egebjerg Evalueret Pædagogisk læreplan i Indholdsfortegnelse: Forside og indholdsfortegnelse

Transkript

1 Evalueret Pædagogisk læreplan i egebjerg egebjerg Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 20 Side 22 Side 43 Side 44 Forside og indholdsfortegnelse Indledning Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission, overbevisninger og fælles referenceramme Evalueringsbeskrivelse og -konklusioner 7 SMTTEr incl evaluering = 7 SMTTEDEr Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Samlet evaluering: Børneinterview 2 Evaluerede udvidede SMTTEr fra hvert børnehus Frokostmåltid (samme aktivitet i alle børnehuse) selvvalgt aktivitet (individuelt fra børnehus til børnehus) Samlet evaluering: udvidede SMTTEr Bilag Side 1 af 45

2 Indledning: I Svendborg kommune er der udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan. Denne definere hvorledes der skal udarbejdes pædagogiske læreplan i hvert dagtilbud og findes på børneintra: I EGEBJERG er processen med udarbejdelse af pædagogisk læreplan sket som følger: Ledelsesteam udfyldte de 7 SMTTErne på nær Tiltag, - disse udfyldtes i børnehusene, da det pædagogiske personale derved fastsætte metoder/aktiviteter lokalt, socialt og egebjerg konkret. MED-udvalg kvalificerede ledelsesteamets arbejde den 29. februar Forældrebestyrelse kvalificerede den 8. maj På personalemøder i maj og juni 2012 udfyldte hvert børnehus Tiltag i de 7 SMTTEr samt i august de 2 udvidede SMTTEr. Efter administrativt tilsyn i september 2012 blev den pædagogiske læreplan efterredigeret med aldersopdeling i målene, overordnede tiltag udarbejdet af ledelsen samt konkretisering af evaluering. I Marts 2013 arbejdedes i hvert børnehus med eventuelle justeringer af børnehusets tiltag. Denne pædagogiske læreplan for egebjerg afspejlede ikke hele den pædagogiske praksis, men et lille udsnit af denne, som der var fokus på i den 2 årige periode. Vi var bevidste om at det der målsættes træder frem og lader noget andet træde i baggrunden. Det der målsættes, gøres til genstand for måling, og det der vanskeligt lader sig måle, får måske ikke det fokus som det fortjener. Børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø blev indarbejdet i den pædagogiske læreplan via evalueringsaktivitetaktiviteterne under læreplanstemaerne: Sociale kompetencer og Alsidig personlig udvikling samt præciseret i de udvidede SMTTEr. I egebjerg valgte vi at udarbejde 2 udvidede SMTTEr i hvert børnehus, dels for at gøre SMTTErne mere konkrete og målbare, dels for at tydeligere at inddrage børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø samt barneperspektivet. Emnet til den ene valgtes i børnehuset og blev evalueret der. Emnet til den anden valgtes af ledelsen denne gang og eventuelt af forældrebestyrelsen på sigt og var fælles for alle børnehuse og der uddrages læring af konklusioner fra evalueringerne i børnehusene på tværs i egebjerg I 2012 var emnet til den fælles: Frokostmåltid. SMTTE består af: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evalueringsplan Udvidet SMTTE består af: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Emnets sammenhæng med de 6 læreplanstemaer Emnets sammenhæng med børnemiljø. På side 4 følger beskrivelse af processen med evaluering i 2014 af den pædagogiske læreplan i egebjerg. Konklusionerne er herefter trukket op og resten af siderne viser evalueringen mere detaljeret. De 7 SMTTEDEr skal læses og forstås således at Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evalueringsplan er udarbejdet i 2012/13, som ovenfor beskrevet og Dokumentation Evaluering er udarbejdet og indskrevet i Ligeledes med de udvidede SMTTEr, hvor SMTT er udarbejdet i 2012 og E i Side 2 af 45

3 Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn - defineret i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet. Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Side 3 af 45

4 Evalueringsbeskrivelse: Evalueringen af den pædagogiske læreplan er foretaget i foråret 2014 af medarbejdere, forældrebestyrelsesrepræsentanter og ledelse via følgende aktiviteter: Fælles evalueringsmøde for medarbejdere, forældrebestyrelse og ledere er gennemført den 26. marts De 7 SMTTEr blev evalueret via praksisfortællinger og eksempler samt evalueringsspørgsmål, som anført i SMTTEDErne (side 5-19). Procesdesignet er vedlagt som bilag (side 44). egebjerg juni 2014 Børneinterview er foretaget i april 2014 ud fra interviewguide (side 20) Evaluering af udvidede SMTTEr er foretaget i børnehusene i april/maj (side 22-42) Lederteammøder i maj. Der er foretaget sammenskrivning af materialet fra fælles evalueringsmøde (side 5-19); behandling af børnenes svar i børneinterviewet (side 20) samt evaluering af formen med udvidede SMTTEr (side 43) Evalueringskonklusioner: Læreplanstemaerne (7 SMTTEr): Procesdesignet var opbygget med praksisfortællinger, evaluering, fokus på børns læring og forslag til nye mål. Herved var det i processen i grupperne at erkendelserne opstod, som baggrund for forslag til nye mål disse er highlightet med grøn i SMTTEDErne Lederteamet anvender efterfølgende forslagene i udarbejdelse af mål i den efterfølgende pædagogiske læreplan ( ). Børneinterview: Erkendelser (- Er der noget i børnenes besvarelser som giver anledning til at vi skal agere anderledes?): Vi vil gerne lave flere forskellige børneinterview, så vi i højere grad får mere øje, og kan tage afsæt i børnenes perspektiv i fremtidige handlinger. Vi skal have fokus på mindre skæld ud og medarbejdernes deltagelse i børnenes lege. Idet at rigtig mange billeder er taget udenfor er det interessant at se på, hvad det gør at det ikke er nævnt at der sættes lege i gang udenfor. Udvidede SMTTEr: I egebjerg valgte vi i 2012 at udarbejde 2 udvidede SMTTEr i hvert børnehus, dels for at gøre SMTTErne mere konkrete og målbare, dels for at tydeligere at inddrage børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø samt barneperspektivet. Det vi ville lykkedes. De udvidede SMTTEr gør det pædagogiske arbejde mere konkret de udvider og gir en større effekt på det pædagogiske arbejde. De er mere nærværende/omsættelige og lettere målbare. De bidrager til helhedssyn på alle læreplanstemaer og har skabt refleksion og gjort målene handlingsorienteret. De sætter spot på børnemiljøet børnemiljøet udvider perspektiv ud i at nuancere i hver aktivitet. Et godt pædagogisk og ledelsesmæssigt værktøj, der har igangsat pædagogiske udviklingsprocesser Det afprøvede værktøj kan med fordel fremadrettet bruges i de enkelte huse som styringsværktøj, (internt værktøj i børnehusene). Børnemiljø-delen kan kobles ind under den overordnede SMTTE, når der arbejdes i årshjul med læreplanstemaerne. Fremover figurerer udvidede SMTTEr ikke i EGEBJERGs pædagogiske læreplan. Evalueringen kommer via læringsmiljøvurderingerne. Evalueringsproces: Stort opsamlingsarbejde Sket meget mere på fælles evalueringsmøde den 26.3 end der kan formidles i denne evaluering. Efterfølgende skrivearbejde vejer for meget i forhold til effekten af skrivearbejdet. Læring: Lederteamet vil for meget og det bliver for omstændigt.=> Lederteamet skal blive tydeligere på hvad vi vil have i processerne / konkrete på opgaverne til personalet og differentiere. Kodeord: Forenkling og tydelighed. Side 4 af 45

5 7 SMTTEDEr: egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli april 2014 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistiske, Relevante, Forståelige, Vurderbare. Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Eksempler på tiltag / Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene mærker, gir udtryk for, og får en forståelse af deres egen formåen, følelser og behov. Begyndende læring og håndtering af egne følelser og behov og opleve sig selv som en del af et fællesskab. Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene identificerer og giver udtryk for deres følelser og behov og begyndende forståelse af andres. At børnene eksperimenterer og afprøver nyt for at danne egne erfaringer samt forundres. At børnene begynder at forstå egen betydning i fællesskaber For de 0-2 årige: At de voksne læser barnet og sætter ord på barnets intentioner og følelser samt understøtter barnet i selv at sætte ord på. At den voksne er rollemodel og er bevidst om eget kropssprog og udtryksformer. At den voksne guide børnene i at deltagelse i fællesskaber. For de 3-6 årige: At den voksne guider og støtter barnet - arbejder foran, ved siden af og bagved, således at barnet får mulighed for at danne egne erfaringer og relationer. At den voksne igangsætter processer, således at barnet får mulighed for at lære sig selv og andre at kende og at give udtryk for følelser og behov. At den voksne skaber læringsmiljøer der indbyder til eksperimentering og refleksion. For 0-2 årige: At børnene på hver deres måde udtrykker deres følelser og behov. At børnene får sagt til og fra overfor sig selv og andre. At børnene viser interesse for omgivelserne/fællesskaberne For 3-6 årige: At børnene deltager i forskellige børnefællesskaber At børnene kommunikerer deres følelser og behov At børnene deltager og bidrager i aktiviteter/fællesskaberne På personalemøder og teammøder foregår løbende evaluering som kan føre til justering i børnehusenes tiltag Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? - hvor lykkedes det? - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvad viser børneinterviewene? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Børneinterview gennemføres i efterår 2013 Min. 5 børn i alderen 5-6 år interviewes fra hvert børnehus. Interviewguide med fokus på relationer og børns indflydelse på egen hverdag udarbejdes forud af ledelsesteamet. Materialet indgår i evalueringen. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige: En dreng vil ikke være med til samling, han bliver sur/vred, den voksne siger; at jeg bestemmer, at du skal være med. Barnet sætter sig ikke op, pædagogen hjælper Side 5 af 45

6 Pædagogiske aktiviteter og metoder ham op. Han går ned igen, pædagogen hjælper ham op og fortæller, at hun godt kan se han er vred og ikke har lyst, men at hun har bestemt, at han skal være med og sætter ham op igen. Han bliver nu siddende. Da de sidder ved siden af hinanden kommer der under samlingen en lille hånd snigende ind til pædagogens, som gi r et lille klem. Barnet deltager derefter aktivt i samlingen. Tydelige voksne, der går forrest og tager ansvar for, hvad børnene skal og ikke skal med afsæt i, hvad det enkelte barn har behov for af guidning. Turtagning; lille hund, vente på tur. Fortælledyr Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige: En dreng kommer ud i køkkenet og ser helt mærkeligt ud og kan ikke sige noget. Køkkenassistenten spørger: Hvad er der sket? Har du været i drivhuset? Drengen svarer: Ja og nikker. Køkkenassistenten: Har du smagt på chilien? Drengen: Ja. To drenge bygger med magneter. Den ene dreng siger til den anden dreng: Du er god til at bygge. Årshjul med fokus på kompetencen i 2 måneder. Udvikling af mappe med ideer og tiltag. Den gode stol, fri for Mobning, bolde med forskellige ansigtsudtryk (følelser). Hvordan taler man til hinanden. Hvordan passer vi på hinanden, hjælper hinanden, ser hinanden på mange forskellige måder. Lave børnenes hus, besøge deres hjem, tage billeder af deres dør, fortælle om deres familie. Samling med drengegruppen og med pigegruppen. Navneopråb for at sætte fokus på hvem der er her og hvem der har fri eller er syge. Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) 0-2 årige: Barnet mærker tryghed i at de voksne bestemmer, samtidig med at hans egne følelser anerkendes og får efterfølgende en god oplevelse i samlingen og bliver en del af fællesskabet. Barnet oplever at forskellige følelser er okay, at når det har mere styr på sine følelser, bliver det lukket ind i fællesskabet. Begyndende selvregulering, så barnet håndterer stærke følelser bedre. Tydelige voksne som guider og er rollemodel for hvad der skal ske. Fokus på at børnene er kort tid i vuggestuen i forhold til deres udvikling. at arbejde med at styrke børnenes selvhjulpenhed. Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) 3-6 årige: I garderoben: De store hjælper de små, både ved at de spørger: Skal jeg hjælpe? Eller de små spørger: Vil du lyne? Der er mange der har lært at stå i midten. At være fokusperson i sanglege og den gode stol. Og hvis de ikke kan, så sætte ord på at de ikke tør eller vil. Børnene sidder klar med fingeren op og tør fortælle i gruppen. Når nye børn starter, hjælper de andre børn med at få dem ind i fællesskabet. Børnene beder den voksne om hjælp og får værktøj til at komme ud af en konflikt (ex. bidning) De voksne italesætter en problematik, som skaber åbenhed og får børnene til selv at prøve at sætte ord på. Når børnene tages alvorligt, ønsker tages alvorligt, får børnene følelsen af at blive hørt og set. Fokus på at de voksne er nærværende og tager udgangspunkt i barneperspektivet kropssprog samspil mellem barn og voksen samspil mellem voksne læreplanstemaet i en 2 måneders periode at justere samling efter børnegruppen Forslag til nye mål: Inddragelse af forældrene i forhold til at børns dannelse, udvikling og læring er en fælles opgave. Børneinterviews: se side 20 Side 6 af 45

7 egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Eksempler på tiltag / Pædagogiske aktiviteter og metoder Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene udvikler en begyndende forståelse for deltagelse i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene erfarer samarbejdets mangfoldighed og agerer i forskellige former for fællesskaber. at børnene indgår i børnefællesskaber, danner relationer og inkluderer hinanden får en begyndende forståelse for demokrati. For de 0-2 årige At de voksne skaber rum og mulighed for at indgå i fællesskaber, og hvor den voksne samtidig med afsæt i det enkelte barns behov for støtte er enten guidende og eller styrende. At den voksne guider børnene i at danne og indgå i relationer. For de 3-6 årige At den voksne skaber forskellige læringsmiljøer som fordrer mulighed for forskellige måder at udvikle sig socialt på. At den voksne inddrager børnene i organiseringen af læringsmiljøer For 0-2 årige: At udvise interesse for og initiativ til at deltage i og invitere til børnefællesskaber Begyndende håndtering af at udsætte behov (ex. vente på tur) For 3-6 årige: Kendskab til forskellige menneskelige samværsnormer Alle børn inkluderer og inkluderes i sunde børnefællesskaber At børn viser forståelse for og accept af forskellighed På personalemøder og teammøder foregår løbende evaluering som kan føre til justering i børnehusenes tiltag Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? - hvor lykkedes det? - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvad viser børneinterviewene? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Børneinterview gennemføres i efterår 2013 Min. 5 børn i alderen 5-6 år interviewes fra hvert børnehus. Interviewguide med fokus på relationer og børns indflydelse på egen hverdag udarbejdes forud af ledelsesteamet. Materialet indgår i evalueringen. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige: Samlingerne har været vigtige i arbejdet med social opmærksomhed, det er en struktureret mulighed for at udvikle sociale kompetencer som at vente på tur sende frugten rundt opmærksomhed på hinanden lytte modtage beskeder, som at de skal ud og lege og skal have tøj på. I leg har medarbejderne deltaget sammen med børnene i deres leg, på børnenes præmisser, her er personalet rollemodeller guider og støtter børnene i deres indbyrdes dialoger, leg og uenigheder hvor personalet sætter ord på som prøv at se hvad m laver du kan spørge om du må få skeen se, han bliver vred Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige indskrives her: Talestokken, en mariehøne går rundt ved samling. Den der har mariehønen har Side 7 af 45

8 talerækken. Medarbejderen styrer alt efter situationen og det enkelte barn selve processen. Medarbejderen stilles åbne spørgsmål. Forældreopbakning. Der er konflikt mellem 2 børn flere morgener og da forældrene også oplever dette, går de aktivt ind, de etablerer legeaftaler og andre tiltag hvorved drengene får øje på hinanden på en anderledes positiv måde. De ældste børn fra dagplejen kommer i institutionen og deltager i en gruppe i børnehaven med børn på forskellige alderstrin. Her lærer barnet af de jævnaldrende og af de ældre børn. Vigtigt at have børn at spejle sig i og at se op til/få hjælp af. De får her en fornemmelse af at gå i børnehave, og det hele er ikke ukendt inden de selv starter. På stuerne har børnene forskellig alder vi spiser og holder samling sammen, dette gir børnene mulighed for, at de kan få øje på hinanden. Dette resulteret ofte i, at de hjælper hinanden og passer på hinanden. De får og modtager hjælp, dette styrker fællesskabet og sammenhørighed. Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) 0-2 årige indskrives her: Børnene bliver bedre til at tilsidesætte deres egne behov i øjeblikke til fordel for fællesskabet de viser større forståelse for at selv om de skal vente, bliver det også deres tur. (bliver bedre til at vente på tur). Børnene har fået en større opmærksomhed og kendskab til de sociale spilleregler de bliver ved guidning, bedre til at give ting tilbage de har taget øver sig i at spørge.. Viser glæde ved at se hinanden om morgenen spørger hinanden om de skal lege nuldrer hinandens hår kommer og beder om hjælp siger f. græder hjælper hinanden op hvis en falder.. Vi vil gerne udvikle det at blive bedre til at tage del i børnenes leg at pædagogerne tager barneperspektiv går i dialog At pædagogerne kender børnene og kan støtte dem der hvor de er i deres udvikling (tager afsæt i den enkeltes kompetencer og ressourcer). Bedre til at lave små grupper så læring af de sociale kompetencer samt det at indgå i det store fællesskab i højere grad udvikles i mindre overskuelige grupper. Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 3-6 årige indskrives her: Ift talestokken er der en begyndende forståelse for demokrati. Vi kan have egen mening. Børnene mærker selv når de er færdige og vil give talestokken videre. Børnene bliver mere sikre i at kunne tale i gruppen, dette både de stille børn og de talende børn. Når der skabes nye muligheder for at børnene får øje på hinanden, dette også ved at forældrene handler på problemstillingen og hjælper deres børn (etablerer legeaftaler) Det lykkedes når personale og forældre går i samme retning, når der planlægges aktiviteter/rum, som gir børnene mulighed for at få øje på hinanden og fællesskabet. Fokus på at støtte individualiteten så dennes ressourcer og kompetencer videreføres og mere målrettet bruges i fællesskabet. Konfliktløsning: Hvordan taler vi til hinanden, se/aflæse kropssprog. Redskaber vi med fordel kan anvende: Fri for mobberi: samtaler ud fra historier og billeder Den gode stol en bliver udvalgt til at sidde i den gode stol og de andre skal fortælle positive og kun positive ting den udvalgte er god til. Børneinterviews: se side 20 Side 8 af 45

9 egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Sproglig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Eksempler på tiltag / Pædagogiske aktiviteter og metoder Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Mål for de 0-2 årige børns læring: At udtrykke ønsker, behov og egne meninger Anvender sprog til at kommunikere Kendskab til/erfare forskellige udtryksformer Mål for de 3-6 årige børns læring: At udtrykke ønsker, behov og egne meninger Anvender ord og begreber nuanceret At kommunikere og indgå i konstruktive samtaler For de 0-2 årige At den voksne bevidst og aktivt hjælper og støtter barnet i alle sproglige handlinger spejler sætter ord på skaber rum for. At den voksne skaber forskellige læringsmiljøer med fokus på sprog. For de 3-6 årige At den voksne guider og støtter, således at barnet får udvidet mulighed for at anvende og udvikle forskellige sprogformer, som kan skabe forståelse og refleksion børn-børn og børn-voksne imellem At den voksne bruger værktøjer fra sprogpakken i læringsmiljøerne. For 0-2 årige: At børnene sætter sprog på deres oplevelser At børnene kommunikerer verbalt og nonverbalt For 3-6 årige: At børnene forstår, anvender og handler på forskellige udtryksformer/symboler At børnene lytter og er nysgerrige på omverden At børnene bruger sprog til konflikthåndtering På personalemøder og teammøder foregår løbende evaluering som kan føre til justering i børnehusenes tiltag Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? - hvor lykkedes det? - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvad viser børneinterviewene? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige: Barnet ser en hvalfisk i en bog, og bliver spurgt: Hvem er bange for den? Barnet svarer: Blæksprutten Olsen Barnet der selv læser historie for de andre. De tager selv bøger frem og kigger i dem. Personalet italesætter barnets udtryk og mimik. Du ser ked ud af det eller Jeg ser du har det sjovt. Tue tunge en god mundmotorik-historie. Sanglege og rim og remser og gentagelserne i det. Når børnene er aktive deltagere i en historiefortælling, som de så næste dag på eget initiativ tager op igen. Side 9 af 45

10 Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige indskrives her: Nogle børn har sammen hørt forskellige eventyr og de har snakket om dem med en pædagog. Efterfølgende hører pædagogen barnet tale med et andet barn: Jeg har en fjer i lommen, og min er pænere end din. Hvortil det andet barn svarer: Det er nok fordi den er fra den grimme ælling. Farver, former og tal. Musik, rytmik, rim og remser. Samling. Teater. Begreber. Gentage. Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 0-2 årige indskrives her: De læser selv historier. De læser hinandens humør glad/trist og forholder sig til det, ved at fortælle de voksne hvad de ser eller trøster. De påbegynder selv sanglege uden indblanding af de voksne. Deler børnene op i mindre grupper, for at skabe ro og opnå et bedre fokus, hvorved børnene lettere får øje på hinanden. Når de voksne er bevidste om hvorfor vi gør det vi gør, og stiller skarpt på hvilken kultur vi skaber. Skabe ro og øve at vente på tur. Struktur At de voksne er bevidste om at høre børnenes tiltag til at kommunikere. At vi er nysgerrige på hvad de vil og hjælper dem ved at gentage ordene de forsøger at kommunikere mens vi samtidig med egen mimik og ord opfordrer og indbyder dem til at fortsætte. Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 3-6 årige: Et barn har svært ved at tage sine sko, med velcrolukning, på. Pædagogen hjælper barnet ved at bruge velcrolukningens lyd ris-ras, så det bliver nøglen til at barnet prøver at tage skoene af og på. At børnene selv fortsætter rollespil på legepladsen at børnene forhandler om roller og historiens gang og udvikling, husker sammen. Laver egne rim og remser og griner sammen ad nye ord der smages på lyde og nye betydninger. Aha oplevelser, der kommer frem over tid. Gentagelsen er vigtig for at få alle med. Ændre på tiltag. At skabe nysgerrighed på sproget ved at italesætte hvad du som voksen gør og tænker plads til spørgsmål. At anerkende barnet når det lykkes stille nysgerrige spørgsmål. Engagement fra den voksne, er rollemodel. Nysgerrig tilgang til de læringsmiljøer, som vi skaber og udvikler. At være vedholdende i gentagelserne Dialogisk læsning Nye mål kunne være: Skabe tid og rum til dialogisk læsning Læseleg at forklare sprogpakken som begreb til forældre Side 10 af 45

11 egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Eksempler på tiltag / Pædagogiske aktiviteter og metoder Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene tilegner sig kendskab til og læring i hvordan deres krop fungerer og kan bruges (muligheder og begrænsninger). En begyndende bevidsthed om kroppens sanser. Mål for de 3-6 årige børns læring: Eksperimenterer med kroppens muligheder og begrænsninger Øge bevidsthed om krop og sanser Udvikler selvhjulpenhed For de 0-2 årige: At den voksne med afsæt i det enkeltes barns udvikling tilbyder relevante fysiske udfordringer. At den voksne guider og støtter barnet i selv at mestre tingene. For de 3-6 årige: At den voksne igangsætter aktiviteter og processer der understøtter barnets kropsbevidsthed og sanseapparat. At den voksne organisere læringsmiljøer der giver mulighed for at børnene er nysgerrige og udfordrer sig selv og hinanden fysisk/psykisk For 0-2 årige: At børnene kender og kan pege på kroppens dele At børnene er i fysisk aktivitet At børnene udtrykker at det mærker kroppens reaktioner At børnene kan tage tøj af og på For 3-6 årige: At børnene kender og benævner kroppens dele At børn tager initiativer til fysiske lege At barnet udfordrer sig selv At barnet udtrykker at det mærker kroppens reaktioner At barnet udviser selvstændig/kreativ tænkning i problemløsning ift. selvhjulpenhed. På personalemøder og teammøder foregår løbende evaluering som kan føre til justering i børnehusenes tiltag Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? - hvor lykkedes det? - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvad viser børneinterviewene? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige: Til samling arbejder medarbejderne med børnenes viden/læring om deres kropsdele så de ved hvad der er arme, ben, mave, hoved osv. Børnene lærer om ansigtet, at vi kan se med vores øjne, lugte med vores næse, høre med vores ører. Dette synges og leges ind. Vi laver gymnastik, så hver enkelt udfordrer sin egen krops muligheder. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige indskrives her: Et barn foreslår at lave en forhindringsbane i rummet og medarbejderen forfølger ideen og hjælper med at arrangere en bane. Et barn ser flere muligheder og Side 11 af 45

12 udvikler banen, så børnene kan gøre noget helt andet. Andre børn bliver inspireret og udvikler igen nye muligheder. Det er sjovt og vi gentager hinanden i legene. Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 0-2 årige: De kan vise og fortælle om, hvor næse, mund mm er på kroppen og f.eks sige: jeg har slået armen Børnene udfordrer sig selv mere og mere og tror på at de kan. Har fået en større bevidsthed om deres egen formåen. Når pædagogerne sætter målrettede aktiviteter i gang er rollemodel går forrest. Når pædagogerne viser engagement for projektet. Når medarbejderen støtter børnene i selv at være aktive og deltagende. Organiserer læringsmiljøer med gentagelser og forudsigelighed Ditto fra alsidig personlig udvikling. Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) 3-6 årige: De sætter selv lege i gang nærmeste udviklingszone er i focus og barnet søger den selv; Jeg tør godt jeg kan godt. De klatrer i træer, graver orme, balancerer og går på line,kravler op af en stejl bakke og cykler. De snitter, saver, hamrer, bygger med papkasser, De løber i terrænet og søger nye udfordringer. De håndterer køkkenredskaber. Når medarbejderne tænker læringsmiljøer som er præget af forudsigelighed og gentagelser samtidig med mulighed for nye udfordringer. Når medarbejderen har øje for næste udviklingstrin, næste mulighed. Når medarbejderne tænker læringsmiljø, både ude og inde Gentagelser og gentagelser giver mulighed for at børnene får mulighed for at overvinde usikkerhed og angst. Oplever sig som en del af børnefællesskabet. Når barnet møder anerkendelse for sine udfoldelser Når den voksne er bevidst om sin rolle. Tager barnet i hånden næste gang gør barnet det selv. Foran bagved ved siden af. Fokus, der fremmer børnenes læring: Udgangspunkt i nærmeste udviklingszone Medarbejderen skaber rammer for læringsmiljøerne. Forslag til nye mål: Fokus på sanserne Sætte læreplanstemaer ind i årshjul. Side 12 af 45

13 egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Eksempler på tiltag / Pædagogiske aktiviteter og metoder Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene tilegner sig et begyndende kendskab til og oplevelse af naturen og dens mangfoldighed. Mål for de 0-6 årige børns læring: At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever naturen som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden året igennem At børnene har kendskab til og oplevelser med de 4 elementer: jord, luft, ild og vand samt viden om flora og fauna. For de 0-2 årige At de voksne skaber rum for naturoplevelser, hvor den voksne er bevidst om sin formidling og sammen med børnene undersøger naturen. For de 3-6 årige At den voksne er rollemodel, guider og støtter- går foran-bagved og ved siden af i forhold til at udvise interesse, engagement og nysgerrighed på naturen omkring os. At den voksne tilrettelægger forskellige læringsmiljøer hvor børnene kan sanse og anvende naturen For 0-2 årige: At børnene er nysgerrige på forskellige dyr og planter. At børnene sanser naturen (lugter, smager, ser, hører, mærker, føler) At børnene søger udelivet. For 3-6 årige: At børnene er nysgerrige og opsøgende om viden om forskellige dyr og planter. At børnene efterspørger udelivet, - ex. ture til skov, strand og bålplads. På personalemøder og teammøder foregår løbende evaluering som kan føre til justering i børnehusenes tiltag Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? - hvor lykkedes det? - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvad viser børneinterviewene? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige indskrives her: Barn og medarbejder sidder i en pilehule. Barnet opdager en snegl på kanten af et højbed. Medarbejderen løfter den op, så barnet kan se den. Der snakkes om at den bor i sit sneglehus. Barn og medarbejder sætter sneglen tilbage hvor den sad før. Efterfølgende kommer barnet ofte hen og tager medarbejderens hånd og så skal de ned og finde sneglen. Flere børn kommer til og der er fælles sneglejagt. - Planlagte ture til skov og strand. - Finde dyr i naturen, regnorme, snegle og andre spændende fund. Snakke om, at passe på dem og respektere naturen, fortælle om årsag og sammenhæng - Sætte ord på det vi ser, øve det sproglige. Sørge for at alle børn får oplevet årstidernes skiften regnvejr du bliver våd. Sne det er koldt, solen lyser, men kan forsvinde bag en sky. - Der anlægges urtehave; sansebede til duft, lugt og smag. Grøntsager at passe til egen høst. Side 13 af 45

14 Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige indskrives her: - Lavet et projekt fra vinter til sommer,hvor der blev fremstillet fuglekugler, gået på jagt efter foråret, lavet forårssange på julemelodier, lagt kartofler som blev høstet og lavet til pommes frites om efteråret. - Sået egne æbletræer, plantet dem ud til en lille lund. - Har lavet en affaldssortering, herunder en kompostbunke, er med i en landsdækkende affaldssortering. - Dyr får, lam, høns og kaniner at fodre, passe og kæle for, slagte og spise - Fiskehandleren kommer på besøg en gang i mellem, viser og fortæller om de medbragte fisk. - Arbejdet med de 4 elementer vand, ild, luft og jord. Hvad kan flyde og hvad kan synke, børn og personale har bygget både af træ og kork, farvet blomster ved at sætte dem i forskellig farvet vand. - Lavet vulkaner i sandkassen med bagepulver og vand. - Arbejdet med lyd i luften, drager, vimpler, ligget og kikket på træer og skyer der bevæger sig. Pustet sæbebobler og pustet til fjer. Plantet og sået en masse forskellige frø og kerner. Der har været besøg fra Naturama, som medbragte dyr, som de fortalte om, børnene har selv lavet bål, lavet lerperler, har haft besøg af en ildsluger. - Arbejdet med magneter. - Lavet isplatter til ophæng i træerne. - Brug af forstørrelsesglas. Der er laver kunst med fund fra naturen. Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 0-2 årige: Børnene begynder selv at finde dyrene, de roder i jorden, kigger under bladene og vi ser de passer på de dyr som de finder. Børnene sætter ord på solen der går bag en sky. De viser de har mod på at prøve noget nyt, f.eks. røre ved græs og blade. Børnene søger selv uderummet. Børnene tør selv tage initiativer og gentager det vi har sagt/vist. De viser glæde ved aktiviteterne. Gentagelsens glæde. - Gribe børnenes eget initiativ og deres begejstring. - Mere brug af ipad, f.eks. på tur, så vi kan vise børnene det dyr, som har lavet et spor eller hul, eller en lyd. Bruge kerner/sten fra børnenes madpakker, dyrke dem, og vise hvad der sker. - Det er vigtigt at personalet selv begejstres og er katalysator. Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 3-6 årige indskrives her: Børnene har en øget bevidsthed om deres natur omkring dem. De ved mere om forskellige grøntsager og hvordan de dyrkes og passes, de er i fællesskaber omkring ansvar for vanding og lugning. Glæden ved og forståelse for, at når man kommer frø i jorden og passer dem, så vokser der planter op. De er trygge og vil gerne bruge naturen. Børnene viser omsorg overfor dyr og planter. Der skærpes nysgerrighed; de kan røre ved og undersøge, stille spørgsmål for at få svar og udvide sin forståelse. Børnene har råderum og der er plads til alle og plads til mange udfoldelser. Når børnene oplever, eksperimenterer og erfarer, får de en viden om sammenhængene i deres omverden. Når medarbejdere hjælper børnene med, at skabe interesse for naturen giver det mulighed for større udforskning og ønsket om mere viden. Vi skal give dem den tryghed, at vi går foran og er nysgerrige sammen med dem. Medarbejdere skal skabe interesse og give børnene en tryghed ved, at færdes i naturen. Medarbejdere skal vise børnene, at man kan bruge naturen til mange formål. Nye mål kan være, at fortsætte ud af samme spor og gå mere i dybden eks. forståelse for dyr og planter og anskueliggøre hvor tingene kommer fra. Desuden at uddybe med noget mere om naturfænomener. Side 14 af 45

15 egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer og værdier Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Eksempler på tiltag / Pædagogiske aktiviteter og metoder Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Mål for de 0-2 årige: At børnene udvikler fantasi og oplevelsen af eventyr At børnene får begyndende erfaring i brugen af forskellige udtryksformer (musik, farver, papmache.) Mål for de 3-6 årige: At børnene har et kendskab til traditioner (eks. fastelavn, jul, børnehusets traditioner) At børnene tilegner sig forståelse for hinandens forskelligheder og kulturer At børnene møder og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene får bredere erfaring i brugen af forskellige udtryksformer For de 0-2 årige At den voksne skaber forskellige læringsmiljøer, hvor kendskab til de kreative aktiviteter, sang og musik, udklædning, historie/eventyr, traditioner mm. udvides. For de 3-6 årige At den voksne giver rum og mulighed for at barnet kan få viden om verden omkring sig og går foran - bagved og ved siden af i forhold til at barnet udvikler forståelse for forskelligheder. At den voksne organisere læringsmiljøer hvor det er muligt at være skabende med forskellige materialer og udtryksformer For 0-2 årige: At børnene inddrager deres læring i udvikling af legen Genkendelsens glæde udtrykkes Viser de kender arbejdsgangene i brugen af materialer, sange, danse, fortællinger. For 3-6 årige: Udtrykker sig ved at tegne, synge, danse, klæde sig ud, fortælle om deres oplevelser Ønsker at få læst bøger/historier/eventyr Nysgerrighed overfor andre, vi er forskellige At børnene har adgang til og bruger materialer, redskaber og medier, som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende kulturelle aktiviteter På personalemøder og teammøder foregår løbende evaluering som kan føre til justering i børnehusenes tiltag Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? - hvor lykkedes det? - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvad viser børneinterviewene? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige indskrives her: - Sætter fokus på emnet i forbindelse med årshjulet. Når vi laver projekter og deltager i børns billeder, Naturama-projekt o.l. - Diverse højtider og traditioner, jul-påske etc. - Biblioteksbesøg - Samling med højtlæsning, rim og remser, sange, sanglege. - Udklædningskasse med tøj der sætter gang i fantasi og lege. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige indskrives her: Side 15 af 45

16 Arbejde med forskellige temaer: Verdens børn medarbejdere har lavet en tavle, med fotografier af børn fra forskellige lande. Der blev hver dag spillet musik fra det enkelte land, lavet mad, sunget sange, lavet teater spillet både inde og ude, læst eventyr. Lavet påklædningsdukke af dem, som de laver tøj til, alt sammen fra andre lande Mig og min familie hvor bor jeg, hvad laver far og mor, lavet tegninger af familie. Selvportrætter med forskellige ansigtsudtryk(grin, gråd mm) Dukketeater med selvlavede dukker Deltage i udstilling på Naturama : - alle børn har lavet en edderkop af uld fra institutionens egne får. - se en lyd børn får udleveret et engangskamera for at fotografere en lyd. - fugle af kyllingelår. - ativitetsbræt som man kunne få forskellige lyde ud af. Landart: Børnene henter f.eks. sten, pinde m.m. som de laver billeder ud af på fliserne, f.eks. en skildpadde. Afrikas dyr med sten fugle, mariehøns og en stor giraf, slanger og masker. Gamle sanglege. Traditioner fastelavn. Høstuge. Sår grønsager som høstes senere, samler æbler og laver marmelade m.m. Sår æblerkerner og giver børn et med hjem når de forlader børnehaven for at gå i skole. Bruger biblioteket, hvor der også vises film for børnene. Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 0-2 årige: - Børnene starter selv på sange og fagter, de viser tydeligt at de gerne vil mere. Vi kan høre de bruger/husker sangene. - Når personalet er engagerede og viser, at de også kan lide de forskellige aktiviteter. - Når vi synger/læser de samme historier mange gange. Gentagelser og genkendelighed. Også i kreative udfoldelser, hvor de ser, vi finder nogle ting frem til formålet, som de genkender. - Når barnet får lov at gøre den samme ting mange gange. Barnet får lov at deltage på egne præmisser. Når medarbejderen læser børnenes behov og tilrettelægger efter det. Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 3-6 årige indskrives her: Børnene bruger landkortene og vi oplever at de har forstået det. De er glade for de ting de laver. Børnene starter selv op på at spille skuespil (eventyr), synger selv. Børnene er tryg ved at bruge forskellige materialer, når der skal laves forskellige kreative ting. Børnene er meget nysgerrige på den fremmed mad der laves, og vil meget gerne smage. Børnene kigger i bøger om børn fra andre lande og snakke om det sammen, uden inddragelse af voksne. Børnene vil meget gerne søge information på Ipad. Når personalet er vel forberedt og går ind i opgaven med stort engagement og har tiden til at planlægge aktiviteterne. Når det er sjovt og det leges ind, at man eksperimenterer. Når der er nysgerrighed både fra børn og voksne. Når der altid er papir og blyanter fremme, så børnene selv kan gå i gang med at tegne. Nye mål: Fortsætte længere tid med de aktiviteter, der er sat gang i. Vigtigt at der hele dagen er mulighed for at arbejde i kreative værksteder. Lave en idébog med små nemme aktiviteter, som kunne læses på BørneIntra. Side 16 af 45

17 egebjerg Dagtilbud egebjergs Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Udarbejdet af: Ledelsesteam & Personale Dato: forår 2012/jan 2013 Personale, Forældrebestyrelse og ledelse Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evalueringsplan Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dokumentation Læringshistorier Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Udover målene i de 6 læreplanstemaer: Mål for de 0-2 årige børns læring: at det enkelte barn oplever sig anerkendt og værdsat, uanset baggrund og særlige forudsætninger. Mål for de 3-6 årige børns læring: At det enkelte barn er inkluderet i fællesskaberne Betyder at barnet kan sige: jeg bliver inviteret ind i fællesskabet jeg har en god ven jeg respekteres som den jeg er, og det jeg bidrager med. jeg udfordres og støttes med afsæt i mine ressourcer. For børnene: At den voksne tager afsæt i børnenes styrker og relationer i fællesskaberne At den voksne skaber deltagelsesbaner for alle børn At den voksne skaber differentierede læringsmiljøer At den voksne har fokus på hvad han/hun selv kan gøre anderledes/tilbyde ift. barnet At den voksne inddrager forældrene og evt. tværfaglige samarbejdspartnere For de voksne/medarbejderne: At der etableres læringsgruppe på tværs af organisationen til at udtænke og effektuere tiltag vedrørende udmøntning af tænkningen fra diplommodul i social inklusion. At der systematisk anvendes metoder som eks. TRAS, SMTTE og praksisfortællinger til at reflektere og effektuere tiltag der understøtter målene At der skabes refleksions- og dialogrum For 0-2 årige: At barnet viser tryghed At barnet har en tilknytning til voksne og/eller børn. At barnet viser en generel udvikling. For 3-6 årige: At børnene indgår i legefællesskaber og deltager i hverdagslivets praksis At børnene viser tryghed og lyst til at indgå i relationer. Betyder at: Det enkelte barn inviteres til at være med Det enkelte barn tager initiativ til at være aktiv deltager i fællesskaber. Det enkelte barn udvikler sig hen imod nærmeste udviklingszone. Evalueringen foregår løbende - der laves en SMTTE på det enkelte barn med særligt behov, denne SMTTE evalueres og udvikles løbende på møder i børnehuset. Afsluttes, når barnet er i trivsel. Læringsgruppe: social inklusion evaluerer dens arbejde i 2013 læringen herfra uddrages og bidrager til nye mål, tiltag og tegn. Medarbejdere og forældrebestyrelse evaluerer på fællesmøde i forår 2014 Medarbejdere og forældrebestyrelse medbringer korte praksisfortællinger og vurdere ud fra evalueringsspørgsmål som (eksempelvis): - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? - hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? - hvad kunne være nye mål? Ledelsen sammenskriver evalueringen med fokus på at uddrage læring på tværs af organisationen og justerer målene. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 0-2 årige: Eks. Side 17 af 45

18 Eksempler på tiltag / Pædagogiske aktiviteter og metoder En dreng på ca 2,6 år, må ikke længere sove til middag, da han så ikke kan sove om aftenen. Drengen er død træt om middagen, men vi aftaler at prøve nogle dage. Efter ca. en uge, hænger tingene ikke sammen for drengen, og vi tager en samtale med mor. Her finder vi ud af at det drejer sig om flere ting barnet har i sin helhed fået magten, han styrer og bestemmer over familien der retter ind efter hans for godt befindende. I vuggestuen ser vi ligeledes et barn der ikke trives. Han vil styre og bestemme over de andre børn og bliver lukket mere og mere ude af fællesskabet. Han viser stor vrede og er voldsomt ked af det, bliver sværere og sværere at trøste. Sammen med forældrene lægger vi en plan som skal fratage den lille dreng alt det ansvar han har fået I personalegruppen laver vi en SMTTE, hvor vi med afsæt i barnets ressourcer og udfordringer samt de voksnes uhensigtsmæssige handlinger. Vi får vi aftalt nye konstruktive handlinger, så barnet ikke længere skal være på overarbejde, men kan være det barn han er. Dette formidles og drøftes med forældrene så vi går samme vej. Efter ca. 14 dage, hvor vi målrettet har arbejdet efter den udfærdigede SMTTE ser vi store forandringer med drengen. - I børnehusene er der generelt taget afsæt i det enkeltes barn kompetencer og ressourcer og pædagogikken/tiltag er tilrettelagt så det enkeltes barns behov er tilgodeset. Eks. Mindre grupper til samling og ved spisning. Alle børn er en del af et fællesskab og bliver set og hørt som enkeltstående individer. Den gode dialog opstår. Synliggørelse af det enkelte barns kompetencer og styrker for fællesskabet. - Når et barn har været særligt udfordret i perioder har medarbejderne brugt SMTTE-metoden til at gennemgå barnet og finder handlemuligheder, som alle kender og kan arbejde ud fra. - Tæt samarbejde med forældrene. Den gode dialog, det der var svært at sige, er formidlet i en anerkendende tone og er blevet taget positivt imod. - Tværfaglige samarbejdspartnere er inddraget via KIM og småbørnsforum i det omfang det er skønnet nødvendigt. - En bestemt medarbejder har haft særlig fokus på et barn i en periode, for af afdække behovet, eller for at hjælpe barnet ud af et handlemønster. Læringshistorier/Eksempler på tiltag for 3-6 årige: Overlevering fra dagpleje til børnehave. Bekymring for barnets udvikling. I samarbejdet blev nøje planlagt, hvordan barnet skulle starte i børnehaven. De andre børn fik ham med i gruppen. Medarbejdere har fundet ud af at det er ok, hvis barnet siger at de kun kan klare en halv samling. Og så er det ok at lave noget andet, ex. sidde i sofaen, hjælpe en anden voksen mm. En pige, med en voldsom adfærd og som var rigtig god til at danse. Hun fik lov til at gå ind selv og det endte med at hun underviste andre børn og hun fik nye legekammerater. Udarbejdede SMTTE. Så på vores rutiner, om der var andre muligheder/måder vi kunne rammesætte på. Vi skulle lave/ændre miljøet, det var ikke barnet der skulle ændres. Gjorde brug af talepædagog, psykolog mm. Holdt forældresamtaler. Aftalte fælles retningslinjer, skabte enighed om fælles mål. Øvede os i at være tydelige voksne. Fortalte børnene hvad vi vil have, frem for hvad vi ikke vil have. Organisering: - Lavede mindre grupper, hvor barnet indgik. Både fastlagte grupper og spontane grupper. Så barnet via den lille gruppe kunne indgå i en større gruppe. - På stuen skulle der være helt klare aftaler om, hvem der gjorde hvad. - Det handler hele tiden om inklusion i grupper uanset om der er særlige behov Pauser: - indrettede stille kroge til hvile, ipad, bog. - gav også bedstevennen pauser til andre relationer. Massage - At røre ved hinanden: man slår ikke dem man rører ved. Forældremøder i differentierede grupper Evaluering Evalueringsspørgsmål: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 0-2 årige GRUPPE 1: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Børnene søger de voksne, viser tryghed, vil gerne have hjælp, trøstes de deltager i børnefællesskaber, vil gerne være med. De vil være som de andre imiterer de andre. Side 18 af 45

19 Hvor lykkedes det? Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes?- Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Hvad kunne være nye mål? Børnene bevæger sig ud på egen hånd og kan håndtere flere udfordringer selv. Større tro på sig selv. Når børnene er en naturlig del af fællesskabet er inkluderet. Når medarbejderne ser på strukturen og tilpasser hverdagen til de børn der er indskrevet og ændrer adfærd med det enkelte barns udvikling. Genkendelighed og rutiner. Bruger medarbejdernes kendskab til det enkelte barn. Hele tiden at have det enkelte barns kompetencer og ressourcer for øje, samt at støtte barnet i at indgå i fællesskabet. Dette i tæt dialog med forældrene. At vi ikke længere ser børn som børn i udsatte positioner men ser alle børn som de børn de nu engang er eller som at - alle børn har særlige forudsætninger - Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Skabe trygge rammer og holde fokus på barnets kompetencer. Hvad kunne være nye mål? Mere tid til at bringe børnene ind på p-møder i en faglig kontekst. Skabe en helhed, børnene bliver senere en del af børnehaven. Det er vores fælles børn! Besvarelse af evalueringsspørgsmål (til venstre) for 3-6 årige: Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene? At børnene indgår i relationer - nye/forskellige relationer At børnene accepterer/viser forståelser for hinandens forskelligheder At børnene guider hinanden. At børnene inviterer/inviteres ind i lege i børnehuset og med hjem. Hvor lykkedes det? Det lykkes, når udsatte børn indgår i fællesskabet. Barnet/børnene får relationer med andre. Medarbejdere kan begynde at gå bagved (eller ved siden). Det er ikke børn der får skyld, selv om de holder fri. Når medarbejdere ser muligheder Hvilke tiltag gjorde især, at det lykkedes? Når medarbejderen legede med i legen og eksempelvis gav forslag til roller i legen og selv indgik i en rolle. Når medarbejderne flyttede rammerne, var fleksible og engagerede, - samt foran, bagved og ved siden af. Katalysatoren for barnets deltagelsesbaner. Når medarbejderne var mediator: hjalp barnet til at udtrykke, støttede barnets initiativ, så bag om barnets intention, læste mellem linjerne og italesatte børnenes forskelligheder., - og gav tid. Gentagelser og gentagelser, var på forkant med anvisninger, igen og igen. Skabte forudsigelighed. Arbejdet med SMTTEr observationer, planlægning og udførsel Inddragelse af forældrene Andre øjne, ex resursepædagog, til at se på børnene/gruppen/personalet. Hvilke fokus indenfor dette læreplanstema vil fremme børnenes læring? Fokus på at ændre rammer og omgivelser, så børnene kan agere i fællesskabet og få mangeartede deltagelsesbaner. Fokus på at medarbejderen hele tiden flytter sig foran, bagved og ved siden af. Fokus på at medarbejderne kan bruge og udnytte de mange pædagogiske resurser der er, ikke bare i børnehuset men også området. Hvad kunne være nye mål? At arbejde videre med den inkluderende tilgang. Mere uddannelse til alle faggrupper. Fælles ansvar for forældre og personale. Børneinterview viser børn har venner. (se næste side) ERKENDELSER: Sproget på hvilken måde taler medarbejderne om børnene? eks en voldsom pige" Det der virker: At medarbejderen ændrer i konteksten og tilbyder noget andet af sig selv, for at finde nøglen til barnets deltagelsesbaner Side 19 af 45

20 Børneinterview Interview - metodebeskrivelse Fokus på relationer og børns indflydelse på egen hverdag. Børneinterviews med udgangspunkt i børns egne billeder. Børneperspektivet Spørgsmålene er udarbejdet med inspiration fra Læringsmiljøvurderingen Ramme for interview: PTL står får interviewet i eget børnehus. 5 børn udvælges i hvert børnehus. Blandet 5-6 årige drenge og piger. Barnet får udleveret ipad/kamera med opgaven: Hvor er der godt at lege? Og forberedes på en snak om hvordan det har det og hvad det synes om at gå i børnehaven. En samtale på ca minutter i et hyggeligt rum. Interviewguide: 1. Hvad har du taget billede af? 2. Hvorfor har du taget billede af det? 3. Hvad er du med til at bestemme om hvad du skal lave i børnehaven? 4. Hvad kan du godt lide at lave i børnehaven? 5. Hvem kan du lide at lege med? 6. Hvem er dine bedste venner? 7. Hvad laver de voksne sammen med dig og dine venner? 8. Hvordan hjælper de voksne dig, (hvis noget er svært)? Datoplan: Interview gennemføres i løbet af marts Børnenes besvarelser sammenskrives og bearbejdes i lederteamet i april Digitale fotos giver børnene mulighed for at udtrykke sig på deres egne præmisser og kan på den måde åbne for, at børn deltager i demokratiet. Når børn tager billeder af deres hverdag i børnehaven og derigennem fortæller, hvad de godt kan lide ved den, får de en stemme i en verden, der ellers i høj grad er præget af voksnes overvejelser, beslutninger og planlægning. På den måde kan børnenes fotos blive et led i deres demokratiske dannelse en måde, hvorpå børnene kan udtrykke sig på deres egne præmisser. Men den demokratiske deltagelse opstår kun, hvis andre er parate til at lytte til børnene og handle ud fra det, de fortæller med deres billeder. Artikel fra Bakspejlet,13 (EVA instituttet) Bearbejdning af interview med børnene i dagtilbud Egebjerg. 1. Er der steder ting legetøj, som er mere gennemgående i de billeder der er taget i børnehuset? Har alle taget billeder? Alle har taget mindst 1 billede alle har udendørs billeder, flere har billeder af de samme steder, samt af deres venner. Der er også mange forskellige steder. 2. Hvilke udtryk bruger børnene om de billeder de har taget? Det er et sjovt sted at være jeg kan godt lide at lege der godt sted at gemme sig, sammen med sine venner jeg elsker det det er mit ynglingslegetøj det er hyggeligt. 3. Hvad fylder mest i svarene? - Oplever børnene at: a. de er med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven? 80 % svarer at de er med til at bestemme b. de er ikke med til at bestemme, hvad de skal lave i børnehaven? 2 svarer at de ikke er med den ene siger det gider jeg ikke det kan jeg ikke lige huske Svarer de med afsæt i deres leg med andre børn eller med afsæt i det mere overordnede fælles aktiviteter mm.? Der svares mest med afsæt i leg med andre børn, enkelte svarer med afsæt i fællesaktiviteter. 4. Når børnene svarer på, hvad de godt kan lide at lave i børnehaven, er det så primært a. Aktiviteter med legetøj ol.? Ca. halvdelen svarer konkrete aktiviteter som leg med magneter, danse, male, synge, tegne, spille Ipad, lego mm. b. Leg med de andre børn? Ca. halvdelen svarer mange af de samme ting, men nævner deres venner som en del af denne leg. 5. Nævner alle børn nogle de godt kan lide at lege med? Ja, der nævnes 2 til 5 venner 2 fortæller at de leger med alle. 6. Har alle børn mindst en bedste ven i børnehaven? Alle på nær 1 nævner at de har mindst 1 bedste ven, flere nævner 2 og 3 bedste venner. Den sidste siger: nej jeg har ikke en bedste ven, men jeg har 5 gode venner 7. Hvad er det generelle billede af om de voksne laver noget sammen med børnene? Der er flere der svarer at de ikke ved eller kan huske om de voksne laver noget sammen med børnene. Andre svarer: a. Er det primært voksenstyrede aktiviteter der nævnes? Lave mad, spille spil, tegne, læse i bøger, vi leger lege, vi laver kunst sammen. b. Er det aktiviteter med legetøj (eks. konstruktions leg mm.)? lego, magneter, klipper og klistrer og puslespil. c. Eller er det deltagelse i børnenes leg? Det generelle billede er at der ikke svares at de voksne deltager i børnenes leg. Side 20 af 45