formidling / fastholdelse efter 3 måneder 5/0 God progression 1 20/2 14/8 Aktørernes vurdering af opnåede resultater Ifølge fokusgruppedeltagerne har Hotspot skabt alternative tilbud til gruppen af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i de to områder, der fungerer som relevante alternativer til uhensigtsmæssig adfærd på gaden for de unge. Foruden de ovenfor nævnte indsatser for at styrke kriminalitetstruede børn og unges tilknytning til etablerede fritidstilbud og skole samt formidling af fritidsjob, fremhæver fokusgruppedeltagerne følgende elementer i Hotspot indsatsen som væsentlige i forhold til at flere utilpassede unge deltager i meningsfulde aktiviteter: 1 Progressionen i indsatsen vurderes, trods et fald i det samlede antal formidlinger, at være god, idet fritidsjobformidlingen i Hotspot dels har været påvirket af afslutningen af Hotspot, dels omlægningen af fritidsjobformidlingen i Skelbækgade, idet de opsøgende aktiviteter m.v. ikke blev prioriteret med budget 2011
7 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 5 Opholdssteder Opstilling af et antal containere til ophold og aktiviteter for de institutionsløse unge fremhæves af fokusgruppedeltagerne som positivt, idet de unge dermed havde mulighed for også at opholde sig der frem for udelukkende på gaden. Voksenkontakt og opmærksomhed Som led i etablering af alternative tilbud til de institutionsløse utilpassede unge, fremhæver fokusgruppedeltagerne det som positivt, at de unge oplevede voksne, der havde som hovedfokus at tage sig af dem og igangsætte aktiviteter for dem, som fx at gå over og spille fodbold, eller tage en tur i svømmehallen. Udfordring nr. 3: Familier med særlige behov De to boligområder havde ved forsøgets begyndelse mange enlige forsørgere, hyppigt med et lavt indkomstniveau på grund af ledighed. Mange familier anvender ikke de kommunale daginstitutions- og fritidstilbud. En del familierne er socialt isolerede og har et meget begrænset socialt netværk. Formålet med Hotspot er således at skabe en helhedsorienteret indsats som har blik for hele familien. Opnåede resultater Tabel 3 viser målinger på Hotspots to effektmål for indsatsen for familier med særlige behov. Det ses, at der har været en god progression på det ene effektmål og en tilfredsstillende progression på det andet. Hotspot forsøgets fremdriftsgruppe har pr. 1. december 2010 gennemgået 72 børne-/unge sager. I Hotspots forsøgsperiode er der sket en nøjagtig registrering af niveau 1 til 4 enkeltsager, hvorfor antallet af sager er steget. Stigningen reflekterer derfor ikke en øget kriminalitet eller utryghed i området, men derimod et øget fokus og en mere systematisk opfølgning på SSP-sagerne. Tabel 3: Opnåelse af effektmål for indsatsområdet Familier med særlige behov Effektmål Status Antallet af sager med ressourcesvage familier, hvor der er børn og unge omfattet af SSP / SSP+ indsats, reduceres. Dette måles ved antallet af børne- / familiesager, der er omfattet af SSP indsats skal nærme sig gennemsnittet for Valby. Der er færre langvarigt ledige borgere, der måles ved antallet af borgere, som modtager kontant- /starthjælp i mere end 12 måneder er reduceret. Der måles via Integrationsbarometret på andel af årige på overførselsindkomst Måling Akacieparken Sjælør Boulevard Valby Vurdering af effektopnåelse 1. måling God progression (kategori 3 og 4) 2. måling (kategori 3 og 4) 3. måling (kategori 3 og 4) 1. måling 42, 28 33, 84 - Tilfredsstillende dec måling juni 42, 49 35, 70 - progression måling 42, 15 38,88 - dec måling juni 43, 02 40, måling 41, 34 40, 13 - dec. 2010
8 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 6 Aktørernes vurdering af opnåede resultater Hotspot forsøget har ifølge fokusgruppedeltagerne skabt en mere helhedsorienteret sagsbehandling af de konkrete utilpassede unge med blik for hele familiens situation. Følgende elementer i Hotspot indsatsen fremhæves af fokusgruppedeltagerne, som væsentlige i forhold til dette resultat: Fælles tilgang til de unge Som led i Hotspot forsøgets fremdriftsgruppe (og ledergruppe) blev der ifølge deltagerne skabt fælles fodslag mellem forvaltninger internt og mellem kommune og politi i forhold til de utilpassede unge. Det gælder fx holdningen til anmeldelse af kriminalitet og forebyggelse af kriminalitet, hvor politiet tidligere oplevede, at nogle klubber og gademedarbejdere ikke reagerede tidligt og hurtigt nok i forhold til politiets vurderinger af behov for sociale tiltag eller lignende. Denne indstilling ændredes gennem det øgede samarbejde i Hotspot forsøget, således at de involverede aktører i dag handler ud fra samme indstilling til de unge, fx ift. nultolerance over for kriminalitet. Forpligtende samarbejde i fremdriftsgruppen Gennem arbejdet i Hotspot forsøgets fremdriftsgruppe med repræsentanter for BIF, BUF, SOF og lokalpolitiet er det lykkedes at skabe en mere helhedsorienteret sagsbehandling af de konkrete utilpassede unge med blik for hele familiens situation. Det er fokusgruppedeltagernes overbevisning, at en af de ting, som har fremmet udbyttet af samarbejdet i fremdriftsgruppen, er, at der blev placeret ansvar for opfølgning og fremdrift hos de enkelte aktører i gruppen gennem det hyppige og forpligtende samarbejde ligesom det har været tilfældet med samarbejdet i ledergruppen. Samtidig har fremdriftsgruppen bidraget til øget kendskab til, hvad de forskellige aktører omkring de unge kan bidrage med, hvilket har gjort det lettere at bruge hinandens kompetencer i indsatsen generelt. Fremdriftsgruppen var vanskelig at få op og stå, hvilket ifølge fokusgruppedeltagerne bl.a. skyldes, at indsatsen ikke var tilstrækkeligt koordineret og afstemt med SSP samarbejdet og andre samarbejdsfora mellem aktørerne. Desuden skyldes udfordringerne delvist, at der forud for Hotspot kun i mindre grad foregik koordinering og samarbejde på tværs af aktørerne. Da koordineringen mellem fremdriftsgruppen og eksisterende samarbejdsfora blev styrket efter et stykke tid bl.a. gennem hyppige møder, som Hotspot chefen kontinuerligt indkaldte til oplevede også forvaltningerne, at der blev skabt meget positive resultater gennem samarbejdet om sagsbehandling i gruppen. Som led i, at der blev skabt positive resultater gennem fremdriftsgruppen, oplevede forvaltningerne det som hensigtsmæssig ressourcebrug at prioritere deltagelse i fremdriftsgruppen. Samspil mellem gadeteam og fremdriftsgruppe Samspillet mellem gadeplansindsatsen og fremdriftsgruppen i Hotspot har ifølge deltagerne været meget givtigt. Hvis gademedarbejderne har mødt udsatte unge på gaden, der bl.a. ikke får den nødvendige opbakning fra familien, kan de tilbyde en familieorienteret indsats, hvor forvaltningerne via fremdriftsgruppen udarbejder en helhedsplan for familien. Udfordring nr. 4: Oplevelse af utryghed blandt områdets beboere Forud for Hotspot forsøget følte mange beboere i områderne sig utrygge dels ved andre beboere i områderne, dels ved at færdes i bestemte dele af byrummet. Formålet med Hotspot var således at øge beboernes oplevelse af tryghed i områderne. Opnåede resultater Tabel 4 viser målinger på Hotspots effektmål for øget tryghed blandt områdets beboere. Det ses, at Tryghedsindeksets overordnede resultat for Sjælør Boulevard og Akacieparken er positivt, idet
9 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 7 behovet for en tryghedsskabende indsats ligger under gennemsnittet for København. På Sjælør Boulevard er der i 2011 et minimalt behov for indsats, og i Akacieparken er niveauet ordinært, mens København har et intensiveret behov for indsats. Tabel 4: Opnåelse af effektmål for indsatsområdet Øget tryghed Effektmål Status Der er større tryghed blandt beboerne i områderne, der måles ved at Hotspot områdets tryghed skal nærme sig gennemsnittet for København i Tryghedsindekset. Måling Akacieparken Sjælør Boulevard KK gns. Vurdering af effektopnåelse Tryghedsindeks 2009 Reduceret Minimalt Intensiveret God progression Tryghedsindeks 2010 Minimalt Minimalt Intensiveret Tryghedsindeks 2011 Ordinært Minimalt Intensiveret Aktørernes vurdering af opnåede resultater I overensstemmelse med målingen via Tryghedsindekset, vurderer også fokusgruppedeltagerne, at områdets beboere følte sig mere trygge, mens der var flere gadeplansmedarbejdere i de to områder under Hotspot forsøget. De fysiske forbedringer af de to områder, som blev gennemført under Hotspot forsøget, har ifølge deltagerne haft stor effekt for beboernes oplevelse af tryghed i området. Følgende to indsatser har ifølge fokusgruppedeltagerne bidraget hertil: Bedre gadebelysning Den ændrede og bedre gadebelysning ved Sjælør Boulevard og Sjælør Station har gjort det mere trygt for områdets beboere at færdes ude, når det er mørkt. Gadebelysningen blev forbedret tidligt i Hotspot forsøget og har været med til at skabe synlighed og kendskab til Hotspot forsøget blandt beboerne i området. Gadeteamets synlighed I lighed med de fysiske forbedringer, har Hotspot forsøgets synlighed gennem gadeteamet ifølge fokusgruppedeltagerne været med til at skabe øget tryghed blandt beboerne i områderne. Bevidstheden om, at der var fagfolk på gaden, som var opmærksomme på de unge og som skred ind ved eventuelle konflikter, hærværk eller lignende har haft en beroligende effekt på beboerne. Tværgående resultater Foruden de opnåede resultater, som knytter sig til Hotspot forsøgets fire udfordringer gennemgået ovenfor, er også skabt nogle resultater af mere tværgående karakter, som understøtter de ønskede mål samlet set. Disse resultater præsenteres nedenfor. Personligt kendskab mellem aktører i indsatsen Gennem øget samarbejde og personligt kendskab mellem de involverede aktører er der under Hotspot forsøget skabt en effektiv tilgang til sagsbehandling og håndtering af konflikter i de to områder. Deltagerne fremhæver den hyppige mødefrekvens i Hotspot ledergruppen bestående af chefer fra BIF, BUF, SOF, lokalpolitiet og Hotspot ved forsøgets opstart som en af årsagerne til denne ændring. Indledningsvis mødtes ledergruppen hver uge, senere hver 14. dag og sidst i projektet en gang om måneden. Aktørerne oplever, at det personlige kendskab
10 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 8 til hinandens arbejdsområder og ressourcer, som de har opnået gennem ledergruppen, har gjort det lettere at samarbejde og virker befordrende for at inddrage og trække på hinanden på tværs af forvaltninger internt i kommunen og mellem forvaltninger og politiet. Før Hotspot forsøget oplevede aktørerne samarbejdsproblemer, særligt oplevede politiet at enkelte forvaltninger var ineffektive og reagerede for langsomt, når konflikter og uro opstod blandt de unge. Gennem Hotspot blev etableret en direkte linje mellem nøgleaktørerne, som medførte at vejen fra tanke til handling blev kortere. Samtidig er det aktørernes oplevelse, at den tætte kontakt i ledergruppen også har medført, at de hver især står til ansvar over for den fælles indsats på en mere forpligtende måde, end tidligere, hvor der ikke var samme grad af kendskab mellem aktørerne. Områdefokusering og initiering Hovedparten af fokusgruppedeltagerne i de to fokusgrupper lægger vægt på Hotspotchefens funktion i forhold til at forpligte og engagere de involverede forvaltninger og politiet og sikre konsekvent områdefokusering, initiering og opfølgning i indsatsen som et element, der har bidraget positivt til at skabe en hurtigere og mere effektiv tilgang og samarbejdskultur blandt aktørerne. Denne positive effekt af Hotspot fremhæves som væsentlig for flere af de opnåede resultater i Hotspot forsøget, og ikke kun i relation til mindskelse af kriminalitet. Synergieffekt med helhedsplaner Endelig påpeger fokusgruppedeltagerne, at Hotspots involvering i udarbejdelse af helhedsplaner i de udvalgte områder har haft en gavnlig effekt på helhedsplanerne, således at de er blevet mere end blot boligsocial indsats. På den måde er elementer af den kriminalitetsforebyggende indsats fra Hotspot tænkt ind i helhedsplanerne. FORANKRING AF HOTSPOT FORSØGETS RESULTATER Den politiske styregruppe for Hotspot bestående af borgmestrene for Socialforvaltningen, Børneog Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen godkendte den 31. august 2010 forankringsstrategien for Hotspot i Valby. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil fungere som tovholder for forankringen i Forankringen forløber over to år, og de opnåede resultater vurderes halvårligt af den politiske styregruppe på baggrund af de vedtagne effektmål. De administrerende direktører for de tre forvaltninger vil afholde møder med de lokale ledere i Valby på halvårlig basis, således at forankringen af Hotspots metoder fastholdes og den gode udvikling fortsætter. I det følgende præsenteres fokusgruppedeltagernes vurdering af, hvordan resultaterne af Hotspot forsøget kan sikres fremadrettet, samt hvilke udfordringer de ser for forankringsprocessen. Afsnittet tager udgangspunkt i de fire indsatsområder i den vedtagne forankringsplan for Hotspot, henholdsvis forankring af tryghed blandt beboerne, forankring af den individuelle tilgang, forankring af den opsøgende indsats og forankring af den byfornyende tilgang. Forankring af øget tryghed blandt beboerne Efter Hotspot forsøget er områdefokuseringen mindre i forhold til Akacieparken og Sjælør Boulevard, da det nu er alle områder i Valby, som skal dækkes gennem den generelle indsats. Ifølge fokusgruppedeltagerne indebærer dette på den ene side en risiko for, at den nuværende positive udvikling i de to områder kan vende, især fordi gadeteamets synlighed i de to områder er mindsket væsentligt. På den anden side vurderer flere aktører, at det vil være hensigtsmæssigt at fokusere bredere på indsatsen i hele Valby-området, hvor målsætningen om mindsket kriminalitet i hele bydelen, forventeligt også vil komme Sjælør Boulevard og Akacieparken til gode.
11 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 9 Forankring af den individuelle tilgang og enkeltsagsbehandling Fokusgruppedeltagerne vurderer, at der gennem Hotspot forsøget er skabt tættere relationer mellem de involverede aktører end tidligere, og at det udgør et godt fundament at bygge den videre indsats på. Det vurderes som en stor styrke, at både fremdriftsgruppen og ledergruppen er fortsat efter projektperiodens ophør, idet politi og forvaltninger dermed viderefører det tætte samarbejde omkring helhedsorienteret sagsbehandling af de unge og deres familier. Hvad angår ledergruppen, fremhæver fokusgruppedeltagerne, at samarbejdet mellem aktørerne i ledergruppen tjener som rollemodel for samarbejde længere ud i organisationerne. Når lederne viser, at de prioriterer koordinering af indsatsen, sendes der et signal ud til de øvrige medarbejdere om at følge denne praksis. Forankring af den opsøgende tilgang til områdets uroskabende børn/unge Fokusgruppedeltagerne vurderer det som positivt, at der fremadrettet er afsat ressourcer til gadeplansindsatsen, om end de fremhæver, at gadeteamet under Hotspot var dobbelt så stort som det opsøgende arbejde, BUF har ressourcer til i dag. Under Hotspot var der fire gademedarbejdere i de to områder, mens der i dag er to gademedarbejdere fordelt over hele Valby. Hotspots styrkede gadeplansindsats er på den baggrund savnet blandt aktørerne. Lokaludvalget i Valby og enkelte afdelingsbestyrelser har taget initiativ til på egen hånd at fortsætte nogle af indsatserne i Hotspot, særligt hvad angår videndeling og koordinering mellem frivillige aktører samt kommunens og politiets indsats i områderne eller igangsætte lignende alternative tilbud, fx fædregrupper, kvindeklubber og fælles familieudflugter for at engagere beboerne til at tage del i indsatsen. I den forbindelse arbejder afdelingsbestyrelserne ud fra en tanke om, at hvis børnene oplever, at der gøres en indsats for deres forældre, vil de måske også føle sig mere anerkendt. Fokusgruppedeltagerne vurderer, at der ligger et stort potentiale i det frivillige arbejde hvad angår den fremtidige indsats, særligt i forhold til den opsøgende tilgang til børn og unge i områderne. Forankring af den byfornyende tilgang Fokusgruppedeltagerne fremhæver, at der er brug for fortsat opfølgning på og vedligeholdelse af det offentlige rum i de to områder. Deltagerne forudser, at den mindskede områdefokusering i Akacieparken og på Sjælør Boulevard kan medføre, at denne indsats ikke prioriteres fremadrettet af forvaltningerne. På den baggrund fremhæves det i en fokusgruppe, at Hotspot har vist veje til, hvordan man kan tænke anderledes om ressourcer, fx inddragelse af eksisterende tilbud og væresteder på en ny måde, samtænkning af helhedsplaner og i øvrigt tænke kreativt om, hvor og hvordan ressourcer kan tilvejebringes blandt forskellige bevillingsgivere. Det er ifølge enkelte deltagere relevante erfaringer for de involverede forvaltninger, som er underlagt stram økonomistyring. Udfordringer i forankringsprocessen Foruden de ovenfornævnte styrker og udfordringer ved hvert af de fire indsatsområder i den vedtagne forankringsplan for Hotspot, peger fokusgruppedeltagerne på følgende udfordringer af mere generel karakter for forankring af de velfungerede tiltag fra Hotspot forsøgsperioden: Hotspots områdefokusering og initiering Hotspots funktion i forhold til at forpligte og engagere de involverede forvaltninger og politiet i indsatsen, er ikke på samme måde som i forsøgsperioden entydig efter forsøgsperiodens ophør. Det er ifølge fokusgruppedeltagerne en udfordring for det videre arbejde, idet der er risiko for at aktørerne fortaber sig i egen drift og ikke prioriterer det koordinerende samarbejde i samme omfang. Fokusgruppedeltagerne vurderer det positivt, at Valby Lokaludvalg har påtaget sig en del af den koordinerende og netværksskabende rolle, herunder inddragelse af borgere og den frivillige indsats.
12 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 10 Manglende synlighed - behov for én indgang til indsatsen Fokusgruppedeltagerne bemærker, at det er nødvendigt, at det frivillige engagement koordineres med kommunens øvrige indsats. De frivillige i afdelingsbestyrelserne oplever det som en svaghed ved den gældende forankringsmodel for Hotspot, at de ikke informeres i tilstrækkelig grad om kommunens og politiets indsats efter forsøgsperiodens afslutning. Tidligere var Hotspot sekretariatet det sted, man som frivillig kunne henvende sig. En lignende indgang til kommunens og politiets indsats på området mangler nu. I forlængelse heraf fremhæves det, at indsatsen under Hotspot kom til udtryk gennem en synlig tilstedeværelse af gadeteamet og andre aktiviteter i lokalområdet. Denne synlighed omkring indsatsen i boligområderne findes ikke i samme omfang, hvilket ses som en udfordring af deltagerne. Drift af intensiv områdebaseret indsats Fokusgruppedeltagerne vurderer, at forankringen af de opnåede resultater ville være lettere, såfremt de anvendte ressourcer i Hotspot forsøget var blevet tilført forvaltningernes drift fortløbende, og dermed havde fungeret som en styrkelse af den eksisterende indsats. Forankring af en tidsbegrænset indsats er svær, fordi den intensive indsats i forsøgsperioden har skabt forventninger blandt målgruppen og samarbejdspartnere om, at indsatsen vil indgå i driften fremadrettet. Ifølge fokusgruppedeltagerne forventer borgerne og de involverede boligområder, at kommunen og politiet kan fortsætte indsatsen uændret. Det er ikke muligt inden for den normale drift. På den baggrund, vurderes det, at der er behov for yderligere forventningsafstemning om den fremtidige indsats i forhold til samarbejdspartnere, øvrige aktører og beboere i området. OPSUMMERING OG KONKLUSION Den overordnede udfordring, som Hotspot blev iværksat for at adressere var oplevet utryghed blandt områdets beboere samt kriminalitet i de to områder. På kort sigt var det målsætningen, at Hotspot forsøget skulle øge beboernes tryghed samt mindske kriminaliteten. Det er Rambølls vurdering på baggrund af Statusrapporten 2010, Tryghedsindeksets afrapportering 2011 og de kvalitative input fra fokusgrupperne med nøgleaktører i indsatsen at Hotspot forsøget har bidraget positivt til opnåelse af de ønskede mål for indsatsen på kort sigt. Aktører i indsatsen samt beboere i områderne oplever generelt set, at der er mindre uro og kriminalitet i de to områder. Beboerne føler sig mere trygge ved at færdes i områderne efter mørkets frembrud. Aktørerne vurderer, at der er skabt en mere effektiv tilgang i den kriminalpræventive indsats særligt gennem øget samarbejde og koordinering mellem forvaltninger og politi som den fortsatte indsats efter forsøgsperioden bygger videre på. Hotspots væsentligste resultater Med afsæt i resultaterne fra Statusrapporten 2010, Tryghedsindekset og fokusgruppedeltagernes vurderinger fremstår følgende indsatser i Hotspot forsøget som særligt perspektivrige: Fælles pædagogisk tilgang til utilpassede unge: På tværs af forvaltninger og lokalpoliti er der gennem Hotspot forsøget skabt en fælles tilgang til de utilpassede unge. Det kommer særligt til udtryk gennem tidlig og konsekvent rapportering af kriminalitet og socialt svigt samt hurtig iværksættelse af indsatser efter behov. Stærkt ledelsesmæssigt fokus: Gennem Hotspots ledergruppe er der skabt en rollemodel for samarbejde på tværs af forvaltninger og politi længere ud i organisationerne. Når lederne viser, at de prioriterer koordinering af indsatsen, sendes der et signal ud til de øvrige medarbejdere om at følge denne praksis.
13 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 11 Områdefokusering og initiering formaliseret i koordinerende fremdrifts- og ledergruppe: Forpligtende og tæt samarbejde i både fremdriftsgruppe og ledergruppe har bidraget til en helhedsorienteret og mere effektiv sagsbehandling på tværs af forvaltninger og lokalpoliti. I forlængelse heraf vurderes Hotspots fokus på koordinering mellem gadeteam og fremdriftsgruppe, hvor fx gadeteamet har identificeret unge på gaden, hvis sag bliver taget op i fremdriftsgruppen, som særligt positivt. Styrket gadeplansindsats: Synlig tilstedeværelse af gadeteam øger beboernes oplevelse af tryghed samt forebygger og identificerer konflikter, uro og kriminalitet i områderne. Særligt gadeteamets ophold på gaden i aften- og nattetimerne samt i weekender og ferier hvor andre tilbud er lukkede vurderes at have positiv effekt. Tilbud til institutionsløse utilpassede unge: Alternative opholdssteder i form af opsætning af containere i de unges nærområde og etablering af sports- og fritidsaktiviteter uden for klubregi. Fysiske forbedringer: Særligt øget gadebelysning vurderes at have bidraget til øget oplevet tryghed blandt beboerne Status på Hotspots forankringsstrategi Forankringsstrategien for Hotspot i Valby blev som tidligere nævnt vedtaget af den politiske styregruppe for Hotspot bestående af borgmestrene for Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 31. august 2010 og forløber over to år. Nedenfor opsummeres status på implementering af forankringsstrategien indtil videre. Fremdriftsgruppe fortsætter: BIF, BUF og SAF samt lokalpolitiet har besluttet at fortsætte samarbejdet i fremdriftsgruppen og mødes ca. 1 gang om måneden. Indtil videre er afholdt 4 møder og på hvert møde er behandlet 4-6 sager. Fælles IT-platform: Der er etableret en fælles IT-platform i KMD-sag, hvor alle fremdriftsgruppens sager er blevet lagt ind. Både BIF, SOF og BUF har adgang til at skrive i alle sagerne løbende og derved holde hinanden opdaterede på indsatser omkring de unge og deres familier. BUF har påtaget sig opgaven med at skrive notaterne fra politiet ind i sagerne. Der er kun adgang til sagerne for udvalgte brugere i SOF, BUF og BIF. Ledergruppen: Hotspot-projektets ledergruppe er reetableret. Der er planlagt kvartalsvise møder i ledergruppen, der består af chefer fra BUF, SOF, BIF og Valby Lokalpoliti. Ledergruppen har bl.a. fokus på: o Opfølgning på fremdriftsgruppens arbejde o Den fælles kvartalsvise afrapportering o Der arbejdes på, at ledergruppens og fremdriftsgruppens arbejde fremadrettet vil kunne indarbejdes i eksisterende mødefora. Ud over etablering af ledergruppen er chefer for BUF og SOF indtrådt i SSP-ledergruppen, for herigennem at sikre sammenhængen i kommunikationen. Styrkelse af det professionelle samarbejde: For at styrke det professionelle samarbejde, særligt omkring Sjælør Boulevard, er der nedsat et mødeforum med deltagelse fra den lokale klyngeleder, SOF og Helhedsplanen på Sjælør Boulevard. Dette mødeforum har fokus på at styrke og koordinere de professionelle samarbejdspartneres indsatser i området. Overdragelse til SSP+: Der arbejdes på at få gennemgået og synliggjort proceduren for overdragelse til SSP+. Der vil i den forbindelse blive beskrevet klare retningslinjer for, hvem
14 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 12 der har ansvar for udarbejdelse af indstilling, indhentning af samtykke fra den unge, informationsoverlevering m.m. Oversigt over de 20 børn/unge: Der laves løbende oversigter over de 20 unge, som anvendes i forbindelse med den kvartalsvise afrapportering.
15 HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER 1
Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereHandleplan for Hotspot på Løvvangen
på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereBILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING
1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereBilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes
Læs merePrækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.
2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)
Læs mereUrolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereProgramleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune
Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen
Læs mereØget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.
Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At
Læs mere1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme
Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.
Læs merePartnerskaber i perspektiv
Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.københavns KOMMUNE Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.beskæftigelses- NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereGodkendt af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 (BIU 29.01.09, punkt 22) med korrektioner jf. styregruppen beslutning den 20. august 2009.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Godkendt af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 (BIU 29.01.09, punkt 22) med korrektioner jf. styregruppen
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2016 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs mereUrolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereSSP- ENKELTSAGSBEHANDLING. af børn og unge under 18 år S P
SSP- ENKELTSAGSBEHANDLING af børn og unge under 18 år S P... SKOLE... SOCIAL... POLITI FORORD Kriminalitetsforebyggelse og forebyggelse af børn og unges trivsel har en høj prioritet i Holstebro Kommune.
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereTidsperiode Hotspotprogrammet er tidsfastsat for perioden februar december 2010.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Godkendt af Borgerrepræsentationen den 29. januar 2009 (BIU 29.01.09, punkt 22) med korrektioner jf. styregruppens
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereHandleplan for Hotspot på Nørremarken
Emne: Handleplan for på Nørremarken Handleplan for på Nørremarken Indholdsfortegnelse: Intro til Nørremarken Side 2 Tidsperiode Side 2 Formål med projektet Side 2 Målgruppe Side 3 Fysisk placering samt
Læs mereHandlingsplan Hotspot Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Indre
Læs mereHOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereUrolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2015 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereEvaluering af samarbejdet med projekt High:Five
Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2013 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereAmager Partnerskab. - partnerskabsaftale
Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereDet kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.
Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære
Læs mereTjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereRingsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse
Ringsted kommune SSP årsrapport 009 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side Ungdomskriminaliteten i tal Side Sigtede 10 17 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 1517 årige i Ringsted
Læs mereBaggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose
Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereFælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune
Ishøj en tryg by Fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er dagligdagen præget af tryghed. En
Læs mereNotat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang
Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereHOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereHothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N
Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning
Læs mereAnsøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )
Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby (2012-2014) Børne- og Ungdomsudvalget ønsker hermed at ansøge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om i alt 600.000 kr. til
Læs mereProjektansøgning Update2 Jobcenter København.
Projektansøgning Update2 Jobcenter København. Projektets overordnede idé og målsætning / Projektet på 5 linjer: Projektets overordnede formål er at øge beskæftigelse og mindske kriminaliteten, herunder
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder
Læs mereOversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs mereKøbenhavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge
Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereTINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale
TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereDette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.
Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs merePLAN FOR FORANKRING AF HOTSPOT I VALBY
Til Københavns Kommunes Integrations- og Beskæftigelsesforvaltning Dokumenttype Notat Dato August 2010 PLAN FOR FORANKRING AF HOTSPOT I VALBY PLAN FOR FORANKRING AF HOTSPOT I VALBY Revision 3 Dato 2010-08-168
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
KØBNHAVNS KOMMUN Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende indsatser Notatet giver et overblik over Beskæftigelses-
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereSTRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)
GODT VIDERE I LIVET STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE) FORORD De danske soldater yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter for at fremme lokalt demokrati og fred. Vores
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mere