Strobilurinresistens. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 233 Januar 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strobilurinresistens. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 233 Januar 2001"

Transkript

1 Markbrug nr. 233 Januar 21 Strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Markbrug nr Problemet er betydeligt for hvedemeldug, men hos andre kornsygdomme er der p.t. ikke fundet resistens i Danmark og derfor vurderes strobilurinerne også i de kommende år at være blandt de foretrukne løsninger til sygdomsbekæmpelse I 1998 blev det første strobilurin registreret i Danmark. I sommeren 1998 fandt man i hvede de første meldugresistente isolater i Nordtyskland, ligesom man fandt én enkelt resistent spore i Danmark. Siden disse fund har resistensudviklingen nøje været fulgt i hele Europa ikke kun hos hvedemeldug men også hos andre svampe. Interessen for strobilurinerne (Amistar og Mentor) er stor, fordi de er effektive svampemidler, der giver forgrønnende effekt og højere merudbytter sammenlignet med de gamle fungicider (Tilt, Sportak og Folicur-midlerne). Ved introduktionen af strobilurinerne vurderede man risikoen for resistensudvikling til at være lav til moderat. Erfaringer fra praksis viste imidlertid hurtigt et andet billede på hvedemeldug. Årsagen til resistensudvikling Nogle fungicider udvikler hurtigere resistente svampe end andre. Midler der kun virker ind på en enkelt mekanisme hos svampen styret af et enkelt gen er mest udsat for resistensopbygning. Til denne gruppe hører bl.a de gamle carbendazimer (Derosal og Benlate), phenylamiderne (Ridomil) og strobilurinerne. Ergosterolhæmmerne (Tilt, Folicur, Corbel, Tern m.fl) er også specifikke midler, men der skal ske ændringer i flere gener, før der sker resistensopbygning mod denne gruppe. Dette er årsagen til, at selvom vi har haft ergosterolhæmmerne i mange år, så har der kun i begrænset omfang været problemer med resistensopbygning. For mange af de gamle fungicider f.eks. maneb, mancozeb og svovl, der er kontaktmidler uden indtrængning i planten, er der tale om en meget bred virkemekanisme, der bevirker, at der sjældent er set resistens over for disse midler, se tabel 1. Udvikling af strobilurinresistens Årsagen til strobilurinresistens skyldes en punktmutation i et enkelt gen på det sted strobilurinerne virker. Rent fysiologisk sker det i det såkaldte bc 1 kompleks hos svampens mitochondrier. Mitochondrierne er cellernes energiforsynere. Mutationen betegnes G143A og består i, at en aminosyre, der hedder glycin, bliver ændret til en anden aminosyre, der hedder alanin. Derved ændres den 3-dimensionelle struktur i bc 1 komplekset, således at strobilurinet ikke længere kan bindes og dermed hæmme svampens energiproduktion. En enkelt svampespore har op til flere hundrede mitochondrier, der hænger sammen i et netværk. Når først resistens er udviklet, hjælper det ikke at hæve doseringen. Der er altså tale om en enten eller reaktion. Når man tester for resistens under laboratorieforhold, tester man ved lave koncentrationer, 1-1 ppm af midlets aktivstof. Hvis man har set resistens ved 1 ppm, viser laboratoriemålinger, at svampene heller ikke hæmmes ved 5 ppm. Overvågning af hvedemeldug Efter de første fund af strobilurinresistent hvedemeldug i 1998 i Nordtyskland har der været foretaget opfølgende undersøgelser for at følge udviklingen, se tabel 2. Det fremgår, at der har været tale om en hurtig udvikling. I 1999 blev der set svigtende effekt under markforhold i flere forsøg i Tyskland, og i 2 så vi det første eksempel i Danmark. Fra England Tabel 1. Inddeling af eksisterende hovedgrupper af fungicider i 3 risikogrupper for udvikling af fungicidresistens.

3 Markbrug nr () Figur 1. Procent strobilurinresistent hvedemeldug målt i forskellige europæiske lande med sporefanger eller fangplanter (Kilde: Steve Heany et al., Syngenta Brighton Crop Protection Conference 2). fandt man de første få resistente isolater i 1999, og i 2 fandt man ca. 1% resistens først på sommeren, mens tallene sidst på sommeren på enkelte lokaliteter viste helt op til 1% resistente isolater. Dette vidner om, at udviklingen kan ske meget hurtigt. Figur 1 viser udbredelsen af resistens i 1999 og 2. De angivne tal er procent strobilurinresistent hvedemeldug. I Danmak viste moniteringen i foråret 2 stor spredning imellem graden af resistens på 11 undersøgte lokaliteter. I gennemsnit var 33% af sporene resistente, men afhængig af lokaliteten varierede procenten fra -1%. Resistenstallene var generelt højest i Syddanmark. Tal fra udlandet har ligeledes vist, at resistens i et område ikke nødvendigvis betyder, at der er resistens i alle marker i et område. Sommerfangster i 2 via det europæiske netværk viste resistensniveauer på ca. 5% i Danmark. Dette høje resistensniveau gør, at det ikke længere kan anbefales at bekæmpe hvedemeldug med strobiluriner. Svigtende effekt set under markforhold I både Tyskland og Frankrig er der i markforsøg set stor reduktion i bekæmpelsen af hvedemeldug efter brug af stobiluriner. I 2 var der et lavt smittetryk af hvedemeldug i Danmark, men på Jyndevad Forsøgsstation i Sønderjylland var der sidst i april en kraftig udvikling af meldug. Der blev sprøjtet med flere forskellige meldugløsninger, da afgrøden havde 5% meldug. Efterfølgende udviklede melduggen sig fortsat kraftigt, og bedømmelserne i løbet af sæsonen viste meget dårlig effekt af Candit og Mentor, se tabel 3. Disse produkter indeholder begge den meldugaktive strobilurin kresoxim-methyl. Bedst knock down effekt blev opnået af Tern, mens Fortress (quinoxifen) havde den bedste langtidseffekt. Udbyttetallene viste, at de lave effekter hos Candit og Mentor medvirkede til lave og uacceptable merudbytter sammenlignet med øvrige behandlinger. Et tilsvarende forsøg på Flakkebjerg Tabel 2. Udvikling af strobilurinresistens hos hvedemeldug i Danmark og Nordtyskland.

4 4 Markbrug nr blev sprøjtet, da man fandt de første meldug pustler. Her gav alle midler god effekt også strobilurinerne. Dette afspejler, at der i landet må forventes store forskelle i betydningen af strobilurinresistens. Er resistent meldug kommet for at blive? Fungicidresistente svampe har nogle gange vist nedsat evne til at konkurrere med ikke resistente svampe. Hvis dette er tilfældet, taler man om nedsat fitness. Strobilurinresistent hvedemeldug har desværre vist sig at være stabil og besidde en høj grad af fitness. Dette betyder, at når først resistensen er dannet, forsvinder den ikke, selvom man ophøre med at bruge midlerne. Overvågningsmetoder Der findes flere forskellige metoder til overvågning af strobilurinresistens. I Danmark bruges følgende: Sporefangst fra bil. Som en del af et europæisk overvågningssystem samles der sporer med en sporefanger, som er monteret på taget af en bil. Sporerne falder ned på bladstykker, som efterfølgende testes i et laboratorium i Tyskland, hvor sporerne overføres til bladstykker, der er sprøjtet med forskellige koncentrationer af svampemidler. Fordelen ved metoden er, at den er ensartet og sammenlignelig fra land til land. Indsamling af sporer på fangplanter (=Kasse med kornplanter af en modtagelig sort). Der udsættes både fangplanter, som er ubehandlede og nogle, som er behandlet med et strobilurin. Antal meldug pustler gøres op på både ubehandlede og strobilurinbehandlede planter. Forskellen bruges til at udregne procent resistente sporer. Test af patogener på indsamlede blade. Der indsamles bladprøver med sygdomsangreb fra forsøg og marker. Prøverne fryses ned, og der testes for resistens i laboratorieforsøg i løbet af vinteren (se forsiden). PCR metode: Der er udviklet en kvantitativ PCR metode, der kan bestemme tidlig udvikling af resistens hos bl.a. bygmeldug. Punktmutationen (G143A) i svampecellernes mitochondrier kvantificeres. Denne metode gør det muligt at følge en resistensudvikling fra et meget lavt niveau, hvilket giver muligheder for at stramme op på behandlingsmønstre, inden resistensen når at få stor udbredelse. Overvågning af bygmeldug Bygmeldug ligner meget hvedemeldug, og derfor har man forventet, at der rimeligt hurtigt vil ske en tilsvarende udvikling af strobilurinresistens også hos denne svamp. Begge svampe har mange livscykluser i løbet af en sæson, og selektionstrykket er stort, hvis man sprøjter på etablerede angreb. En langsommere resistensudvikling hos Figur 2. Lokaliteter der indgik i overvågning for strobilurin resistent hvedegråplet (Septoria tritici) i 1999 og 2. Der er ikke fundet strobilurin resistente septoria svampe i Danmark og heller ikke i andre lande. Effektivitetsforsøg i marken. I markforsøg testes det, om der stadig opnås god effekt på relevante sygdomme. Der skal i forsøgene ske sammenligning med relevante standardmidler.

5 Markbrug nr Tabel 3. Procent hvedemeldug og merudbytte på to lokaliteter i Danmark i 2. På Flakkebjerg var der god effekt af strobiluriner, mens der på Jyndevad Forsøgsstation i Sønderjylland var svigtende effekt og nedsatte merudbytter. bygmeldug er dog forudsigelig, da der sprøjtes mindre intensivt mod meldug i denne afgrøde. I 1999 fandt man ved Rostock i Tyskland én enkelt spore af bygmeldug, der var resistent over for strobiluriner, mens man i år 2 har fundet få resistente sporer i Tyskland og Nordfrankrig. I Danmark har vi haft fangplanter ude på 2 lokaliteter (Rønhave og Flakkebjerg) 3 gange (juni, juli, august) for at undersøge for resistens hos bygmeldug, men ingen af disse fangster har vist strobilurinresistent bygmeldug. Heller ikke den kørsel, der er gjort i Danmark, som del af det europæiske overvågningsprogram har vist resistent bygmeldug. Til trods for disse lave fund af resistent bygmeldug regner man det stadig for særdeles sandsynligt, at der med tiden vil udvikles strobilurinresistent bygmeldug, hvis vi fortsætter med at bruge strobiluriner i byg. Det lave resistensniveau Strategi for minimering af risikoen for udvikling af strobilurinresistens i byg 1. Dyrk de mest resistente sorter. 2. Bekæmp kun sygdomme, hvis der er behov for det. 3. Bekæmp meldug ved tidlige og lave angrebsgrader (1-5% af planter angrebet). Brug meldugeffektive midler og doseringer, der er effektive. 4. Til bekæmpelse af bygmeldug har de gamle fungicider vist sig fuldt på højde med strobilurinprodukter. Disse kan derfor med fordel vælges, hvis der er tale om tidlige angreb. 5. Hvis der er tale om meldugangreb, der udvikler sig senere (efter vs 31-32) vælges stobilurinholdige løsninger, hvis der vurderes samtidig at være behov for bekæmpelse af andre sygdomme f.eks. bladplet og bygrust. Brug altid strobiluriner i kombination med andre midler. 6. Hvis meldug har etableret sig betydeligt, før man får sprøjtet, må man ikke bruge strobiluriner, da dette vil øge risikoen for udvikling af resistens. Her anbefales det at bruge Tilt top eller andre triazoler i blanding med morpholiner.

6 6 Markbrug nr i hele Europa bevirker dog, at man heller ikke til sæson 21 frygter for nedsatte effekter, hvis man bruger strobiluriner til meldugbekæmpelse i byg. På side 5 er angivet en bekæmpelsesstrategi, som kan medvirke til bevarelse af strobilurinernes effekt i byg. Overvågning af septoria, bygbladplet, rust, m.m. I 1999 og 2 er indsamlet et stort antal bladprøver med septoria (hvedegråplet) fra hele Danmark. Mere end 22 isolater af svampen er testet fra mange lokaliteter (se figur 2), og ingen af disse har indtil nu vist tegn på resistens over for strobiluriner. Tilsvarende undersøgelser er gjort i andre lande, og indtil nu er der ingen, der har fundet resistente isolater af denne svamp. Risikoen for resistensudvikling vurderes at være væsentligt lavere end for meldug, men ingen tør sætte tal på, hvor stor eller lille sandsynligheden er for en resistensudvikling. I 1999 og 2 er der i firmaregi indsamlet prøver af bygbladplet, hvedebladplet, gulrust og brunrust fra en række lokaliteter i Europa, inklusive Danmark. Heller ingen af disse undersøgelser har vist resistente isolater. Vurderet ud fra bygbladplets udviklingsforløb og behandlingsmønsteret regner man med, at risikoen for udvikling af resistens hos denne svamp er højere end for septoria, skoldplet og rustsvampe. Hvordan kan resistens undgås? Når man vil undgå opbygning af resistens, er der visse muligheder for at reducere eller mindske udviklingen. Der er imidlertid ingen garanti for, at man helt kan undgå resistensopbygning, selvom disse muligheder inddrages. Kemikaliefirmaerne har en resistenskomite, FRAC, der løbende følger resistensudviklingen og giver anvisninger på strategier, der kan mindske udviklingen ( Følgende elementer er kendt for at kunne mindske risikoen: Antal sprøjtninger. Jo færre sprøjtninger jo mindre risiko. For strobilurinerne i korn anbefales der maksimalt 2 sprøjtninger. Erfaringer med strobiluriner og benzimidazoler har dog vist, at selv en enkelt sprøjtning pr. sæson mod henholdsvis meldug og knækkefodsyge kan give anledning til resistensudvikling. Smittetryk. Hvis man sprøjter på et kraftigt etableret angreb, er der større risiko for, at der kan ske selektion og dermed udvikling af resistens. Svigtende effekt af strobiluriner på hvedemeldug er ofte beskrevet at ske under forhold, hvor man har sprøjtet på etablerede angreb. Ved at sprøjte på lave angrebsgrader sænkes risikoen for resistensudvikling. Blanding. For at mindske resistensudviklingen bør strobilurinerne altid blandes med midler, som har en anden virkemekanisme, og som er effektive på de sygdomme, der ønskes bekæmpet. Hvor meget en blandingsstrategi kan mindske en resistensudvikling på lang sigt, er dog ikke særligt godt belyst, ligesom det heller ikke er klart hvilken dosering, der er optimal for en given blandingspartner. Da blandinger af strobiluriner og triazoler generelt giver en bredere effekt end strobiluriner anvendt alene peger dette også til fordel for anvendelse af blandinger. Alternering. Hvis der er tale om afgrøder, der kræver flere på hinanden følgende sprøjtninger, bør der skiftes mellem middelgrupper, således at strobilurinerne ikke bruges ensidigt. Dosering. Lave doseringer er ofte blevet fremtrukket, som et element der kan være med til at øge risikoen for resistensudvikling. Der findes både teorier for og imod dette argument. Danmark har en lang tradition for anvendelse af reducerede doseringer, uden at dette har givet øget resistensopbygning hos ergosterolhæmmere, sammenlignet med vores nabolande, der har brugt højere doseringer. Indtil videre er der ikke viden, der begrunder, at vi skal ændre på vores doseringsstrategi, som bygger på, at vi skal anvende effektive og økonomisk optimale doseringer.

7 Markbrug nr Tabel 4. Forslag til blandingspartnere, der kan være relevante for at mindske risikoen for resistensudvikling hos strobiluriner. Hvedemeldug er en almindeligt forekommende bladsygdom på hvede. I løbet af 1999 og 2 har denne svamp udviklet betydelig resistens over for strobiluriner. Disse kan derfor ikke længere anbefales til bekæmpelse af hvedemeldug. Foto: B. Welling. Hvedegråplet. Strobiluriner har stor betydning for bekæmpelse af septoria (Septoria tritici) i hvede. Monitering af strobilurin resistens hos denne svamp har indtil nu ikke kunne påvise resistente svampe. Foto: M. Houmøller.

8 8 Markbrug nr Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 5, 883 Tjele Tlf / Prisen for 21: Markbrugsserien kr. 21, husdyrbrugsserien kr. 15 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Anders Correll Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN X NORDISK MILJØMÆRKNING Resistens hos andre arter I en række andre kulturer er der fundet strobilurinresistens. Der er tale om følgende arter, agurkmeldug (Sphaerotheca fuliginea) og agurkskimmel (Pseudoperonospora cubensis), vinskimmel (Plasmopara viticola), æbleskurv (Venturia inaequalis) og bladplet på bananer (Mycosphaerella fijiensis). Hos æbleskurv er resistensen fundet i Tyskland. Denne resistens har i modsætning til øvrige arter vist sig ikke at være stabil, ligesom den aktuelle resistensmekanisme er en anden end G143A. Den nedsatte fitness hos æbleskurv kan skyldes nedsat evne til sporeproduktion, lavere infektionsevne eller længere latensperiode. Brug af blandinger er en god ide Anvendelse af blandingsprodukter eller tankblandinger er en strategi, der bør anvendes for at mindske resistensudviklingen. Når man sammensætter blandingsprodukter, er det vigtigt, at man vælger produkter, der begge er aktive over for en given svampesygdom, ligesom midlerne helst skal virke nogenlunde lige længe. I tabel 4 er angivet gode blandingsprodukter til strobiluriner mod aktuelle sygdomme i korn. Hvor kan vi dårligst undvære strobilurinerne? Resistensudvikling over for septoria i hvede og bygbladplet i byg vil medføre betydelige ulemper. Det er jo specielt her, vi har set en stor effekt og udbyttemæssig fordel ved at anvende Amistar. Selvom de gamle fungicider også kan bekæmpe septoria og bygbladplet, har merudbytterne Konklusion efter Amistar løsninger været højere end for Folicur/Tilt top løsninger. Generelt gælder det, at man i hele vækstsæsonen maksimal bør sprøjte to gange med strobiluriner for at mindske risikoen for at fremprovokere resistens hos septoria. I byg vil det sjældent være aktuelt at sprøjte mere end 1 gang med et strobilurin. Udvikling af strobilurinresistent hvedemeldug er sket så hurtigt i hele Nordeuropa, at det ikke er muligt at stoppe denne udvikling I 2 var ca. 5% af hvedemeldugpopulationen i Danmark resistent over for strobiluriner Under markforhold er set svigtende effekt og strobilurinerne kan ikke længere forventes at give effektiv meldugbekæmpelse i hvede Resistent bygmeldug er fundet i Europa og forventes ad åre også at melde sig hos bygmeldug i Danmark Risikoen for udvikling af resistens hos øvrige kornsygdomme kan på nuværende tidspunkt ikke forudsiges, men situationen overvåges Brug alternative midler til strobilurinerne, når disse er konkurrencedygtige og spar strobilurinerne til de sprøjtninger, hvor vi vanskeligst kan undvære dem Brug strobiluriner i kombination med effektive blandingspartnere for at mindske risikoen for resistensudviklingen Brug effektive og økonomisk optimale doseringer

Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn

Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes

Læs mere

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN LISE NISTRUP JØRGENSEN & THIES MARTEN HEICK AU AARHUS UNIVERSITET PLANTEKONGRES JANUAR 2017 INDHOLD Hvad er situationen mht. til septoria bekæmpelse

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Bell og de kommende nye SDHI fungicider

Bell og de kommende nye SDHI fungicider Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE

FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE Thies Marten Wieczorek, Ph.d. studerende Lise Nistrup Jørgensen, senior forsker FUNGICIDER MOD SEPTORIA Virkemekanismer Indgår i Resistensrisiko Phtalamid

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen

III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2 OPUS Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. DEKLARATION Svampemiddel nr 570-2 Omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Indhold: Analyse:

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Fremtidig svampebekæmpelse i korn. Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg

Fremtidig svampebekæmpelse i korn. Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg Fremtidig svampebekæmpelse i korn Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg Ønskeliste for svampebekæmpelse! Sorter med god resistens Miljøvenlige fungicider med god holdbar effekt Fungicider med forskellige

Læs mere

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr. Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår

Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår Foto: Demoforsøg med ubehandlede storparceller Haderslev - hvede2017 Konsulenttræf 2018 Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen Nyt til sæsonen Pictor Active Nyt svampemiddel til raps

Læs mere

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger har PowerPoint blokeret automatisk hentning af billedet. Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet Jonathan

Læs mere

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Ny vækstregulator Forventes godkendt til 2012 Aktive stoffer: prohexadione-ca (50 g/l) + mepiquat chlorid (300 g/l) Afgrøder: Dosering: vinterhvede,

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs.

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs. Ceando Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt

Læs mere

Bekæmpelse af svampesygdomme i korn

Bekæmpelse af svampesygdomme i korn Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 II Bekæmpelse af svampesygdomme i korn Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou- Dahlgaard Indledning I dette afsnit

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Skatteministeriet Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om afgifter af bekæmpelsesmidler DCA Nationalt Center for

Læs mere

Opera 5 L. = Reg. varemærke for BASF 81098090DK1075-Denmark

Opera 5 L. = Reg. varemærke for BASF 81098090DK1075-Denmark Opera Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, bederoer og majs. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt

Læs mere

Front page SE 250. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampe sygdomme i korn, raps og majs.

Front page SE 250. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampe sygdomme i korn, raps og majs. Front page 5 705628 807455 5 liter Svampemiddel SE 250 Må kun anvendes til bekæmpelse af svampe sygdomme i korn, raps og majs. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampebekæmpelse i vinterhvede Skadevolder Bekæmpelse Meldug Ved forekomst over 10

Læs mere

NYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS

NYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS NYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS AU FLAKKEBJERG hkg/ha BETALER DET SIG AT SPRØJTE? Omkostning for standard svampebehandling: ca. 5-6 hkg/ha 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 GODKENDTE FUNGICIDER DK I

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Talius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni DuPont Talius svampemiddel

Talius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni DuPont Talius svampemiddel Talius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni 2017 DuPont Talius svampemiddel Talius - Fordele Talius Mest effektive meldugmiddel til dato (op til 6 ugers beskyttelse) Fremragende beskyttelse af

Læs mere

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj.

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Indhold: Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterhvede, side 3 Svampebekæmpelse i vinterbyg, side 8 Aktuelt i marken Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Vinterbyg Meget vinterbyg

Læs mere

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust

Læs mere

Hoveddata på bygsygdommenes biologi

Hoveddata på bygsygdommenes biologi Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia

Læs mere

Fysiologiske bladpletter i korn

Fysiologiske bladpletter i korn Markbrug nr. 250 Marts 2002 Fysiologiske bladpletter i korn Lise Nistrup Jørgensen & Susanne Sindberg, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

Bygbladplet, biologi og bekæmpelse

Bygbladplet, biologi og bekæmpelse Markbrug nr. 289 marts 2004 Bygbladplet, biologi og bekæmpelse Lise Nistrup Jørgensen, Hans Pinnschmidt og Bent J. Nielsen Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ghita Cordsen Nielsen

Læs mere

5 L. Svampemiddel. = Reg. varemærke for BASF 81090103 DK 1094

5 L. Svampemiddel. = Reg. varemærke for BASF 81090103 DK 1094 Comet Pro Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes

Læs mere

Triazolers effekt i Danmark og andre europæiske lande Eurowheat

Triazolers effekt i Danmark og andre europæiske lande Eurowheat Triazolers effekt i Danmark og andre europæiske lande Eurowheat - 2015 Lise Nistrup Jørgensen, Niels Matzen, Jens Grønbech Hansen, Poul Lassen Institut for Agroøkologi Formål med projektet - Eurowheat

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Afrapportering af KAF-projekt 2014 Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark

Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark Markbrug nr. 232 Januar 2001 Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark Karen Frænde Jensen, Lise Nistrup Jørgensen, Lis Elsa Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning og Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

når temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.

når temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen. AfgrødeNyt NR. 11-03. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bejdsning af vinterrapsfrø 2015 Oprydning i kemirummet Vigtige datoer Aktuelt i marken Hvis du synes, at maj har været våd, så har du helt ret. Maj-måned

Læs mere

2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme

Læs mere

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, byg, rug, triticale og raps samt til vækstregulering i vinterraps om efteråret.

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, byg, rug, triticale og raps samt til vækstregulering i vinterraps om efteråret. Juventus 90 Svampemiddel og vækstreguleringsmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, byg, rug, triticale og raps samt til vækstregulering i vinterraps om efteråret. Dette plantebeskyttelsesmiddel

Læs mere

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium

Læs mere

Sygdomme og skadedyr i korn

Sygdomme og skadedyr i korn Sygdomme og skadedyr i korn Ghita Cordsen Nielsen Jeg har valgt at koncentrere mig om svampebekæmpelse i hvede og bekæmpelse af agersnegle. Forsøgene med bladlusbekæmpelse i hvede og vårbyg er der ikke

Læs mere

Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker

Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker Pct. i hver klae trifloxystrobin (strobilurin) 1 8 6 2 18 17 1 4 8 5 7 11 12 13 3 14 2 9 1 6 15 16 mark r RR Meget følosomme Mindre følsomme Moderat resistens højresistente Fungicidresistens i gråskimmel

Læs mere

P405+P102 Opbevares under lås og utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

P405+P102 Opbevares under lås og utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer. Comet Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs.

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs. Viverda ezi Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Læs mere

afgrødestadier jf. brugsanvisningerne. Forårsager hudirritation (H315). Må ikke anvendes nærmere end 10 m Farlig ved indånding (H332).

afgrødestadier jf. brugsanvisningerne. Forårsager hudirritation (H315). Må ikke anvendes nærmere end 10 m Farlig ved indånding (H332). Opus Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver

Læs mere

DJF rapport. Pesticidafprøvning Lise Nistrup Jørgensen (Red.)

DJF rapport. Pesticidafprøvning Lise Nistrup Jørgensen (Red.) DJF rapport Pesticidafprøvning 2006 Lise Nistrup Jørgensen (Red.) Markbrug nr. 129 December 2006 DJF rapport Markbrug nr. 129 December 2006 Pesticidafprøvning 2006 Lise Nistrup Jørgensen (Red.) Afdeling

Læs mere

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs.

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs. Comet Pro Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig

Læs mere

Opera. Svampemiddel nr Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesfordningen 1107/2009.

Opera. Svampemiddel nr Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesfordningen 1107/2009. Opera Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, bederoer og majs. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen følges nøje. Mulighed for kræftfremkaldende

Læs mere

Svampemiddel nr Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmiddelforordningen 1107/2009.

Svampemiddel nr Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmiddelforordningen 1107/2009. Bell Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Læs mere

Ny emballage! Nyheder og ændringer

Ny emballage! Nyheder og ændringer Nyt fra Ny emballage! Nyheder og ændringer Godkendt i frøgræs Godkendt i majs st. 32-51 Sprøjtefrist nedsat til 2 måneder Nyt svampemiddel forventes godkendt i korn inden sæson 2011 Revurderet i 2011 med

Læs mere

Svampestrategier i korn

Svampestrategier i korn Svampestrategier i korn Disposition: Svampestrategier i vinterhvede Svampebekæmpelse i vårbyg Strategi i vinterrug Svampestrategier i korn - 2017 og 2018 atypiske år på hver deres måde. - 2018 ekstremt

Læs mere

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne

Læs mere

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER Planteavlsmøde KHL 5. februar 2015 Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER 1000 750 500 1 OVERSIGT OVER

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.

Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi

Læs mere

L139182 Svampemiddel 5 L

L139182 Svampemiddel 5 L L139182 DENM/10L Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, kartofler, kepaløg, skalotteløg, hvidløg, forårsløg, purløg, porrer, gulerod, persillerod, pastinak, hvidkål, rødkål,

Læs mere

Strategier for dyrkning af korn

Strategier for dyrkning af korn Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

SPECIMEN MIRADOR FORTE 5 L. Svampemiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og raps.

SPECIMEN MIRADOR FORTE 5 L. Svampemiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og raps. MIRADOR FORTE Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og raps. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.

Læs mere

Bell 10 L. Svampemiddel

Bell 10 L. Svampemiddel Bell Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og frøgræs. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation. 10 L =

Læs mere

Nettoindhold: 5L 18_ _49 NA1218 SVAMPEMIDDEL

Nettoindhold: 5L 18_ _49 NA1218 SVAMPEMIDDEL 18_10230601_49 NA1218 SVAMPEMIDDEL Svampemiddel og vækstreguleringsmiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i hvede, byg, rug, triticale og raps samt til vækstregulering i vinterraps om

Læs mere

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, bederoer og majs.

Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, bederoer og majs. Opera Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, bederoer og majs. Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms

Læs mere