Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Glyngøre Skole er en grundskole i Skive Kommune, placeret et smukt sted i lokalområdet, med gode muligheder for at udnytte omgivelserne ved fjorden og skoven. Et særligt kendetegn ved skolen er Ai-undervisningen. I begge afdelinger bliver eleverne undervist aldersblandet i ca. halvdelen af undervisningstiden. Undervisningen er koncentreret omkring tværfaglige emner. I den øvrige tid undervises eleverne årgangsdelt i fagene dansk, matematik og engelsk. Skolen er inddelt i to afdelinger: - indskoling: 0. (.)årg. - mellemgruppe: 4. (6.) årgang Til hver afdeling er knyttet et lærerteam. Skoleåret er delt i 2 semestre. I første semester (august- medio januar) undervises 0. årg for sig selv, og afdelingerne består af.-. årg, samt årg. I andet semester integreres 0. årgang i Ai-undervisningen. Samtidigt rykkes. årg op i mellemgruppen, mens 6. årgang undervises årgangsdelt i alle lektioner. Der er læsebånd i tidsrummet kl Der er i løbet af skoleåret planlagt omlagte uger, der blandt andet inddrager lokalsamfundet og innovative arbejdsformer. Omlagte uger: der arbejdes tværfagligt og / eller ud af huset aktiviteter. Samarbejde på tværs af årgangene på større eller mindre hold. Skolens værdigrundlag Vi ønsker at skolen skal være kendt for: -Nul-tolerence overfor mobning -Højt fagligt niveau -God og ærlig omgangsform -Rummelighed side

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vi ønsker at skolen skal være kendt for: -Nul-tolerence overfor mobning -Højt fagligt niveau -God og ærlig omgangsform -Rummelighed Hvilke handlinger er der foretaget? Ai-forløb og omlagte uger: Stort set halvdelen af skolens undervisning har i indeværende skoleår været Ai-undervisning. Undervisningen har været tilrettelagt i emner, som rummer mange faglige elementer og vinkler. Tilgangen har ofte været kreativ og kropslig. Her kan nævnes: RENT-liv emner i indskoling og mellemtrin (Høstfest og Limfjorden) Cool-school i uge 6: Omlagt uge med fokus på trivsel Nørd-uge i uge 9: Omlagt uge med fokus på Naturvidenskab. Musical-uge i uge 2: Heksen Esmeralda Formidling: I Ai-undervisningen har.-6. klasse arbejdet meget med formidling. Blandt andet er der brugt webaviser i forbindelse med RENT-LIV emnet, portrætter, Danske Dyr m.m. Feed Back: Skolens lærere har været på Feed-backkursus. Her er der blevet afprøvet forløb i både dansk, billedkunst og matematik. Elevplaner: Skolens team har i fællesskab udviklet de elevplaner vi har i dag til brug for den løbende evaluering. Indikatorer på at målene er nået Der er afholdt omlagte uger. Vi har haft glade børn og forældre, der har vist interesse for vores projekter. Webaviserne kan læses på forældreintra og skolens hjemmeside. Vurdering Det er vores vurdering, at især fokus på feedback er meget værdifuldt. Et emne, som vi også fremadrettet vil inddrage i vores kommende indsatsområder. (Se senere) side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At gennemføre 2 Rent Liv projekter - eet for indskolingen og eet for mellemgruppen. Indskoling: Høstfest Mellemgruppe: Limfjorden Målet med RENT LIV emnet "Limfjorden" var blandt andet: Eleverne skulle have en bred viden om Limfjorden Eleverne skulle på deres egen krop sanse og erfare dyre- og plantelivet i og ved Limfjorden Eleverne skulle arbejde innovativt Hvilke handlinger er der foretaget? Eleverne var som opstart på Mini-Galathea tur. Eleverne var på Glyngøre Museum og høre om fiskeri på Limfjorden. En omlagt uge, der sluttede med "Limfjordens Dag" Indikatorer på at målene er nået Eleverne var engagerede og motiverede og fik mange gode oplevelser Vi fik god presseomtale Vurdering Der var en god "ånd" på skolen i de uger, vi havde RENT-LIV emner. Det var især godt for eleverne at komme ud af huset og opleve andre aktører. Ligeledes var det godt at arbejde innovativt. Eleverne oplevede, at deres undervisning gav mening og værdi for andre. F.eks. i forbindelse med "Limfjordens Dag" side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Ai-undervisning Baggrund På. skoleår har begge afdelinger i ca. halvdelen af elevernes undervisningstid været undervist på aldersblandede hold. (AldersIntegreret=Ai) Ai-undervisningen har dels bestået af emner, der har dækket fagene dansk, natur/teknik, kristendomskundskab, historie og billedkunst; og dels samlæst fagundervisning i f.eks. musik, matematik. Indsatsområde Vores indsatsområde har kredset om, hvordan vi sikrer alle fagmål i den aldersblandede emneundervisning. Handlinger Nogen del af Ai-undervisningen har delvist været tilrettelagt i emner. Anden Ai-undervisning har været tilrettelagt i fag-faglig undervisning. En sidste del har været tilgodeset i omlagte uger. F.eks. musik i musicaluge eller Natur/teknik i Nørd-uge Vurdering Det er vores vurdering, at fagene ikke alene kan rummes i emner i Ai-undervisningen; men skal foregå i en vekselvirkning mellem fag-faglige kursus forløb og tværfaglig emneundervisning. Det er ligeledes vores vurdering, at vi skal arbejde videre på et beskrivelsesværktøj, der kan dokumentere og kortlægge læringsmålene og undervisningen. Trivsel Glyngøre Skole har en stor tradition for at lægge vægt på trivsel for den enkelte. Der arbejdes til stadighed med dette. Blandt andet gennem skolens mobbepolitik. Handlinger I indeværende skoleår har vi sat fokus på området i en omlagt uge, kaldet Cool School. Her har der været fokus spå ordentligt sprog, rummelighed og kammeratskab. Der har desuden været et vejledningsforløb omkring en enkelt elev, som er en udfordring at rumme på skolen. Vejledningen har taget sit udgangspunkt i KRAP-pædagogikken. Lærere fra Resen Skoles specialklasser har stået for denne vejledning. (KRAP= KognitivRessourcefokusetAnerkendendePædagogik) Vurdering: Den omlagte uge har haft stor værdi for skolen, og en lignende indsats bør gentages med jævne mellemrum. Vejledningsforløbet med Resen-lærerne har taget i udgangspunkt omkring de lærere, der har haft den pågældende elev. Forløbet har haft så stor værdi, at vi har fundet anledning til at give alle lærere en indføring i KRAP-pædagogikken. Dette finder sted i uge 2 i det kommende skoleår, som et kort kursus på 2 dage. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Eleverne skal i det kommende skoleår være i længere tid på skolen. Derfor også i længere tid sammen. Det kræver empati, rummelighed og stiller krav til hvor robust den enkelte er socialt. Det er en opgave, som skal løses af den enkelte i fællesskabet. Vi har derfor formuleret følgende mål: At alle indgår i mangfoldige fællesskaber til gavn for alle. (Skolen, klassen, Ai-hold, frikvarterer, egne grupper) At alle føler sig som en del af en hel skole At alle voksne tager ansvar for, at alle børn er en del af fællesskabet At alle elever føler sig set og hørt af andre elever og af voksne Handleplan Der skal arbejdes med makkerpar og mindre grupper på tværs af årgange og køn Der skal arbejdes aktivt i frikvartererne med fx legepatruljer og andre igangsættende aktiviteter Der skal afholdes fællessamlinger hver fredag før vi holder fri Der skal sættes fokus på anerkendende pædagogik Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At eleverne udviser empati At alle elever oplever at have gode frikvarterer At eleverne leger på tværs af årgange At fællessamlingerne gennemføres side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Med en længere skoledag lægges et større ansvar for elevernes læring og trivsel på skolen. Forældrene skal dog stadig følge barnets udvikling, læring og dagligdag. Derfor er der uden tvivl fortsat et stort behov for et godt og forankret skole-hjemsamarbejde. Der er følgende mål for skole-hjemsamarbejdet på Glyngøre Skole: At der er en løbende dialog mellem skole og hjem i såvel klassen, som omkring det enkelte barn At samarbejdet foregår i en anerkendende, åben atmosfære med respekt for deltagernes forskellige roller og vilkår At sikre at forældre og skole er bevidste om hinandens og eget ansvar for elevens skolegang Handleplan Skolen vil, i videst muligt omfang, sørge for at forældrene er holdt løbende orienteret om skolens undervisning og aktiviteter. Dette foregår via Skoleintra. Vi vil via møder, især i indskolingen, afklare hinandens roller forventninger til samarbejdet omkring barnets skolegang. F.eks: at alle forældre påtager sig ansvaret for, at barnet møder skoleparat, og at skolen påtager sig ansvaret for læringsmiljøet. Vi vil gennem information på f.eks. Skoleintra sørge for, at flest mulige forældre deltager i skolehjemarrangementer. Vi vil ligeledes arbejde for, at forældrene i den enkelte klasse lærer hinanden at kende. Desuden understøtte at forældre kan deltage i tilrettelæggelse af skole-/ hjemarrangementer fx gennem klasseforældreråd. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At der, med jævne mellemrum, er opslag og information på klassernes forældreintra At der er afholdt forældremøder i indskolingen og mellemgruppen At der er afholdt skole-hjemsamtaler At der er udarbejdet elevplaner At der er afholdt klassearrangementer side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Ontario-studier På Glyngøre Skole tilrettelægges en stor del af elevernes undervisning som Ai-undervisning. Skolen har organiseret sig således, at der er mindre følsomhed overfor svingede årgange, så vi kan skabe de bedste rammer om børnenes undervisning. Samtidigt mener vi også, at undervisningsformen fremover indeholder muligheder for læring og undervisning, som udvikler børnenes læringskompetencer i en mere fremtidsorienteret retning. Skolens undervisning bliver ressourceorienteret men vi har valgt at se mulighederne frem for begrænsningerne! Undervisningen tilrettelægges i emner, så eleverne kan arbejde sammen om det. De kan udvikle kompetencer omkring samarbejde, fællesskaber og problemløsning. Ikke mindst personlige og sociale kompetencer udvikles; men i høj grad også kompetencer, som efterspørges af fremtidens uddannelses- og erhvervsliv. Mål for emner med skiftende lærere er en særlig udfordring for AI undervisningen og den understøttende undervisning. Det arbejder vi til stadighed med. I Ontario (provins i Canada) er det lykkedes på ganske få år at løfte elevernes kompetencer, blandt andet ved støtte lærerne med relevant forskning og ved at fokusere på få områder ad gangen. Et af nøgleordene er Feedback. Lærerne på Glyngøre skole har deltaget i FEEDBACK uddannelsen arrangeret i et samarbejde mellem Skive Kommune og ViaUniversityCollege. Vi vil derfor søge AP Møller-fonden om midler til en studietur for lærerne til Ontario. I et partnerskab med Skive Seminarium og Roslev Skole vil vi i løbet af skoleåret forberede os på besøget. Målene med dette projekt er beskrevet nedenfor. Mål At opkvalificere AI undervisningen og feedback At give alle lærere et fagligt løft At udvikle metoder sætter fokus på læring At skabe et netværk Ontario/ Glyngøre At gøre Glyngøre Skole til en modelskole for Ontariomodellen som kan være et vejledningstilbud for andre lærere i kommunen Handleplan Projektet beskrives og partnerskaberne forankres Der indsendes ansøgninger Projektet bliver tilrettelagt Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Læsning: Med implementering af Vejledning for læsning i Skive kommune, arbejder vi målrettet og har fokus på til stadighed at forbedre læseresultaterne ved den årlige obligatoriske test. Ligeledes er der fortsat fokus på faglig læsning. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi har til stadighed fokus på den enkelte elevs læseresultat samt forbedring af dette. Udover den årlige klassekonference, holdes der behovskonferencer i enkelte klasser. Klassekonferencerne er med deltagelse af klasselærer, skoleleder, specialvejleder og læsevejleder. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Vurdering og fremadrettet perspektiv side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Skolen har tre elever med anden sprogbaggrund. Der er afsat støttetimer på de enkelte klasser. Skolens tosprogskoordinator varetager støttetimerne. Vurdering og fremadrettet perspektiv Ordningen fortsætter i kommende skoleår side 2

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 2 Rammesætning 4 4 Klassen Den enkelte elev Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 2 4 Skolebestyrelser 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev 4 2 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere 0,07 SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,0 Lærere 6,65 7 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger,80 2 Pædagogmedhjælpere,26 2 Undervisningsassistenter,00 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere,50 2 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 20 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 20/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %.. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 00 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev 7, ,0 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning,4 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse I alt Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 20/204 I alt Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 20 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,5%,%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt. 2 side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/20 20/204 Landsgns. 202/20 20/204 Landsgns. 20/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 88% 6% 6% 85% 5% 0% 72% 2% 7% 60% 40% 0% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: side 8