Det er hensigten at du som studerende har opnået følgende læringsudbytte efter modulet:

Transkript

1 VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modulbeskrivelse Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet handler om viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder lindrende og rehabiliterende interventioner. Modulet handler desuden om anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold. Det er hensigten at du som studerende har opnået følgende læringsudbytte efter modulet: Du skal kunne redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion, herunder genetiske aspekter. Du skal kunne redegøre for fysiologiske, patofysiologiske og ernæringsmæssige sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Du skal kunne anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse og forestående død. Du skal kunne identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. Du skal kunne søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil. Du skal kunne anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Du skal kunne beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Modulets struktur og opbygning Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Alle 15 ECTS-point er teoretiske. De centrale fagområder på modul 3 er Sygepleje (6 ECTS-point) Anatomi og fysiologi, herunder genetik (5 ECTS-point) Sygdomslære (2 ECTS-point) Ernæringslære (2 ECTS-point). Rev. august 2015 Side 1 af 9

2 Modulet er bygget op om 5 temaer: 1. At være studerende 2. Sygeplejerskens funktioner 3. Patientperspektiver 4. Teoretiske og kliniske metoder i forhold til fysiologiske og patofysiologiske tilstande 5. Fysiologiske og patofysiologiske behov. Der er på modulet en vekslen mellem uger med forelæsninger, dialogbaseret undervisning og øvelser i sygeplejelaboratoriet og uger med tværfaglige, problemløsende opgaver. Modulets indhold Sygepleje Målet er at du som studerende har forståelse for patienters opfattelse af sygdom og lidelse viser forståelse for patienters livssituation og reaktion på sygdom og lidelse og at du kan anvende denne viden i forhold til at analysere med udvalgte dele af teori om krise, sorg, og lidelse har forståelse for vigtigheden af at inddrage patientens opfattelse af sin situation og at engagere sig i, hvordan den enkelte patient kan opleve, reagere og handle forskelligt, med henblik på at yde en patientcentreret sygepleje kan analysere og dokumentere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger vha. sygeplejeprocessens systematik og med inddragelse af modulets støttefag under vejledning afprøver forskellige sygeplejeprocedurer og -teknikker relateret til udvalgte problemområder og symptomatisk sygepleje. Indholdet i sygepleje er tilrettelagt ud fra de 5 temaer. 1. At være studerende. Her arbejder vi i dybden med vidensøgning i danske og internationale databaser for at understøtte den problemløsende læring. 2. Sygepleje retter sig på dette modul mod intervention i forhold til lidelse, lindring og rehabilitering. Lidelse belyser vi ud fra Katie Erikssons opfattelse af dette begreb. Begreberne lindring og rehabilitering bliver bearbejdet i forhold til mennesker med uhelbredelig sygdom og i forhold til forskellige pleje- og behandlingsaktiviteter. 3. Patientperspektivet bliver set ud fra 3 dimensioner: patienter med somatisk sygdom, lidelse og forestående død. Indholdet vil være menneskers oplevelser af, reaktioner på og handlinger i forbindelse med sygdom og menneskers reaktioner på forestående død. 4. Vi arbejder med teoretiske og kliniske metoder i forhold til fysiologiske og patofysiologiske tilstande ved hjælp af cases. Vi anvender en pædagogisk plejeplan og udvalgte observations- og Rev. august 2015 Side 2 af 9

3 vurderingsskemaer til at argumentere for og dokumentere sygeplejen. 5. Temaet fysiologiske og patofysiologiske behov indeholder symptomatisk sygepleje og intervention i forhold til udvalgte problemområder. Fx problemer i forhold til kredsløb og vejrtrækning, væske og ernæring, udskillelse, sår, immobilitet, smerter og problemer fra nervesystemet. Anatomi og fysiologi, herunder genetik Målet er, at du som studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i fagområderne anatomi, fysiologi og genetik kan identificere og benævne nervesystemets dele og deres anatomiske detaljer ved brug af faglige begreber og beskrive delenes beliggenhed beskrive nervesystemets og dets deles funktioner og indbyrdes sammenhænge beskrive nervecellens opbygning og funktion (nerveimpulsen) beskrive nervesystemets funktioner i forhold til resten af kroppens organer og i forhold til kroppens homeostasi beskrive de overordnede områder af nervesystemets kognitive funktioner identificere og benævne de endokrine kirtler og beskrive kirtlernes beliggenhed ved brug af faglige begreber beskrive centrale hormoners funktioner og hvor hormonerne dannes beskrive hvordan produktion og udskillelse af hormoner reguleres ved bl.a. negativ feedback beskrive det endokrine systems funktioner i forhold til kroppens organer og homeostasi identificere og benævne de hormoner der deltager i reguleringen af blodglukose, og beskrive deres funktion i forhold til kroppens organer og kroppens homeostasi identificere og benævne hormoner der regulerer stofskiftet beskrive den hormonelle regulering af nyrernes funktion (aldosteron og ADH) beskrive den hormonelle regulering af calciumstofskiftet (PTH, calcitonin og D- vitamin) beskrive kredsløbets regulering beskrive respirationens regulering beskrive syre-basereguleringen beskrive temperaturreguleringen beskrive appetitreguleringen identificere og benævne bevægeapparatets hoveddele ved brug af faglige begreber og beskrive udvalgte musklers og knoglers beliggenhed beskrive muskelkontraktionsmekanismen i hovedtræk beskrive geners generelle betydning for kroppens funktioner identificere og beskrive almindeligt forekommende kromosomafvigelser og deres konsekvenser beskrive og analysere nedarvningen af monogene sygdomme beskrive metoder til at opdage afvigelser i arvematerialet Rev. august 2015 Side 3 af 9

4 Indhold Nervesystemet Endokrine system Nervesystemets og hormoners regulering af kredsløb, blodglukose, respiration, fordøjelse, nyrefunktion m.m. Bevægeapparatet Genetik Sygdomslære, herunder patologi Målet er, at du som studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i fagområdet sygdomslære, herunder patologi kan redegøre for følgende sygdomstilstande, ubalancer og mekanismer, herunder definitioner, årsager, patofysiologi, symptomer og behandling (hvor dette er relevant): o celleskade og inflammation o kronisk obstruktiv lungesygdom o forstyrrelser i syre/base-balancen o forstyrrelser i væske-og elektrolytbalancen o infravesikal obstruktion o sår o aterosklerose o iskæmisk hjertesygdom o claudicatio intermittens o dyb venetrombose o varicer o lungeemboli o hjerteinsufficiens o shock o funktionsforstyrrelser i nervesystemet (sensoriske, motoriske, autonome og kognitive) o bevidsthedsreduktion o apoplexia cerebri o cancer anvende din viden om ovenstående til observationer i sygeplejesituationer og i forhold til forebyggelse, lindring og rehabilitering i sygeplejen. Ernæringslære og diætetik Målet er, at den studerende kan identificere og redegøre for ernæringsmæssige sammenhænge knyttet til problemstillinger hos den enkelte patient/borger kan redegøre for principperne for normalkost, sygehuskost og kost til småtspisende samt øvrige kosttilbud i primær og sekundær sektor kan inddrage forskellige teoretiske perspektiver på patienten med truet Rev. august 2015 Side 4 af 9

5 ernæringstilstand samt patientens oplevelse af og reaktion på denne tilstand. Indhold Generel ernæring Ernæringens indflydelse set i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv Nordiske næringsstofanbefalinger, energiprocentfordeling og de energigivende næringsstoffer Behov ved faste, traume og sygdom Officielle kostanbefalinger for småtspisende, syge og underernærede Ernæringsscreening. Sygeplejeprofessionens metoder - kliniske metoder, refleksionsmetoder, forsknings- og udviklingsmetoder På modulet arbejder vi videre med sygeplejeprocessen som klinisk beslutningsproces, ved hjælp af en pædagogisk plejeplan. Videndeling anvender vi som vigtig pædagogisk metode fx i klyngeundervisning og i fora på studienettet I forbindelse med de tværfaglige, problemløsende opgaver baseret på cases inddrager vi kliniske retningslinjer og observations- og vurderingsskemaer fra praksis. Desuden arbejde vi med vidensøgning, kritisk læsning og analyse. Undervisnings og arbejdsformer - forelæsning, dialog- og diskussionsbaseret undervisning, vejledning, øvelser m.m. Undervisningen er tilrettelagt i temaer, hvor såvel konkrete oplæg som tværfaglig vejledning tager udgangspunkt i konkrete patientcases. Til hvert enkelt tema er der knyttet øvelser i sygeplejelaboratoriet. Du arbejder i grupper med de enkelte cases, og hvert tema afsluttes med refleksioner over udvalgte bearbejdede problemstillinger fra en af de aktuelle case. Vi fortsætter arbejdet med den pædagogiske plejeplan og sygeplejeprocessen, med henblik på at synliggøre analyserne og støttefagenes betydning i sygepleje Rev. august 2015 Side 5 af 9

6 Samarbejdsrelationer mellem studerende - teoretiske- og kliniske undervisere På modul 3 er der ikke kliniske studier. Vejledningen fra underviserne foregår dels i skemalagte lektioner og i elektroniske fora. Litteratur/pensum Er angivet i undervisningsplanerne som du finder på studienettet. Bedømmelser På modul 3 er der en teoretisk studieaktivitet og en ekstern teoretisk prøve i sygepleje med inddragelse af modulets støttefag. Kriterier for den teoretiske studieaktivitet Den teoretiske studieaktivitet består af en individuel opgave på maks. 5 normalsider. Emnet for opgaven vælges blandt et af de sygeplejefaglige temaer I den teoretiske studieaktivitet er det hensigten at du kan indkredse et sygeplejefagligt problem hos patienter med somatisk sygdom og lidelse, og at du kan argumentere for problemets relevans set i en sygeplejefaglig sammenhæng ved at referere til litteratur. du skal afgrænse og begrunde en endelig problemformulering du skal dokumentere din søgehistorie du skal redegøre for 2 artikler, som er fundet ved litteratursøgningen og udvalgt med henblik på at kunne give svar på problemformuleringen. mindst en af de fundne artikler skal være engelsksproget og fundet ved søgning i såvel Bibliotek.dk s artikelbase, Cinahl og den nordiske SweMed-base. Artiklerne må gerne være forskningsartikler, den ene skal være sygeplejefaglig, men den anden kan omhandle såvel patofysiologi som sygepleje. du skal anvende Retningslinjerne for opgaveskrivning og et referencesystem i forbindelse med udfærdigelse af opgaven. Opgaven skal indeholde følgende dele: Forside. Se i Retningslinjer for opgaveskrivning. Indholdsfortegnelse. Indledning. Her skal du kort beskrive opgavens problemområde. Rev. august 2015 Side 6 af 9

7 Du skal vise, at du kan indkredse et sygeplejefagligt problem hos patienter med somatisk sygdom og lidelse. Du skal argumentere for problemets relevans set i en sygeplejefaglig sammenhæng ved at referere til litteratur fra pensum og evt. litteratur, du har fundet ved en sundhedsfaglig litteratursøgning. Faglitteraturen skal danne grundlag for en beskrivelse af problemområdet og for din endelig problemformulering. Problemformulering. Du skal afgrænse og begrunde din endelige problemformulering. Materialeafsnit. Her skal du beskrive din søgeproces i prosatekst. Dvs. du skal kort gøre rede for de søgeord og databaser, du har anvendt til at finde de 2 artikler, der vil kunne belyse opgavens problemformulering. Søgehistorien vedlægger du som bilag. Du skal redegøre for artiklernes videnskabsteoretiske grundlag og metode. Du skal argumentere for, at artiklerne er anvendelige i en nutidig dansk sygeplejekontekst. Du skal kort beskrive databaserne, de fundne artikler, de dele af artiklen der er relevante i forhold til problemformuleringen. Rammer Opgaven er skriftlig og individuel. Kriterierne for opgaven bliver gennemgået af den modulansvarlige underviser. Samtidig får hver enkelt studerende tildelt en individuel vejleder. Du kan få maks. ½ times individuel vejledning, som du selv skal aftale med den tildelte vejleder. Opgaven skal fylde mindst 4 og højest 5 normalsider (5 normalsider svarer til tegn). Du skal aflevere opgaven i afleveringsmappen på modulwebsted. Tidspunktet fremgår af oversigten over obligatoriske studieaktiviteter og prøver. Tilbagemelding Du får en skriftlig tilbagemelding fra din vejleder senest ved afslutningen af modulet. Du kan kun blive indstillet til den eksterne prøve på modul 3, hvis du har besvaret og afleveret opgaven. Den eksterne teoretiske prøve i sygepleje med inddragelse af udvalgte dele af anatomi/fysiologi og genetik, patofysiologi samt ernæringslære Formålet er, at du Med anvendelse af viden fra fagene sygepleje, anatomi/fysiologi og genetik, patofysiologi samt ernæringslære kan analysere og vurdere udvalgte problemer knyttet til en case med anvendelse af metodiske aspekter knyttet til sygeplejeprocessen Ved prøven bedømmes i hvilken udstrækning du kan identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemer og komme med forslag til sygeplejehandlinger. anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers Rev. august 2015 Side 7 af 9

8 oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse og forestående død. redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion redegøre for fysiologiske, patofysiologiske og ernæringsmæssige sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand Form og Rammer Prøven er individuel og indeholder en forberedelse ud fra en af de cases (der er arbejdet med på modulet) og en efterfølgende mundtlig eksamination På prøvedagen trækker du en af modulets cases og har derefter i alt 30 minutter til at forberede den efterfølgende eksamination. Du må ikke medbringes notater eller andre hjælpemidler til forberedelsen. I forberedelseslokalet findes, ud over skrivematerialer, de forskellige skemaer vi har anvendt på modul 3, og en klinisk ordbog. Du har 10 minutter til et indledende oplæg. Eksaminationen tager udgangspunkt i dit oplæg vedr. analyse af patientens/borgerens problemer, herunder argumentationen for de foreslåede sygeplejehandlinger, og kan desuden indeholde spørgsmål indenfor alle casens problemområder. Ved eksaminationen deltager en underviser i sygepleje, og en underviser i de naturvidenskabelige fagområder og en ekstern censor. Eksaminationen varer 30 minutter. Derefter er der afsat 10 minutter til votering og en kort tilbagemelding. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Du kan ikke overvære voteringen. Hvis du får en karakter under 02, aftales dit videre forløb med studievejlederen. Reeksamination foregår normalt i august eller ved den efterfølgende ordinære prøve. Se i øvrigt: ende%20der%20ikke%20består%20en%20teoretisk%20prøve%20på%20sygeplejerskeuddan nelsen.pdf Du kan kun foretage afmelding til prøver, hvis der foreligger usædvanlige forhold fx dokumenteret sygdom Se: ing%20rev%20%20september%20%202014%20(3).pdf Behov for ekstra tid til forberedelse Se: e%20der%20har%20andet%20førstesprog%20end%20dansk.pdf Rev. august 2015 Side 8 af 9

9 Undervisere/vejledere: Navne, telefonnumre og adresser Niels Ardal: , Modulansvarlig Thomas R. Mikkelsen: , Gunvor Munch Hansen: , Tove Loftager: , Ingrid Villadsen Kristensen: , Vibeke Alstrup Kristensen: , Lisbeth Brun Andersen: , Skema Det aktuelle ugeskema findes på studienettet. Rev. august 2015 Side 9 af 9