EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
|
|
- Karl Petersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
2 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete forslag til hvilke efterafgrøder, som kan bruges til at opfylde de forskellige regler. For en detaljeret beskrivelse af reglerne for efterafgrøder, herunder tidsfrister, henvises til Landbrugsstyrelsen. 2
3 TYPER AF EFTERAFGRØDER En efterafgrøde er en afgrøde, der etableres mellem to hovedafgrøder, for eksempel mellem høst af korn og vårsæd. I det tidsrum vil efterafgrøden optage de næringsstoffer, der er i jorden, så de ikke vaskes ud i vandmiljøet. Efterafgrøder vil ofte også fungere som sygdomssanerende og/eller jordforbedrende afgrøde. EFTERAFGRØDE TYPER: 1 Pligtige efterafgrøder, som tjener til at opfylde lovkravet om kvælstofopsamling. 2 Frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder, som har til formål at forebygge kvælstofudledning i særligt miljøfølsomme områder. 3 MFO-efterafgrøder, som er en del af de grønne krav i EU-reformen, der er indført for at øge biodiversiteten. 4 Husdyrefterafgrøder, som erstatter de hidtidige efterafgrøder, der på visse ejendomme er stillet som vilkår for en miljøgodkendelse. Reglerne for disse efterafgrøder, følger reglerne for pligtige efterafgrøder. 3
4 Dit valg af efterafgrøder Når du skal vælge efterafgrøder, bør du vælge ud fra flere faktorer på din bedrift herunder sædskifte, husdyrbesætning og jordtype. Nedenfor har vi beskrevet vores anbefalinger til hvilke typer afgrøder, der opfylder efterafgrødereglerne i et givet sædskifte. Pligtige efterafgrøder Landbrug med en årlig omsætning over kr. og et efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha er omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder. Alt efter hvor meget husdyrgødning, der udbringes, skal der etableres efterafgrøder på enten 10 eller 14% af efterafgrødearealet. Pligtige efterafgrøder kan erstattes af andre alternativer som fx mellemafgrøder bestående af gul sennep, olieræddike eller frøgræs. Der skal 2 ha mellemafgrøder til at erstatte 1 ha efterafgrøde. Der er god grund til at anvende efterafgrøder, der reducerer, eller ikke opformerer, sædskifterelaterede sygdomme. For eksempel er det en god ide, at være opmærksom i sædskifter med f.eks. sukkerroer, kartofler eller raps. For at undgå opformering af kålbrok har vi 2 anbefalinger til rapssædskifter, alt efter om der er konstateret kålbrok på arealerne eller ej. Hvis du oplever kålbrok eller har meget tætte rapssædskifter, vil vi anbefale vores MFO korsblomstfri blanding. Er der derimod ingen tegn på kålbrok i sædskiftet, kan det være en fordel at vælge olieræddike eller en blanding med olieræddike og honningurt (MFO Universal) for at få en god jordløsnende effekt. Indtil nu er kun set få eksempler på, at olieræddike opformerer kålbrok, men af frygt for at bryde denne resistens, anbefales ikke længere, at så olieræddike på arealer med kålbrok. Kilde: Målrettede efterafgrøder, Landbrugsstyrelsen,
5 Forslag til pligtige efterafgrøder med udgangspunkt i sædskifte SÆDSKIFTE SUKKERROE RAPSSÆDSKIFTE UDEN KÅLBROK RAPSSÆDSKIFTE MED KÅLBROK KARTOFFEL KORN FORSLAG TIL EFTERAFGRØDE Olieræddike Sennep MFO roe* (olieræddike & sennep) MFO korsblomstfri* (honningurt & linjerug) MFO sund roe* (olieræddike og honningurt) Olieræddike Foderradis MFO Universal* (olieræddike & honningurt) MFO korsblomstfri* (honningurt & linjerug) Honningurt Olieræddike Honningurt MFO Universal* (olieræddike & honningurt) MFO korsblomstfri* (honningurt & linjerug) MFO light* (olieræddike og sennep) ØKOLOGI Olieræddike Gul sennep *Opfylder samtidig krav til MFO efterafgrøder Frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder Disse efterafgrøder har til formål at sikre kvaliteten af grund- og kystvand og er målrettet særligt udsatte områder defineret af Landbrugsstyrelsen. Reglerne for målrettede efterafgrøder følger reglerne for pligtige efterafgrøder. Den eneste forskel er, at de ikke kan erstattes af alternativer. De målrettede efterafgrøder består igen af en frivillig tilskudsordning, hvor udlæg af efterafgrøder i særligt udpegede områder kompenseres. Vores forslag til målrettede efterafgrøder med udgangspunkt i forskellige sædskifter svarer til tabellen for pligtige efterafgrøder ovenfor. 5
6 MFO-efterafgrøder Landbrug over 15 ha er forpligtet til at udlægge 5% af omdriftsarealet som MFO. MFO-efterafgrøder skal bestå af blandinger af bestemte arter. Når du anvender vores MFO-blandinger, opfylder du reglerne om pligtige efterafgrøder og MFO-efter afgrøder på samme tid. Forslag til MFO-efterafgrøder med udgangspunkt i sædskifte SÆDSKIFTE SUKKERROE RAPSSÆDSKIFTE UDEN KÅLBROK RAPSSÆDSKIFTE MED KÅLBROK KARTOFFEL MAJS KORN FORSLAG TIL EFTERAFGRØDE MFO roe* (olieræddike & sennep) MFO korsblomstfri* (honningurt & linjerug) MFO sund roe* (olieræddike og honningurt) MFO Universal* (olieræddike & honningurt) MFO korsblomstfri* (honningurt & linjerug) MFO Universal* (olieræddike & honningurt) MFO korsblomstfri* (honningurt & linjerug) Græs og MFO light* (olieræddike & sennep) MFO light* (olieræddike og sennep) *Opfylder samtidig krav til pligtige efterafgrøder Tidsfrister for etablering og nedmuldning SÅNING FØR DENNE DATO NEDMULDNING MÅ FØRST SKE EFTER DENNE DATO 30. april 31. maj 30. juni 20. juli 1. aug. 20. aug. 20. sept. 20. okt. 1. mar. Etablering af blomster- og bestøver brak, hvis det skal tælle som MFO Etablering af MFO græsudlæg i korn Etablering af MFO græsudlæg i majs Etablering af mellemafgrøder Etablering af korn og græs som pligtige-, målrettedeog MFO-efterafgrøder Etablering af korsblomstrede afgrøder, honningurt, havre, alm. vinterrug, stauderug og vårbyg som pligtige, målrettede efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og MFO-blandinger Mellemafgrøder Pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder dog ikke udlagt i majs, MFO-efterafgrøder Pligtige og målrettede efterafgrøder i majs, samt husdyrefterafgrøder Kilde: Landbrugsstyrelsen 6
7 Blomster- og Bestøverbrak Blandingen Blomsterbrak er sammensat af et forskelligt udvalg af blomster og gør sig godt til brak, vejkant og grøftekanter. Blandingen Bestøverbrak er sammensat af arter, der er rige på pollen og nektar til gavn for alle bestøvere som fx honningbier, vilde bier, sommerfugle og svirrefluer. Blandingen har en lang blomstringsperiode. Sammensætning af blomster- og bestrøverbrak blandingerne EFTERAFGRØDER BLOMSTERBRAK BESTØVERBRAK SAMMENSÆTNING 44% hørfrø, 17% boghvede, 15% olieræddike, 14% egyptisk kløver, 10% honningurt 25% boghvede, 22% honningurt, 15% blodkløver, 13% hørfrø, 10% solsikke, 5% olieræddike, 3% foderradis, 3% dild, 2% morgenfrue, 2% katost Blandingerne Blomster- og Bestøverbrak tæller med i kravet om 5% MFO, hvis der foretages en mekanisk jordbearbejdning og udsåning inden 30. april. Frivillig jordforbedrende efterafgrøde Blandingen Bodengare er en populær blanding til reduceret jordbehandling, da den forbedrer jordens frugtbarhed, herunder vand- og luftgennemstrømning til gavn for den efterfølgende afgrøde og opsamler kvælstof. Blandingen er især god til raps og majssædskifter. Blandingen N-rich er en blanding specielt designet til planteavlssædskifter med lav N-pulje, hvorfor den er ideel til økologer. Blandingen er især god i raps, majs og kornsædskifter. Sammensætning af Bodengare og N-rich EFTERAFGRØDER BODENGARE N-RICH (ØKOLOGISK) SAMMENSÆTNING 15% lupin, 37% vårvikke, 4% egyptisk kløver, 37,5% markært, 2,5% honningurt, 1% solsikke, 3% persisk kløver 25% boghvede, 35% vintervikke, 5% blodkløver, 32% vinterrug, 3% honningurt 7
8 GODE RÅD OM ETABLERING Efterafgrøder og græsudlæg skal fremstå veletablerede og dækkende for at kunne blive godkendt. Det vil i praksis sige, at der skal ydes samme driftsmæssige indsats, som ved enhver anden afgrøde mht. såtidspunkt, såteknik, udsædsmængde m.v. Små frø er svære at etablere i en stor bredde. Hvis man ønsker at sprede over en stor afstand, kan der med fordel anvendes coatet olieræddike, da disse har en større TKV. Som udgangspunkt bør TKV være min 15 g for at kunne spredes i 24 meters bredde. 8
9 Nedenfor ser du metoder samt fordele og ulemper ved de forskellige etableringsmetoder FØR HØST EFTER HØST METODE Diverse centrifugalspredere evt. monteret på skærebord af mejetærskere eller på bommen af marksprøjten. Sprederen skal sprede 1 m over afgrøden. God fremspiring kan opnås ved at sprede frøene umiddelbart før en længere periode med fugtigt vejr, der giver rødderne mulighed for at søge ned i jorden og etablere sig. Diverse såmaskiner direkte i stub eller efter harvning Forskellige centrifugalspredere monteret på harver eller på traktoren. Fremspiringen er bedst, hvor såbedet er godt. FORDELE Mulighed for rettidig etablering Afgrøden kan nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Bedre såbed og fremspring Større udvalg af etableringsmetoder ULEMPER Risiko for høstbesvær ved sen høst Problemer med rettidigt etablering Afgrøden kan ofte ikke nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag FØR HØST FØR HØST EFTER HØST EFTER HØST 9
10 Sortiment Nedenfor ser du oversigten over de efterafgrøder, vi tilbyder til dig: ART OG SORT EGENSKABER RESISTENS KLASSE TKV ANBEFALET KG PR. HA Akiro Etablerer sig godt under alle forhold og er egnet til alle jordtyper Comet Tidlig til middel såtidspunkt. Reducerer roecystenematoder > 90% I OLIERÆDDIKE Contra Akiro (coated) Multiresistent. Resistensklasse 1 ift. roenematoder og resistens mod rodgallenematoder Høj TKV giver ensartet spredningsbillede ved stor arbejdsbredde I Lunetta Etablerer sig godt på alle jordtyper Romesa (økologi) NYHED Hurtig etablering Brilliant Sanerer mod roecystenematoder II GUL SENNEP Lotus Albatros Tørketolerant og ikke vinterfast. Sanerer mod roecystenematoder Egnet til sen såning. God til reduceret jordbehandling II Rota (økologi) NYHED God etablering og hurtig dækning Efterafgrødegræs Plæne Middeltidlig dip GRÆSSER Efterafgrødegræs Foder Sildig diploid almindelig rajgræs Rødsvingel Gondolin Foder og slættype, velegnet til efterafgrøder udlagt i korn Hundegræs Amba Tidlig hundegræs af slættypen
11 ART OG SORT EGENSKABER RESISTENS KLASSE TKV ANBEFALET KG PR. HA BLANDINGER TIL MFO & PLIGTIGE EFTERAFGRØDER MFO roe oplagt i roesædskifter MFO Universal oplagt i rapssædskifter uden kålbrok MFO korsblomstfri oplagt i rapssædskifter med kålbrok MFO sund roe - oplagt i roesædskifte. MFO Light (Vægtfordeling) 70% olieræddike og 30% sennep Pga. stor forskel i frøstørrelse anbefales såning fremfor spredning. Indhold: (Vægtfordeling) 90% olieræddike og 10 coated honningurt Ingen opformering af kålbrok. God bevarelse af kvælstof over vinter og høj produktion af organisk materiale. Pga. stor forskel i frøstørrelse anbefales såning fremfor spredning. Indhold: (Vægtfordeling) 90% linjerug og 10% coated honningurt Olieræddike Comet, som indgår i blandingen, er sanerende overfor roecystenematoder. Indhold: (Vægtfordeling) 95% olieræddike og 5% coated honningurt Brilliant: II Comet: I Dacapo: II - - Comet 1 Velegnet i korn- og majssædskifter. Indhold (Vægtfordeling) 70% olieræddike og 30% sennep - Brilliant: 7 Comet: 15 Dacapo: 12 Akiro: 12 Honningurt: 4 Rug: 34 Honningurt: 4 Comet: 15 Honningurt: 4 Lunetta 10 Cover: Foderradis Stinger Har større frø end olieræddike (kan spredes bredere) og har bedre fremspiring end olieræddike ved spredning Honningurt Angelica Blomstrende og bivenlig efterafgrøde - 1,5-2, Honningurt Angelica coated Coatning sikrer en bedre fremspiring og bedre håndtering ved såning - 3,5-4, Sandhavre Ingen opformering af fritlevende nematoder, roe cystenematoder eller kålbrok. Nedvisner om vinteren Vintervikke Vintervikke er en overvintrende bælgplante DIVERSE FRØ Blomsterbrak NYHED Bestøverbrak NYHED Etablering senest 30. april, hvis det skal gælde som MFO. 1 ha bestøverbrak tæller som 1 ha. Indhold: 44% hørfrø, 17% boghvede, 15% olieræddike, 14% egyptisk kløver, 10% honningurt Etablering senest 30. april, hvis det skal gælde som MFO. 1 ha bestøverbrak tæller som 1,5 ha. Indhold: 25% boghvede, 22% honningurt, 15% blodkløver, 13% hørfrø, 10% solsikke, 5% olieræddike, 3% foderradis, 3% dild, 2% morgenfrue, 2% katost Bodengare Forbedrer jordens frugtbarhed, herunder vand- og luftgennemstrømning og opsamler kvælstof. Især velegnet i raps og majssædskifter. Indhold: 13% blå lupiner, 14% vikke, 3% egyptisk kløver, 39% markært, 3% honningurt, 37% persisk kløver, 1% solsikke N-rich (økologisk) NYHED Velegnet i raps, majs og kornsædskifter. Indhold: 25% boghvede, 35% vintervikke, 5% blodkløver, 32% vinterrug, 3% honningurt Sorterne opdeles typisk i tre resistensklasser: 1) over 90 pct. reduktion, 2) pct. reduktion og 3) under 70 pct. reduktion af nematoder. Resistensklasse 1 tilfalder de sorter, der reducerer antallet af roecyste-nematoder (Heterodera schachtii) med mere end 90 pct. Resistensklasse 2 reducerer med pct. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer samt for evt. lovmæssige ændringer, som er kommet til efter denne folder er redigeret marts
12 B17028 B19019 NORDJYLLAND Ballerumvej Thisted Tlf ØSTJYLLAND Rapsgade Randers Tlf MIDT- OG VESTJYLLAND Nupark Holstebro Tlf SYDJYLLAND Mjølsvej Rødekro Tlf FYN Hvidkærvej Odense SV Tlf ØST Korndrevet Præstø Tlf DLG AXELBORG, Vesterbrogade 4A, 1620 København V, Tlf
LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?
2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Efterafgrøder Forord I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem og efterafgrøder. Fordele og ulemper ved valg af efterafgrøder belyses. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde
Læs mereEfterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereEfterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent
Efterafgrøder Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer Petra Gutt Planteavlskonsulent Olieræddike og vårbyg i blanding Sået 20. august kan bruges til MFO 1 Olieræddike Sået 2. august. Kan kun bruges
Læs mereer overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).
AfgrødeNyt NR. 12-10. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereEfterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereViborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereVårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf
Vårsæd 2018 Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16-7490 Aulum -Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk Hvem er vi? Det eneste alternativ ATR Landhandel DK ApS er et 100% ejet datterselskab
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereTEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?
TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine
Læs mereVandplaner gennemført gennem gødningsloven
Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereTEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?
TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ - PÅVIRKER DET SKADEGØRERE? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereEfterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Læs mereGØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK
GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK Problemstillinger Udfordringer For megen nedbør kan vi ikke gøre meget ved Jordpakning ændre adfærd Næringsstofbalance mere kulstof og grøngødning Mange overkørsler
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereEfterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereLandbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:
Dato 8. maj 2017 Side 1 af 7 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: miljobio@lfst.dk j.nr. 17-4112-000001 Cc: linoer@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede
Læs mereBredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele
GRÆS 2018 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele AGROWGRASS AGROWGRASS - FOKUS PÅ KVALITET Som grovfoderproducent er
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereInstruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018
Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018 Maj 2018, version 1 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereVandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereØkologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne
Læs mere