TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk
|
|
- Arnold Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL
2 Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af faggrænser og sektorgrænser, så den sårbare gravide/barnet er i centrum. Hvordan kan den fremskudte socialfaglige rådgivning organiseres. Hvordan får man de fælles tværfaglige og tværsektorielle sårbarteams fungere.
3 Et organisatorisk blik Set med socialfaglige øjne Regionen 19 kommuner sundhedsaftale på svangre-området omkring sårbare gravide og nyfødte. En koordinerende og rådgivende organisation Samarbejde 19 Sundhedspolitikker 119 i sundhedsloven 19 sammenhængende børnepolitikker jf. servicelovens 19. stk Tværfaglige grupper jf. sundhedslovens 23
4 Sundhedslovens 119 Opgaver kommunen Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
5 Den sammenhængende børnepolitik Kommunens opgave 19. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. (Skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres)
6 Den tværfaglige gruppe Med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe.. Den tværfaglige gruppe skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.
7 Opgaver i den tværfaglige gruppe Den tværfaglige gruppe kan have betydning både i enkeltsager og i mere generelle forebyggelsessager. Gruppen kan være sagsbehandlende og tage vare på alle typer af sager med børn og unge med særlige problemer bortset fra afgørelser Gruppen kan være en rådgivnings- eller sparringsgruppe, hvor anonymiserede sager kan tages op, eller hvor enkeltsager drøftes med forældrenes tilladelse Det anbefales, at gruppen desuden har til opgave at identificere, hvor der er generelle behov for at ændre/tilpasse kommunens tilbud til børn og unge med Karin særlige Kildedal Aalborg behov, herunder holde sig opdateret med nye arbejdsmetoder inden for feltet.
8 Kommunens Sundhedslov - forebyggelse Primær forebyggelse Primær Forebyggelse Almindelige børn i trivsel ca % Sekundær forebyggelse Børn og unge med særlige behov Ca. 5 % Truede børn og unge Ca. 5 % Tertiær forebyggelse Børn med behov for hjælpeforanst. Ca. 5 % Den sammenhængende børnepolitik Sund Den tværfaglige gruppe Akt. Sund heds af tale Konfliktfelt Underretning Myndighedsarbejde (& 50) Jordemoder/læge sundhedsplejerske forebyggende helbredsundersøgelser i skolen tandlæge - vaccinationer etc.etc Schultz Jørgensen 2006
9 Konfliktfeltet Myndighedsafdeling - frontmedarbejdere Frontpersonale Det er ærgerligt, at vi ikke får en opfølgning pa, hvad der sker, na r vi har underrettet. Som det fungerer i dag, får vi kun kvitteringen Myndighedsperson Noget af det, jeg synes, man bruger meget ekstra arbejde pa, er tilbagemeldinger. Det er nok noget af det, jeg synes, der halter mest. Og vi har alle gode intentioner, men jeg synes tit, at man laver meget ekstra arbejde, fordi man mangler en tilbagemelding Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
10 Manglende fælles Sundhedsforståelse Mest somatisk sundhedsopfattelse (kost, rygning, overvægt, søvn, motion, personlig hygiejne, lus.. Samtidig ses at medarbejderne ikke har et klart billede af, hvad de forstår ved begrebet sundhed. Eks, viser det sig - at man pa intet tidspunkt i de tværfaglige grupper har diskuteret, hvad man skal forstå ved sundhed eller hvilket teoretisk udgangspunkt, gruppens arbejde skal basere sig Universitet pa Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
11 Resulterer i.. Usikkerhed på hvorledes man konkret skal arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter. sundhedsperspektivet og sundhedsarbejdet i et vist omfang parkeres hos sundhedsplejersken med flere uhensigtsmæssige konsekvenser til følge. behov for kompetenceudvikling indenfor det forebyggende arbejde således, at medarbejderne i højere grad kunne basere deres arbejde pa et alment anerkendt og robust sundhedsbegreb herunder også hvad det sociale perspektiv indebærer Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
12 Udfordringerne for de tværfaglige grupper de tværfaglige grupper er kendetegnede ved manglende funktionsbeskrivelse såvel som manglende teoretisk fundament. endvidere mangler de fleste grupper en klar systematik i forbindelse med deres vidensopsamlende og videns-genererende funktion Stegeager, Kildedal. Laursen, Verwohlt 2010
13 Tværfaglige gruppers samarbejde med Lægerne En læge Vi indbydes ikke omkring problembørn, og hvis vi melder til kommunen, er der aldrig tilbagemelding. Hverken om indberetningen er modtaget, eller hvilke tiltag, der er gjort i den forbindelse. En myndighedsperson Vi kan jo godt komme i kontakt med dem, men at fa svar fra praktiserende læger, der kan man sige, at de er sværere Altså-den samme oplevelse hos begge parter! Stegeager, Kildedal, Laursen, Verwohlt 2015
14 Forskning og erfaring viser med alt tydelighed at når man etablerer noget nyt kan man ikke være grundig nok med selve etableringen Nu til jer og jeres nye team-struktur Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015
15 Sårbarhedsteam/Klynger Hver kommune og fødestedet nedsætter et tværfagligt og tværsektorielt team bestående af sundhedsplejerske, socialrådgiver, jordmoder, obstetriker ++ Kommunen er vært og tovholder
16 Fælles tværfaglige og tværsektorielle sårbarhedsteam Sekundær forebyggelse Børn og unge med særlige behov Ca. 5 % Truede børn og unge Ca. 5 % Tertiær forebyggelse Børn med behov for hjælpeforanst. Ca. 5 % Den sammenhængende børnepolitik Den tværfaglige gruppe Team Fødeste d kommun e Underretnin g Myndigheds -arbejde (& 50) Erfaringer Når der skal samarbejdes på tværs af sektorer skal der klare aftaler og koordinering til omkring samarbejde ned andre grupper herunder fælles forståelse og vurdering af graden af udsathed hos sårbare gravide
17 Hvad kræves Viden om udfordringer i det tværsektorielt/tværfagligt samarbejde herunder (sam)arbejdformer Viden om etablering af team og teamsamarbejde Fælles begrebsforståelse (sammenhængende børnepolitik og de tværfaglige grupper) Stærk faglig ledelse påflere niveauer
18 Enkeltfaglighed/monofagligh ed Monofaglighed Karin Kildedal
19 Flerfaglighed Indkaldelse og ansvar for mødet Ansvarlig For mødet/ sagen Beslutning ligger her Socialrådgiver Jordmoder Sundhedsplejerske Obstetikker Arbejder ved siden af hinanden eller parallelt med adskilte fagområder Der behøver ikke nødvendigvis være kontakt (eks. indhente udtalelser) Hvad er det sociale arbejdes fokus (møde eller parallel-arbejde) Karin Kildedal
20 Hvem sidder for bordenden til et flerfagligt møde? Det bestemmes af sektoransvarligheds princippet! (Den der indkaldt ejer dagsordenen ) Hvordan skal mødet foregå: Bestemmes at indkalderen Indkalderen skal sikre ledelse/ helst procesledelse
21 Tværprofessionelt samarbejde Samarbejde mellem forskellige professioner, som har en fælles opgave eller et fælles projekt. De er engageret i fælles beslutninger, noget som indebærer integration af flere faggruppers kundskab og færdigheder Udvikles i fællesskab gennem diskussioner og refleksioner over forskellige sider af brugerens komplekse behov (Willumsen et al. 2009:21) Karin Kildedal 2005
22 Tværprofessionelt samarbejde Faglig Teamleder engageret i fælles beslutninger indebærer integration af flere faggruppers kundskab og færdigheder obstetikker Samarbejde Socialrådgiver Sundhedsplejerske jordmor Læge Udvikles i fællesskab gennem diskussioner og refleksioner Karin Kildedal 2005
23 Fællesfagligt samarbejde Integreret faglighed faggrupperne har fælles viden og forståelse. Fokus på fælles mål og helhedssyn. Fælles ansvar forudsætter overførsel og af information, kundskab og færdigheder mellem professionsgrænser professionerne kan overtage hinandens roller (Willumsen et. al. 2009:22) Karin Kildedal 2005
24 Fællesfaglighed: syntese af fagligheder Faglig Team- Leder Kommunen? Socialrådgiver Fælles kerne: Visse værdier og teorier obstetiker læge Alles kompetencer: jordmor Sundhedsplejerske Det enkelte fag teorier og metoder Karin Kildedal 2005
25 Etablering af team Styring og anvendelse af viden Karin Karin Kildedal Kildedal 2005 Aalborg
26 Stærk teamledelse dicipplinerede medlemmer Det indspillede team (fagligt og energimæssigt) Det uindspillede team
27 Fælles tværfaglige og tværsektorielle sårbarteam dyrke det monofaglige/versus det fællesfaglige Faglig Teamleder??? Evnt. Obstetikker jordmoder Socialrådgiver Sundhedsplejerske Fælles kerne Eks. fælles sundhedsbegreb Alles kompetencer: Eks kunne koordinere til egen sektor Det enkelte fags teorier og metoder Faglig team ledelse Funderet i teorier om teamsamarbejde Karin Kildedal 2005
28 Klare begreber Eks. Sundhed opfattes i dag ganske bredt ud fra det, der i mange sammenhænge betegnes som et positivt sundhedsbegreb. altså udover de traditionelle somatiske parametre centrere definitionen sig om spørgsmål vedrørende livskvalitet og velvære såvel fysisk, psykisk som socialt. (Sundhedsstyrelsen 2005B).
29 Eks. Socialrådgiverens område Socialt arbejde er socialt i alle dele af faget. Det er fagets mandat. De spørgsmål man skal beskæftige sig med, er grundlæggende sociale og dermed ikke iboende menneskelige egenskaber. sociale problemer defineres som sociale problemer inden for rammerne af et givet samfund og indenfor specifikke sociale Universitet mønstre 2015 (Levin 2004: 17)
30 Faglig ledelse systematisk anvendelse af flere vidensformer som er forskellig fra fag til fag Vidensform Teoretisk viden Skabt gennem anerkendt forskning Empiribaseret viden Om bestemte områder af virkeligheden fremforsket med anerkendte metoder Evidensbaseret viden Rankede empiriske forskningsresultater Vidensform Praktiker erfaring Individuelle erfaringer, (uddannelse og praksis) Praksis Fællesskabers erfaringer Forhandlet fælles normativt og vidensmæssigt fællesskab Klientens viden Den viden, den enkelte klient, besidder om sig selv (Kildedal Karin & Kildedal Laursen 2011) Aalborg
31 Forudsætning for (tvær)faglighed fælles videns-reservoir Personlig viden Mere eller mindre kva lificeret Personlig Viden - bygger på den fælles viden Tilgængelig viden - Tilgængelig viden Kollektiv Viden Kollektiv Videns reservoir Karin Kildedal 2005
32 Socialfaglig rådgivning pa fødestedet Anvend vidensformer og samme begreber Tidlig afklaring af, hvorvidt der er behov for socialfaglig indsats samt understøtte hurtig og relevant sags- behandling. Kvalificeret stillingtagen til, om der er behov for underretning herunder aktivering af sårbarteam. Kvalificere de underretninger, der laves til kommunerne. Fælles socialrådgiverfunktion pa fødestedet (fælles mellem kommunerne i klyngen samt fødestedet) skal der lokalt i klyngerne aftales nærmere om muligheden for at afprøve forskellige modeller for frem- skudt socialfaglig rådgivning.
33 HElhedsorienteret Faglig Udvikling Niveau 1 Lovgivningsmæssige og politiske mål (og værdier) for arbejdet Niveau 2 Etisk grundlag (Værdigrundlag): Menneskesyn - udviklingssyn Niveau 3 Vidensgrundlag (se vidensmodel) Niveau 4 Omsætnings- og læringsrum Rutiner til at omvende ovenstående til praksis Niveau 5 Institutionens: Praksis Ovenstående skal kunne genfindes Kræver evaluerings- og læringspraksis Kildedal 2007
34 Undersøgelse af tværprofessionel praksis Udgangspunktet: at de forskellige professioner ville have forskellige syn på børnenes problemer og forskellige holdning til, hvilke handlinger eller indgreb fagpersoner burde foretage sig i forhold til disse problemer Socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere (Ejrnæs 2004)
35 Syn på det tværfaglige samarbejde der eksisterer nogle afgørende forskelle i holdninger til det tværfaglige samarbejde og i de løbende diskussioner om samarbejdets form. (Ejrnæs 2004: 183)
36 Uenigheder om etik Meget uenighed om, hvorvidt forældre bør deltage Ca. halvdelen mener de skal/modsat den anden halvdel at de ikke skal
37 Perspektiver Resultaterne tyder på, at der med hensyn til opfattelser, holdninger og handletendenser ikke er de store forskelle mellem faggrupperne, men at der med hensyn til væsentlige spørgsmål er overordentlig store forskelle mellem medarbejdernes holdninger inden for de enkelte faggrupper
38 Nogle af forskellene Hovedsageligt emotionelt bestemte holdninger til bestemte former for handlinger i forhold til børn (moralske og etiske spørgsmål) Holdninger baseret på forskelle i viden eller erfaring Holdninger baseret på manglende kendskab til eksisterende regler
39 SW Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 Næste hold start September 2015 i Aalborg
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKVALITATIV EFFEKTMÅLING. Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller
KVALITATIV EFFEKTMÅLING Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller SOCIALRÅDGIVERDAGE, 1. NOVEMBER 2017 HVAD ER PROBLEMET? Påstand: Socialrådgiverens faglige dømmekraft er under
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereVelkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk
Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereMælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015
Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHøringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering
Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering 1 Reduktion i sundhedsplejen pr. 1.8. 2012 med 22 timer
Læs mereNotat om faglig ledelse på det specialiserede
Dansk Socialrådgiverforening Januar 2015 Notat om faglig ledelse på det specialiserede børneområde Forord Om faglig ledelse af høj kvalitet i praksis på det specialiserede børneområde Dette notat er en
Læs mereStudieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007.
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By:
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune
SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp
Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske
Læs mereBESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN TF klassen Holmegårdskolen ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 5992, skolens kontor 7233 3850 Holmegårdskolen@hjoerring.dk
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereAt lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. At lede frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO En social opgave Vær opmærksom på de frivilliges
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål,
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Lis Grønning Ja
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereUndervisningsprogram (2. juli 2012)
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram (2. juli 2012) Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde FO1 Semester: Socialrådgiveruddannelsen,
Læs mereFrivillighed og. motivation
Frivillighed og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation DSR d. 27. marts 2014 V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs merePraktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering
Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereLindegården Lindelyvej 6 3480 Fredensborg 48 46 06 05 mkni@fredensborg.dk www.lindegarden-linden.dk. Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Lindegården Lindelyvej
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereSammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov
Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereBHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereNy børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50
Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Nr. Aktør Aktivitet Beskrivelse Uge 1 1. Teamleder Sagsbehandler 2 Sagsbehandler Overlevering af ny undersøgelsessag 0,25 time Uge 1: Indkaldelse til underretningsmøde
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereBedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade
Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Line Honoré, teamleder i Sundhedsafdelingen. Anne Gliemann, psykolog i Job og vækstcenter Middelfart. 1 Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mere