Statistik Kriminalforsorgen Statistik 2011

Transkript

1 Statistik Kriminalforsorgen Statistik 2011

2 1. Kriminalforsorgens statistik Tilgang af indsatte og klienter... 7 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder... 8 Tabel 2.2. Genindsættelser... 8 Tabel 2.3. Nyindsættelser i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Fordelt på køn... 9 Tabel 2.4. Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse... 9 Tabel 2.5. Fordeling af fængselsdomme på straflængder... 9 Tabel 2.6. Fordeling af strafmasse på straflængder Tabel 2.7. Afgørelser om anbringelse i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Anbringelsesårsag Tabel 2.8. Udførte personundersøgelser Tabel 2.9. Fodlænke. Ansøgninger, tilladelser, iværksættelser og tilbagekaldelser Tabel Fodlænke. Tilladelses-, iværksættelses- og tilbagekaldsprocenter Tabel Nyoprettede tilsyn. Retlig status Tabel Samfundstjenestedomme. Hovedkriminalitet Indsatte og klienter Tabel 3.1. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Mænd og kvinder Tabel 3.2. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Kvinder Tabel 3.3. Gennemsnitligt belæg af unge under 18 år i fængsler og arresthuse Tabel 3.4. Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængsler og arresthuse Tabel 3.5. Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Arresthuse og arrestafdelinger Tabel 3.7. Indsættelseskriminalitet. Dømte i fængsler og arresthuse Tabel 3.8. Straflængde. Dømte i fængsler og arresthuse Tabel Rusmidler indtaget 30 dage forud for indsættelsen. Antal samt andel af indsatte med et rusmiddelforbrug Tabel Gennemsnitlig daglig kapacitet og belæg. Pensionerne Tabel Gennemsnitligt dagligt belæg. Pensionerne. Retlig status Tabel Belægget i fængsler, arresthuse og pensioner, fordelt efter statsborgerskab.. 23 Tabel Klienter i tilsyn den 31. december. Fordelt på køn og alder Tabel Tilsynssager den 31. december Retlig status Tabel Tilsynssager den 31. december. Retlig status Tabel Gennemsnitligt antal dømte i fodlænke. Fordelt på køn Tabel Dømte i fodlænke. Indsættelseskriminalitet Tabel Dømte i fodlænke. Fordelt på alder Tabel Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold Tabel Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold og aldersfordeling. Opgjort en bestemt dag i årene 2010 og Tabel Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold. Fordelt på oprindelsesland Tabel Gennemsnitligt belæg, kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Udgang Tabel 4.1. Udgange.Fordelt på institutionstyper Tabel 4.2. Udgange. Formålsfordelt Tabel 4.3. Udgang. Misbrug af udgang. Misbrugets art Tabel 4.4. Udgangsmisbrug med ny kriminalitet Orden og sikkerhed Tabel 5.1. Disciplinærstraffe. Antal og straffens art Tabel 5.2 Disciplinærstraffe. Begrundelser Tabel 5.3. Udelukkelse fra fællesskab. Antal og varighed Tabel 5.4. Udelukkelse fra fællesskab. Begrundelser og varighed Tabel 5.5. Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og arresthuse. Antal og varighed Udelukkelsens varighed Kriminalforsorgen Statistik 2011

3 Tabel 5.6. Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og arresthuse. Udelukkelsesgrad Tabel 5.7. Anbringelse i sikringscelle. Antal og varighed Tabel 5.8. Anbringelse i observationscelle. Antal og varighed Tabel 5.9. Magtanvendelse. Antal og magtanvendelsens art Tabel Magtanvendelse. Begrundelser Tabel Anvendelse af håndjern. Begrundelser Tabel Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelser Tabel Fund af våben og mobiltelefoner. Antal fund. Fængsler og arresthuse Tabel Fund af rusmidler. Antal tilfælde af fund. Fængsler og arresthuse Tabel Urinprøvetest. Antal og andel af positive prøver Tabel Vold og trusler om vold mod indsatte begået af indsatte Undvigelse Tabel 6.1. Undvigelser. Lukkede fængsler Tabel 6.2. Undvigelser. Arresthuse Tabel 6.3. Undvigelser. Åbne fængsler Tabel 6.4. Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Afgang af indsatte Tabel 7.1 Løsladelser af fængselsdømte med tidsbestemte straffe, fordelt efter hvornår i afsoningsforløbet løsladelse skete Tabel 7.2. Prøveløsladelse af fængselsdømte. Løsladelseshjemmel Tabel 7.3 Afslag på prøveløsladelser ved 2/3- straffetid. Antal og andel Tabel 7.4. Prøveudskrivning fra forvaring Tabel 7.5. Benådninger Tabel 7.6. Dødsfald blandt indsatte i fængsler og arresthuse Domstolsprøvelse Tabel 8.1. Administrative afgørelser, der er indbragt til prøvelse for retten af den dømte. Afgørelsens art Tabel 8.2. Domstolsafgørelser. Afgørelsens art Recidiv Tabel 9.1. Recidivprocent fordelt på retlig status. Fordelt på køn og alder. Løsladte/tilsynsdømte Tabel 9.2. Grundpopulation fordelt på retlig gruppe, alder og køn. Løsladte/tilsynsdømte Tabel 9.3. Recidivprocent fordelt på retlig status. Løsladte/tilsynsdømte Personalet i Kriminalforsorgen Tabel Fuldtidsmedarbejdere fordelt på personalegrupper Tabel Fuldtidsmedarbejdere fordelt på institutionstyper Tabel Antal ansatte pr. klient Tabel Sygedage pr. fuldtidsmedarbejder, fordelt på personalegrupper Tabel Registrerede tilfælde af vold, trusler mm. mod ansatte, fordelt på institutionstyper Kriminalforsorgen i Grønland Tabel Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov Tabel Kapacitet i grønlandske anstalter og pension Tabel Belæg i grønlandske anstalter på en bestemt dag Tabel Belæg i pensionen i Sisimiut på en bestemt dag Tabel Anbragte i detention i Grønland på en bestemt dag Tabel Antal tilsynsklienter i Grønland på en bestemt dag Tabel Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester på en bestemt dag Kriminalforsorgen Statistik 2011

4 12. Kriminalforsorgen på Færøerne Tabel Gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent i Arresthuset Tabel Gennemsnitligt antal tilsynssager. Afdelingen på Færøerne. Retlig status Kriminalforsorgen Statistik 2011

5 1. Kriminalforsorgens statistik Kriminalforsorgens statistik belyser i tekst, figurer og tabeller Kriminalforsorgens opgaver, der består i at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat, samt at gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgens statistik er hovedsageligt baseret på data i to af Kriminalforsorgens administrative it-systemer Klientsystemet og Personalesystemet. Statistikken er opbygget således, at kapitel 1 handler om indsættelser og tilgang af domme og tilsyn m.v. Dernæst følger kapitel 2 om indsatte og klienter, eksempelvis hvor de er, hvor mange, hvor længe, hvorfor og lignende. Kapitel 4, 5 og 6 beskriver, bredt sagt, de hændelser der sker i fængsler og arresthuse. Såsom udgange, anvendte sanktioner overfor indsatte samt undvigelser. Kapitel 7 handler om afgangen af indsatte, eksempelvis prøveløsladelser. Kapitel 8 beskriver de indsattes prøvelser af afgørelser ved domstolene. Tilbagefald til ny kriminalitet, også kaldet recidiv, er beskrevet i kapitel 9. Kapitel 10 drejer sig om personalet, og til sidst er der et kapitel om kriminalforsorgen henholdsvis i Grønland og på Færøerne. Statistikbrud Data i Kriminalforsorgens personalesystem er i starten af 2012 blevet revideret. Der kan derfor forekomme ændringer i forhold til tidligere publicerede oplysninger om Kriminalforsorgens personale. Statistik 2011 Ved brug af statistikken skal det bemærkes, at de årlige ændringer i antallet af indsatte og klienter alt andet lige også vil medføre ændringer i antallet af de hændelser, der opsamles statistik over f.eks. anvendelse af magtmidler, anvendelse af disciplinære sanktioner og udgange. Statistik 2011 afspejler datagrundlaget i 2011, som det foreligger i Klientsystemet primo april 2012 og i Personalesystemet juni Kriminalforsorgen Statistik 2011

6 Anvendte symboler > Større end < Mindre end - Nul 0 } Mindre end halvdelen af den anvendte enhed 0,0... Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til seneste udgave af Kriminalforsorgens statistik Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Litteraturhenvisninger Kriminalitet. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedrørende anmeldte forbrydelser, strafferetlige afgørelser, fængslinger og retternes virksomhed. Nordisk statistik for kriminalforsorgen i Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige. Udgives på skift af Kriminalforsorgen i de enkelte nordiske lande. Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik vedrørende blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på Council of Europe Annual Penal Statistics. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlemmer af Europarådet. World Prison Population List. Udgives af King s College London, Roy Walmsley. Udkommer periodisk og indeholder oplysninger om fængselspopulationen i mere end 200 lande. 6 Kriminalforsorgen Statistik 2011

7 2. Tilgang af indsatte og klienter Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har idømt. Det gælder både ubetingede frihedsstraffe og andre straffe som for eksempel betingede domme med tilsyn og betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Det er desuden Kriminalforsorgens opgave at administrere varetægtsfængsling og frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, at udarbejde personundersøgelser af sigtede samt at føre tilsyn med bl.a. betinget dømte og prøveløsladte klienter. Opgavevaretagelsen foregår primært på 13 fængsler, Københavns Fængsler, 43 arresthuse/arrestafdelinger, 8 pensioner samt 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed. I 2011 blev der i alt foretaget nyindsættelser i fængsler og arresthuse var kvinder og var mænd. 45 prøveløsladte personer blev i 2011 genindsat for at udstå deres reststraf, fordi de havde overtrådt de vilkår, der var fastsat som en betingelse for deres prøveløsladelse. Der blev anmeldt ubetingede frihedsstraffe til Kriminalforsorgen i Dommene repræsenterede en samlet idømt strafmasse på måneder. 62 % af dommene var på 3 måneder eller derunder og udgjorde 13 % af strafmassen. 7 % af dommene var på over 2 år og lagde beslag på 46 % af strafmassen. Langt hovedparten af de dømte udstår deres straf i de åbne og lukkede statsfængsler, mens en mindre del udstår straffen i et arresthus. Herudover kan frihedsstraffe i særlige tilfælde udstås helt eller delvis i Kriminalforsorgens pensioner eller i institutioner uden for Kriminalforsorgen. Det kan ske i medfør af straffuldbyrdelseslovens 78, hvis den dømte skønnes at have behov for særlig behandling eller pleje. I 2011 skete det i 204 tilfælde. I 2011 ansøgte i alt dømte om at komme til at afsone deres straf på op til 5 måneders fængsel på bopælen i fodlænke. Der blev givet tilladelser, og i alt blev afsoninger på bopælen iværksat. 194 blev tilbagekaldt, efter at afsoningen var iværksat. De pågældende blev herefter umiddelbart overført til fængsel eller arresthus til fortsat afsoning. I 2011 udførte Kriminalforsorgen i Frihed personundersøgelser i straffesager. Personundersøgelsen giver en vurdering af, om den sigtede er egnet til en betinget dom med tilsyn og eventuelle særvilkår eller med vilkår om samfundstjeneste. Vilkår om tilsyn fastsættes dels af domstolene, hovedsageligt i forbindelse med betingede domme, og dels administrativt, hovedsageligt i forbindelse med prøveløsladelser. Et tilsyn indebærer både forsorgsmæssige opgaver og kontrolopgaver. Der blev i 2011 iværksat tilsyn. I 38 % af tilsynssagerne var den dømte forpligtet til at udføre samfundstjeneste. Den samlede tilgang af domme med samfundstjeneste var 3.791, heraf var 383 kvinder. 43 % var dømt for overtrædelse af færdselsloven. 7 Kriminalforsorgen Statistik 2011

8 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder Kvinder Mænd I alt n % n % n % 14 år ,2 25 0,2 15 år 6 0,5 69 0,5 75 0,5 16 år 15 1, , ,1 17 år 11 0, , , år 66 5, , , år , , , år , , , år , , , år , , , år , , , år 93 8, , , år 36 3, , , år 23 2, , , år 7 0, , , år 4 0,3 51 0,4 55 0,4 70 år og derover 1 0,1 28 0,2 29 0, Note: Omfatter personer, der er nyindsat i arresthuse og fængsler som anholdte, varetægtsarrestanter eller dømte. Overførsler mellem institutionerne er ikke medtalt. Tabel 2.2. Genindsættelser Prøveløsladte fængselsdømte Prøveudskrevne forvaringsdømte Kriminalforsorgen Statistik 2011

9 Tabel 2.3. Nyindsættelser i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Fordelt på køn Kvinder Mænd I alt n % n % n % , , , , , , , , , , , , Note: Statistikken viser antallet af indsættelser i institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. I statistikken medtælles eventuelle overflytninger fra andre arresthuse. Indsættelserne omfatter både varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35 og frihedsberøvelse efter udlændingelovens 36. Note: Det bemærkes, at den samme person kan være overført til andre institutioner i indsættelsesperioden, og at det i givet fald vil være registeret som en ny indsættelse ved hver overførsel. Tabel 2.4. Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse Domme Indeks domme 2002=100 Strafmasse måneder Indeks strafmasse 2002= Tabel 2.5. Fordeling af fængselsdomme på straflængder mdr mdr mdr mdr mdr mdr ver 48 mdr I alt Kriminalforsorgen Statistik 2011

10 Tabel 2.6. Fordeling af strafmasse på straflængder mdr mdr mdr mdr mdr mdr Over 48 mdr I alt Tabel 2.7. Afgørelser om anbringelse i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78. Anbringelsesårsag n % n % n % n % n % n % n % Alkoholmisbrug Narkotikamisbrug Sociale grunde Udviklingshæmning Psykiske grunde Fysiske grunde Ung alder Sexologisk behandling Socialpædagogiske grunde Andet Uoplyst I alt Tabel 2.8. Udførte personundersøgelser I alt Kriminalforsorgen Statistik 2011

11 Tabel 2.9. Fodlænke. Ansøgninger, tilladelser, iværksættelser og tilbagekaldelser Ansøgninger Tilladelser Iværksatte afsoninger Tilbagekaldelser før afsoning under afsoning Tabel Fodlænke. Tilladelses-, iværksættelses- og tilbagekaldsprocenter % % % % % Tilladelsernes andel af ansøgningerne Iværksatte afsoningers andel af tilladelserne Tilbagekaldelser før afsoning Tilbagekaldelser under afsoning (andel af tilladelser) (andel af iværksatte afsoninger) Tabel Nyoprettede tilsyn. Retlig status Kvinder Mænd I alt Retsplejelovens Betinget dom, færdselslovens Betinget dom, andre Samfundstjeneste, færdselslovens Samfundstjeneste, færdselsloven i øvrigt Samfundstjeneste, andre Sexologisk behandling Straffuldbyrdelseslovens Prøveløsladelse Straffelovens Frivilligt tilsyn Udstationerede Andet Kriminalforsorgen Statistik 2011

12 Tabel Samfundstjenestedomme. Hovedkriminalitet Tyveri Røveri Anden berigelse Narkotika Vold Sædelighed Færdselslov Anden krim I alt 12 Kriminalforsorgen Statistik 2011

13 3. Indsatte og klienter De almindelige straffe er bøde, samfundstjeneste, betinget og ubetinget fængsel. Herudover kan der i særlige tilfælde idømmes forvaring på ubestemt tid for personfarlig kriminalitet. Personer, der er sindssyge på gerningstidspunktet, kan ikke straffes, men kan i stedet dømmes til behandling eller anbringelse på et hospital for sindslidende som oftest med tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed. Fængsler og arresthuse Som udgangspunkt anbringes fængselsdømte i et åbent fængsel. Dømte anbringes kun i lukket fængsel, hvis bestemte forhold taler imod at placere vedkommende i et åbent fængsel. De forhold, der kan bevirke, at den dømte placeres i lukket fængsel, er straffens længde, eller at det anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte og personale. Den dømte kan ligeledes placeres i lukket fængsel, hvis der er risiko for, at den dømte vil undvige, begå en strafbar handling eller på anden måde udvise en adfærd, der er åbenbart uforenelig med ophold i åbent fængsel. I 2011 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit en kapacitet på pladser. Pladserne var i gennemsnit belagt med 97,7 %, hvilket svarer til et belæg på indsatte pr. dag. Heraf var 160 kvinder. Det gennemsnitlige daglige belæg af unge under 18 år var 10,5. De indsatte fordelte sig med 908 i lukkede fængsler, i åbne fængsler og i arresthusene, herunder Københavns Fængsler. Hovedparten af de indsatte i arresthusene og Københavns Fængsler var varetægtsarrestanter. På en bestemt dato - den 13. december var 66 % af de dømte mellem 20 og 39 år. 10 % havde domme på 3 måneder og derunder. 46 % afsonede domme på mellem 1 år og 5 år. 23 % var dømt for narkotikakriminalitet, 20 % for vold, 15 % for røveri og 13 % for berigelseskriminalitet. Rusmidler 60 % af de dømte i fængsler og arresthuse tilkendegav at have indtaget rusmidler 30 dage forud for indsættelsen. 38 % oplyste, at de ikke havde indtaget rusmidler, og 2 % ønskede ikke at oplyse om indtagelse af rusmidler. I de åbne fængsler var andelen af indsatte, som tilkendegav at have indtaget rusmidler 30 dage forud for indsættelse, 68 % mod 61 % i de lukkede fængsler. Pensioner Kriminalforsorgen har 8 pensioner, hvor der fortrinsvis bor dømte, der udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Den gennemsnitlige kapacitet var i 2011 på 180 pladser. Det gennemsnitlige daglige belæg var på 174 beboere, hvilket gav en samlet udnyttelse af pladserne på 96,6 %. Kriminalforsorgen i Frihed Ved udgangen af 2011 førte Kriminalforsorgen i Frihed tilsyn med personer. De største tilsynsgrupper udgøres af betinget dømte (29 %), dømte i medfør af straffelovens psykisk syge kriminelle (27 %), samfundstjenestedømte (24 %) samt prøveløsladte (18 %). Mulighed for afsoning på bopælen med elektronisk overvågning - fodlænke - omfatter alle personer, der er idømt en straf af fængsel i 5 måneder eller derunder. Kriminalforsorgen i Frihed fører tilsyn med og står for kontrollen af dømte i fodlænke. Det er en forudsætning for at få tilladelse til at udstå straffen på bopælen, at man opfylder en række betingelser, herunder at man har egnet bolig, er i arbejde eller under uddannelse, har fået samtykke fra medbeboere over 18 år samt at det i øvrigt ikke findes uhensigtsmæssigt, at den dømte udstår straffen på bopælen. I 2011 afsonede dagligt i gennemsnit 246 dømte i fodlænke. 6 % var kvinder. Halvdelen var dømt for vold, mens 23 % var dømt for overtrædelse af færdselsloven. 13 Kriminalforsorgen Statistik 2011

14 Etnicitet Kriminalforsorgen opgør én gang om året klientellet efter etnisk baggrund. Opgørelsen, der blev foretaget den 29. november 2011, viste, at 24 % af indsatte og klienter har en anden etnisk baggrund end dansk. Således var 15 % indvandrere, 5 % efterkommere, mens 4 % var udlændinge uden tilknytning til Danmark, som har begået kriminalitet her i landet. 42 % af de danske indsatte og klienter var på tidspunktet for opgørelsen mellem 14 og 29 år. For klienter med indvandrerbaggrund var 46 % i denne aldersklasse, og for klienter og indsatte med baggrund som efterkommere var 82 % mellem 14 og 29 år. Opgørelsen har oplysninger om, hvilke geografiske områder indsatte og klienter stammer fra. 79 % var af dansk oprindelse, mens 9 % kom fra Asien, primært Mellemøsten. 4 % var fra Afrika, og 2 % kom fra de andre EU-lande, mens 6 % tilhørte det øvrige Europa. 4 % var udlændinge af ukendt oprindelse og indgår derfor ikke. Frihedsberøvede asylansøgere I 2011 rådede Kriminalforsorgen i gennemsnit over 110 pladser, der blev benyttet i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. I 2011 var det gennemsnitlige daglige belæg på 65 indsatte. Kapacitetsudnyttelsen var i gennemsnit 59 %. 14 Kriminalforsorgen Statistik 2011

15 Tabel 3.1. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Mænd og kvinder Kapacitet Varetægt/ anholdte Fængsel Andet Belæg i alt Forvaring Bødeforvandling Udlændingelov Udnyttelsesprocent Lukkede fængsler 943,4 11,9 842,2 37, ,8 907,9 96,2 Åbne fængsler 1.370,8 0,9 1332,6 0,9 0,3-0, ,2 97,4 Københavns Fængsler og arresthusene 1.819, ,6 339,6 0,6 0,2 82,2 0, ,2 98, , ,3 2514,4 38,5 0,6 82,2 17, ,3 97, , ,2 2464,2 36,3 0,8 62,9 17, ,4 96, , ,9 2286,4 33,0 0,1 62,0 16, ,9 92, , ,1 2230,8 33,3 0,0 49,1 17, ,9 90, , ,0 2513,9 30,6 2,9 47,4 17, ,7 89, , ,6 2734,0 28,0 15,1 40,3 16, ,8 94, , ,9 2892,6 27,9 21,2 36,7 18, ,8 97, , ,4 2583,5 25,9 19,6 29,8 18, ,8 96, , ,2 2469,6 22,9 40,1 27,4 21, ,1 96, , ,4 2340,3 23,8 30,9 19,9 16, ,9 94,8 Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. I arresthusene indgår også arrestafdelingerne. Note: Ekskl. asylafdelinger Tabel 3.2. Gennemsnitligt belæg i fængsler og arresthuse. Kvinder Varetægt/ anholdte Fængsel Bødeforvandling Udlændingelov Andet Belæg i alt Lukkede fængsler 2,1 32,6-0,1 0,0 34,8 Åbne fængsler 0,2 52,1 0, ,4 Københavns Fængsler og arresthusene 56,3 9,6 0,0 6,4 0,0 72, ,6 94,3 0,1 6,5 0,1 159, ,1 91,2 0,1 8,4 0,1 171, ,2 92,0-8,0-179, ,5 81,0-4,7 0,0 154, ,5 105,2 0,2 5,2 0,1 173, ,5 113,9 0,5 3,4-183, ,8 105,9 0,6 3,1 0,1 175, ,4 108,5 0,7 3,6 0,0 174, ,1 105,3 1,1 2,7 0,2 164, ,5 110,8 1,0 2,5 0,1 160,0 Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. I arresthusene indgår også arrestafdelingerne. Note: Ekskl. asylafdelinger 15 Kriminalforsorgen Statistik 2011

16 Tabel 3.3. Gennemsnitligt belæg af unge under 18 år i fængsler og arresthuse Fængsel Anholdte Varetægt Udlændingelov I alt Lukkede fængsler 2,1-0,1-2,2 Åbne fængsler 3, ,9 Københavns Fængsler og arresthusene 0,4 1,2 2,8 0,1 4, ,3 1,2 2,8 0,1 10, ,7 1,6 9,2 0,6 20, ,2 1,5 15,3 0,3 24, ,1 1,6 11,6 0,1 20, ,0 1,7 6,7 0,4 14, ,3 1,7 7,6 0,2 17, ,0 2,0 8,3 1,1 20,4 Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. I arresthusene indgår også arrestafdelingerne. Note: Ekskl. asylafdelinger 16 Kriminalforsorgen Statistik 2011

17 Tabel 3.4. Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængsler og arresthuse Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2011 Gnsntl Gnsntl Herstedvester ,0 95 Nyborg ,0 97 Ringe 86 86,0 96,7 Vridsløselille ,0 93,5 Østjylland ,4 96,6 Kragskovhede - lukket afsnit 50 50,0 93,2 Midtjylland - lukket afsnit 85 85,0 103,4 Lukkede fængsler i alt ,4 96,2 Holsbjergvej 15 15,0 93,2 Horserød ,0 96,9 Jyderup ,9 100,5 Kragskovhede ,0 94,5 Midtjylland ,0 95 Møgelkær ,0 97,9 Renbæk ,9 96,4 Sdr. Omme ,0 100,8 Søbysøgård ,0 98,3 Åbne fængsler i alt ,8 97,4 Københavns Fængsler ,0 101,4 Arresthuse og arrestafdelinger ,7 97,5 I alt ,9 97,7 Note: Den gennemsnitlige daglige kapacitet for fængsler og fængselsafdelinger, der ikke har været i anvendelse hele året, er beregnet for den periode, den har været åben, hvorfor den samlede kapacitet kan være mindre end de enkelte kapaciteter tilsammen. Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. Note: Ekskl. asylafdelinger 1 Udover nævnte kapacitet har Nyborg 44 arrestpladser (ultimo), der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 2 Udover nævnte kapacitet har Vridsløselille 41 arrestpladser (ultimo), der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 3 Udover nævnte kapacitet har Østjylland 48 arrestpladser (ultimo), der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 4 Udover nævnte kapacitet har Horserød 31 arrestpladser (ultimo), der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 5 Udover nævnte kapacitet har Jyderup 24 arrestpladser (ultimo), der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 6 Udover nævnte kapacitet har Renbæk 50 arrestpladser (ultimo), oprettet i december 2011, der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 7 Udover nævnte kapacitet har Sdr. Omme 7 arrestpladser (ultimo), der medregnes i Arresthuse og arrestafdelinger nedenfor. 17 Kriminalforsorgen Statistik 2011

18 Tabel 3.5. Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Arresthuse og arrestafdelinger Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2011 Gnsntl Gnsntl Arresthuset i Aalborg ,2 Arresthuset i Assens ,4 Arresthuset i Esbjerg ,5 Arresthuset i Frederikshavn ,6 Arresthuset i Frederikssund ,9 Arresthuset i Haderslev ,4 Arresthuset i Helsingør ,3 Arresthuset i Herning ,6 Arresthuset i Hillerød ,0 Arresthuset i Hjørring ,6 Arresthuset i Hobro ,7 Arresthuset i Holbæk ,6 Arresthuset i Holstebro ,7 Arresthuset i Kalundborg ,7 Arresthuset i Kolding ,0 Arresthuset i Køge ,3 Arresthuset i Maribo ,0 Arresthuset i Nakskov ,3 Arresthuset i Nykøbing Falster ,7 Arresthuset i Nykøbing Mors ,3 Arresthuset i Næstved ,8 Arresthuset i Odense ,8 Arresthuset i Randers ,5 Arresthuset i Ringkøbing ,5 Arresthuset i Ringsted ,4 Arresthuset i Roskilde ,6 Arresthuset i Rønne ,4 Arresthuset i Silkeborg ,5 Arresthuset i Slagelse ,3 Arresthuset i Svendborg ,8 Arresthuset i Sønderborg ,0 Arresthuset i Tønder ,7 Arresthuset i Vejle ,7 Arresthuset i Viborg ,6 Arresthuset i Åbenrå ,7 Arresthuset i Århus ,7 Arrestafdelingen i Ellebæk ,6 Arrestafdelingen i Jyderup 24 15,1 91,8 Arrestafdelingen i Nyborg ,2 Arrestafdelingen i Vridsløselille ,3 Arrestafdelingen i Renbæk ,1 Arrestafdelingen ved Horserød ,2 Arrestafdelingen ved Sdr. Omme ,0 Arrestafdelingen i Østjylland 48 42,4 95,1 I alt 1.335, ,7 97,5 18 Kriminalforsorgen Statistik 2011

19 Tabel 3.6. Aldersfordeling. Dømte i fængsler og arresthuse december december december december december december % % % % % % Under 18 år 0,4 0,3 0,4 0,5 0,3 0, år 4,0 4,5 4,4 5,1 4,9 4, år 17,2 17,6 19,9 21,5 21,6 21, år 19,2 17,7 17,7 18,0 17,1 17, år 17,7 18,3 16,6 16,0 14,4 14, år 13,9 14,5 14,2 13,5 14,0 13, år 12,2 12,6 12,3 10,7 10,6 10, år 7,4 7,0 7,9 7,8 9,3 9, år 6,1 5,9 5,1 5,5 5,9 6, år 1,8 1,4 1,6 1,4 1,7 1,9 70 år og derover 0,2 0,2 0,0 0,1 0,2 0,4 I alt % I alt n Kriminalforsorgen Statistik 2011

20 Tabel 3.7. Indsættelseskriminalitet. Dømte i fængsler og arresthuse dec dec dec dec dec dec dec dec dec dec. % % % % % % % % % % Drab (forsætligt) 6,9 6,3 6,6 5,7 6,6 7,9 7,7 7,3 8,1 8,2 Vold i øvrigt 20,3 22,4 24,0 23,7 25,7 23,1 23,5 22,1 19,7 20,2 Ildspåsættelse 1,6 1,6 1,3 1,4 1,3 1,1 1,2 1,1 0,9 1,3 Anden personfarlig kriminalitet 2,6 2,2 2,1 2,0 1,6 2,0 2,3 3,2 4,2 4,0 Voldtægt 1,6 2,2 2,8 2,4 2,3 2,2 2,5 2,2 1,6 1,8 Anden sædelighedskriminalitet 1,7 1,9 2,1 2,1 3,3 2,5 2,8 2,9 3,3 4,0 Narkotikakriminalitet (straffelovens 191) 15,7 15,0 17,8 17,3 20,7 22,4 19,9 18,0 16,7 18,7 Narkotikakriminalitet (lov om euforiserende stoffer) 4,5 3,5 3,6 4,1 3,2 3,1 4,1 3,2 4,4 4,2 Røveri 18,0 16,6 13,8 12,4 12,0 11,2 11,6 13,6 14,5 14,6 Tyveri, hæleri samt brugstyveri 13,6 13,8 12,8 15,6 11,6 9,7 10,9 11,5 9,5 10,1 Anden berigelseskriminalitet 3,7 3,0 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 2,8 2,6 2,4 Hærværk 0,2 0,1 0,2 0,1 0,0 0,1-0,0 0,1 0,0 Færdselslovskriminalitet 5,6 7,8 5,3 5,6 5,5 6,1 6,6 5,3 5,4 3,5 Straffelov i øvrigt 3,0 2,4 3,2 3,3 2,1 3,2 2,9 3,8 6,0 3,8 Særlov i øvrigt 0,9 1,2 1,2 1,1 0,9 0,9 0,9 2,1 2,1 2,1 Uoplyst ,0 1,5 1,0 0,9 0,9 0,8 I alt % I alt n Tabel 3.8. Straflængde. Dømte i fængsler og arresthuse december december december december december % % % % % 0-1 måned 4,7 3,8 4,0 5,2 4,3 2-3 måneder 9,5 7,5 8,6 6,7 5,5 4-6 måneder 10,3 11,9 9,7 9,0 8,0 7-9 måneder 7,6 7,0 6,1 6,2 5,9 10 måneder op til 1 år 7,6 8,5 9,0 7,7 8,3 1 år op til 2 år 16,1 19,9 19,7 20,4 19,9 2 år op til 5 år 20,5 18,8 21,4 24,0 25,9 5 år op til 10 år 14,0 12,4 12,1 11,6 12,7 10 år og derover 6,7 7,1 6,4 6,9 7,1 Forvaring 1,3 1,5 1,4 1,5 1,6 Livstidsdømte 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 I alt % I alt n Kriminalforsorgen Statistik 2011

21 Tabel 3.9. Indsattes forbrug af rusmidler 30 dage forud for indsættelsen Åbne fængsler Lukkede fængsler Arresthuse Pensioner december 18. december Indsatte har indtaget rusmidler? n % n % n % n % n % n % Ja , , ,8 8 33, , ,6 Nej , , , , , ,4 Ønsker ikke at oplyse 14 0,8 15 1,6 66 5,0 1 4,2 96 2, I alt Note: Registreringen er baseret på indsattes egne oplysninger. Note: Opgørelsen omfatter varetægtsarrestanter og dømte. Note: For 2,1 % af de indsattes vedkommende er der ikke foretaget registrering vedr. indtag af rusmidler forud for indsættelsen. Denne gruppe er ekskluderet fra tabellen. Tabel Rusmidler indtaget 30 dage forud for indsættelsen. Antal samt andel af indsatte med et rusmiddelforbrug december december december Indsatte har indtaget rusmidlet: n % n % n % Opioider , , ,2 Centralstimulerende midler , , ,5 Hash , , ,0 Alkohol , , ,4 Benzodiazepiner , , ,7 Hallucinogener 61 2,9 71 2,9 72 2,9 Andet 138 6, , ,3 Note: En indsat kan angive brug af mere end ét rusmiddel, hvorfor andelen af indsatte, der har indtaget de angivne rusmidler, overstiger 100 %. Tabel Gennemsnitlig daglig kapacitet og belæg. Pensionerne Kapacitet ,0 Belæg ,9 Udnyttelsesprocent 92,8 92,8 89,5 91,4 93,4 89,5 90,8 89,5 92,5 96,6 21 Kriminalforsorgen Statistik 2011

22 Tabel Gennemsnitligt dagligt belæg. Pensionerne. Retlig status Kapacitet Belæg Udnyttelses procent Betinget dømte Prøveløsladte Udstationerede 78 Frivillige tilsyn 8 Varetægtsarrestanter Minusklienter 9 Engelsborg 25 23,7 94,9-0,4 19,9 2,7-0,7. Kastanienborg 20 18,8 94,2 0,6 0,3 15,2 1,4-1,3. Lysholmgård 25 25,8 103,4-0,4 23,7 0,5-1,2. Brøndbyhus 23 21,5 93,5-0,1 17,5 0,6 0,4 2,8. Fanø 15 13,2 87, ,9 0,9-4,4. Lyng 32 30,6 95,7 0,5-14,7 7,5-7,9. Skejby 25 26,4 105,5-1,6 6,7 1,7 0,1 5,6 10,8 Fyn 15 13,8 92, ,4 1,1-1, ,9 96,6 1,1 2,9 117,0 16,4 0,5 25,2 10, ,9 92,7 0,8 0,6 96,4 18,5 0,1 37,9 12, ,2 89,5 0,1-95,1 17,7 0,1 36,7 11, ,5 90,8 0,2 1,7 96,3 23,6 0,2 32,5 9, ,8 89,5 1,4 0,7 90,6 27,1-30,4 10, ,1 93,4 0,7 2,7 98,2 26,1 0,4 29,8 10, ,4 91,4 4,6 5,9 89,0 35,2-22,7 7,9 8 Klienter, der bliver boende på en pension, efter tilsynet er udløbet eller dommen udstået, fordi de har behov for bistand og vejledning. 9 Beboere, der uden at være lovovertrædere optages på Skejby ud fra et udtyndingsprincip. 22 Kriminalforsorgen Statistik 2011

23 Tabel Belægget i fængsler, arresthuse og pensioner, fordelt efter statsborgerskab. 13. december 2011 Land n % Afghanistan 26 0,6 Albanien 7 0,2 Algeriet 15 0,4 Bosnien-Hercegovina 23 0,6 Bulgarien 6 0,1 Chile 8 0,2 Danmark ,9 Det tidligere Jugoslavien 33 0,8 Frankrig 9 0,2 Gambia 9 0,2 Guinea-Bissau 6 0,1 Holland 24 0,6 Irak 47 1,2 Iran 31 0,8 Libanon 15 0,4 Litauen 56 1,4 Marokko 21 0,5 Montenegro 7 0,2 Nigeria 9 0,2 Norge 11 0,3 Pakistan 24 0,6 Polen 52 1,3 Rumænien 103 2,6 Rusland 6 0,1 Senegal 14 0,3 Serbien 25 0,6 Somalia 73 1,8 Sri Lanka 7 0,2 Statsløs 31 0,8 Statsløs Palæstinenser 15 0,4 Storbritannien 13 0,3 Sverige 20 0,5 Tunesien 9 0,2 Tyrkiet 56 1,4 Tyskland 8 0,2 Ukendt 8 0,2 Vietnam 7 0,2 Øvrige lande 137 3,4 I alt ,0 Note: I Øvrige lande indgår lande, hvorfra antallet af indsatte er mindre end Kriminalforsorgen Statistik 2011

24 Tabel Klienter i tilsyn den 31. december. Fordelt på køn og alder Kvinder Mænd I alt % % % Under 18 år år år år år år år år år år år og derover I alt % (n) (n) (n) (n) (n) (n) (n) Kriminalforsorgen Statistik 2011

25 Tabel Tilsynssager den 31. december Retlig status n % Retsplejelovens Betinget dom, færdselslovens Betinget dom, andre Samfundstjeneste, færdselslovens Samfundstjeneste, færdselsloven i øvrigt Samfundstjeneste, andre Sexologisk behandling 40 0 Straffuldbyrdelseslovens Prøveløsladte Straffelovens Frivillige tilsyn 98 1 Udstationerede 3 0 Andet 5 0 I alt Tabel Tilsynssager den 31. december. Retlig status Betinget dømte Samfundstjeneste Prøveløsladte 68 og 69 Andet I alt tilsynssager Kriminalforsorgen Statistik 2011

26 Tabel Gennemsnitligt antal dømte i fodlænke. Fordelt på køn Mænd Kvinder I alt n ,4 15,7 246, ,4 9,9 188, ,5 8,5 173, ,6 4,1 110, ,9 3,1 103, ,8 1,5 57, (september-december) 13,4 Tabel Dømte i fodlænke. Indsættelseskriminalitet dec dec dec dec dec dec. % % % % % % Vold 61,5 59,0 66,4 52,3 48,1 50,4 Anden personfarlig kriminalitet 1,9-0,8-0,0 0,4 Narkotikakriminalitet (strfl. 191) - 1,6-0,5 0,6 1,9 Narkotikakriminalitet (lov om euf. stoffer) - 4,9-1,6 2,8 3,1 Røveri - - 0,8 1,6 1,1 1,1 Tyveri, hæleri samt brugstyveri 3,9 6,6 0,8 7,8 8,3 6,5 Anden berigelseskriminalitet ,1 3,9 5,0 Hærværk 1, ,0 0,4 Færdselslovsovertrædelser 30,8 18,0 27,7 29,0 22,7 19,8 Straffelov i øvrigt - 9,8 3,4 3,0 9,9 6,5 Særlov i øvrigt ,0 2,8 5,0 I alt (n) Kriminalforsorgen Statistik 2011

27 Tabel Dømte i fodlænke. Fordelt på alder dec. 27. dec. 18. dec. 15. dec. 14. dec. 13. dec. n % n % n % n % n % n % Under 18 år 1 1,9 1 1,6 1 0, ,6 2 0, år 8 15, ,7 9 7,6 14 7,3 13 7,2 14,1 5, år 24 46, , , , ,3 57,7 23, år 3 5,8 4 6, , , ,4 15, år 4 7,7 3 4, , ,2 28,4 11, år 3 5,8 3 4, ,1 17 8,8 14 7,7 26,7 10, år 5 9,6 3 4, , , ,2 25,7 10, år 2 3,8 1 1, ,9 18 9, ,5 24,2 9, år 2 3, ,7 15 7,8 10 5,5 21,6 8,8 60 og derover ,6 2 1,7 3 1,6 5 2,8 8,2 3,3 I alt Tabel Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Udlændinge I alt I alt % % % % % n Lukkede fængsler 19,2 7,6 62,5 10, Åbne fængsler 13,9 5,7 79,3 1, Arresthuse 14 3,2 60,7 22, Københavns Fængsler 20,6 11,5 38,4 29, Pensioner 11,7 4, Kriminalforsorgen i Frihed (tilsynsklienter) 14,1 5,2 80,6 0, november ,7 5,5 75,9 4, november ,5 4,8 77,4 3, november ,5 5,0 77,2 3, november ,6 3,9 78,3 3, november ,3 3,5 80,0 2, november ,2 3,2 80,9 2, november ,9 3,1 82,2 1, maj ,3 3,3 82,6 1, Note: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Udlændinge er personer uden cpr-nummer og uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Det kan være turister, asylansøgere eller personer med ulovligt ophold i landet, der er sigtet eller dømt for overtrædelse af straffelovgivningen. 27 Kriminalforsorgen Statistik 2011

28 Tabel Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold og aldersfordeling. Opgjort en bestemt dag i årene 2010 og 2011 Indvandrere Efterkommere 2. november november 2011 Dansk opr. I alt Indvandrere Efterkommere Dansk opr. % % % % % % % % og derover I alt % I alt n Note: Udlændinge indgår ikke, derfor afviger I alt fra tabel I alt 28 Kriminalforsorgen Statistik 2011

29 Tabel Indsatte og klienters etniske tilhørsforhold. Fordelt på oprindelsesland. Opgjort den 29. november 2011 Indvan- Efter- Dansk I alt Oprindelsesland drere kommere opr. Danmark EU-lande Heraf fra Polen Tyskland Storbritannien Sverige Rumænien Litauen Finland Letland Frankrig Italien Nederlandene Spanien Øvrige EU- lande Europa i øvrigt Heraf fra Tyrkiet Jugoslavien Bosnien-Hercegovina Norge Island Rusland Det tidligere Jugoslavien Makedonien Armenien Sovjetunionen Ukraine Kosovo Serbien og Montenegro Øvrige 'Europa i øvrigt' Afrika Heraf fra Somalia Marokko Uganda Tunesien Gambia Egypten Etiopien Tanzania Sudan Algeriet Burundi Nigeria Ghana Kenya Sierra Leone Øvrige Afrika Syd- og Mellemamerika Heraf fra Brasilien Kriminalforsorgen Statistik 2011

30 Fortsat.. Indvan- Efter- Dansk I alt Oprindelsesland drere kommere opr. - Cuba Øvrige Syd og Mellemamerika Asien Heraf fra Libanon Irak Iran Pakistan Afghanistan Vietnam Sri Lanka Syrien Jordan Kuwait Indien Thailand Filippinerne Israel Mellemøsten uoplyst Kina Øvrige Asien Oceanien Udlandet uoplyst Statsløse I alt Note: Udlændinge indgår ikke, derfor afviger I alt fra tabel Note: I Øvrige indgår lande, hvorfra antallet af indsatte eller klienter er mindre end 5. Tabel Gennemsnitligt belæg, kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Kapacitet Udnyttelsesprocent Belæg i alt - heraf kvinder ,0 59,4 65,4 5, ,3 47,4 52,8 2, ,9 46,9 56,3 3, ,3 45,4 56,9 5, ,6 44,0 56,2 10, ,6 54,1 64,7 8, ,3 62,4 74,4 8, ,8 78,7 99,8 13, ,0 70,6 89,7 11, ,0 76,8 98,3 6,5 30 Kriminalforsorgen Statistik 2011

31 4. Udgang De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner, at der ikke er risiko for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Nogle udgange sker med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen. Der blev i 2011 afviklet i alt udgange. Der er flere forskellige formål med udgang udgange blev givet som frigang til uddannelse eller arbejde. Udgang til besøg hos familie blev givet i tilfælde, mens enkeltstående udgange til sygeleje, begravelse, lægebesøg, møde i retten mv. forekom i tilfælde. 83 % af samtlige udgange var fra de åbne fængsler. Langt de fleste udgange forløber planmæssigt. Det samlede misbrug af udgange i 2011 var på 2,8 %. Misbrug omfatter ny kriminalitet, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager, forsinket tilbagekomst samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand. Misbrug med ny kriminalitet blev konstateret i 0,1 % af udgangene. Misbrug med ny kriminalitet omfatter tilfælde, hvor politiet har rejst sigtelse. Mindre ordensforseelser, som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand, medtages ikke her som misbrug med ny kriminalitet. 31 Kriminalforsorgen Statistik 2011

32 Tabel 4.1. Udgange n % Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene I alt Note: udgange opgøres som det antal gange den indsatte forlader institutionen som følge af tilladelse til udgang. For frigang tæller således hver skole/arbejdsdag som én udgang. Tabel 4.2. Udgange. Formålsfordelt n % n % n % n % n % Frigang til arbejde/uddannelse/resocialisering Udstationering til arbejde/uddannelse/resocialisering Udgang til besøg hos familie Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen I alt Kriminalforsorgen Statistik 2011

33 Tabel 4.3. Udgang. Misbrug af udgang. Misbrugets art Antal udgange Udeblivelse eller undvigelse fra udgangsledsager Uden ny kriminalitet Med ny kriminalitet Andet misbrug Uden ny kriminalitet Med ny kriminalitet Misbrug i alt n % % % % % ,5 0,0 2,2 0,1 2, ,5 0,0 2,2 0,1 2, ,4 0,0 2,3 0,1 2, ,4 0,0 2,0 0,1 2, ,3 0,0 2,1 0,1 2, ,3 0,0 2,1 0,1 2, ,3 0,0 2,0 0,1 2, ,4 0,0 2,4 0,1 2, ,6 0,1 2,6 0,1 3, ,6 0,1 2,6 0,1 3,4 Tabel 4.4. Udgangsmisbrug med ny kriminalitet Udgange i alt Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 33 Kriminalforsorgen Statistik 2011

34 5. Orden og sikkerhed For at opretholde orden og sikkerhed råder personalet i institutionerne over en række midler til at sikre overholdelse af reglerne og beskyttelse af indsatte og ansatte. Disciplinærstraffe De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være ved besiddelse af narkotika eller alkohol, ved undvigelse, misbrug af udgang, udøvelse af vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen være advarsel, bøde (eventuelt kombineret med betinget strafcelle) eller ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimumlængden for anbringelse i strafcelle er 4 uger. I 2011 blev der idømt bøder, ubetingede strafcelleanbringelser og betingede strafcelleanbringelser. Udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse eller strafbar virksomhed, eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængslet eller på egen celle. Frihedsstraf udstås normalt i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskab medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2011 traf Kriminalforsorgen i 741 tilfælde bestemmelse om, at personer skulle udelukkes fra fællesskabet i en periode. Hovedparten af udelukkelserne blev iværksat, fordi ophold i fællesskab blev anset for uforsvarligt, for at hindre strafbar virksomhed eller for at forebygge voldsom adfærd. Hver fjerde af udelukkelserne var på 3 dage eller derunder. I de lukkede fængsler og arresthuse lod 447 indsatte sig frivilligt udelukke fra det almindelige fællesskab. Sikringsmidler Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltet seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt med fod- og håndremme. Ved fiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord. Sikringscelle blev taget i anvendelse 218 gange i løbet af I 89 % af anbringelserne var den indsatte fikseret. 56 % af anbringelserne varede mindre end 6 timer. En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f.eks. ved mistanke om stofindtagelse. I 2011 var der anbringelser i observationscelle. Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse eller selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængig af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold, tåregas og peberspray. Magtanvendelse i forbindelse med anbringelse i observations- og sikringscelle er ikke omfattet af opgørelsen. I 2011 blev magt anvendt i 315 tilfælde. Håndkraft blev anvendt i 274 tilfælde, mens stav blev taget i brug 4 gange. Der blev ikke anvendt tåregas eller skjold i 2011, men peberspray blev anvendt 37 gange. 34 Kriminalforsorgen Statistik 2011

35 Håndjern Håndjern benyttes hovedsagelig for at hindre undvigelser under transport. I 2011 blev der anvendt håndjern i tilfælde 80 % under transport. Overførsler Indsatte i fængsler og arresthuse kan af disciplinære grunde overføres til andre fængsler og arresthuse. I 2011 var der 677 overførsler. 153 var begrundet med handel og/eller besiddelse af euforiserende stoffer, mens 194 skete for at forebygge strafbart forhold, og 124 var for at forebygge undvigelse eller forsøg herpå. Urinprøvetest Der foretages jævnligt urinprøvekontrol af de indsatte som led i nul tolerance-politikken overfor misbrug af narkotika i fængsler og arresthuse. Kontrollen foretages både stikprøvevis og rutinemæssigt, f.eks. ved indsættelsen og ved konkret mistanke. I 2011 blev der taget urinprøvetest, hvoraf 8,8 % var positive for et eller flere narkotiske stoffer. 35 Kriminalforsorgen Statistik 2011

36 Tabel 5.1. Disciplinærstraffe. Antal og straffens art Ubetinget strafcelle Betinget strafcelle Bøde I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene k Tabel 5.2 Disciplinærstraffe. Begrundelser Ubetinget strafcelle Betinget strafcelle Bøde I alt % % % % Afvist at afgive urinprøve 3,4 23,4 5,9 7,8 Beskæftigelsesvægring 0,8 0,9 2,0 1,6 Indsmugling/besiddelse/indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer og våben m.v. 10,3 25,0 18,5 17,8 Undladt at følge personalets anvisninger 4,9 3,8 7,4 6,5 Undvigelse eller forsøg herpå 1,0 0,3 0,8 0,8 Uretmæssige dispositioner over effekter (genstande) og penge 46,8 26,2 37,3 37,6 Undvigelse/udeblivelse fra udgang 0,6 0,4 1,0 0,8 Andet misbrug af udgang 1,8 4,0 3,7 3,4 Øvrige overtrædelser af straffeloven 18,6 4,6 4,1 6,9 Overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder 11,8 11,4 19,3 16,8 Afvist at lade sig fotografere 0, ,0 I alt Kriminalforsorgen Statistik 2011

37 Tabel 5.3. Udelukkelse fra fællesskab. Antal og varighed Udelukkelsens varighed 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage dage Over 28 dage I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde. Tabel 5.4. Udelukkelse fra fællesskab. Begrundelser og varighed dage 4-7 dage Udelukkelsens varighed 8-14 dage dage Over 28 dage I alt % % % % % % For at forebygge undvigelse 6,9 3,6 3,5 4,3 8,1 4,7 For at forebygge voldsom adfærd 28,4 25,8 22,3 27,8 24,3 25,7 For at hindre strafbar virksomhed 25,9 37,1 34,8 33,3 18,9 32,2 Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt 31,9 31,7 36,5 33,3 48,6 34,2 Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger 0,9 0,9 2,1 0,6-1,2 Modsat sig sundhedsforanstaltninger 1, ,4 Nægtet at påtage sig beskæftigelse 4,3 0,9 0,7 0,6-1,6 I alt Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde. 37 Kriminalforsorgen Statistik 2011

38 Tabel 5.5. Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og arresthuse. Antal og varighed Udelukkelsens varighed 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage dage Over 28 dage I alt Lukkede fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Tabel 5.6. Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og arresthuse. Udelukkelsesgrad Med mulighed for samvær med medindsatte Udelukkelsesgrad Uden mulighed for samvær med medindsatte Lukkede fængsler Københavns Fængsler og arresthusene I alt Tabel 5.7. Anbringelse i sikringscelle. Antal og varighed Under 6 timer 6-12 timer timer 1-3 døgn 3 døgn og derover I alt - heraf fikseret Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene Kriminalforsorgen Statistik 2011

39 Tabel 5.8. Anbringelse i observationscelle. Antal og varighed Indtil 6 timer 6-12 timer timer 1-3 døgn 3 døgn og derover Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene I alt Tabel 5.9. Magtanvendelse. Antal og magtanvendelsens art Antal episoder *) Håndkraft Stav Tåregas Skjold Peberspray **) Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene *) Er der anvendt flere former for magt ved en episode, er hver enkelt form registreret som en magtanvendelse. Summen af magtanvendelser kan derfor være større end summen af episoder. Magtanvendelse i forbindelse med anbringelse i observations- og sikringscelle er ikke omfattet af opgørelsen. **) Peberspray startede som en forsøgsordning, som blev iværksat i oktober Magtmidlet blev indført permanent i alle institutioner fra 1. juni Kriminalforsorgen Statistik 2011

40 Tabel Magtanvendelse. Begrundelser % % % % % Afværge vold eller overvinde modstand Gennemtvinge påbudt foranstaltning Hindre selvmord eller selvbeskadigelse Hindre undvigelse eller standse undvegne Andet I alt (%) I alt (n) Tabel Anvendelse af håndjern. Begrundelser Afværge vold m.v. Hindre undvigelse Øvrige I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene Tabel Fængselsdømte i lukkede fængsler, åbne fængsler og arresthuse, der af disciplinære grunde overflyttes til andre fængsler og arresthuse. Antal samt begrundelser for overførslen Antal overførsler Undvigelse Handel/ besiddelse af euforiserende stoffer Udøvet overgreb på medindsatte eller personale Forebygge overgreb på medindsatte eller personale Forebygge strafbart forhold m.v. Beskytte pågældende mod overgreb Andet Note: En overførsel, der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af overførsler. 40 Kriminalforsorgen Statistik 2011

41 Tabel Fund af våben og mobiltelefoner. Antal fund. Fængsler og arresthuse Slagvåben Skydevåben Stikvåben Andre våben Mobil tlf. Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. I arresthusene indgår også arrestafdelingerne. Note: Med - ikke har haft rådighed menes, at genstanden blev fundet, før indsatte ville have haft mulighed for at råde over den. Tabel Fund af rusmidler. Antal tilfælde af fund. Fængsler og arresthuse Cannabis < 10 g Cannabis > 10 g Narko i øvrigt Alkohol Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Ikke haft rådighed Har haft rådighed I alt Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. I arresthusene indgår også arrestafdelingerne. Note: Med Ikke har haft rådighed menes, at genstanden blev fundet, før indsatte ville have haft mulighed for at råde over den. 41 Kriminalforsorgen Statistik 2011

42 Tabel Urinprøvetest. Antal og andel af positive prøver n Positive prøver % Lukkede fængsler ,7 Åbne fængsler ,9 Københavns Fængsler ,4 Arresthusene ,8 Pensioner , , , , , , ,6 Note: Opgørelsen omfatter ikke personer, der er testet positive alene for hash indenfor 8 uger efter indsættelsen. Tabel Vold og trusler om vold mod indsatte begået af indsatte Antal episoder hvor har været indsatte udsat for vold og trusler Truet Forsøgt afholdt fra at bevæge sig Skubbet eller puffet Slået, uden at det har efterladt synlige mærker Hændelser Slået, så der kom blå mærker Slået, så der kom sår eller kvæstelser Stukket, skudt el. angrebet m. våben Overfaldet på anden måde Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler, Ellebæk og arresthusene Note: En episode kan resultere i mere end én af ovenstående hændelser. Derfor er summen af hændelser større end antallet af episoder. 42 Kriminalforsorgen Statistik 2011

43 6. Undvigelse Lukkede fængsler og arresthuse I de lukkede fængsler, herunder lukkede afdelinger i åbne fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene, herunder arrestafdelingerne, opdeles undvigelserne i henholdsvis undvigelser over muren og undvigelser i øvrigt. Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale umiddelbart efter flugten. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat er undveget fra institutionens udeterræn eller under transport, hospitalsophold og lignende, hvor det er Kriminalforsorgen, der har haft ansvaret for den indsatte, og denne ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale umiddelbart efter flugten. I 2011 var der ingen undvigelser over muren fra de lukkede fængsler. Fra arresthusene og Københavns Fængsler undveg 3 indsatte over muren. Derudover var der 6 undvigelser i øvrigt, hvoraf 2 vedrørte indsatte fra lukkede fængsler og 4 vedrørte indsatte fra Københavns Fængsler og arresthusene. Åbne fængsler Undvigelser fra åbne fængsler opdeles i henholdsvis undvigelser fra fængslet og undvigelser i øvrigt. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat er undveget under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital og lignende, og hvor det er Kriminalforsorgen, der har haft ansvaret for den indsatte. I 2011 undveg i alt 94 indsatte fra de åbne fængsler. Heraf var 77 undvigelser fra fængslet og 17 var undvigelser i øvrigt. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Undvigelser fra Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere opgøres på samme vis som undvigelser fra de øvrige lukkede institutioner. I 2011 undveg 1 indsat over muren og der var ingen undvigelser i øvrigt. 43 Kriminalforsorgen Statistik 2011

44 Tabel 6.1. Undvigelser. Lukkede fængsler Undvigelser over muren Undvigelser i øvrigt Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Note: Lukkede afdelinger i åbne fængsler er medtaget under de lukkede fængsler. Tabel 6.2. Undvigelser. Arresthuse Undvigelser over muren Undvigelser i øvrigt Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Note: Arrestafdelingerne i de lukkede fængsler medtages under arresthusene. Tabel 6.3. Undvigelser. Åbne fængsler År Undvigelser fra fængslet Undvigelser i øvrigt Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. 44 Kriminalforsorgen Statistik 2011

45 Tabel 6.4. Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Undvigelser over muren Undvigelser i øvrigt År Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. 45 Kriminalforsorgen Statistik 2011

46 7. Afgang af indsatte Indsatte med en ubetinget fængselsstraf på tre måneder eller derover kan løslades i henhold til straffelovens 38, stk. 1, når 2/3 af straffen er udstået. Hvis særlige omstændigheder taler for det, eksempelvis ved alvorlig sygdom hos den indsatte, dennes ægtefælle eller børn, kan indsatte løslades på prøve i henhold til straffelovens 38, stk. 2, allerede når halvdelen af straffen er udstået. Løsladelse på halv tid kan ligeledes ske efter straffelovens 40a, kaldet noget for noget - ordningen. Der er to muligheder for en sådan tidlig løsladelse. For det første omfatter ordningen dømte, der gør en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet. En særlig indsats kan for eksempel bestå i, at den dømte deltager i behandling for alkohol- eller stofmisbrug eller uddanner sig under afsoningen. For det andet omfatter ordningen dømte, der har så gode og stabile personlige forhold, at det skønnes unødvendigt, at hele straffen afsones i et fængsel. I sidstnævnte tilfælde skal den dømte efter løsladelsen altid udføre ulønnet samfundstjeneste. En indsat kan ikke prøveløslades, hvis det findes utilrådeligt på grund af risiko for, at den dømte begår ny kriminalitet. Den dømte skal endvidere være sikret et passende sted at bo samt arbejde, uddannelse eller økonomisk støtte. Desuden skal den indsatte være villig til at overholde vilkårene for løsladelsen. Prøveløsladelse er altid betinget af, at der ikke begås ny kriminalitet i en prøvetid, der typisk er på to år. I 2011 blev i alt dømte med tidsbestemte straffe løsladt. Af dem blev løsladt efter at have udstået hele straffen enten fordi den idømte straf var under tre måneder (4.121), eller fordi prøveløsladelse blev anset for utilrådeligt, herunder ikke kunne ske, fordi de pågældende var idømt en kombinationsdom og derfor ikke kunne prøveløslades (981). De resterende løsladelser var prøveløsladelser, hvoraf fandt sted, efter at 2/3 af den idømte straf var udstået. 540 dømte blev prøveløsladt mellem 1/2 tid og 2/3 tid. Opfylder den dømte de tidsmæssige bestemmelser for løsladelse på prøve i henhold til straffelovens 38, stk. 1, skal det inden tidspunktet for 2/3 straffetid besluttes, om den dømte kan prøveløslades på 2/3 tid. I 2011 fik 27 % afslag på prøveløsladelse ved 2/3-straffetid. Livstidsdømte kan prøveløslades efter straffelovens 41, stk. 1, når mindst 12 år af straffen er udstået. Der var ingen livstidsdømte, som blev prøveløsladt i Personer, der er idømt forvaring, kan ikke prøveløslades, men prøveudskrives af retten. Der blev prøveudskrevet 2 forvaringsdømte i Benådning kan ske under ekstraordinære omstændigheder, som f.eks. livstruende sygdom. I 2011 blev 45 dømte benådet. Langt den overvejende del blev benådet, inden straffen kom til udståelse. Der blev i 2011 begået 5 selvmord i fængsler og arresthuse. Derudover var der 8 dødsfald blandt de indsatte. 46 Kriminalforsorgen Statistik 2011

47 Tabel 7.1 Løsladelser af fængselsdømte med tidsbestemte straffe, fordelt efter hvornår i afsoningsforløbet løsladelse skete Løsladt på prøve Mellem 1/2 tid og Mellem 2/3 tid og Løsladt ved endt straf Afslag 1/2 tid 2/3 tid 7/12 tid 10 2/3 tid endt straf Korttidsstraffede m.v. 11 I alt n % 3,0 1,2 2,3 30,1 3,0 48,8 11,6 100 Tabel 7.2. Prøveløsladelse af fængselsdømte. Løsladelseshjemmel 38, stk. 112) 38, stk. 213) 40a, stk. 1, nr. 114) 40a, stk. 1, nr. 215) 41, stk. 116) I alt Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Pensioner Kriminalforsorgen i Frihed (fodlænkeafsoning) Gruppen består udelukkende af udenlandske indsatte, der udvises med et tidsbegrænset indrejseforbud og som i øvrigt ville kunne løslades på prøve ved 2/3 tid. 11 I gruppen indgår dømte, der blev nægtet prøveløsladelse samt dømte, der opfylder de tidsmæssige bestemmelser for prøveløsladelse, men som Ikke kan prøveløslades iht. straffelovens 38, stk. 4 (dømte med kombinationsdomme) 12 38, stk. 1 er løsladelse mellem 2/3 tid og før endt straf , stk. 2 er løsladelse mellem 1/2 tid og 2/3 tid a, stk. 1, nr. 1 er løsladelse mellem 1/2 tid og 2/3 tid for indsatte, der har gjort en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet a, stk. 1, nr. 2 er løsladelse mellem 1/2 tid og 2/3 tid for indsatte med særligt gode personlige forhold , stk. 1 er prøveløsladelse af livstidsdømte. 47 Kriminalforsorgen Statistik 2011

48 Tabel 7.3 Afslag på prøveløsladelser ved 2/3- straffetid. Antal og andel Antal afslag jf. 38, stk. 1 Afslag i procent af alle 38,1 sager Afslag i procent af alle prøveløsl. til og med 2/3 straffetid *) Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler og arresthusene Pensioner Kriminalforsorgen i Frihed (Intensiv overvågning) Note: En del af de indsatte, der får afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, bliver senere prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3 og endt straf. *) I beregningen indgår indsatte der er løsladt efter 38,2, 40a samt indsatte der er løsladt ved 2/3 tid jf. 38,1 Tabel 7.4. Prøveudskrivning fra forvaring I alt Tabel 7.5. Benådninger I alt Kriminalforsorgen Statistik 2011

49 Tabel 7.6. Dødsfald blandt indsatte i fængsler og arresthuse Død indtrådt under ophold i Kriminalforsorgens varetægt Dødsfald (ekskl. selvmord) Selvmord Foreløbig opgørelse. 49 Kriminalforsorgen Statistik 2011

50 8. Domstolsprøvelse Straffuldbyrdelsesloven giver de indsatte adgang til at få prøvet visse endelige administrative afgørelser ved domstolene. I 2011 var der 56 anmodninger fra indsatte om at få indbragt Kriminalforsorgens administrative afgørelser for domstolene. Der blev sluttet 51 sager. Kriminalforsorgens afgørelser blev stadfæstet i 36 sager, mens byretten i 4 sager ændrede Kriminalforsorgens afgørelse. I 11 sager blev sagen opgivet af den indsatte, før byretten nåede at afgøre sagen. Kriminalforsorgen kærede 3 sager, hvor byretten havde ændret Kriminalforsorgens afgørelse, til landsretten. I 1 sag stadfæstede landsretten byrettens kendelse og hermed blev Kriminalforsorgens afgørelse ændret. I alt blev 13 af byrettens afgørelser kæret til landsretten, heraf de 10 af den indsatte. Landsretten stadfæstede i 11 sager byrettens afgørelse, og 2 afgørelse blev ændret. Samlet set blev 2 af Kriminalforsorgens afgørelser endelig ændret af retten i Kriminalforsorgen Statistik 2011

51 Tabel 8.1. Administrative afgørelser, der er indbragt til prøvelse for retten af den dømte. Afgørelsens art Indkomne sager Sluttede sager Straffetidsberegning - - Tilbageholdelse af brev - - Disciplinærstraf, strafcelle 2 1 Konfiskation af genstande/penge 1 1 Modregning af erstatningsbeløb 1 1 Prøveløsladelse Genindsættelse 5 4 Genindsættelse af betinget benådede - - Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle Note: Grunden til, at antallet af afgjorte sager ikke svarer til antallet af indkomne sager, er, at afgørelsen ikke nødvendigvis finder sted i det indkomne år. Nogle af de afgjorte sager kan også være rejst året før. 51 Kriminalforsorgen Statistik 2011

52 Tabel 8.2. Domstolsafgørelser. Afgørelsens art Stadfæstet Ændret Ophævet Opgivet Afvist Straffetidsberegning Tilbageholdelse af brev Disciplinærstraf, strafcelle Konfiskation af genstande/penge Modregning af erstatningsbeløb Prøveløsladelse Genindsættelse Genindsættelse af betinget benådede Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle Kriminalforsorgen kærede de 2 sager til landsretten, der stadfæstede byrettens afgørelser i begge sager og dermed blev Kriminalforsorgens afgørelse ændret. 19 Kriminalforsorgen kærede alle 3 sager til landsretten, der stadfæstede Kriminalforsorgens afgørelse i 2 sager. I 1 sag blev byrettens kendelse stadfæstet og hermed direktoratets afgørelse ændret. 20 Kriminalforsorgen kærede begge sager til landsretten, der stadfæstede Kriminalforsorgens afgørelse i én sag, mens den anden sag fortsat er under behandling ved landsretten. 21 Kriminalforsorgen kærede den ene sag til landsretten, der imidlertid stadfæstede byrettens kendelse. 22 Kriminalforsorgen kærede denne sag til landsretten, der stadfæstede Kriminalforsorgens afgørelse. 23 Kriminalforsorgen kærede 2 af disse sager til landsretten, som i den ene sag ændrede byrettens afgørelse, mens den anden afgørelse blev stadfæstet. Begge sager blev kæret til Højesteret af den dømte, henholdsvis Kriminalforsorgen. Højesteret stadfæstede i 2006 begge afgørelser fra landsretten. 24 Kriminalforsorgen kærede begge sager til landsretten, der stadfæstede Kriminalforsorgens afgørelser. 52 Kriminalforsorgen Statistik 2011

53 9. Recidiv Kriminalforsorgens recidivstatistik for 2011 indeholder statistiske oplysninger om tilbagefald til ny kriminalitet for fængselsdømte og forvaringsdømte, der blev løsladt i Endvidere indeholder statistikken oplysninger om tilbagefald til ny kriminalitet for betinget dømte med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, samfundstjenestedømte samt behandlingsdømte med tilsynsvilkår, der tilgik Kriminalforsorgen i Den samlede recidivstatistik findes på Kriminalforsorgens hjemmeside Recidivkriterium Recidiv defineres som tilbagefald til ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjenestedom. Den nye dom defineres som den første dom i observationsperioden efter løsladelse fra fængsel eller påbegyndelse af en tilsynsforanstaltning, dvs. datoen for modtagelse af dommen i Kriminalforsorgen. Observationsperioden er to år. Statistikkens begrænsninger Recidivstatistikken er ikke et effektmål, men fungerer alene som et mål for, hvor mange personer der recidiverer til en bestemt sanktions- og kriminalitetstype. For at anvende recidiv som effektmål kræves en langt mere stringent videnskabelig tilgang, med inddragelse og tolkning af oplysninger om de indsattes socioøkonomiske og sociale baggrund, afsoningsforløbet i de enkelte institutioner og diverse kriminogene faktorer. Recidivstatistik kan i et vist omfang belyse recidivisternes kriminelle belastning, køn og alder og recidivkriminalitetens art og alvorlighed. Den statistiske fremstilling er dog deskriptiv i udgangspunktet. Det er derfor vigtigt at understrege, at recidivstatistikken ikke kan sige noget væsentligt om indsatsen, der ligger forud for recidivet, altså straffuldbyrdelsesforløbet og dets effekt på recidivet. Resultater Inden for observationsperioden på to år modtog 27,6 % af grundpopulationen fra 2009 en ny dom, der medførte, at de på ny blev indsat til afsoning eller blev tilsynsklienter i Kriminalforsorgen. Størst var recidivet i gruppen af fængselsdømte, der var løsladt efter at have afsonet deres straf i fængsel (36,8 %), og lavest var recidivet for gruppen psykisk syge, der har fået en behandlingsdom med tilsyn (10,3 %). Næsthøjest var recidivet for gruppen af betinget dømte med vilkår om tilsyn (28,6 %), mens det for fængselsdømte, der afsonede hjemme i fodlænke, var 18,7 %. Gruppen betinget dømte med vilkår om tilsyn og behandling havde et recidiv på 15,6 %. Denne gruppe består altovervejende af personer, der er dømt for overtrædelse af færdselsloven, og som har et behandlingsbehov for deres alkoholmisbrug. Endelig kan det konstateres, at gruppen af samfundstjenestedømte havde det næstlaveste recidiv (19,7 %). Knap halvdelen af de samfundstjenestedømte var dømt for overtrædelse af færdselsloven. Når recidivet for dømte, der har afsonet i fængsel, har været stigende de sidste par år, er hovedforklaringen, at stadig flere fængselsdømte afsoner i hjemmet med elektronisk fodlænke. Dømte, der findes egnede til fodlænke, har lavere risiko for at recidivere. Det efterlader en gruppe af hårdere belastede i fængslerne med højere risiko for tilbagefald. Målgruppen for fodlænke er blevet udvidet flere gange, hvilket afspejler sig i ændringerne i recidivet for denne gruppe samt for gruppen af fængselsdømte, der har afsonet i fængsel. 53 Kriminalforsorgen Statistik 2011

54 Tabel 9.1. Recidivprocent fordelt på retlig status. Fordelt på køn og alder. Løsladte/tilsynsdømte i 2009 Køn Alder I alt K M Under Over 60 % % % % % % % % % % % Fængselsdømte, afsonet i fængsel, herunder 78 anbragte 36,8 19,3 37,8 33,3 41,9 40,1 41,1 39,1 30,2 22,8 15,1 Fængselsdømte, afsonet hjemme i fodlænke 18,7 6,0 19,5 45,5 19,1 18,2 15,8 21,0 20,1 11,2 17,8 Betinget dømte med vilkår om tilsyn 28,6 17,9 30,8 35,7 34,7 26,4 35,3 27,7 16,1 10,8 21,1 Betinget dømte med vilkår om tilsyn og behandling 15,6 5,0 17,6-22,2 37,0 32,5 18,2 14,1 9,5 5,9 Samfundstjenestedømte 19,7 8,4 21,0 29,0 24,3 25,1 17,4 18,8 15,7 12,0 7,9 Behandlingsdømte i.h.t. strfl ,3 2,7 11,8-18,4 13,1 13,1 10,2 6,3 5,8 8,0 I alt 27,6 12,5 29,1 31,6 32,4 31,3 31,4 29,4 22,0 15,3 11,4 Tabel 9.2. Grundpopulation fordelt på retlig gruppe, alder og køn. Løsladte/tilsynsdømte i 2009 Køn Alder I alt K M Under Over 60 n % % % % % % % % % % Fængselsdømte, afsonet i fængsel, herunder 78 anbragte ,2 94,8 0,8 11,1 20,3 15,4 26,2 18,5 6,2 1,6 Fængselsdømte, afsonet hjemme i fodlænke ,6 94,4 0,7 11,5 20,8 12,6 24,3 19,4 7,7 3,0 Betinget dømte med vilkår om tilsyn ,5 82,5 5,8 32,4 17,4 9,2 16,4 13,2 4,4 1,1 Betinget dømte med vilkår om tilsyn og behandling ,2 83,8-1,5 4,4 6,5 21,4 35,7 22,2 8,3 Samfundstjenestedømte ,3 89,7 4,4 16,7 18,8 10,8 20,5 17,6 7,5 3,8 Behandlingsdømte strfl ,5 83,5 1,0 7,3 16,0 14,8 28,0 21,3 7,8 3,7 I alt ,9 91,1 2,3 14,4 18,8 12,8 23,3 18,6 7,2 2,6 54 Kriminalforsorgen Statistik 2011

55 Tabel 9.3. Recidivprocent fordelt på retlig status % % % % Fængselsdømte, afsonet i fængsel, herunder 78 anbragte 31,4 32,2 33,7 36,8 Fængselsdømte, afsonet hjemme i fodlænke 22, ,2 18,7 Betinget dømte med vilkår om tilsyn 25,4 25,8 26,2 28,6 Betinget dømte med vilkår om tilsyn og behandling 18,1 17,5 16,3 15,6 Samfundstjenestedømte 18,7 17,6 17,9 19,7 Behandlingsdømte straffelovens ,4 7,4 8,9 10,3 I alt 25,9 25,5 25,8 27,6 55 Kriminalforsorgen Statistik 2011

56 10. Personalet i Kriminalforsorgen Opsynspersonalet og værkmestrene bliver uddannet på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, KUC. Opsynspersonalets uddannelse er tre-årig, mens værkmestrene, der ved ansættelse i Kriminalforsorgen typisk har en håndværksfaglig baggrund, gennemgår en to-årig uddannelse. Uddannelserne er en blanding af praktisk oplæring på tjenestestederne og teoretisk uddannelse. I 2011 var der ansat, hvad der svarer til fuldtidsstillinger. Den største personalegruppe er opsynspersonalet, der udgør 56 % af alle ansatte. Opsynspersonale og værkmestre har den daglige kontakt med de indsatte i fængsler og arresthuse. Tilsammen udgør disse to personalegrupper 64 % af alle ansatte i Forsorgspersonalet, der primært varetager opgaver vedrørende klienter i Kriminalforsorgen i Frihed, KIF, udgør 11 % af de ansatte, mens undervisnings- og sundhedspersonale tilsammen udgør 6 %. Personale ansat til ledelse og administration udgør 16 %. Personaletætheden (antal ansatte pr. indsat/klient) er omkring én til én i fængsler og pensioner. I Københavns Fængsler er personaletætheden større, hvilket blandt andet skyldes, at Københavns Fængsler har landsdækkende funktioner, fx hospital og fremstilling i retten. I arresthusene er personaletætheden noget mindre end i fængslerne, mens der i Kriminalforsorgen i Frihed er én ansat pr 20 klienter. I 2011 var det gennemsnitlige sygefravær 18,4 dage pr. ansat. Antallet af medarbejdere, der har været udsat for tilfælde af vold og trusler i Kriminalforsorgen, er i 2011 faldet med 33 % i forhold til I 2011 var der indberettet 327 tilfælde af vold og trusler mod personalet mod 487 i Faldet i antallet af indberettede tilfælde af vold og trusler har været særlig stort i Københavns Fængsler, hvor der blev indberettet 96 færre episoder i 2011 set i forhold til % af alle episoder involverer alene trusler, 33 % både vold og trusler og 4 % alene vold, mens 1 % af episoderne involverer hærværk. 56 Kriminalforsorgen Statistik 2011

57 Tabel Fuldtidsmedarbejdere fordelt på personalegrupper Ledelse og administration Opsynspersonale Værkmestre Sundhed Forsorg Undervisning Andet I alt Heraf pct. kvinder 40,0 40,0 41,0 41,4 41,8 42,6 43,6 44,2 44,4 45,0 Note: Deltidsmedarbejdere er omregnet til fuldtidsmedarbejdere. Tabel Fuldtidsmedarbejdere fordelt på institutionstyper Direktoratet, KUC mv Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler Arresthuse Pensioner KIF I alt Note: Der medregnes ikke personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, såsom timelærere, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister. Tabel Antal ansatte pr. klient Fængsler 1,1 1,1 1,0 1,1 Arresthuse 0,7 0,6 0,6 0,6 Københavns Fængsler 1,3 1,3 1,2 1,2 Pensioner 1,0 1,0 1,0 0,9 Kriminalforsorgen i Frihed 0,05 0,05 0,05 0,05 25 Omfatter tillige Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), hundeførere og rejseholdet. 57 Kriminalforsorgen Statistik 2011

58 Tabel Sygedage pr. fuldtidsmedarbejder, fordelt på personalegrupper Ledelse og administration 10,7 12,3 10,3 11,5 12,0 13,5 11,3 10,3 12,7 13,3 Opsynspersonale 23,2 24,3 20,7 21,1 20,9 22,1 22,5 19,0 19,1 20,5 Værkmestre 18,5 19,2 15,1 18,1 22,4 20,4 16,7 16,1 18,8 19,2 Sundhed 6,7 10,2 10,6 9,3 8,3 7,4 11,1 7,9 12,1 9,6 Forsorg 17,5 19,1 14,7 15,7 17,4 16,9 16,5 16,5 15,7 18,1 Undervisning 6,3 11,8 11,8 15,0 14,9 21,4 15,3 15,7 15,8 15,8 Andet 10,5 8,1 10,1 11,7 14,0 17,2 16,7 12,6 12,1 14,1 I alt 19,1 20,4 17,3 18,2 18,7 19,6 18,9 16,5 17,3 18,4 Note: Der opgøres alene sygefravær vedrørende almindelig sygdom og arbejdsskader. Der medregnes ikke Barns 1. sygedag, Graviditetsbetinget sygdom, Omsorgsdage samt Barsels- og adoptionsorlov. Note: Der medregnes ikke personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, som f.eks. timelærere, arresthuslæger, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og organister. Tabel Registrerede tilfælde af vold, trusler mm. mod ansatte, fordelt på institutionstyper Antal personer Vold Trusler Vold og trusler Hærværk/ andet Politianmeldt Anmeldt som arbejdsskade Direktoratet, KUC m.v Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns Fængsler Arresthuse Pensioner KIF Note: Forsøg på vold betragtes som vold. 26 Omfatter tillige Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, hundeførere og rejseholdet. 58 Kriminalforsorgen Statistik 2011

59 11. Kriminalforsorgen i Grønland Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder fra det danske. Blandt andet omtales straf ikke i den grønlandske kriminallov, ligesom den ikke indeholder strafferammer. I stedet omhandler den grønlandske kriminallov en række foranstaltninger, hvor retten kan vælge den foranstaltning, der er bedst egnet til at få den kriminelle til at afholde sig fra at begå ny kriminalitet. De foranstaltninger, retten kan anvende, er bøde, betinget dom uden straffastsættelse, dom til samfundstjeneste (fra den 1. januar 2010), dom til forsorg og i forbindelse hermed pålæg om blandt andet behandling, anbringelse i pension eller i egnet hjem, anbringelse i anstalt i Grønland, anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark og særlige foranstaltninger for unge kriminelle og psykisk syge kriminelle. Domme til anbringelse fuldbyrdes i de åbne anstalter i Grønland og ved udstationering til Kriminalforsorgens pension i Sisimiut. Tilbageholdte (svarende til danske varetægtsfængslede) placeres normalt i de åbne anstalter. Retten kan afsige dom til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt i Danmark, hvis det må antages, at den dømte frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og anbringelse på ubestemt tid findes påkrævet for at forebygge denne fare. Anbringelsen sker i så fald i Anstalten ved Herstedvester, hvor der er en særlig afdeling for grønlandske indsatte. I Grønland var der i 2011 fem åbne anstalter med i alt 138 pladser. Der blev åbnet yderligere 15 pladser i Tasiilaq d. 1. december Derudover er der en pension i Sisimiut med 9 pladser. Kriminalforsorgen i Frihed har hovedkontor i Nuuk, og der er afdelinger/lokalkontorer i alle fire kommuner. 59 Kriminalforsorgen Statistik 2011

60 Tabel Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov Psykiatrisk hospital eller anden institution i Danmark Anstalten ved Herstedvester Anstalter i Grønland Pensionen i Grønland Privat anbragte m.v. i Grønland Tilsyn med pålæg/vilkår Samfundstjeneste I alt Note: Afsonere anbragt i politiets detentionsceller er ikke omfattet. Note: Der er foretaget enkelte korrektioner for så vidt angår årene Tabel Kapacitet i grønlandske anstalter og pension. Ultimo Nuuk Aasiaat Qaqortoq Ilulissat Sisimiut Tassilaq Midlertidig anstalt i Kangerlussuaq Anstalter i alt Sisimiut Pensioner i alt I alt Tabel Belæg i grønlandske anstalter på en bestemt dag Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Inkl. tilbageholdte. 28 Åbnede som anstalt d. 1. december Kriminalforsorgen Statistik 2011

61 Tabel Belæg i pensionen i Sisimiut på en bestemt dag Dømte til anbringelse Udstationeret, prøveløsladt m.v. Andet I alt Tabel Anbragte i detention i Grønland på en bestemt dag Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Note: Personer, der er anbragt i detention på grund af beruselse, er ikke medtaget i opgørelsen. Tabel Antal tilsynsklienter i Grønland på en bestemt dag I alt - heraf prøveløsladte - heraf med vilkår om psykiatrisk behandling Heraf 8 personer idømt dom til samfundstjeneste 61 Kriminalforsorgen Statistik 2011

62 Tabel Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester på en bestemt dag Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Kriminalforsorgen Statistik 2011

63 12. Kriminalforsorgen på Færøerne Færøerne har i et vist omfang samme straffe- og retsplejelovgivning som i Danmark. Straffuldbyrdelsesloven er ikke sat i kraft på Færøerne, hvilket betyder, at de indsatte afsoner efter de regler, der gjaldt for afsoning i Danmark før straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden i Den færøske færdselslov blev den 1. januar 2010 ændret, således at dømte for overtrædelse af færdselslovens 53 om spirituskørsel bliver idømt en betinget dom, samfundstjeneste eller et års kontrolleret struktureret alkoholbehandling under tilsyn af Kriminalforsorgen. Promillegrænsen på Færøerne er 0,2 sammenlignet med 0,5 i Danmark. Det har betydet, at antallet af samfundstjenestedømte, er væsentligt forhøjet. Det har ikke været vanskeligt at finde egnede samfundstjenestesteder. Kriminalforsorgens afdeling i Tórshavn har samme type arbejdsopgaver som afdelingerne i det øvrige Danmark. Afdelingen har et meget tæt samarbejde med Arresthuset i Tórshavn (pr. 1. februar 2011 placeret i Mørkedal), hvor der foruden varetægtsarrestanter sidder afsonere, som er idømt fængsel i 1 år og 6 måneder eller derunder. Personer med længere domme afsoner som udgangspunkt deres dom i et dansk fængsel. I 2011 sad der i gennemsnit 8 indsatte i arresthuset. Den gennemsnitlige kapacitet i arresthuset var på 11,7 pladser, så den gennemsnitlige udnyttelsesprocent var 70,9 %. Der var gennemsnitligt 48 tilsynssager i Herudover varetager afdelingen tilsyn med et mindre antal klienter, der er i frivilligt tilsyn. 63 Kriminalforsorgen Statistik 2011

64 Tabel Gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent i Arresthuset Kapacitet Belæg Udnyttelsesprocent ,7 8,3 70, ,0 9,5 67, ,0 10,8 76, ,0 12,2 87, ,0 10,9 77, ,0 11,8 84, ,6 9,5 69,9 Note: Kapaciteten ultimo 2011 er 13 pladser. Tabel Gennemsnitligt antal tilsynssager. Afdelingen på Færøerne. Retlig status Retlig status Retsplejelovens 723-0, ,3 - Betinget dom, færdselsloves ,2 5,2 Betinget dom, andre 10,6 9,0 9,8 14,7 13,6 10,5 9,0 Samfundstjeneste, færdselslovens 53 0, ,8 8,9 Samfundstjeneste, færdselsloven i øvrigt 1,3 0,3 0, Samfundstjeneste, andre - 0,4 1,1 1,7 0,3 0,8 6,7 Alkoholistbehandling 9,7 5,6 11,5 11,9 4,3 2,5 - Prøveløsladte 3,1 3,1 7,9 8,3 6,8 5,8 11,2 Straffelovens 68 og 69 7,4 6,4 5,5 6,7 7,1 6,1 6,2 I alt 32,9 25,6 36,0 43,3 32,1 36,0 47,2 64 Kriminalforsorgen Statistik 2011

65 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon www. Kriminalforsorgen.dk Statistik 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen ISSN København Juli Kriminalforsorgen Statistik 2011