Styringsmodel for Silkeborg Kommune. Strategiske målsætninger og budgetprocedure

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styringsmodel for Silkeborg Kommune. Strategiske målsætninger og budgetprocedure"

Transkript

1 Styringsmodel for Silkeborg Kommune Strategiske målsætninger og budgetprocedure

2 For alle organisationer er styring et nøgleord. Uden styring ved ingen i organisationen i hvilken retning de skal gå - og så er der stor sandsynlighed for, at man ikke bevæger sig i samme retning.

3 Silkeborg Kommunes politiske styringsmodel sætter en fælles ramme for organisationen Overordnet set skal styringsmodellen sikre, at koncernperspektivet altid er i fokus, når vi prioriterer vores ressourcer. I praksis sker det ved, at alle bevæger sig i samme retning for at nå de overordnede politiske målsætninger. Styringsmodellen skal: Skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske målsætninger og de indsatser, som iværksættes i kommunens institutioner Skabe sammenhæng mellem målsætninger, serviceniveau og økonomi Styringsmodellen baserer sig på aftalestyring Aftaler på forskellige niveauer i organisationen skaber sammenhængen mellem de overordnede politiske målsætninger og de indsatser, som iværksættes i institutionerne. Aftalestyring på tre niveauer Målaftale - indgås mellem Byråd og fagudvalgene Udvalgsaftaler - indgås mellem fagudvalg og afdelingschefen Kvalitets- og udviklingsaftaler indgås mellem chef og institutionsleder(e) Styringsmodellen beskriver sammenhængen fra Byrådets strategiske målsætninger for udviklingen af Silkeborg Kommune til aftalen mellem den enkelte chef og institutionsleder om, hvordan de, i de enkelte år bidrager til at opfylde målsætningerne.

4 Byrådets strategiske målsætninger for Silkeborg Kommune Byrådets strategiske målsætninger Politik 1 Politik 2 Mål 1 Mål 2 Udvalgsaftaler 1 Udvalgsaftaler 2 Udvalgsaftaler 3 Udvalgsaftaler 4 Udvalgsaftaler 5 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 1 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 2 Kvalitets- og Udviklingsaftale 3 Kvalitets- og Udviklingsaftale 4

5 Byråd Målsætningerne sætter retning på fremtidig udvikling og drift. Byråd/Udvalg Med afsætning i byrådets målsætninger formuleres politikker med tilhørende mål. Udvalgsaftaler med chefer Målsætningerne omsættes i konkrete handlinger og mål i udvalgsaftalerne. Kvalitets- og udviklingsaftaler Udvalgsaftalernes handlinger omsættes i handlinger på insitutionsniveau. Styringsmodellens aktører Styringsmodellen arbejder med følgende niveauer/aktører i en kaskademodel, hvor Byrådets og fagudvalgenes strategiske målsætninger udmøntes i handlinger gennem de forskellige niveauer i Silkeborg Kommune. 1. Byråd 2. Fagudvalg 3. Afdelinger 4. Institutioner Byråd Fagudvalg Afdelinger v. chef Institutioner v. leder(e) Målaftale Udvalgsaftaler Kvalitets- og udviklingsaftaler

6 Byrådet som aktør Byrådet fastlægger de strategiske målsætninger for kommunen. Tidshorisont er minimum for byrådsperioden (4 år). Målsætninger som fagudvalgene arbejder videre med i udarbejdelsen af politikker eller som byrådet konkretiserer i egentlige mål: Byrådet fastlægger de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommune på et målseminar. Der fastlægges 5-10 overordnede målsætninger, som kan vedrøre såvel udvikling som drift. Målsætningerne vil indgå som input til de kommunale politikker, der udarbejdes i byrådsperioden med henblik på at der i politikkerne beskrives et arbejdsgrundlag for perioden og opstilles konkrete mål. A: Målsætninger udmøntes som udgangspunkt i mål, i politikker, primært tværgående politikker, som byrådet anmoder fagudvalgene om at udarbejde. B: Alternativt kan målsætningerne direkte konkretiseres som mål. Dette med henblik på at disse mål, ved et kommende Målseminar, besluttes indarbejdet i politikker, der udarbejdes senere i byrådsperioden

7 De overordnede målsætninger som de kommer til at fremgå af de bestilte politiker - operationaliseres på et stadigt mere konkret niveau i politikker, udvalgsaftaler og kvalitets- og udviklingsaftaler. Så vidt muligt formuleres mål som effektmål, der viser resultatet af den kommunale indsats på kort og langt sigt (fx i forhold til det faglige niveau blandt skoleelever). I praksis er det ofte vanskeligt udelukkende at formulere effektmål, og derfor bliver der ofte også formuleret produktionsmål (input/output). Byrådet har et årligt målseminar i februar måned På Byrådets første målseminar i byrådsperioden identificerer byrådet en række målsætninger for kommunens udvikling i de kommende år. På målseminarerne i de følgende år tilpasses og justeres målsætningerne. Byrådets opgaver til fagudvalgene Byrådet beder fagudvalgene om at udarbejde et antal politikker, tværgående eller fagspecifikke, hvor målsætningerne bliver omsat til handlinger og konkrete mål for effekt og/eller output. I det følgende kan du blive klogere på hvilke opgaver, der ligger på de forskellige niveauer. Da ikke alle ønskede politikker vil kunne blive udarbejdet i løbet af 2018 vil Byrådet kunne supplere ønsket om udarbejdelse af politikker med en række konkrete mål.

8 Eksempler på målsætninger Som eksempler på overordnede målsætninger af udviklingsmæssig eller driftmæssig karakter kan nævnes: Målsætninger om vækst og udvikling operationaliseret i antallet af indbyggere, arbejdspladser eller virksomheder frem mod fx 2025 Målsætninger relateret til driften eksempelvis om flere unge i uddannelse, færre indlæggelser, færre sygedage, højere karaktergennemsnit. Langsigtede målsætninger for kommunens klima og miljøindsats (f.eks. CO2 neutral kommune fra 20XX)

9 Byrådsmålsætninger, der omsættes i politikker I forbindelse med eller i forlængelse af formuleringen af de målsætninger, kan Byrådet igangsætte udarbejdelsen af et antal politikker (fx 8-10 stykker), som mere konkret beskriver og fastlægger overordnede mål for de pågældende områder. Politikkerne kan både handle om specifikke serviceområder og om mere tværgående temaer. Det er vigtigt på den ene side, at få antallet af politikker til at være overskueligt, så vi sikrer en fornuftig proces og efterfølgende ejerskab, og på den anden side, at en tilpas bred vifte af de mange kommunale indsatsområder er dækket af de overordnede politikker. På nogle områder har Silkeborg Kommune allerede i den nu afsluttede byrådsperiode fastlagt en politik. I givet fald skal det afgøres, om politikken skal afløses af en ny politik, fornyes eller om den kan videreføres eventuelt med marginale justeringer. For de tværgående politikker skal der tilrettelægges en proces, der sikrer inddragelse af flere udvalg. Enten under ledelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget, ved projektorganisering eller ved brug af ad hoc-udvalg. For at sikre at de tværgående politikker indgår i udvalgsaftalerne på det næste niveau, er det påkrævet, at de tværgående politikker er operationaliseret med et antal konkrete mål, som kan omsættes til handlinger i de relevante udvalgsaftaler.

10 Byrådets værdimarkører Byrådets værdimarkører siger noget om måden vi arbejder på. Styringsmodellen arbejder med fire aktører, hvor Byrådets strategiske målsætninger udmøntes i handlinger: 1. Byråd 2. Fagudvalg 3. Afdelinger (chefer) 4. Institutioner (institutionsledere) Værdimarkørerne har betydning for den måde, medarbejdere, ledere og byrådsmedlemmer arbejder. De har også betydning for, hvordan vi samarbejder internt og løser opgaverne med at realisere mål og indsatser fra de forskellige niveauer i styringsmodellen. Værdimarkørerne er således ikke en del af målhierarkiet i styringskæden, men er afgørende for, hvordan arbejdet med styringskæden udføres i praksis. Den følgende figur illustrerer dette. Den grå skygge bag styringshierarkiet symboliserer værdimarkørerne, og figuren illustrerer, at værdimarkørerne udgør en del af grundlaget for kommunens arbejde også arbejdet med at fastlægge og udmønte målsætningerne.

11 Byrådets strategiske målsætninger Politik 1 Politik 2 Mål 1 Mål 2 Udvalgsaftaler 1 Udvalgsaftaler 2 Udvalgsaftaler 3 Udvalgsaftaler 4 Udvalgsaftaler 5 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 1 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 2 Kvalitets- og Udviklingsaftale 3 Kvalitets- og Udviklingsaftale 4 På byrådets første målseminar i byrådsperioden fastlægger byrådet en række værdimarkører som udtrykker, hvordan byrådet ønsker, at kommunens politikere og medarbejdere løser deres opgaver inden for de givne rammer. På de følgende års målseminarer vil værdimarkørerne blive revurderet og tilpasset efter behov. Værdimarkørerne fortæller noget om, hvad der skal lægges vægt på, mens vi stræber efter at nå de opstillede målsætninger, og når vi prioriterer de ressourcer, der er til rådighed. Silkeborg Kommune har tidligere eksempelvis fremhævet, at der skal være fokus på de mest sårbare, på at sikre økonomisk bæredygtighed og på at eksterne parter mødes af fagprofessionelle. Værdimarkørerne hænger i høj grad sammen med både visioner og de strategiske målsætninger for byrådsperioden. Værdimarkørerne er ikke mulige at indplacere i et styringshierarki, idet værdimarkørerne omhandler menneskelige egenskaber, som kommer til udtryk i den måde, som politikerne og medarbejderne løser deres opgaver. Værdimarkørerne udgør således en tilgang til opgaveløsningen, som er uafhængig af hvilke mål, der er for opgaven.

12 I de fleste kommuner er målgruppen for arbejdet med værdimarkørerne primært de kommunale aktører; byrådsmedlemmerne, lederne og medarbejderne. Værdimarkørerne bliver typisk offentliggjort, og kan være relevante for fx kommende medarbejdere. Men hovedformålet med at fastlægge værdimarkørerne og bruge dem i praksis er, at kommunens beslutningsapparat har et pejlemærke at arbejde ud fra. Værdimarkørerne er med til at give borgere og virksomheder en fornemmelse af, hvad Silkeborg Kommunes Byråd er og har bedt organisationen være - særligt opmærksom på, når de kommunale opgaver løses. Eksempelvis når der skal prioriteres.

13 Fagudvalget som aktør Fagudvalgene foranlediger at de politikker, som Byrådet ønsker, udarbejdes. Politikkerne kan være mere eller mindre tværgående - eller alene rette sig mod et enkelt udvalg. Fagudvalgene får således en væsentlig rolle i konkretiseringen af Byrådets målsætninger over til et egentligt arbejdsgrundlag for byrådsperioden og til konkrete mål. Udvalgsaftalerne er konkrete aftaler, hvor der er fastlagt mål og handlinger for indsatsen 1-2 budgetår (maksimum byrådsperioden) frem, og hvor årets budget fremgår. Byrådet laver aftaler med fagudvalgene enten via politikker eller ved mål i Målaftalen. Fagudvalgene laver udvalgsaftaler med cheferne. Udvalgsaftalerne er aftaler mellem udvalget, som kontraktholder, og afdelingschefen som ansvarlig for at udføre aftalerne. Aftalerne vil typisk indeholde mål for driften og for udviklingsaktiviteter indenfor en tidshorisont på et til to år. Udvalgsaftalerne kan udarbejdes med udgangspunkt i de politikker, der er formuleret på området. I tilfælde af, at der endnu ikke er formuleret en politik, skal et udvalg forberede mål og handlinger ved at tage udgangspunkt i andre relevante planer og målsætninger for området og byrådets målsætninger. Målene og handlingerne skal være så operationelle som muligt, ideelt set skal det være få og præcise effektmål, og de skal kunne realiseres indenfor de aktuelle budgetmæssige rammer. På det administrative område indgår Økonomi- og Erhvervsudvalget en udvalgsaftale med kommunaldirektøren.

14 Eksempler Indenfor Børne- og Ungeudvalget kan der udformes flere udvalgsaftaler fx i forhold til dagtilbudsområdet eller skoleområdet (BUU-udvalgsaftale Skole og BUU-udvalgsaftale Dagtilbud) Dermed sikres, at der er en ansvarlig aftaleholder enten skolechef eller børne- og ungechef. Aftalerne skal indeholde specifikke mål for de to forskellige områder af både driftsog udviklingsmæssig karakter fx om indsatsen for tidlig læring indenfor dagtilbudsområdet samt forventninger til undervisningsindsatsen indenfor skoleområdet. Begge udvalgsaftaler kan indeholde udviklingsmål fælles for de to områder med det mål at styrke indsatsen for en velfungerende overgang fra dagtilbud til folkeskole. Aftalerne skal også indeholde tværgående mål. Det kan fx være målsætninger fra Byrådet i relation til sundhedsindsatsen eller sygefraværet blandt kommunens medarbejdere - udmøntet med konkrete mål med relevans for de respektive områder. Eller eksempelvis målsætninger for arbejdet med 6-18-årige. Den rette balance Det er vigtigt, at der bliver skabt en fornuftig balance mellem antallet og indholdet i de specifikke mål i aftalerne overfor de tværgående mål. De tværgående mål må ikke tage overhånd og dominere udvalgsaftalerne og de må omvendt ikke behandles stedmoderligt uden en aktiv stillingtagen til, hvordan de kan omsættes på det pågældende serviceområde. Der skal også tages stilling til, hvor de tværgående mål skal indgå. Det er nemlig ikke givet, at alle de tværgående mål nødvendigvis skal indgå i alle udvalgsaftaler.

15 Sådan arbejder fagudvalgene Fagudvalgene arbejder i perioden april primo juni med måldelen af udvalgsaftalerne. Fagudvalgene tager udgangspunkt i politikkerne og/eller de supplerende mål for byrådsperioden og omsætter disse til mål og handlinger i udvalgsaftaler, der indgås mellem udvalget og den/de relevante afdelingschefer. Fagudvalgene koordinerer, i den udstrækning det er hensigtsmæssigt, på trærs af udvalg. Der er fokus på såvel tværgående som fagspecifikke mål og handlinger ligesom der er fokus på både drift og udvikling: Mål og handlinger kan være et- eller flerårige Mål og handlinger skal være definerede så løbende opfølgning er mulig Desuden er det vigtigt at mål og handlinger er afstemt i forhold til de budgetmæssige rammer. Samt i forhold til de budgetrammer der er givet på bevillingsniveau. Udvalgsaftalerne udarbejdes for de bevillinger, der omfatter drifts- og udviklingsinitiativer, hvor fagudvalgene sammen med afdelingscheferne kan aftale handlinger (aktiviteter og indsatser), der medvirker til at målsætningerne kan nås.

16 Cheferne som aktører I forlængelse af, at budgettet bliver vedtaget, vil den enkelte afdelingschef, i samarbejde med institutionslederne, udarbejde kvalitets- og udviklingsaftaler, der omfatter en eller flere af institutionslederne. Her beskrives mål og handlinger, som institutionslederne er ansvarlige for at gennemføre igen kan der være tale om flerårige mål, mens handlingerne oftest vil være etårige. Målene i kvalitets- og udviklingsaftaler er afledt af målene i udvalgsaftalerne, og de skal udgøre konkrete handlingsanvisninger på institutionsniveau. Kvalitets- og udviklingsaftaler Aftalerne udgør meget konkrete aftaler, hvor der er fastlagt mål og handlinger for indsatsen i budgetåret. Der er tale om aftaler mellem en afdelingschef og de ansvarlige institutionsledere. Aftalerne vil typiske indeholde mål og handlinger for driften og for udviklingsaktiviteter indenfor det nærmeste år og kan eventuelt forløbe to år med angivelse af konkrete delmål i de enkelte år. Aftalerne skal afspejle udvalgsaftalerne og indeholde konkrete mål for den pågældende institution/de pågældende institutioner i forhold til at realisere både specifikke og tværgående mål via institutionens indsats. Aftalerne har til formål at omsætte og konkretisere de politiske mål i udvalgsaftalerne til handling og drift via konkrete initiativer og handlinger på de områder og i det omfang, det giver mening. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er alle mål fra udvalgsaftalen, som skal omsættes og udmøntes i alle Kvalitets- og udviklingsaftaler, da nogle af målene måske kun er relevant for nogle af institutionerne.

17 Derudover kan omfanget af handlinger og initiativer variere fra institution til institution, såvel som indsatserne for at opfylde de samme mål, ikke nødvendigvis er de samme for alle institutioner. Institutionen har endvidere mulighed for at opstille egne mål, som ikke er knyttet op på de politisk bestemte mål, i Kvalitets- og udviklingsaftaler. Den Kommunale Kvalitetsmodel Kvalitets- og udviklingsaftalernes formål er blandt andet, at den enkelte medarbejder kan se sig selv indgå aktivt i opfyldelsen af både de ønskede politiske mål og de nærværende mål for institutionen. Og derfor får aftalen karakter af et vigtigt arbejdspapir. I forbindelse med udarbejdelse af kvalitets- og udviklingsaftaler kan Den Kommunale Kvalitetsmodel anvendes som et værktøj. Kvalitetsmodellen er et selvevalueringsredskab, som består af en konkret spørgeramme til understøttelse af den løbende kvalitetsudvikling gennem læring og dialog. Modellen fastsætter en fælles ramme for det løbende arbejde med resultater og kvalitetsudvikling og sikrer, at institutioner og afdelinger kommer hele vejen rundt i arbejdet med at sætte mål for institutionen. Samtidig sikrer modellen, at medarbejdere og ledere på institutionerne inddrages på en struktureret måde, og i fællesskab bidrager til at få et retvisende billede af styrker og forbedringsmuligheder for institutionen. Inputs fra arbejdet med kvalitetsmodellen indgår i udarbejdelsen af de endelig mål for institutionen i kvalitets- og udviklingsaftalen. I forbindelse med indgåelse af aftalen, indgår institutionsleder og afdelingschef en aftale om, hvordan de i løbet af året følger op på aftalen, og hvordan den endelige afrapportering skal ske ved årets udgang.

18 Budgetprocedure Årets gang Januar Februar Marts-april Marts-juni Opfølgning på sidste års målsætninger og økonomi samt udarbejdelse af strategioplæg. Formål: At gøre endelig status for det forgangne års målsætninger, indsatser og resultater som input til strategioplægget til Byrådets målseminar. Risikoanalyse: Vurdering af budgetoverholdelse af årets budget. Resultat: Et strategioplæg, som danner grundlag for den politiske drøftelse i forhold til målsætninger og håndtering af aktuelle og kommende udfordringer. Temadrøftelse med Økonomi- og Erhvervsudvalget Formål: 1. At drøfte og sætte fokus på det kommende års målsætninger og prioriteringer hvor vil vi hen, og hvilke indsatsområder er specielt vigtige? Hvilke effekter for borgeren ønsker vi at opnå? 2. At drøfte de aktuelle rammesættende udfordringer. Byrådets målseminar. Formål: Byrådets drøftelse af kommunens strategiske udfordringer og herudfra drøfte, hvilken retning man rent politisk ønsker at gå og dermed hvilke politiske målsætninger, der skal styres efter - i høj grad med udgangspunkt i temadrøftelsen med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Resultat: At få fastlagt de politiske målsætninger for det kommende budgetår. Målsætningerne vil indgå i Byrådets målaftale sammen med de økonomiske rammer for alle bevillinger, som behandles og vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget hvert forår. Målsætningerne danner grundlaget for fagudvalgenes videre arbejde med udvalgsaftalerne. Økonomi- og Erhvervsudvalget træffer beslutning på grundlag af drøftelserne på Byrådets målseminar. Resultat: Udmelding til fagudvalgene der får tid til arbejdet med at omsætte de overordnede politiske målsætninger til mere fagspecifikke målsætninger inden for udvalgets område og/eller i samarbejde med andre udvalg Fagudvalgenes drøftelse af mål og handlinger af udvalgsaftaler samt budgetforudsætninger med fagudvalgsbehandling. Formål: Fagudvalgenes omsætning af Byrådets målsætninger. Processen vedrørende udarbejdelse af udvalgsaftaler påbegyndes umiddelbart efter Byrådets målseminar. Udarbejdelsen af udvalgsaftalerne sker i dialog mellem fagudvalgene, administrationen og med inddragelse af institutionerne for at skabe sammenhæng mellem den politiske målsætning og den faglige viden for dermed at kvalificere og øge ejerskabet. Budgetforudsætninger, som danner grundlag for forslag til budgettet, udarbejdes. Resultat: Udvalgsaftaler som indeholder konkrete handlinger og mål for det kommende år med henblik på at nå hen mod den besluttede målsætning. Forslag til budget baseret på kvalificerede og velunderbyggede budgetforudsætninger. Resultat: Input til målseminaret i relation til de overordnede politiske målsætninger for byrådsperioden eller tilpasninger heraf herunder udarbejdelse af politikker eller af konkrete mål.

19 Tids- og handleplanen for den politiske beslutningsproces er central i styringsmodellen, fordi den fastlægger, hvem der har ansvaret for en opgave, og fordi mange forskellige aktører er involveret. Juni August September-oktober November/januar Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter på grundlag af de af fagudvalgene udarbejdede udvalgsaftaler og de fastlagte budgetforudsætninger på hver bevilling udfordringer og muligheder, som de ser dem. Der er endnu ikke kendte økonomiske rammer for det kommende budgetår. Byrådets budgetseminar. Formål: Endelig prioritering af økonomien på drift og anlæg og arbejdet med eventuelle løbende effektiviseringer. Da udfordringer og omverdenen ændrer sig hele tiden, bør nye temaer, som ikke er drøftet på målseminaret i februar/marts, tages op på budgetseminaret. Alternativt indgår nye temaer i den politiske behandling af budgettet op til vedtagelsen. Resultat: Køreplan for tilretninger af budgetforslaget og håndtering af aktuelle udfordringer. Udvalgsbehandling - på baggrund af Byrådets budgetseminar kan der være behov for fagudvalgsbehandling, dels af udvalgsaftaler, dels af budgetforslag for de enkelte bevillinger. Byrådets budgetbehandlinger - Byrådets 1. og 2. behandling af budgetforslag. Vedtagelse af budgettet Udarbejdelse af kvalitets- og udviklingsaftaler. Formål: Efter Byrådets endelige godkendelse af budgettet i oktober måned, kan de enkelte chefer på begynde Kvalitets- og udviklingsaftaler. Det er dog muligt så småt at påbegynde arbejdet inden Byrådets endelige godkendelse. Resultat: Kvalitets- udviklingsaftaler med sammenhæng til de politiske målsætninger i Målaftalen og Udvalgsaftalerne. Der sker en konkretisering af indsatser, aktiviteter og indikatorer/måleparametre med henblik på at nå målsætningerne.

20

Silkeborg Kommunes styringsmodel

Silkeborg Kommunes styringsmodel Silkeborg Kommunes styringsmodel Februar 2014 Økonomi- og IT-staben Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indledning... 3 1. Bærende principper for styringsmodellen...

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Til: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune

Til: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin,

Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin, Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin, Kjellerup Svømmesal og kultur- og fritidschef Freddie Davidsen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse

Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...

Læs mere

Aftale mellem Familiecentret og sektionslederen for Familiesektionen.

Aftale mellem Familiecentret og sektionslederen for Familiesektionen. Aftale mellem Familiecentret og sektionslederen for Familiesektionen. 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere

Styring og udvikling af kvalitet

Styring og udvikling af kvalitet Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder

Læs mere

Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme

Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager afsæt

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Principper for målstyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Principper for målstyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Principper for målstyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Økonomi- og Planudvalget 10. september 2014 2 Indhold Indhold... 3 Principper for målstyring... 4 1. Indledning... 4 2. Målstyring

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune.

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag

Læs mere

Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. udgave per 22.03.17 Rebild Kulturskole. Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger

Læs mere

Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune

Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skal grundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens vision til den service, som borgere,

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup

Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016 Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

EFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter

EFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter EFFEKT I ODENSE KOMMUNE Introduktion til det politiske arbejde med effekter EFFEKT I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommune vil vi vide, om det vi gør, medvirker til positive forandringer for borgere og virksomheder.

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Budgetstrategi Budget Januar 2018

Budgetstrategi Budget Januar 2018 Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5

Læs mere

Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg

Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg VIBORG STORKOMMUNE PROJEKTSEKRETARIATET Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg A. Overordnet beskrivelse af processen i plansystemet 16. august /HK Grundidéen i plansystemet er, at

Læs mere

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Resultatkontrakt for Tingkærskolen Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Budgetproces for Budget 2020

Budgetproces for Budget 2020 Budgetproces for Budget 2020 December 2018 Budgetproces for Budget 2020 Godkendt i Byrådet d. 19-12-2018 2 Indhold 1. Fokus for budget 2020...4 1.1 Den økonomiske politik...4 1.2 Situationsbillede...5

Læs mere

Kvalitets- og udviklingsaftale for Nære Sundhedstilbud

Kvalitets- og udviklingsaftale for Nære Sundhedstilbud Kvalitets- og udviklingsaftale for 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.

Læs mere

7. Forenkling af aftalestyring

7. Forenkling af aftalestyring Forenkling også et kommunalt ansvar 7. Forenkling af aftalestyring Aftalestyring er i de senere år blevet en af de mest udbredte styreformer i de danske kommuner. Aftalestyringen, der her også dækker over

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Kærdalen-Lindecentret

Kærdalen-Lindecentret Kærdalen-Lindecentret Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Realiseringsplan Marts 2019

Realiseringsplan Marts 2019 Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,

Læs mere

Hjælpemiddelservice Vejen

Hjælpemiddelservice Vejen Vejen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Rene Sigvartsen Afdelingsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje

Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland

Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Dato: 23. oktober 2017 Brevid: 3401507 Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Region Sjællands styringskoncept mhp. formulering af mål og opfølgning på målopfyldelsen driftsaftalekonceptet har

Læs mere

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs. 1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering

Læs mere

Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere

Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere Erfaringer ved Kirsten Hillman, Videreuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE 2 Målsætninger for den

Læs mere

Aftale mellem Bryrup Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Bryrup Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Bryrup Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Styringshåndbog for Solrød Kommune

Styringshåndbog for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Styringshåndbog for Solrød Kommune Maj 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Solrød Kommunes styringsmodel... 3 2.1 Byrådets vision, lokale strategier, politikker og planer...

Læs mere

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets

Læs mere

HOLBÆK I FÆLLESSKAB KONCERNLEDELSENS STRATEGIPLAN 2017+

HOLBÆK I FÆLLESSKAB KONCERNLEDELSENS STRATEGIPLAN 2017+ HOLBÆK I FÆLLESSKAB KONCERNLEDELSENS STRATEGIPLAN 2017+ Indledning Koncernledelsens Strategiplan sætter retning for hele organisationen med udgangspunkt i byrådets vision, politikker, strategier og budget.

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Fælles afsæt fælles udvikling

Fælles afsæt fælles udvikling Projektplan Fælles afsæt fælles udvikling - Strategisk udviklingsproces på skole og dagtilbudsområdet Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Forslag til Bornholms Udviklingsplan 2012 Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. december 2011 at sende forslaget til Bornholms Udviklingsplan

Læs mere

Budgetstrategi

Budgetstrategi Budgetstrategi 2019-2022 Overordnet om budgetstrategien Budgetstrategien beskriver den overordnede proces herunder produkter og tidsfrister i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI

STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder

Læs mere

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2019-2022, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2019 2022. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Varde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring

Varde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring Varde Kommune Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 Dok. nr. 1022255 Indholdsfortegnelse 1. AFTALESTYRING...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Hvad er en aftale?...4 1.3 Dialog som omdrejningspunkt

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Dagplejens udviklingskontrakt 2015

Dagplejens udviklingskontrakt 2015 Dagplejens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede

Læs mere