Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25, Salmer: Lihme kl 10.30

Transkript

1 Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30 Salmer: Lihme kl Op al den ting Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds barn 14 Tænk at livet 438 Hellig 477 Som korn (sv. mel.) 29 Spænd over os Rødding kl Op al den ting 28 De dybeste lag 14 Tænk at livet 29 Spænd over os I kapitel 25 i Matthæusevangeliet står der to lignelser, hvor af vi har hørt den ene i dag, den om talenterne.. Den anden lignelse er den om brudejomfruerne der ikke har noget olie og som derfor ender med at måtte så og klage og jamre uden for i mørket, mens de andre fester. På samme måde ender manden i dagens fortælling, som havde gravet sin ene talent ned, også ude i mørket ig jammer og elndighed. 1

2 De to lignelser ligner hinanden. De ligner for det første hinanden ved at dele mennesker op i vindere og tabere. Og de ligner for det andet hinanden ved at fremtræde som en tro kopi af det samfund og den verden vi kender fra vores dagligdag. Det er nok derfor de er så relativt populære. Den med talenterne er i alt fald: det gælder om at yde noget. Det gælder om at bruge alt hvad man har i sig, så skal man nok komme frem, ikke bare i verden, men helt ind i himmeriget! Er det virkelig Vorherre Jesu Kristi budskab? Det er forhåbentlig ikke det budskab, han døde for. For at det forholder sig sådan at den stærke og flittige vinder og den dovne og uduelige taber, det ved vi da virkelig godt i forvejen. Så hvis det er det budskab Jesus døde for, så er hans død både meningsløs og tragisk, fordi den er overflødig. For vi vidste godt i forvejen, at det er det at bruge sin flid, sine, kræfter og sine evner, der giver pote i denne verden. Og hvis det så også gælder i himlen, så er der jo slet ikke noget evangelium tilbage, eller i alt fald kun et noget 2

3 trivielt evangelium, der ville sige: I skal bare se på hvem der kommer frem i verden og gøre som dem, så skal I nok blive til noget. Nu hænger lignelserne imidlertid ikke og blafrer løst i Matthæus s fortælling om Jesus. De indgår i en sammenhæng, hvor Jesus først retter en sønderlemmende anklage mod de religiøse myndighedspersoner: farisæerne og de skriftkloge. De kender godt Guds krav til mennesket, men i praksis omtolker og fordrejer de dem efter deres egen vilje, så det ikke længere bliver Guds vilje de udtrykker, men det der tjener til farisæernes og de skriftkloges egen snævre fordel.. Og så fortsætter Jesus med en rædselsvision af, hvordan verden vil gå i opløsning i en makaber blanding af krige mellem mennesker og naturkatastrofer der tilsammen ødelægger jorden og gør livet ubærligt. Midt i denne dystre skildring står nogle ord, der er nøglen til at forstå hele dette domsafsnit og dermed også lignelsen om talenterne, vi har hørt i dag. Jesus siger: Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal 3

4 kærligheden blive kold hos de fleste. v13 Men den, der holder ud til enden, skal frelses. Kærligheden er altings mening og mål. Kærligheden er selve Guds væsen og sindelag. Det er omdrejningspunktet, den igen og igen formulerede påstand om Gud, verden og mennesker i Jesu forkyndelse. Hvis kærligheden dør, hvis kærligheden begraves og glemmes og ikke længere udfoldes, så er helvede løs! Gud er kærlighed. Guds rige er hvor kærlighed råder i og mellem mennesker. Helvede er, hvor kærlighed ikke findes! Det er det budskab Jesus talte ind i verden. Det er det budskab folk ikke ville høre, fordi det ikke bare gav dem, hvad de ville have, men stillede krav til dem, som de ikke ville honorere. Og det var det budskab, der endte med at koste Jesus livet, fordi det stillede spørgsmålstegn ved de religiøse og politiske principper, der var og er styrende i verden, at det er menneskets indsigt og handlen, der holder civilisationen oppe. 4

5 Den der holder ud i kærlighed til enden skal frelses. det er Jesu påstand. For kærligheden er selve frelsen. End lever kærligheden, som aldrig skal forgå, men klare sig herneden til livet at forstå, til klart ham at begribe, der evig er i live, som kærligheden selv. Sådan formulerer Grundtvig kærligheden som tilværelsens mening og mål. I fortsættelse af de to lignelser følger skildringen af verdensdommen, hvor menneskene deles op i frelste og fortabte alt efter om de i deres liv har udfoldet kærlighed eller ej. Kærlighedens livsnødvendighed. Kærligheden som den gennemgribende grundforudsætning for at noget kan være til, det er temaet i domskapitlerne i 5

6 Matthæus-evangeliet. Og det er det lignelsen om talenterne fortæller os. Hvert eneste menneske er skabt i Guds billede. Hver eneste af os afspejler i selve den måde, vi er skruet sammen på den evige kærlighed, der har givet os form, skikkelse og væsen. Hvor kærlighed lever og kommer til udtryk i menneskeligt fællesskab, der er Himmerig. Hvis denne spejlede kærlighed i os ikke kommer til udfoldelse, visner vi og dør i levende live. Det er det, Jesus mener, når han taler om at stå i mørket, hvor der er gråd og tænderskæren. Og hvad så med tjeneren med den ene talent, og de fem brudepiger uden olie? Og hvad med alle dem, hvor kærligheden blev og forblev kold? Og hvad med alle dem ved verdensdommen, der idømmes evig straf, fordi de ikke har udfoldet kærlighed? 6

7 Skal de blive i gråd, tænderskæren, mørke og helvede til evig tid? Hvad med os, når det nu mest var vores karriere, fornøjelse, succes, vi tænkte på og ikke så meget de menneskers glæde, vi var i blandt. Skal vi i al evighed forsvinde i mørke, gråd og tænderskæren? Nej, læser vi Matthæusevangeliet til ende, så skal ingen forblive i mørke, gråd, angst. For Jesus lod sig jo ikke nøje med at gå rundt som prædikant og fortælle alle der gad høre det, at deres livs mening og mål var kærlighed. Jesus gik selv ind i angsten. Han var rystende angst, da han sin sidste nat bad i Gethsemane. Jesus gik selv ind i smerten, da han døde skrigende på korset. Jesus selv gik ind i døden. Ja, Peter fortæller i sit brev, at Jesus selv steg ned i helvede. Hvad betyder det i vores sammenhæng? Det betyder, at evangeliet ikke slutter med talentfortællingens slutning: at manden der havde gravet sin talent ned forsvinder ud i mørke, gråd og tænderskæren og bliver der. Evangeliet, Matthæus s 7

8 samlede evangelium, handler om at Guds kærlighed er større, stærkere, mægtigere end alle vore forbehold, forsvar og undvigemanøvrer over for kærlighedens krav. Matthæusevangeliet fortæller os om Guds insisterende, påtrængende, vedholdende kærlighed. Matthæusevangeliet slutter med, at Jesus efter at verden har forkastet ham, dømt ham ude og slået ham ihjel ikke desto mindre pålægger sine disciple at fortsætte med at gøre den kærlighed gældende i verden, som verden havde forkastet. Den der har forstået det allerbedst er måske Paulus. Paulus havde kolossale problemer med tilhængerne af den jødedom, han selv havde forladt. Specielt havde han problemer med de kristne, som mente, at kristendom og jødedom burde forenes ved at de kristne lod deres nyvundne forståelse af Guds kærlighed indordne under de jødiske lovkrav. Så bitter var striden mellem Paulus og jøderne og de jødekristne, at de flere gang søgte at slå ham ihjel. Man kunne måske godt have ventet, at Paulus ville sige: som kristen er jeg på vej til himlen, og når de 8

9 andre ikke vil høre tale om den vej til himlen Jesus Kristus har vist mig, så må de virkelig sejle deres egen sø. Men det sagde Paulus netop ikke. Han nægtede at opgive håbet om, at også de der hadede ham og søgte at komme ham til livs en gang måtte for blik for det forunderlige, overmåde glædelige Jesus havde gjort gældende, at Gud er kærlighed og at kærlighed er livets mening og mål. Kærligheden sætter ingen grænser. Kærligheden vil ikke acceptere, at der skulle være områder, hvor den ikke råder. Det fortæller evangeliet om Jesus os. Jesus er kærlighedens gesandt i verden. I sit liv søgte han bestandig derhen hvor kærligheden havde sværeste kår for at gøre den gældende. Overfor de syge. Overfor de ulykkelige. Overfor de døde. Ja, selv i bundløs angst i skærende smerte, i døden, ja i helvede kom Kristus og gjorde kærligheden gældende. Så er der da håb altid. For vi kan ikke komme i en situation eller tilstand, hvor Kristus ikke vil søge hen for at gøre kærligheden gældende overfor os og med os. 9

10 Amen. 10