Styringsmodel for Silkeborg Kommune. Strategiske målsætninger og budgetprocedure
|
|
- Ludvig Carstensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styringsmodel for Silkeborg Kommune Strategiske målsætninger og budgetprocedure
2 For alle organisationer er styring et nøgleord. Uden styring ved ingen i organisationen i hvilken retning de skal gå - og så er der stor sandsynlighed for, at man ikke bevæger sig i samme retning.
3 Silkeborg Kommunes politiske styringsmodel sætter en fælles ramme for organisationen Overordnet set skal styringsmodellen sikre, at koncernperspektivet altid er i fokus, når vi prioriterer vores ressourcer. I praksis sker det ved, at alle bevæger sig i samme retning for at nå de overordnede politiske målsætninger. Styringsmodellen skal: Skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske målsætninger og de indsatser, som iværksættes i kommunens institutioner Skabe sammenhæng mellem målsætninger, serviceniveau og økonomi Styringsmodellen baserer sig på aftalestyring Aftaler på forskellige niveauer i organisationen skaber sammenhængen mellem de overordnede politiske målsætninger og de indsatser, som iværksættes i institutionerne. Aftalestyring på tre niveauer Målaftale - indgås mellem Byråd og fagudvalgene Udvalgsaftaler - indgås mellem fagudvalg og afdelingschefen Kvalitets- og udviklingsaftaler indgås mellem chef og institutionsleder(e) Styringsmodellen beskriver sammenhængen fra Byrådets strategiske målsætninger for udviklingen af Silkeborg Kommune til aftalen mellem den enkelte chef og institutionsleder om, hvordan de, i de enkelte år bidrager til at opfylde målsætningerne.
4 Byrådets strategiske målsætninger for Silkeborg Kommune Byrådets strategiske målsætninger Politik 1 Politik 2 Mål 1 Mål 2 Udvalgsaftaler 1 Udvalgsaftaler 2 Udvalgsaftaler 3 Udvalgsaftaler 4 Udvalgsaftaler 5 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 1 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 2 Kvalitets- og Udviklingsaftale 3 Kvalitets- og Udviklingsaftale 4
5 Byråd Målsætningerne sætter retning på fremtidig udvikling og drift. Byråd/Udvalg Med afsætning i byrådets målsætninger formuleres politikker med tilhørende mål. Udvalgsaftaler med chefer Målsætningerne omsættes i konkrete handlinger og mål i udvalgsaftalerne. Kvalitets- og udviklingsaftaler Udvalgsaftalernes handlinger omsættes i handlinger på insitutionsniveau. Styringsmodellens aktører Styringsmodellen arbejder med følgende niveauer/aktører i en kaskademodel, hvor Byrådets og fagudvalgenes strategiske målsætninger udmøntes i handlinger gennem de forskellige niveauer i Silkeborg Kommune. 1. Byråd 2. Fagudvalg 3. Afdelinger 4. Institutioner Byråd Fagudvalg Afdelinger v. chef Institutioner v. leder(e) Målaftale Udvalgsaftaler Kvalitets- og udviklingsaftaler
6 Byrådet som aktør Byrådet fastlægger de strategiske målsætninger for kommunen. Tidshorisont er minimum for byrådsperioden (4 år). Målsætninger som fagudvalgene arbejder videre med i udarbejdelsen af politikker eller som byrådet konkretiserer i egentlige mål: Byrådet fastlægger de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommune på et målseminar. Der fastlægges 5-10 overordnede målsætninger, som kan vedrøre såvel udvikling som drift. Målsætningerne vil indgå som input til de kommunale politikker, der udarbejdes i byrådsperioden med henblik på at der i politikkerne beskrives et arbejdsgrundlag for perioden og opstilles konkrete mål. A: Målsætninger udmøntes som udgangspunkt i mål, i politikker, primært tværgående politikker, som byrådet anmoder fagudvalgene om at udarbejde. B: Alternativt kan målsætningerne direkte konkretiseres som mål. Dette med henblik på at disse mål, ved et kommende Målseminar, besluttes indarbejdet i politikker, der udarbejdes senere i byrådsperioden
7 De overordnede målsætninger som de kommer til at fremgå af de bestilte politiker - operationaliseres på et stadigt mere konkret niveau i politikker, udvalgsaftaler og kvalitets- og udviklingsaftaler. Så vidt muligt formuleres mål som effektmål, der viser resultatet af den kommunale indsats på kort og langt sigt (fx i forhold til det faglige niveau blandt skoleelever). I praksis er det ofte vanskeligt udelukkende at formulere effektmål, og derfor bliver der ofte også formuleret produktionsmål (input/output). Byrådet har et årligt målseminar i februar måned På Byrådets første målseminar i byrådsperioden identificerer byrådet en række målsætninger for kommunens udvikling i de kommende år. På målseminarerne i de følgende år tilpasses og justeres målsætningerne. Byrådets opgaver til fagudvalgene Byrådet beder fagudvalgene om at udarbejde et antal politikker, tværgående eller fagspecifikke, hvor målsætningerne bliver omsat til handlinger og konkrete mål for effekt og/eller output. I det følgende kan du blive klogere på hvilke opgaver, der ligger på de forskellige niveauer. Da ikke alle ønskede politikker vil kunne blive udarbejdet i løbet af 2018 vil Byrådet kunne supplere ønsket om udarbejdelse af politikker med en række konkrete mål.
8 Eksempler på målsætninger Som eksempler på overordnede målsætninger af udviklingsmæssig eller driftmæssig karakter kan nævnes: Målsætninger om vækst og udvikling operationaliseret i antallet af indbyggere, arbejdspladser eller virksomheder frem mod fx 2025 Målsætninger relateret til driften eksempelvis om flere unge i uddannelse, færre indlæggelser, færre sygedage, højere karaktergennemsnit. Langsigtede målsætninger for kommunens klima og miljøindsats (f.eks. CO2 neutral kommune fra 20XX)
9 Byrådsmålsætninger, der omsættes i politikker I forbindelse med eller i forlængelse af formuleringen af de målsætninger, kan Byrådet igangsætte udarbejdelsen af et antal politikker (fx 8-10 stykker), som mere konkret beskriver og fastlægger overordnede mål for de pågældende områder. Politikkerne kan både handle om specifikke serviceområder og om mere tværgående temaer. Det er vigtigt på den ene side, at få antallet af politikker til at være overskueligt, så vi sikrer en fornuftig proces og efterfølgende ejerskab, og på den anden side, at en tilpas bred vifte af de mange kommunale indsatsområder er dækket af de overordnede politikker. På nogle områder har Silkeborg Kommune allerede i den nu afsluttede byrådsperiode fastlagt en politik. I givet fald skal det afgøres, om politikken skal afløses af en ny politik, fornyes eller om den kan videreføres eventuelt med marginale justeringer. For de tværgående politikker skal der tilrettelægges en proces, der sikrer inddragelse af flere udvalg. Enten under ledelse af Økonomi- og Erhvervsudvalget, ved projektorganisering eller ved brug af ad hoc-udvalg. For at sikre at de tværgående politikker indgår i udvalgsaftalerne på det næste niveau, er det påkrævet, at de tværgående politikker er operationaliseret med et antal konkrete mål, som kan omsættes til handlinger i de relevante udvalgsaftaler.
10 Byrådets værdimarkører Byrådets værdimarkører siger noget om måden vi arbejder på. Styringsmodellen arbejder med fire aktører, hvor Byrådets strategiske målsætninger udmøntes i handlinger: 1. Byråd 2. Fagudvalg 3. Afdelinger (chefer) 4. Institutioner (institutionsledere) Værdimarkørerne har betydning for den måde, medarbejdere, ledere og byrådsmedlemmer arbejder. De har også betydning for, hvordan vi samarbejder internt og løser opgaverne med at realisere mål og indsatser fra de forskellige niveauer i styringsmodellen. Værdimarkørerne er således ikke en del af målhierarkiet i styringskæden, men er afgørende for, hvordan arbejdet med styringskæden udføres i praksis. Den følgende figur illustrerer dette. Den grå skygge bag styringshierarkiet symboliserer værdimarkørerne, og figuren illustrerer, at værdimarkørerne udgør en del af grundlaget for kommunens arbejde også arbejdet med at fastlægge og udmønte målsætningerne.
11 Byrådets strategiske målsætninger Politik 1 Politik 2 Mål 1 Mål 2 Udvalgsaftaler 1 Udvalgsaftaler 2 Udvalgsaftaler 3 Udvalgsaftaler 4 Udvalgsaftaler 5 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 1 Kvalitets- og Udviklingsaftaler 2 Kvalitets- og Udviklingsaftale 3 Kvalitets- og Udviklingsaftale 4 På byrådets første målseminar i byrådsperioden fastlægger byrådet en række værdimarkører som udtrykker, hvordan byrådet ønsker, at kommunens politikere og medarbejdere løser deres opgaver inden for de givne rammer. På de følgende års målseminarer vil værdimarkørerne blive revurderet og tilpasset efter behov. Værdimarkørerne fortæller noget om, hvad der skal lægges vægt på, mens vi stræber efter at nå de opstillede målsætninger, og når vi prioriterer de ressourcer, der er til rådighed. Silkeborg Kommune har tidligere eksempelvis fremhævet, at der skal være fokus på de mest sårbare, på at sikre økonomisk bæredygtighed og på at eksterne parter mødes af fagprofessionelle. Værdimarkørerne hænger i høj grad sammen med både visioner og de strategiske målsætninger for byrådsperioden. Værdimarkørerne er ikke mulige at indplacere i et styringshierarki, idet værdimarkørerne omhandler menneskelige egenskaber, som kommer til udtryk i den måde, som politikerne og medarbejderne løser deres opgaver. Værdimarkørerne udgør således en tilgang til opgaveløsningen, som er uafhængig af hvilke mål, der er for opgaven.
12 I de fleste kommuner er målgruppen for arbejdet med værdimarkørerne primært de kommunale aktører; byrådsmedlemmerne, lederne og medarbejderne. Værdimarkørerne bliver typisk offentliggjort, og kan være relevante for fx kommende medarbejdere. Men hovedformålet med at fastlægge værdimarkørerne og bruge dem i praksis er, at kommunens beslutningsapparat har et pejlemærke at arbejde ud fra. Værdimarkørerne er med til at give borgere og virksomheder en fornemmelse af, hvad Silkeborg Kommunes Byråd er og har bedt organisationen være - særligt opmærksom på, når de kommunale opgaver løses. Eksempelvis når der skal prioriteres.
13 Fagudvalget som aktør Fagudvalgene foranlediger at de politikker, som Byrådet ønsker, udarbejdes. Politikkerne kan være mere eller mindre tværgående - eller alene rette sig mod et enkelt udvalg. Fagudvalgene får således en væsentlig rolle i konkretiseringen af Byrådets målsætninger over til et egentligt arbejdsgrundlag for byrådsperioden og til konkrete mål. Udvalgsaftalerne er konkrete aftaler, hvor der er fastlagt mål og handlinger for indsatsen 1-2 budgetår (maksimum byrådsperioden) frem, og hvor årets budget fremgår. Byrådet laver aftaler med fagudvalgene enten via politikker eller ved mål i Målaftalen. Fagudvalgene laver udvalgsaftaler med cheferne. Udvalgsaftalerne er aftaler mellem udvalget, som kontraktholder, og afdelingschefen som ansvarlig for at udføre aftalerne. Aftalerne vil typisk indeholde mål for driften og for udviklingsaktiviteter indenfor en tidshorisont på et til to år. Udvalgsaftalerne kan udarbejdes med udgangspunkt i de politikker, der er formuleret på området. I tilfælde af, at der endnu ikke er formuleret en politik, skal et udvalg forberede mål og handlinger ved at tage udgangspunkt i andre relevante planer og målsætninger for området og byrådets målsætninger. Målene og handlingerne skal være så operationelle som muligt, ideelt set skal det være få og præcise effektmål, og de skal kunne realiseres indenfor de aktuelle budgetmæssige rammer. På det administrative område indgår Økonomi- og Erhvervsudvalget en udvalgsaftale med kommunaldirektøren.
14 Eksempler Indenfor Børne- og Ungeudvalget kan der udformes flere udvalgsaftaler fx i forhold til dagtilbudsområdet eller skoleområdet (BUU-udvalgsaftale Skole og BUU-udvalgsaftale Dagtilbud) Dermed sikres, at der er en ansvarlig aftaleholder enten skolechef eller børne- og ungechef. Aftalerne skal indeholde specifikke mål for de to forskellige områder af både driftsog udviklingsmæssig karakter fx om indsatsen for tidlig læring indenfor dagtilbudsområdet samt forventninger til undervisningsindsatsen indenfor skoleområdet. Begge udvalgsaftaler kan indeholde udviklingsmål fælles for de to områder med det mål at styrke indsatsen for en velfungerende overgang fra dagtilbud til folkeskole. Aftalerne skal også indeholde tværgående mål. Det kan fx være målsætninger fra Byrådet i relation til sundhedsindsatsen eller sygefraværet blandt kommunens medarbejdere - udmøntet med konkrete mål med relevans for de respektive områder. Eller eksempelvis målsætninger for arbejdet med 6-18-årige. Den rette balance Det er vigtigt, at der bliver skabt en fornuftig balance mellem antallet og indholdet i de specifikke mål i aftalerne overfor de tværgående mål. De tværgående mål må ikke tage overhånd og dominere udvalgsaftalerne og de må omvendt ikke behandles stedmoderligt uden en aktiv stillingtagen til, hvordan de kan omsættes på det pågældende serviceområde. Der skal også tages stilling til, hvor de tværgående mål skal indgå. Det er nemlig ikke givet, at alle de tværgående mål nødvendigvis skal indgå i alle udvalgsaftaler.
15 Sådan arbejder fagudvalgene Fagudvalgene arbejder i perioden april primo juni med måldelen af udvalgsaftalerne. Fagudvalgene tager udgangspunkt i politikkerne og/eller de supplerende mål for byrådsperioden og omsætter disse til mål og handlinger i udvalgsaftaler, der indgås mellem udvalget og den/de relevante afdelingschefer. Fagudvalgene koordinerer, i den udstrækning det er hensigtsmæssigt, på trærs af udvalg. Der er fokus på såvel tværgående som fagspecifikke mål og handlinger ligesom der er fokus på både drift og udvikling: Mål og handlinger kan være et- eller flerårige Mål og handlinger skal være definerede så løbende opfølgning er mulig Desuden er det vigtigt at mål og handlinger er afstemt i forhold til de budgetmæssige rammer. Samt i forhold til de budgetrammer der er givet på bevillingsniveau. Udvalgsaftalerne udarbejdes for de bevillinger, der omfatter drifts- og udviklingsinitiativer, hvor fagudvalgene sammen med afdelingscheferne kan aftale handlinger (aktiviteter og indsatser), der medvirker til at målsætningerne kan nås.
16 Cheferne som aktører I forlængelse af, at budgettet bliver vedtaget, vil den enkelte afdelingschef, i samarbejde med institutionslederne, udarbejde kvalitets- og udviklingsaftaler, der omfatter en eller flere af institutionslederne. Her beskrives mål og handlinger, som institutionslederne er ansvarlige for at gennemføre igen kan der være tale om flerårige mål, mens handlingerne oftest vil være etårige. Målene i kvalitets- og udviklingsaftaler er afledt af målene i udvalgsaftalerne, og de skal udgøre konkrete handlingsanvisninger på institutionsniveau. Kvalitets- og udviklingsaftaler Aftalerne udgør meget konkrete aftaler, hvor der er fastlagt mål og handlinger for indsatsen i budgetåret. Der er tale om aftaler mellem en afdelingschef og de ansvarlige institutionsledere. Aftalerne vil typiske indeholde mål og handlinger for driften og for udviklingsaktiviteter indenfor det nærmeste år og kan eventuelt forløbe to år med angivelse af konkrete delmål i de enkelte år. Aftalerne skal afspejle udvalgsaftalerne og indeholde konkrete mål for den pågældende institution/de pågældende institutioner i forhold til at realisere både specifikke og tværgående mål via institutionens indsats. Aftalerne har til formål at omsætte og konkretisere de politiske mål i udvalgsaftalerne til handling og drift via konkrete initiativer og handlinger på de områder og i det omfang, det giver mening. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er alle mål fra udvalgsaftalen, som skal omsættes og udmøntes i alle Kvalitets- og udviklingsaftaler, da nogle af målene måske kun er relevant for nogle af institutionerne.
17 Derudover kan omfanget af handlinger og initiativer variere fra institution til institution, såvel som indsatserne for at opfylde de samme mål, ikke nødvendigvis er de samme for alle institutioner. Institutionen har endvidere mulighed for at opstille egne mål, som ikke er knyttet op på de politisk bestemte mål, i Kvalitets- og udviklingsaftaler. Den Kommunale Kvalitetsmodel Kvalitets- og udviklingsaftalernes formål er blandt andet, at den enkelte medarbejder kan se sig selv indgå aktivt i opfyldelsen af både de ønskede politiske mål og de nærværende mål for institutionen. Og derfor får aftalen karakter af et vigtigt arbejdspapir. I forbindelse med udarbejdelse af kvalitets- og udviklingsaftaler kan Den Kommunale Kvalitetsmodel anvendes som et værktøj. Kvalitetsmodellen er et selvevalueringsredskab, som består af en konkret spørgeramme til understøttelse af den løbende kvalitetsudvikling gennem læring og dialog. Modellen fastsætter en fælles ramme for det løbende arbejde med resultater og kvalitetsudvikling og sikrer, at institutioner og afdelinger kommer hele vejen rundt i arbejdet med at sætte mål for institutionen. Samtidig sikrer modellen, at medarbejdere og ledere på institutionerne inddrages på en struktureret måde, og i fællesskab bidrager til at få et retvisende billede af styrker og forbedringsmuligheder for institutionen. Inputs fra arbejdet med kvalitetsmodellen indgår i udarbejdelsen af de endelig mål for institutionen i kvalitets- og udviklingsaftalen. I forbindelse med indgåelse af aftalen, indgår institutionsleder og afdelingschef en aftale om, hvordan de i løbet af året følger op på aftalen, og hvordan den endelige afrapportering skal ske ved årets udgang.
18 Budgetprocedure Årets gang Januar Februar Marts-april Marts-juni Opfølgning på sidste års målsætninger og økonomi samt udarbejdelse af strategioplæg. Formål: At gøre endelig status for det forgangne års målsætninger, indsatser og resultater som input til strategioplægget til Byrådets målseminar. Risikoanalyse: Vurdering af budgetoverholdelse af årets budget. Resultat: Et strategioplæg, som danner grundlag for den politiske drøftelse i forhold til målsætninger og håndtering af aktuelle og kommende udfordringer. Temadrøftelse med Økonomi- og Erhvervsudvalget Formål: 1. At drøfte og sætte fokus på det kommende års målsætninger og prioriteringer hvor vil vi hen, og hvilke indsatsområder er specielt vigtige? Hvilke effekter for borgeren ønsker vi at opnå? 2. At drøfte de aktuelle rammesættende udfordringer. Byrådets målseminar. Formål: Byrådets drøftelse af kommunens strategiske udfordringer og herudfra drøfte, hvilken retning man rent politisk ønsker at gå og dermed hvilke politiske målsætninger, der skal styres efter - i høj grad med udgangspunkt i temadrøftelsen med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Resultat: At få fastlagt de politiske målsætninger for det kommende budgetår. Målsætningerne vil indgå i Byrådets målaftale sammen med de økonomiske rammer for alle bevillinger, som behandles og vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget hvert forår. Målsætningerne danner grundlaget for fagudvalgenes videre arbejde med udvalgsaftalerne. Økonomi- og Erhvervsudvalget træffer beslutning på grundlag af drøftelserne på Byrådets målseminar. Resultat: Udmelding til fagudvalgene der får tid til arbejdet med at omsætte de overordnede politiske målsætninger til mere fagspecifikke målsætninger inden for udvalgets område og/eller i samarbejde med andre udvalg Fagudvalgenes drøftelse af mål og handlinger af udvalgsaftaler samt budgetforudsætninger med fagudvalgsbehandling. Formål: Fagudvalgenes omsætning af Byrådets målsætninger. Processen vedrørende udarbejdelse af udvalgsaftaler påbegyndes umiddelbart efter Byrådets målseminar. Udarbejdelsen af udvalgsaftalerne sker i dialog mellem fagudvalgene, administrationen og med inddragelse af institutionerne for at skabe sammenhæng mellem den politiske målsætning og den faglige viden for dermed at kvalificere og øge ejerskabet. Budgetforudsætninger, som danner grundlag for forslag til budgettet, udarbejdes. Resultat: Udvalgsaftaler som indeholder konkrete handlinger og mål for det kommende år med henblik på at nå hen mod den besluttede målsætning. Forslag til budget baseret på kvalificerede og velunderbyggede budgetforudsætninger. Resultat: Input til målseminaret i relation til de overordnede politiske målsætninger for byrådsperioden eller tilpasninger heraf herunder udarbejdelse af politikker eller af konkrete mål.
19 Tids- og handleplanen for den politiske beslutningsproces er central i styringsmodellen, fordi den fastlægger, hvem der har ansvaret for en opgave, og fordi mange forskellige aktører er involveret. Juni August September-oktober November/januar Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter på grundlag af de af fagudvalgene udarbejdede udvalgsaftaler og de fastlagte budgetforudsætninger på hver bevilling udfordringer og muligheder, som de ser dem. Der er endnu ikke kendte økonomiske rammer for det kommende budgetår. Byrådets budgetseminar. Formål: Endelig prioritering af økonomien på drift og anlæg og arbejdet med eventuelle løbende effektiviseringer. Da udfordringer og omverdenen ændrer sig hele tiden, bør nye temaer, som ikke er drøftet på målseminaret i februar/marts, tages op på budgetseminaret. Alternativt indgår nye temaer i den politiske behandling af budgettet op til vedtagelsen. Resultat: Køreplan for tilretninger af budgetforslaget og håndtering af aktuelle udfordringer. Udvalgsbehandling - på baggrund af Byrådets budgetseminar kan der være behov for fagudvalgsbehandling, dels af udvalgsaftaler, dels af budgetforslag for de enkelte bevillinger. Byrådets budgetbehandlinger - Byrådets 1. og 2. behandling af budgetforslag. Vedtagelse af budgettet Udarbejdelse af kvalitets- og udviklingsaftaler. Formål: Efter Byrådets endelige godkendelse af budgettet i oktober måned, kan de enkelte chefer på begynde Kvalitets- og udviklingsaftaler. Det er dog muligt så småt at påbegynde arbejdet inden Byrådets endelige godkendelse. Resultat: Kvalitets- udviklingsaftaler med sammenhæng til de politiske målsætninger i Målaftalen og Udvalgsaftalerne. Der sker en konkretisering af indsatser, aktiviteter og indikatorer/måleparametre med henblik på at nå målsætningerne.
20
Silkeborg Kommunes styringsmodel
Silkeborg Kommunes styringsmodel Februar 2014 Økonomi- og IT-staben Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indledning... 3 1. Bærende principper for styringsmodellen...
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereTil: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune
Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereMission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.
Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereBevillingsaftale for bevilling 41 Skoler
Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereAftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef
Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereAftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin,
Aftale mellem Svømmecenter Nordvest, Varmtvandsbadeanstalten, Ans Varmtvandsbassin, Kjellerup Svømmesal og kultur- og fritidschef Freddie Davidsen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer
Læs mereAftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereAftale mellem Familiecentret og sektionslederen for Familiesektionen.
Aftale mellem Familiecentret og sektionslederen for Familiesektionen. 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg
Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager
Læs mereStyring og udvikling af kvalitet
Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev
Læs mereAftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012
Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder
Læs mereResultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme
Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager afsæt
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs merePrincipper for målstyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune
Principper for målstyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Økonomi- og Planudvalget 10. september 2014 2 Indhold Indhold... 3 Principper for målstyring... 4 1. Indledning... 4 2. Målstyring
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereAftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Skægkærskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereAt alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.
udgave per 22.03.17 Rebild Kulturskole. Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger
Læs mereStyrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune
Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skal grundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens vision til den service, som borgere,
Læs mereAftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup
Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereØkonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]
l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereResultatkontrakt for Bækholmskolen
Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen
Læs mereEFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter
EFFEKT I ODENSE KOMMUNE Introduktion til det politiske arbejde med effekter EFFEKT I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommune vil vi vide, om det vi gør, medvirker til positive forandringer for borgere og virksomheder.
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereBeskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg
VIBORG STORKOMMUNE PROJEKTSEKRETARIATET Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg A. Overordnet beskrivelse af processen i plansystemet 16. august /HK Grundidéen i plansystemet er, at
Læs mereResultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereBudgetproces for Budget 2020
Budgetproces for Budget 2020 December 2018 Budgetproces for Budget 2020 Godkendt i Byrådet d. 19-12-2018 2 Indhold 1. Fokus for budget 2020...4 1.1 Den økonomiske politik...4 1.2 Situationsbillede...5
Læs mereKvalitets- og udviklingsaftale for Nære Sundhedstilbud
Kvalitets- og udviklingsaftale for 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mere7. Forenkling af aftalestyring
Forenkling også et kommunalt ansvar 7. Forenkling af aftalestyring Aftalestyring er i de senere år blevet en af de mest udbredte styreformer i de danske kommuner. Aftalestyringen, der her også dækker over
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereKærdalen-Lindecentret
Kærdalen-Lindecentret Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereHjælpemiddelservice Vejen
Vejen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Rene Sigvartsen Afdelingsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje
Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereNotat om nyt styringskoncept for Region Sjælland
Dato: 23. oktober 2017 Brevid: 3401507 Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Region Sjællands styringskoncept mhp. formulering af mål og opfølgning på målopfyldelsen driftsaftalekonceptet har
Læs mereTil: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.
1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering
Læs mereLedelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere Erfaringer ved Kirsten Hillman, Videreuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE 2 Målsætninger for den
Læs mereAftale mellem Bryrup Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Bryrup Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereStyringshåndbog for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Styringshåndbog for Solrød Kommune Maj 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Solrød Kommunes styringsmodel... 3 2.1 Byrådets vision, lokale strategier, politikker og planer...
Læs mereByrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan
Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets
Læs mereHOLBÆK I FÆLLESSKAB KONCERNLEDELSENS STRATEGIPLAN 2017+
HOLBÆK I FÆLLESSKAB KONCERNLEDELSENS STRATEGIPLAN 2017+ Indledning Koncernledelsens Strategiplan sætter retning for hele organisationen med udgangspunkt i byrådets vision, politikker, strategier og budget.
Læs mereVækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.
Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereDagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015
Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereFælles afsæt fælles udvikling
Projektplan Fælles afsæt fælles udvikling - Strategisk udviklingsproces på skole og dagtilbudsområdet Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereForslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012
Forslag til Bornholms Udviklingsplan 2012 Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. december 2011 at sende forslaget til Bornholms Udviklingsplan
Læs mereBudgetstrategi
Budgetstrategi 2019-2022 Overordnet om budgetstrategien Budgetstrategien beskriver den overordnede proces herunder produkter og tidsfrister i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år
Læs mereUdviklingsaftale for Dagtilbudsområdet
Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for
Læs mereSTYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI
STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder
Læs mereByrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan
Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2019-2022, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2019 2022. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereVarde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring
Varde Kommune Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 Dok. nr. 1022255 Indholdsfortegnelse 1. AFTALESTYRING...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Hvad er en aftale?...4 1.3 Dialog som omdrejningspunkt
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereMadservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereKoncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.
Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur
Læs mereDagplejens udviklingskontrakt 2015
Dagplejens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede
Læs mere