Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Transkript

1 Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de unge, der fik lavest karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve har 10 år efter ikke fået en ungdomsuddannelse. Blandt drengene, der får dårlige karakterer i matematik, er der flest, der ikke får en uddannelse, og generelt viser analysen, at det rammer drengene hårdest at få dårlige karakterer i matematik. Pigerne, der får dårlige karakterer i matematik klarer sig generelt bedre, og næsten dobbelt så mange som hos drengene får en videregående uddannelse på trods af de dårlige matematikkundskaber. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & Stud.polit Helene R. L. Wandsøe 15. februar 2013 Analysens hovedkonklusioner AE har set nærmere på, hvordan eleverne, som færdiggjorde folkeskolens 9.klasses afgangsprøve i 2002, har klaret sig frem til i dag. Mere end hver tredje af de unge, der fik de laveste karakterer i dansk og matematik har i dag ikke fået en uddannelse udover folkeskolen, selvom det er over 10 år siden, de forlod 9. klasse. Det er langt mere end blandt de andre grupper af unge, dvs. blandt dem, der har fået mindst 4,0 i gennemsnit. Resultaterne tyder på, at matematikkaraktererne generelt betyder mere for drengene end for pigerne. For drengene betyder karaktererne mere for om man får en uddannelse, og hvilken uddannelse det bliver. Det lader til, at pigerne ikke i lige så høj grad rammes på mulighederne for at få en uddannelse, når de får lave matematik-karakterer. Analysen viser også, at pigerne generelt har lettere ved at få en videregående uddannelse på trods af dårlige karakterer. De drenge, der får en uddannelse på trods af dårlige karakterer, får i højere grad en erhvervsfaglig uddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Bogligt svage elever har sværere ved at komme videre fra folkeskolen AE har set nærmere på, hvordan eleverne, som færdiggjorde folkeskolens 9.klasses afgangsprøve i 2002, har klaret sig frem til i dag. Der er fokuseret på resultaterne i dansk og matematik ved afgangsprøverne, dvs. årskarakterer er ikke medtaget i analysen. Ved hjælp af de nyeste registeroplysninger er det muligt at se, hvordan de unge har klaret sig i uddannelsessystemet helt frem til i dag, dvs. når de unge er blevet år. Karaktergennemsnittet er udregnet på baggrund af 7-trinsskalaen. "" dækker karakter fra -3 til 4, "" er karakterer fra 4 til 7," middel" dækker karakterer fra 7 til 10 og "Top" er karakterer fra 10 til 12. Mere end hver tredje blandt de bogligt svageste får ikke en uddannelse Figur 1 viser, hvordan de unge, der tog folkeskolens afgangsprøve i 2002 har klaret sig, når man måler på deres uddannelsesniveau i 2012, dvs. 10 år efter, når de unge har passeret 25 års alderen. De unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i gruppen af unge, der enten har eller er i gang med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Gruppen af unge med en ungdomsuddannelse tæller kun dem, der har fuldført en ungdomsuddannelse. Figur 1. Uddannelsesniveau 10 år efter 9. klasse fordelt på niveau ved folkeskolens afgangsprøve Pct (4,0-6,9) (7,0-12) Pct Grundskole Enten fuldført eller i gang med erhvervsudd. Gymnasial uddannelse. Enten fuldført eller i gang med vid.udd. Anm: Tabellen inkluderer alle personer, som tog 9. klasses afgangsprøve i Der ses på det samlede gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Gymnasial uddannelse dækker over personer som har afsluttet en gymnasial uddannelse. Enten fuldført eller i gang med EUD og Enten fuldført eller i gang med VID dækker over personer som enten er i gang eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en videregående uddannelse. Grundskole findes residualt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Mere end hver tredje og tæt på 40 procent af de unge, der fik de laveste karakterer i dansk og matematik, har i dag ikke fået en uddannelse udover folkeskolen, selvom det er over 10 år siden, de forlod 9. klasse. Det er langt mere end blandt de andre grupper af unge, dvs. blandt dem, der har fået mindst 4,0 i gennemsnit i de to fag. Blandt personer, der fik mindst 7,0 i gennemsnit har godt 90 procent enten fået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende eller videregående uddannelse. 2

3 Blandt dem, der fik karakterer mellem 4 og 7 er det omkring 75 procent, der har fået eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse, mens det kun er 60 procent for de unge, hvis resultater lå i bunden af karakterskalaen. Matematik betyder mest for drengenes chancer for at få en uddannelse Ser man på uddannelsesfordelingen inden for henholdsvis dansk og matematik opdelt på køn, som illustreret i tabel 2A-B, ses det, at betydningen af det faglige niveau i de to fag er ret forskellige mellem kønnene. Blandt de unge, der fik bundkarakter i matematik, klarede pigerne sig bedre end drengene. Mens 35 procent af pigerne ikke får en uddannelse udover folkeskolen, så er det 40 procent blandt drengene. For drengene har det altså større konsekvenser, hvis det boglige niveau matematik er lavt end hos pigerne. Ser man på de unge, der har fået en uddannelse, så har 19 pct. af pigerne fået en videregående uddannelse på trods af at de fik lave karakterer i matematik i 9. klasse, mens det kun gælder for 9 procent for drengene i samme kategori. For erhvervsuddannelserne er der flere drenge end piger, der har fået en uddannelse. Uanset karakterniveau i matematik i 9. klasse får flere drenge end piger en erhvervsuddannelse, og flere piger end drenge får en videregående uddannelse. Tabel 2A. Uddannelsesniveau 10 år efter 9. kl., piger og matematik Grundskole 3,3 14,0 35,0 Gymnasial uddannelse. 5,8 7,2 3,7 Enten fuldført eller i gang med erhvervsudd. 14,4 32,8 42,5 Enten fuldført eller i gang med vid.udd. 76,5 46,0 18,8 Tabel 2B. Uddannelsesniveau 10 år efter 9. kl., drenge og matematik Grundskole 5,8 17,2 40,4 Gymnasial uddannelse. 8,7 7,7 3,2 Enten fuldført eller i gang med erhvervsudd. 22,8 42,9 47,4 Enten fuldført eller i gang med vid.udd. 62,8 32,2 9,0 3

4 Ser man derimod på danskkaraktererne, er forskellene mellem kønnene ikke så bemærkelsesværdige, jf. tabel 3A-B. Resultaterne tyder på, at matematikkaraktererne generelt betyder mere for drengene end for pigerne. For drengene betyder karaktererne mere for om man får en uddannelse, og hvilken uddannelse det bliver. Det lader til, at pigerne ikke i lige så høj grad rammes på mulighederne for at få en uddannelse, når de får lave matematik-karakterer. Tabel 3A. Uddannelsesniveau 10 år efter 9. kl., piger og dansk Grundskole 5,0 17,8 36,2 Gymnasial uddannelse. 6,4 6,1 2,0 Enten fuldført eller i gang med erhvervsudd. 15,0 36,8 47,4 Enten fuldført eller i gang med vid.udd. 73,7 39,3 14,4 Tabel 3B. Uddannelsesniveau 10 år efter 9. kl., drenge og dansk Grundskole 6,1 16,8 34,1 Gymnasial uddannelse. 9,3 8,2 2,6 Enten fuldført eller i gang med erhvervsudd. 17,6 40,1 52,6 Enten fuldført eller i gang med vid.udd. 67,0 34,9 10,6 Analysen dokumenterer, at de bogligt svage unge har langt større risiko for ikke at få en uddannelse udover folkeskolen end andre unge, men også at der er forskel på om det er matematik eller dansk, man er dårlig til. Analysen har også vist, at pigerne generelt har lettere ved at få en videregående uddannelse på trods af dårlige karakterer. De drenge, der får en uddannelse på trods af dårlige karakterer, får i højere grad en erhvervsfaglig uddannelse. Det allervigtigste er, at de unge får en uddannelse udover folkeskolen, dvs. i første omgang en ungdomsuddannelse. Som denne analyse viser, er det vigtigt, at folkeskolen ruster de unge til at fortsætte i uddannelsessystemet. Flere analyser har vist, at elevernes faglige niveau påvirkes af kultur, den unges motivation og forældres uddannelse 1 som ikke undersøges eksplicit i analysen. Men selvom karakterniveauet påvirkes af 1 Se Goldthorpe, J. H. & R. Breen (2000) Explaining educational differentials: towards a formal rational action theory, in: J. H. Goldthorpe On sociology. Numbers, narratives, and the integration of research and theory (Oxford, Oxford University Press). Boudon, R. (1974) Education, opportunity and social inequality (New York, John Wiley & sons) 4

5 de unges baggrund, så betyder det jo ikke, at folkeskolen ikke har til opgave at favne og hjælpe alle unge videre i livet. Både for den enkelte og samfundet er det dyrt og ærgerligt, at et ungt menneske ikke kommer videre fra folkeskolen. Både den unge og samfundet går glip af millioner af kroner, fordi man uden en uddannelse har langt dårligere arbejdsmarkedstilknytning. Resultaterne i analysen har også vist, at andelen af de unge, der får en videregående uddannelse, også er påvirket af det faglige niveau. S-SF-R-regeringen har målsætninger om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse, mens 25 procent skal have en lang videregående uddannelse. De nyeste tal viser, at pigerne er i mål, mens drengene halter bagefter, og som disse tal viser, så har det faglige niveau i folkeskolen også betydning for om drengene får en videregående uddannelse. Selvom man sammenligner drenge og piger, der er lige dygtige i matematik, så er der markant færre drenge, der vælger en videregående uddannelse. Måske mangler der simpelthen tilbud til drengene i det videregående uddannelsessystem. 5