Den sociale afstand bliver den mindre?
|
|
- Sven Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer eller man skal i hvert fald arbejde på, at den familiemæssige og sociale baggrund får stadig mindre betydning for fx de unges livschancer. Analysen viser, at der fortsat er store forskelle på unges livschancer, afhængigt af deres hjemmebaggrund. På de områder, hvor man kan sammenligne udviklingen over en årrække, er der ikke noget, der tyder på, at den sociale afstand bliver mindre. Børn med svagstærk hjemmebaggrund For at undersøge spørgsmålet om ligeulige livschancer sættes der i analysen fokus på unge med svag hhv. stærk hjemmebaggrund. Det er med andre ord tanken at undersøge, om den sociale afstand i samfundet er blevet større eller mindre idet der tages udgangspunkt i unge med forskellig hjemmebaggrund. Et barns hjemmebaggrund bestemmes i denne analyse af følgende forhold: - Bor barnet sammen med både far og mor? 1 - Får begge forældre deres overvejende indkomst fra andet end kontanthjælp eller førtidspension? - Har mindst én af forældrene en ud over folkeskolen? 2 Hvis alle tre kriterier er opfyldt, siges barnet i denne analyse at have en stærk hjemmebaggrund. Er to kriterier opfyldt, tilhører barnet mellemgruppen. Er kun ét eller ingen af kriterierne opfyldt, taler vi om svag hjemmebaggrund. I nærværende analyse er der gennemført en underopdeling af gruppen med stærk hjemmebaggrund, således at der skelnes mellem børn, som har mindst én forælder med en, og andre børn i gruppen. Baggrunden herfor er, at sparameteren synes at spille en stadig større rolle. Tabel 1 viser herefter fordelingen af årige med hensyn til hjemmebaggrund i 1986 og Der er i den forbindelse set på, om far, mor og barn tilhører samme C-familie i Danmarks Statistiks registre. 2 Dette kan være en erhvervskompetencegivende eller en studentereksamen. 1
2 Tabel 1. Unge fordelt på hjemmebaggrund 1986 og 2006 Hjemmebaggrund Pct. af unge forælder med vid. 14,5 26,7 Stræk hjemmebagrund, i øvrigt 23,9 23,8 Mellemgruppen 43,1 35,8 Svag hjemmebaggrund 18,5 13, årige Det ses, at der er sket en stærk vækst i antal unge, der kommer fra et hjem, hvor mindst en af forældrene har en. Omvendt er der sket en betydelig reduktion i andelen af unge med svag hjemmebaggrund. Det må man have i baghovedet, hvis man sammenligner grupperne over tid. Således kan man meget vel tænke sig, at gruppen med svag hjemmebaggrund i dag i højere grad repræsenterer familier, der er svage også i andre henseender end med hensyn til de tre parametre, vi her har set på, end tilfældet var i Etnisk fordeling En af de parametre, som i højere grad end tidligere karakteriserer gruppen af unge med svag hjemmebaggrund, er den etniske baggrund. Dette fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Etnisk baggrund for unge i 2006 med forskellig hjemmebaggrund Oprindelse Etnisk danske Oprindelse i et i-land i mindre udviklet land årige Pct. af årige 96,7 1,4 1, i øvrigt 95 1,7 3, Mellemgruppen 88,8 2,8 8, Svag hjemmebaggrund 72,8 5,4 21, ,2 2,5 7, Tabel 3. Etnisk baggrund for unge i 1986 med forskellig hjemmebaggrund Oprindelse Etnisk danske Oprindelse i et i-land i mindre udviklet land årige Pct. af årige 99 0,6 0, i øvrigt 99,3 0,4 0, Mellemgruppen 98 0,8 1, Svag hjemmebaggrund 93,9 2, ,7 0,9 1,
3 Det ses, at unge med etnisk baggrund i et mindre udviklet land i 2006 udgjorde 22 pct. af de unge, der havde en svag hjemmebaggrund. 20 år tidligere udgjorde unge fra de etniske mindretal kun 4 pct. af denne gruppe. Det er dog fortsat sådan, at langt de fleste unge med svag hjemmebaggrund har dansketnisk baggrund. 3 I Bilag 1 findes en samlet fordeling af de årige efter de kriterier, der er anvendt her, dvs. forældrenes sniveau, modtagelse af sociale ydelser, samlivsforhold og etnicitet. Skolegang og skolepræstationer Tidligere undersøgelser har vist, at man kan påvirke chancerne for gode skolepræstationer for elever med svag hjemmebaggrund, hvis de er sammen i skolen med elever, der har en anden social og smæssig baggrund. Tabel 4 viser på den baggrund, hvilken sandsynlighed, der i var for, at en 9. klasses elev var i en skole med en større eller mindre andel af elever med svag hjemmebaggrund. Tabel 4. Elever, der tog 9. klasses afgangsprøve i 2006 eller 2007 fordelt efter hjemmebaggrund og andel af elever med svag hjemmebaggrund blandt skolens 9. klasses elever. Andel elever med svag hjemmebaggrund på skolen Over Ingen Under 10 pct pct pct pct pct. 30 pct. Pct. af elever elever vid. udd. 0,2 64,2 21,1 8,5 3,6 1,5 0, i øvrigt 0,2 55,3 25,3 10,1 5,3 2,3 1, Mellemgruppen 0,2 49,7 24,2 12,4 7,1 3, Svag hjemmebaggrund , ,3 7,3 8, , ,7 11,2 6,2 3 2, Note: Tabellen omfatter kun skoler, hvor der er mindst klasses elever i 2006 og 2007 tilsammen. Det ses, at 16 pct. af de elever, der selv har svag hjemmebaggrund, tager 9. klasses prøve fra en skole, hvor mindst en fjerdedel af eleverne har svag hjemmebaggrund. Blandt elever med stærk hjemmebaggrund og en forælder med, er det kun 2,3 pct., der går i sådanne skoler. En tilsvarende tabel, hvor man tager udgangspunkt i andelen af elever med stærk hjemmebaggrund, viser, at 23 af eleverne (67,5 pct.) går i skoler, hvor mindst halvdelen af eleverne har stærk hjemmebaggrund 4. Blandt elever med svag hjemmebaggrund er det dog kun 47,5 pct., der går i sådanne skoler. Blandt elever, der selv har stærk hjemmebaggrund, går 76,4 pct. i disse skoler. 3 Den etniske baggrund er afgrænset efter Danmarks Statistiks opdeling i danske, indvandrere og efterkommer. Ifølge denne afgrænsning er man fx automatisk efterkommer, selv om man er født i Danmark, men begge éns forældre er indvandrereefterkommere. Det betyder samtidig, at man fx kan have dansk som sit hjemmesprog, selv om man rubriceres som efterkommer. Danmarks Statistik registrerer jo ikke, hvilket sprog der tales i hjemmet. 4 Tabellen gengives ikke. 3
4 Talrige undersøgelser viser, at børnenes hjemmebaggrund har stor betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Selv om vi har 9 års undervisningspligt, kan man konstatere, at en del unge ikke får taget afgangsprøve fra 9. klasse og heller ikke kommer videre i ssystemet. Gruppen er lidt svær at afgrænse. De enkelte skoler indrapporterer data vedr. 9. klasses prøveresultater til Undervisningsministeriet, men skolerne opsporer ikke de elever, som evt. er droppet ud inden - for fx at finde ud af, om de er begyndt på en anden skole eller et andet stilbud. De, der dropper ud, må derfor indkredses på den måde, at man undersøger, om man kan finde dem på andre skoler eller i andre registre. Og så må man håbe, at registrene er rimeligt komplette. I det følgende tages udgangspunkt i personer, der fyldte 18 år i løbet af Der er herefter set på, om disse personer har taget 9. klasses eller 10. klasses afgangsprøve enten i 2007 eller i 2006 eller i 2005 eller i På baggrund af tabel 5 nedenfor kan det nemlig beregnes, at 99,85 pct. af dem, der tager 9. klasses afgangsprøve, gør det det år, hvor de fylder enten 15, 16, 17 eller 18 år. Tabel 5. Aldersfordeling for personer, der faktisk tog 9. Klasses afgangsprøve i 2007 Alder ved udgangen af 2007 elever Pct. 14 år 8 0,01 15 år ,40 16 år ,40 17 år ,16 18 år 524 0,86 19 år 73 0,12 20 eller mere 28 0, ,01 De personer, der i denne tabel har taget 9. klasses afgangsprøve, er personer, der har opnået en karakter i mindst ét af følgende fag: - Dansk mundtlig standpunktskarakter - Dansk mundtlig årsprøve - Dansk skriftlig fremstilling standpunktskarakter - Dansk skriftlig fremstilling årsprøve - Matematik færdighedsregning standpunktskarakter - Matematik færdighedsregning årsprøve - Matematik problemregning standpunktskarakter - Matematik problemregning årsprøve Kun hvis der mangler en karakter i alle otte fag, regnes eleven ikke med til dem, der har taget 9. klasses prøve. En mindre gruppe elever går videre med fx en håndværksmæssig eller i gymnasiet uden at have taget årsprøve fra 9. eller 10. klasse. Det er derfor undersøgt, om de elever, der ikke har taget klasse evt. forekommer i registre for igangværende ungdoms i ét af årene Det er også undersøgt, om de findes i registre vedr. elever på produktionsskoler, daghøjskoler mv. Endelig er unge, der ikke havde bopæl i Danmark i starten af 2003, taget fra. Disse unge kan jo have gået i skole i et andet land, uden at det fremgår af de danske registre. 4
5 Tabel årige i 2007 fordelt efter, om de har været til 9. eller 10. klasses afgangsprøve ét af de fire forudgående år eller ej samt hjemmebaggrund Ikke afgang, men er fortsat i Hjemmebaggrund Har afgang fra 9. eller 10. klasse gymnasium erhvervsfaglig Produktionsskole Daghøjskole Ingen af delene 18-årige Pct. af unge 97,05 0,82 0,01 2, Stærk hjemmebaggrund. i øvrigt 95,18 1,45 0,03 3, Mellemgruppen 91,88 1,82 0,05 6, Svag hjemmebaggrund 80,68 2,99 0,09 16, Alle 18 årige 92,61 1,61 0,04 5, Det ses, at eventuel svag hjemmebaggrund slår stærkt igennem allerede her, idet hvert sjette barn med svag hjemmebaggrund øjensynlig ikke en gang færdiggør folkeskolen. Man kunne forestille sig, at dette tal især dækkede over en betydelig gruppe børn fra de etniske minoriteter. Tabel 7 sammenholder derfor unge med svag hjemmebaggrund, men med forskellig etnisk baggrund. Tabel årige i 2007 med svag hjemmebaggrund fordelt efter, om de har været til 9. eller 10. klasses afgangsprøve ét af de fire forudgående år eller ej samt etnisk tilhørsforhold Hjemmebaggrund Har afgang fra 9. eller 10. klasse Ikke afgang, men er fortsat i gymnasium Erhversfaglig Produktionsskole Daghøjskole Pct. af unge Ingen af delene 18-årige Danske 79,84 3,03 0,12 17, Andre i-lande 84,39 2, , verden 83,21 2, , ,68 2,99 0,09 16, Det ses, at problemet faktisk er størst i gruppen med dansk etnisk baggrund. Dette kan være udtryk for, at der i denne gruppe er mange familier med en række andre problemer end blot manglende m.v. 5 5 Der er ikke karakterdata som er rimeligt fuldstændige længere tilbage i tiden. Det er derfor ikke med den anvendte metode muligt at vurdere, hvordan problemer omkring manglende afgangsprøve har udviklet sig over tid. 5
6 Langt de fleste får naturligvis taget afgangsprøve fra folkeskolen. Her slår hjemmebaggrunden imidlertid igennem i forhold til karaktergennemsnittet, jf. Tabel 8. Tabel 8. Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i 2007, fordelt efter hjemmebaggrund og etnisk tilhørsforhold. Etnisk baggrund Hjemmebaggrund Dansk I-land 3. verden Karaktergennemsnit der tog 9. klasses afgang i 2007 vid. udd. 8,77 8,38 8,07 8, Stærk hjemmebaggrund i øv. 8,09 7,68 7,58 8, Mellemgruppen 8,01 7,68 7,32 7, Svag hjemmebaggrund 7,32 7,05 6,95 7, ,2 7,66 7,27 8, Det ses, at unge med svag hjemmebaggrund i gennemsnit scorer ca. 1,5 karakter lavere end unge med stærk hjemmebaggrund, som har en forælder med. Etnisk baggrund spiller også en rolle for karakteren, men ikke så stor en rolle som hjemmebaggrunden i øvrigt. Chancen for at få en erhvervs Unge med forskellig hjemmebaggrund har forskellig chance for at sikre sig en, der går ud over folkeskolen. I nærværende analyse er det sniveau, man har som 25-årig sammenholdt med den hjemmebaggrund, man havde som 15-årig. Desuden sammenholdes resultater for 1991 (dvs. hjemmebaggrund i 1981) med resultater for 2007 (dvs. hjemmebaggrund i 1997). Resultaterne fremgår af tabel 9 og 10. Tabel 9. Uddannelsesmæssig status for 25-årige i 1991, fordelt efter hjemmebaggrund Kun 25-årige, der var i landet Den 25-åriges ssituation 1991 Hjemmebaggrund 1981 Ingen ud over folkeskolen Kortere mellemlang Under Student Erhvervs -faglig Bachelor Pct. af 25-årige Længere forsker 25-årige forælder med udd. 8,8 35,1 12,6 29,3 12,7 1, Stærk hjemmebaggrund i øvrigt 16,7 14,3 9,4 51,1 8,2 0, Mellemgruppen 27,1 15,1 8,9 42,4 6,1 0, Svag hjemmebaggrund 47,1 9 6,1 34,6 3,2 0, ,4 16,1 8,9 41,2 6,9 0,
7 Tabel 10. Uddannelsesmæssig status for 25-årige i 2007, fordelt efter hjemmebaggrund Kun unge, der var i Danmark Den 25-åriges ssituation 2007 Hjemmebaggrund 1997 Ingen ud over folkeskolen Kortere mellemlang Under Student Erhvervsfaglig Bachelor Pct. af 25-årige Længere forsker 25-årige forælder med udd. 10,3 27 6,3 29,8 25,1 1, Stærk hjemmebaggrund i øvrigt 21,2 23,7 7,2 30,9 16,3 0, Mellemgruppen 36,6 18,7 5,8 28,2 10,2 0, Svag hjemmebaggrund 52 14,1 4,7 24,5 4,5 0, ,2 24,2 6,4 29,7 19, Det ses, at andelen af unge, der ikke får en ud over folkeskolen, er faldet noget. For unge med svag hjemmebaggrund er der dog ikke nogen fremgang. Boligforhold Ser vi på boligforhold, viser tabel 11, hvor stor en andel af de unge, der bor i almennyttigt etagebyggeri. Tabel 11. Andel årige, der bor i almennyttigt etagebyggeri, fordelt på hjemmebaggrund og Andel i almennyttigt etagebyggeri i pct Andel i almennyttigt etagebyggeri årige i pct årige 1, , i øvrigt 5, , Mellemgruppen 9, , Svag hjemmebaggrund 18, , , , Det ses, at andelen af unge, der vokser op i almennyttigt etagebyggeri er steget noget fra 1986 til 2006, men stigningen er næsten udelukkende sket i mellemgruppen og gruppen med svag hjemmebaggrund. Det kan beregnes, at hvis vi tager gruppen med stærkt hjemmebaggrund under ét, er dens andel af de årige vokset fra 38,5 pct. til 50,5 pct. fra Men i 2006 udgør denne gruppe kun 15,1 pct. af de årige, der bor i almennyttigt etagebyggeri. I 1986 var deres andel 17 pct. Tabel 12 og 13 viser den tilsvarende udvikling, hvis vi kun ser på de fire største byer. 7
8 Tabel 12. Andel årige, der boede i almennyttigt etagebyggeri, fordelt på hjemmebaggrund 1986 i de fire største byer. Stærk hjemmebaggrund, Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt Mellemgruppen Svag hjemmebaggrund Pct. der boede i almennyttigt etagebyggeri årige København 6,53 14,03 15,47 21,6 16, Odense 1,37 3,73 10,83 27,1 11, Århus 2,88 11,65 20,56 42,49 19, Ålborg 1,64 9,03 13,33 28,88 13, De fire byer i alt 3,01 9,7 15,67 28,87 15, Tabel 13. Andel årige, der boede i almennyttigt etagebyggeri, fordelt på hjemmebaggrund 2006 i de fire største byer. Stærk hjemmebaggrund, Stærk hjemmebaggrund, i øvrigt Mellemgruppen Svag hjemmebaggrund Pct. der boede i almennyttigt etagebyggeri årige København 10,59 23,6 32,63 52,78 30, Odense 2,15 4,4 18,36 39,52 14, Århus 3,68 10,02 30,04 62, Ålborg 2,69 6,17 19,52 46,24 15, De fire byer i alt 5,08 11,58 27,43 51,95 22, Det ses, at en voksende andel af de unge i de fire byer bor i almennyttigt etagebyggeri, og at specielt de svage grupper i voksende omgang samler sig i almennyttigt etagebyggeri. Bag denne udvikling står formentlig flere faktorer: - Familier, som ikke har råd til en ejerbolig eller et højt indskud på en andelslejlighed, er i højere grad end tidligere henvist til almennyttigt etagebyggeri, idet en del af det private etagebyggeri er omdannet til ejer- eller andelslejligheder - En del af de ressourcesvage familier fra de etniske minoriteter har ofte mange børn. De er blevet flere og vejer mere i det samlede billede, når man opgør boligforholdene efter antal årige. - Endelig er der blevet mere almennyttigt etagebyggeri, og der er sket en øget koncentration i dette byggeri af bl.a. ressourcesvage familier fra de etniske minoriteter. 8
9 Børnesager Børn, der vokser op i en familie med svag hjemmebaggrund, har statistisk set større risiko for at blive omfattet af en børnesag (dvs. at kommunen gennemfører en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning) end andre børn. Udviklingen fremgår af tabel 14. Tabel 14. Andel årige, der bor i et hjem med en børnesag 1987 og Har selv været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år Bor i en familie, hvor et barn har Har selv været omfattet været omfat- af en tet af en bør- børnesag nesag inden inden for de for de sidste sidste 10 år 10 år Bor i en familie, hvor et barn har været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år Pct. af årige 0,49 0,65 0,57 1,46 i øvrigt 1,12 1,38 1,13 2,67 Mellemgruppen 5,89 6,39 4,04 7,79 Svag hjemmebaggrund 17,47 20,9 14,47 22,29 6,1 7,04 4,28 7,49 Det ses, at andelen af unge, der selv har været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år, er lavere end i Men uligheden de sociale grupper imellem er omtrent uændret. Tager vi gruppen med svag hjemmebaggrund under ét, var der i ,88 pct., der selv havde været omfattet af en børnesag inden for de sidste 10 år. For unge med svag hjemmebaggrund var den statistiske risiko 20 gange så høj, nemlig 17,47 pct. I 2005 var der også 0,88 af gruppen med stærkt hjemmebaggrund, der havde været omfattet af en børnesag. Unge med svag hjemmebaggrund havde nu kun 16 gange så høj risiko for at have oplevet en børnesag. Det ses, at der er en lidt højere andel af årige, som bor i en familie, hvor ét af familiemedlemmerne har været omfattet af en børnesag. I den forbindelse må man være opmærksom på, at familieforholdene er blevet lidt mere rodede de senere år, således at børn hyppigere deler familie med børn, der kommer fra andre familier. Dette kan påvirke tallene. 6 Tager vi de allermest udsatte unge (dvs. unge med tre risikofaktorer : Ingen forældre har, bor ikke sammen med far og mor, en af forældrene lever overvejende af kontanthjælppension), havde 25,5 pct. i 1987 været omfattet af en børnesag. I 2005 er tallet 24,8 pct. Mønstret for iværksættelse af børnesager er således i store træk uændret set over en årrække. 6 I 1987 var der 8 pct. af de årige, der boede sammen med hel- eller papsøskende. 28 pct. var enebørn, og 65 pct. boede sammen med helsøskende, men ikke med hel- eller papsøskende. I 2005 var tallene hhv. 12 pct., 27 pct. og 62 pct. 9
10 Kriminalitet Unge med svag hjemmebaggrund har statistisk større sandsynlighed for at komme i konflikt med straffeloven end andre unge. Tabel 15 opgør sandsynligheden for, at en 25-årig i 2005 havde været omfattet af en voldsag eller en tyverisag de seneste fem år. 7 Opdelingen efter hjemmebaggrund sker ud fra data for forældre m.v. fra 1995, dvs. da personen var 15 år. Tabel 15. Andel 25-årige, der i 2005 havde været omfattet af en straffesag inden for de sidste fem år. omfattet af en voldssag omfattet af en tyverisag omfattet enten af volds- eller tyverisag 25-årige Pct. af 25-årige 0,96 2,48 3, i øvrigt 2,02 3,9 5, Mellemgruppen 3,88 8,64 11, Svag hjemmebaggrund 10,07 21,69 25, ,94 8,55 10, Tabel 16 viser de tilsvarende tal, hvis vi ser på de 20-årige. 8 Tabel 16. Andel 20-årige, der i 2005 havde været omfattet af en straffesag inden for de sidste fem år. omfattet af en voldssag omfattet af en tyverisag omfattet enten af volds- eller tyverisag 25-årige Pct. af 20-årige 1,73 4,02 4, i øvrigt 3,5 6,78 8, Mellemgruppen 6,48 14,4 17, Svag hjemmebaggrund 14,32 30,56 34, ,83 12,48 14, Det ses, at risikoen for at blive involveret i kriminalitet er 7-8 gange så stor for unge med svag hjemmebaggrund, som den er for unge med stærk hjemmebaggrund, der har en forælder med. 7 Vold i tabellen omfatter både grov vold, simpel vold, drab m.v. Tyveri omfatter også indbrud m.v. Alle sager som er kommet frem til en strafferetlig afgørelse er med, medmindre den pågældende er frifundet. Sager, der slutter med advarsler m.v. er således også med. 8 Også i denne tabel er hjemmebaggrunden opgjort ud fra 1995-data, dvs. da personen var 10 år. 10
11 Indkomst Familiernes indkomst måles gerne som ækvivalensindkomst, hvor man tager højde for familiestørrelsen og antallet af børn i hjemmet. I denne analyse anvendes traditionelle OECD-vægte. Udgangspunktet er den disponible indkomst, dvs. den samlede indkomst efter skat. Denne kan opgøres på forskellig måde. I denne analyse anvendes Danmarks Statistiks beregnede disponible indkomst for C-familien. Dette udtryk er ikke specielt nøjagtigt, og AErådet har i anden sammenhæng anvendt Finansministeriets beregningsmetode. DS s opgørelse har imidlertid den fordel, at foreligger for en lang årrække, og samtidig er det primære forhold med nærværende analyse ikke at beregne den præcise ækvivalensindkomst, men at sammenligne udviklingen for forskellige samfundsgrupper. Tabel 17 viser herefter familiens gennemsnitlige ækvivalensindkomst i 1986 og 2006 for årige. Tabel 17. Familiens gennemsnitlige ækvivalensindkomst 1986 og 2006 blandt årige med forskellig hjemmebaggrund. Ækvivalensindkomst 1986 i kr. Pct. af median ækvivalensindkomst for alle borgere Ækvivalensindkomst 2006 i kr. Pct. af median ækvivalensindkomst for alle borgere , i øvrigt , ,2 Mellemgruppen , ,0 Svag hjemmebaggrund , , , ,1 Det ses, at familier med store børn i 1986 lå ca. 10 pct. under medianen for alle borgere. I 2006 ligger de ca. 10 pct. højere. 9 Især er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at indkomstforskellene er øget. I dag lever unge med stærk hjemmebaggrund og forældre med i familier, hvor man har dobbelt så mange penge mellem hænderne, som man har i familier med svag hjemmebaggrund. I 1986 lå den stærkeste gruppe kun 61 pct. højere. 9 Der kan være forskellige forklaringer herpå, bl.a. indførelse af børnefamilieydelsen i 1986 og det forhold, at folkepensionister og andre uden for arbejdsmarkedet har haft en lavere indkomstudvikling end personer med store skolebørn, som typisk er på højden af karrieren. 11
I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;
Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereLeger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler
Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereDe studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002
De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereKOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereKVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED
NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereAnalyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen
Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereNotat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereA K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst
A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen
Læs mereSprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne
Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen
Læs mereNovember 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE
November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereBudgettet balancerer men tandlægen må vente
Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereVisitation og dagpleje. - Notat om kommunernes visitationspraksis og om efterspørgslen efter dagplejere
Visitation og dagpleje - Notat om kommunernes visitationspraksis og om efterspørgslen efter dagplejere Februar 2017 Hovedresultater FOA har bedt Bureau 2000 om at gennemføre en kortlægning blandt de kommunale
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereBeskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereLEKTION 22 FARVEBEHANDLING
LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer
Læs mere