BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
|
|
- Erik Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/ ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets nye landsdækkende undersøgelse blandt 1.5 elever fra 8. klasse viser, at de fleste danske unge trives både psykisk og fysisk. Men unge fra økonomisk trængte familier oplever oftere end andre unge at have hovedpine og at være kede af det, nervøse, irritable eller i dårligt humør. Undersøgelsen viser markante forskelle mellem unge fra økonomisk trængte familier og unge fra familier med en bedre økonomi. Fx angiver mere end hver tredje ung fra en økonomisk trængt familie at at de er i dårligt humør eller irritable hver dag eller mere end en gang om ugen. Også livstilfredsheden er lavere blandt unge, der kommer fra familier med en dårlig økonomi. Blot 15 pct. af unge fra økonomisk trængte familier oplever høj livstilfredshed, mens det samme gør sig gældende for 29 pct. af unge fra den økonomiske middelklasse og for 35 pct. af unge fra økonomisk velstillede familier. Vores undersøgelse viser tydeligt, at børn fra familier med en stram økonomi scorer markant lavere på alle trivselsparametre. Derfor er det et stort ansvar, et flertal i Folketinget tager på sig, når kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen bliver barsk virkelighed for børnefamilierne. Jeg håber, man er klar til at tage fat på diskussionen om, hvordan vi redder børnene ud af den situation, der tegner sig for dem, siger Børnerådets formand Per Larsen. Der er også en sammenhæng mellem familiens økonomi og kvaliteten af de unges sociale liv og familieliv. Unge, der lever i familier med færre penge end andre familier, føler sig mere ensomme og mindre populære, og de går sjældnere til fritidsaktiviteter end andre unge. Hver tiende ung fra en økonomisk trængt familie fornemmer desuden, at stemningen i hjemmet er dårlig eller endda rigtig dårlig på en helt almindelig dag. Det bekymrer Per Larsen: Efter fattigdomsgrænsen blev fjernet, er der en alt for stor gruppe af børn, der er blevet usynlige i den offentlige debat. Men i vores undersøgelse træder de meget klart frem som en gruppe, der har brug for opmærksomhed. FN s Børnekonvention forpligter faktisk Danmark til at sikre alle børn en levestandard, der understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling. Det håber jeg, at regeringen tager til efterretning. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER Unge fra økonomisk trængte familier trives dårligere både fysisk og psykisk end andre unge. Den generelle livstilfredshed er lavere blandt unge fra økonomisk trængte familier end blandt andre unge. Unge fra økonomisk trængte familier går sjældnere til fritidsaktiviteter end andre unge. Ensomhed er mere udbredt blandt unge fra økonomisk trængte familier end blandt andre unge. De føler sig også mindre populære blandt jævnaldrende end andre unge. Stemningen i hjemmet opleves oftere som dårlig af unge fra økonomisk trængte familier end af andre unge. Flere unge fra økonomisk trængte familier har oplevet, at stemningen derhjemme var dårlig, fordi de voksne talte om penge.
2 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER ANALYSENOTAT UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER Selv om voksne typisk forsøger at skærme hjemmets børn fra familiens økonomiske vanskeligheder, har en tidligere undersøgelse fra Børnerådet vist, at børn alligevel er gode til at afkode virkeligheden (Børnerådet, 21). I Børnerådets nye undersøgelse angiver 17 pct. af de unge, at deres familie har lidt færre eller meget færre penge end en typisk familie i Danmark. Dén vurdering ligger på linje med de 15 pct. af de danske familier, der i De sociale klasser i Danmark 212 betegnes som underklassen (Sabiers & Larsen, 214). De 17. pct. unge, der vurderer, at deres familie har færre penge end en typisk dansk familie, omtaler vi i analysenotatet som økonomisk trængte, mens unge, der vurderer, at deres familie har samme mængde penge som en typisk familie i Danmark betegnes som den økonomiske middelklasse. Unge, der mener, at deres familie har en del flere eller mange flere penge end en typisk dansk familie, omtaler vi som økonomisk velstillede. FIGUR 1: DE UNGES VURDERING AF FAMILIENS ØKONOMI Familier med mange flere/en del flere penge end en typisk familie i Danmark Familier med samme mængde penge som en typisk familie i Danmark Familier med lidt færre/meget færre penge end en typisk familie i Danmark 17% 53% 3% Spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? Ved ikke -svar (4 pct.) er udeladt. Man føler sig lidt ensom, fordi man ved, de andre laver noget sammen, som man ikke kan være med til. Så kan man sidde og tænke: Øv, det var ærgerligt, for jeg ville godt have været med. LEA Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel samt en række kvalitative uddybende gruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 215, og 97 pct. af de unge, der deltog, var mellem 14 og 15 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagest i Børneindblikket. Undersøgelsen er finansieret af
3 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER FAMILIELIV OG ETNICITET Økonomisk trængte unge lever oftere i brudte familier: Hele 27 pct. af unge fra brudte familier vurderer, at deres familie har færre penge end en typisk familie i Danmark. Tilsvarende vurderer 12 pct. unge fra kernefamilier, at deres familie har færre penge. I den anden ende af skalaen ser vi, at unge fra brudte familier sjældnere vurderer, at deres familie har flere penge end en typisk familie i Danmark. FIGUR 2: UNGE FRA BRUDTE FAMILIER VURDERER OFTERE, AT DERES FAMILIE HAR FÆRRE PENGE END EN TYPISK FAMILIE I DANMARK Kernefamilie 34% 22% Økonomisk velstillet famlie Brudt familie 54% 51% Økonomisk middelklasse-famlie 12% 27% Økonomisk trængt familie Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Hvilke voksne bor du sammen med? Ved ikke-kategorien er udeladt ved første spørgsmål. Respondenten har haft ti familietyper samt en andet -kategori at vælge imellem. Også i forhold til etnicitet ser vi en forskel, når det gælder de unges vurderinger af familiens økonomi. 29 pct. af unge med en anden etnisk baggrund end dansk vurderer, at deres familie har færre penge end en typisk familie i Danmark. Det samme gør sig gældende for 16 pct. af unge med en etnisk dansk baggrund. Tilsvarende viser analysen, at færre unge med en anden etnisk baggrund end dansk vurderer, at deres familie har flere penge end en typisk dansk familie. FIGUR 3: UNGE MED EN ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK VURDERER OFTERE, AT DERES FAMILIE HAR FÆRRE PENGE END EN TYPISK FAMILIE I DANMARK Etnisk dansk 31% 24% Økonomisk velstillet famlie Anden etnisk baggrund end dansk 53% 47% Økonomisk middelklasse-famlie 16% 29% Økonomisk trængt familie Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Hvilket sprog taler I mest hjemme hos dig? Ved ikke -svar er udeladt fra første spørgsmål. At unge fra brudte familier og med anden etnisk baggrund end dansk oftere lever i økonomisk trængte familier stemmer overens med det billede, der er tegnet i fx Børnefattigdom i Danmark (Deding & Gerstoft, 29).
4 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER DÅRLIGERE TRIVSEL OG LAVERE LIVSTILFREDSHED En undersøgelse fra UNICEF har vist, at trivsel og økonomi hænger sammen (UNICEF, 213). Børnerådets Børne- og Ungepanel bekræfter og nuancerer denne viden, idet vores analyse viser, at unge fra økonomisk trængte familier trives dårligere både fysisk og psykisk end andre unge gør. 28 pct. af de unge, som bor i økonomisk trængte familier, oplever hovedpine næsten hver dag eller mere end en gang om ugen. For unge fra den økonomiske middelklasse og fra økonomisk velstillede familier ser det bedre ud, idet de tilsvarende procentandele for dem er 15 og 2. Lea, der går i 8. klasse, forklarer sammenhængen mellem familiens haltende økonomi og hyppig hovedpine således: Man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet. Man ligger og tænker på det, når man skal sove. FIGUR 4: MERE END HVER FJERDE UNG FRA EN ØKONOMISK TRÆNGT FAMILIE HAR HOVEDPINE FLERE GANGE OM UGEN % Økonomisk velstillet famlie 15% Økonomisk middelklasse-famlie 28% Økonomisk trængt familie Antal svar: Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Tænk på de sidste seks måneder. Hvor ofte har du haft hovedpine? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt. Ved andet spørgsmål er svarkategorierne Næsten hver dag og Mere end en gang om ugen slået sammen. Tallene summer ikke til 1, fordi svarkategorierne Næsten hver uge, Næsten hver måned og Sjældent eller aldrig ikke er vist. Sammenhængen mellem familiens økonomi og den unges trivsel findes også, når det gælder det psykiske velbefindende. Således har hver fjerde ung fra en økonomisk trængt familie været ked af det eller nervøs, mens 36 pct. har været irritable eller i dårligt humør flere gange om ugen. Man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet. Man ligger og tænker på det, når man skal sove. LEA
5 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER FIGUR 5: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE PSYKISK 4 Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie % 25% 25% 14% 18% 16% Har været ked af det flere gange om ugen Har været nervøs flere gange om ugen 23% 24% 36% Har været irritabel eller i dårligt humør flere gange om ugen Antal svar: Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Tænk på de sidste seks måneder. Hvor ofte har du været ked af det/hvor ofte har du været nervøs/hvor ofte har du været irritabel eller i dårligt humør? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt. Ved andet spørgsmål er svarkategorierne Næsten hver dag og Mere end en gang om ugen slået sammen. Foruden at trives dårligere har unge fra økonomisk trængte familier også en generelt dårligere livstilfredshed end andre unge. Blot 4 pct. af denne gruppe af unge vurderer, på en skala fra -1, at de har det bedst mulige liv. Det samme gør sig gældende for 1 pct. af de unge fra den økonomiske middelklasse og for 16 pct. af unge fra økonomisk velstillede familier. FIGUR 6: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER HAR LAVERE LIVSTILFREDSHED END ANDRE UNGE 3% 25% 2% Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie 23% 28% 29% 15% 1% 1% 5% 4% % Det værst mulige liv Det bedst mulige liv Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Her er en skala. 1 betyder Det bedst mulige liv for dig, og betyder Det værst mulige liv for dig. Hvor synes du selv, du er for tiden? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt. 16%
6 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER På denne type skala kan værdierne -5 betegnes som lav livstilfredshed, 6-8 som moderat livstilfredshed og 9-1 som høj livstilfredshed (Jakobsen m.fl., 215). Kun 15 pct. af unge fra økonomisk trængte familier oplever høj livstilfredshed, mens det samme gør sig gældende for henholdsvis 29 og 35 pct. af unge fra den økonomiske middelklasse og unge fra økonomisk velstillede familier. Samtidig viser analysen, at 38 pct. af unge fra økonomisk trængte familier giver udtryk for en lav livstilfredshed. Tilsvarende vurderer 26 pct. fra den økonomiske middelklasse og hver tiende ung fra en økonomisk velstillet familie det samme. ET RINGERE SOCIALT LIV FOR UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER Et aktivt fritidsliv er en vigtig del af børn og unges udvikling og trivsel (Børnerådet, 214), men 32 pct. af unge fra økonomisk trængte familier går ikke til fritidsaktiviteter. Det er henholdsvis 1 og 16 procentpoint flere end unge fra den økonomiske middelklasse og unge fra økonomisk velstillede familier. I tråd med dette viser analysen også, at blot 48 pct. af de unge fra økonomisk trængte familier går til fritidsaktiviteter flere gange om ugen. De tilsvarende procentandele for unge fra den økonomiske middelklasse og unge fra økonomisk velstillede familier er 61 og 69. Tidligere undersøgelser har vist, at børn og unges fritidsaktiviteter er noget af det, der spares væk, når familiens økonomi halter (se fx Hansen & Hussain, 29). Samtidig ved vi, at forældre ofte forsøger at prioritere børnenes sociale liv trods økonomiske vanskeligheder (Müller m.fl., 21). Når økonomisk trængte unge fra Børne- og Ungepanelet angiver ikke at gå til fritidsaktiviteter, kan det altså skyldes, at deres familie står i en særlig svær økonomisk situation. Vi ved imidlertid også, at unge i denne aldersgruppe ofte begynder at prioritere andre ting i deres liv. Der kan altså også være tale om et aktivt og bevidst fravalg fra de unges side. Alligevel vurderer vi, at disse forhold ikke kan forklare forskellen mellem de tre økonomiske familietyper. FIGUR 7: NÆSTEN HVER TREDJE UNG FRA EN ØKONOMISK TRÆNGT FAMILIE GÅR IKKE TIL FRITIDSAKTIVITETER Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie % 61% 48% Dyrker fritidsaktiviteter flere gange om ugen 12% 15% 17% 3% 2% 3% Dyrker fritidsaktiviteter én gang om ugen Dyrker fritidsaktiviteter mindre end én gang om ugen 16% 22% 32% Dyrker ikke fritidsaktiviteter Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Dyrker du nogen fritidsaktiviteter (fx håndbold, spejder eller løb)? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt.
7 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER ENSOMHED ER UDBREDT Hele 39 pct. af de unge fra økonomisk trængte familier føler sig altid eller af og til ensomme, mens kun lidt mere end hver fjerde angiver, at de aldrig føler sig ensomme. Lea, Jakob og Frederikke er enige om, at det kan være pinligt at komme fra en familie med færre penge end andre familier. Lea fortæller: Hvis alle selv kunne vælge, så ville de jo gerne være ligesom alle andre, så det er det der med, at man stikker lidt ud. Man er lidt anderledes, hvis de andre har familier med mange penge så kan man godt blive lidt flov. Selv om de unge fra økonomisk trængte familier er overrepræsenterede i forhold til at føle sig ensomme, viser analysen imidlertid også, at ensomhed er et forholdsvis udbredt problem blandt de unge. Næsten hver fjerde ung fra den økonomiske middelklasse og lidt mere end hver femte ung fra de økonomisk velstillede familier angiver, at de altid eller af og til føler sig ensomme. Man er lidt anderledes, hvis de andre har familier med mange penge så kan man godt blive lidt flov. LEA FIGUR 8: ENSOMHED ER MERE UDBREDT BLANDT UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER END BLANDT ANDRE UNGE 5 Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie % 2% 4% Unge der altid føler sig ensomme 19% 22% Unge der af og til føler sig ensomme 41% 35% 35% 34% Unge der sjældent føler sig ensomme 43% 35% 27% Unge der aldrig føler sig ensomme Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Føler du dig ensom? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt.
8 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER POPULARITET KRÆVER PENGE Ungdomslivet er ofte forbundet med en livsstil, hvor det kan være nødvendigt at have penge på lommen for at kunne indgå i det fælles sociale liv med sine jævnaldrende (Kofod & Nielsen, 25). Når Lea og Frederikke reflekterer over sammenhængen mellem familiens økonomi og den unges ensomhed, fortæller de netop, at en udadvendt livsstil kræver penge at være del af: Frederikke: Det har nok noget at gøre med, at man måske ikke føler, at man har råd til at tage med de andre i biografen. Så begrænser man sig selv lidt og tænker: Ej, så skal det være sådan noget, der koster penge, og det kan jeg ikke være med til. Lea: Man føler sig lidt ensom, fordi man ved, de andre laver noget sammen, som man ikke kan være med til. Så kan man sidde og tænke: Øv, det var ærgerligt, for jeg ville godt have været med. Nogle gange kan man dog på trods af en tom pengepung godt deltage i det sociale liv med vennerne. Signe, Martha og Zahra forklarer, hvordan det er, hvis man fx ikke har råd til at gå ud og spise pizza med vennerne: Signe: Så tager man med alligevel. Martha: Så tager man med og får måske en bid. Zahra: Man kigger bare på. Interviewer: Kan det være et problem, eller er det cool nok bare at kigge på? Zahra: Jeg tænker, at det godt kan være et problem, for hvis det bliver ved, så kigger man altid bare på. Mere end hver tiende ung fra en økonomisk trængt familie har en fornemmelse af, at andre unge på deres alder aldrig eller kun sjældent vil være sammen med dem. Samtidig anser under hver tredje sig selv som én, jævnaldrende altid gerne vil være sammen med. Også på dette punkt adskiller de unge, der lever FIGUR 9: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER FØLER SIG MINDRE POPULÆRE END ANDRE UNGE Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie % 4% Ja, altid 29% 43% 52% 58% Af og til 8% 8% 13% Sjældent/Nej, aldrig Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Er du en af dem, som unge på din alder gerne vil være sammen med? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt. Ved andet spørgsmål er svarkategorierne Sjældent og Nej, aldrig slået sammen.
9 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER i familier med stramme økonomiske rammer, sig altså fra majoriteten, idet henholdsvis 49 og 4 pct. af de unge, der bor i økonomisk velstillede familier og i økonomiske middelklasse-familier, altid oplever, at de er én af dem, jævnaldrende gerne vil være sammen med. William og Aida genkender sammenhængen mellem familiens økonomi og den unges fornemmelse af ikke at være populær: William: Hvis man nu går i en klasse, hvor moden er mærketøj, så, hvis man ikke har råd til det, så er det lidt svært. Interviewer: Så hænger popularitet sammen med at have mærketøj? William: Ja, det tror jeg. Aida: Ja. Her for tiden tænker børn meget, at de skal gå i mærketøj, så man føler sig sej og populær. PENGESNAK SKABER DÅRLIG STEMNING I HJEMMET Både unge fra økonomisk velstillede hjem og fra den økonomiske middelklasse oplever, at der til daglig er en god stemning i deres hjem. Hele 91 pct. af de to grupper har således angivet, at der på en helt almindelig dag er en god eller en rigtig god stemning hjemme hos dem. Også et stort flertal af unge fra økonomisk trængte familier har dén oplevelse. 82 pct. af dem har svaret, at der er en god eller en rigtig god stemning i deres hjem til daglig. Imidlertid har hver tiende ung fra en økonomisk trængt familie svaret, at der er en dårlig eller endog en rigtig dårlig FIGUR 1: STEMNINGEN DERHJEMME OPLEVES OFTERE SOM DÅRLIG I ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie % 91% 82% Rigtig god/god stemning 2% 3% 7% 6% 1% Rigtig dårlig/dårlig stemning Ved ikke 8% Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Tænk på en helt almindelig dag hjemme hos dig. Hvordan synes du som regel, stemningen er derhjemme? Ved første spørgsmål er Ved ikke-svar udeladt. Ved andet spørgsmål er svarkategorierne Rigtig god og God samt Dårlig og Rigtig dårlig slået sammen.
10 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER stemning i deres hjem på en helt almindelig dag. De tilsvarende procentandele for unge fra den økonomiske middelklasse og fra økonomisk velstillede familier er 6 og 7. Billedet af den dårlige stemning i nogle hjem understøttes af, at 71 pct. af de unge fra økonomisk trængte familier har svaret, at de altid eller af og til bekymrer sig om deres families økonomi. Signe og Martha kan godt forstå, at nogle unge bekymrer sig om familiens økonomi: Signe: Ja, helt klart ( ) Man følger meget med i økonomien, og hvad pengene bliver brugt til. Martha: Især jo ældre man bliver ( ) Jeg interesserer mig jo for mine forældres økonomi. Interviewer: Hvilke bekymringer kan man have? Signe: At man ikke kan betale huslejen. FIGUR 11: HVER 7. UNG, DER LEVER I EN ØKONOMISK TRÆNGT FAMILIE, BEKYMRER SIG ALTID OM FAMILIENS ØKONOMI 62 pct. af de unge fra økonomisk trængte familier og 6 pct. af de unge fra økonomisk velstillede familier svarer, at de voksne derhjemme altid eller af og til taler meget om penge. En tidligere undersøgelse fra Børnerådet viste, at kun 7 pct. af børn i 4. klasse oplevede, at deres forældre talte med dem om, hvad der var råd til i familien (Børnerådet, 21). Det kan altså tyde på, at børnene i højere grad inddrages i familiens økonomiske situation, eller får en bedre fornemmelse af familiens økonomi, jo ældre de bliver. 46 pct. af de unge fra økonomisk trængte familier har oplevet, at der altid eller af og til er en dårlig stemning derhjemme, fordi de voksne taler om penge. Det samme gør sig gældende for henholdsvis 23 og 16 pct. af de unge fra den økonomiske middelklasse og fra økonomisk velstillede familier. I den anden ende af spektret viser analysen, at halvdelen af de unge fra økonomisk velstillede familier aldrig har oplevet, at stemningen i deres hjem var dårlig, fordi de voksne talte om penge. 39 pct. af de unge fra den økonomiske middelklasse har angivet det samme, mens det blot er 23 pct. fra økonomisk trængte familier. Unge, der altid bekymrer sig om familiens økonomi Unge, der af og til bekymrer sig om familiens økonomi Unge, der sjældent bekymrer sig om familiens økonomi Unge, der aldrig bekymrer sig om familiens økonomi 9% 18% 2% 53% Antal svar: 248 (udelukkende unge fra økonomisk trængte familier). Spørgsmål: Bekymrer du dig om din families økonomi?
11 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER FIGUR 12: UNGE, DER LEVER I ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER, OPLEVER OFTERE END ANDRE UNGE DÅRLIG STEMNING DERHJEMME, FORDI DE VOKSNE TALER OM PENGE Økonomisk velstillet famlie Økonomisk middelklasse-famlie Økonomisk trængt famlie % 2% Altid dårlig stemning 7% 13% 21% Af og til dårlig stemning 39% 33% 51% 38% 39% 31% Sjældent dårlig stemning Aldrig dårlig stemning 23% Antal svar: 1.37 Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Tror du, at din familie har flere eller færre penge end en typisk familie i Danmark? og Har du oplevet, at der var en dårlig stemning derhjemme, fordi de voksne talte om penge? Ved første spørgsmål er Ved ikke -svar udeladt. Ved andet spørgsmål er Ved ikke/har ikke lyst til at svare -svar udeladt. Man følger meget med i økonomien, og hvad pengene bliver brugt til. SIGNE
12 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER METODE: HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN? BØRNE- OG UNGEPANELET Analysen er et resultat af tredje undersøgelse i Børnerådets nuværende Børne- og Ungepanel og af tre fokusgruppeinterviews. Første undersøgelse i panelet handlede om livet i 7. klasse, den anden om unge og medier, mens vi her undersøger, hvordan 8.-klasses-elever oplever deres familieliv. Undersøgelsen har været fagligt kvalificeret af en følgegruppe, der på to møder har bidraget med input til særligt relevante perspektiver og nuancer på temaet familieliv. Panelet er etableret ved en stratificeret stikprøve foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet og består af klasses-elever fordelt på 114 skoler unge har besvaret et spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 66. På skoleniveau er svarprocenten 78. REPRÆSENTATIVITET Der er lidt færre unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svaret på spørgeskemaet (9 pct.), end der er unge med etnisk minoritetsbaggrund i 8.-klasser på landsplan (11 pct.). På samme måde er de unge, der har besvaret spørgeskemaet, en anelse ældre (14,55 år) end gennemsnittet af 8.-klasseselever i hele landet (14,18). Forskellene er statistisk signifikante, hvilket betyder, at man i læsningen af resultaterne bør holde sig disse forskelle for øje. 84 pct. af de unge går i folkeskole, 15 pct. i friskole eller privat grundskole, mens 1 pct. går i dagbehandlingstilbud eller dagbehandlingshjem. 3 pct. af de unge går i specialklasse 1. Alle skolestørrelser og landsdele er repræsenterede, ligesom der både er elever fra yder- og byområder. KVANTITATIV DEL De statistiske analyser bygger på data fra et elektronisk spørgeskema, som blev besvaret i foråret 215. Figur 1 bygger på spørgsmålet om, hvordan den unge vurderer familiens økonomi i forhold til en typisk dansk familie. I undersøgelsen De sociale klasser i Danmark beregnes det, at overklassen og den højere middelklasse udgør 16 pct. af familierne i Danmark, mens middel- og arbejderklassen udgør 69 pct. af familierne (Sabiers og Larsen, 214). Når vi sammenligner Børne- og Ungepanelets vurderinger af familiens økonomi med denne analyse, ser det samlet set ud til, at de unge har en god fornemmelse af familiens økonomi men at de muligvis overvurderer familiens økonomiske situation en smule. Ifølge forskerne Main og Bradshaw fra York University i England har børn netop en tendens til at vurdere familiens økonomi højere end familiens reelle økonomiske situation, hvilket kan forklare, at andelen af unge i Børne- og Ungepanelet som i vores undersøgelse har vurderet, at deres familie har flere penge end en typisk dansk familie, er større end forventet (Main og Bradshaw, 212). Sabiers & Larsen beskriver desuden, at overklassen, den højere middelklasse samt underklassen er vokset fra , hvilket indikerer, at uligheden i befolkningen er steget og at Børne- og Ungepanelets vurderinger formentligt ligger på linje med de faktiske fordelinger i dag. Deres analyser bygger på informationer om beskæftigelsesstatus, indkomst og uddannelsesniveau (Sabiers og Larsen, 214), mens vores altså udelukkende er baseret på en økonomisk vurdering. Når vi i figur 2 henviser til brudte familier og kernefamilier er det et udtryk for en sammenlægning af ti familietyper samt kategorien andet, de unge har kunnet vælge imellem i spørgeskemaet. 1 Det er ikke alle specialskoler, der er organiseret omkring klassetrin. I de tilfælde, hvor en udvalgt skole ikke har 8. klassetrin, har lærerne på skolen udvalgt en gruppe børn, der er vurderet alderssvarende. Specialklasser er blevet tilbudt at læse spørgeskemaet igennem for at vurdere det i forhold til deres elever og deres særlige behov.
13 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER De ti familietyper, den unge kunne vælge mellem, var: begge mine forældre kun min mor min mor og hendes kæreste/ægtefælle kun min far min far og hans kæreste/ægtefælle skiftevis hos min mor og far begge bor alene skiftevis hos min mor og far min mor, min far eller begge bor sammen med en kæreste/ægtefælle plejeforældre voksne på opholdssted/institution bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Der har desuden været mulighed for at svare andet, hvilket er blevet fulgt op af et åbent spørgsmål, hvor den unge har haft mulighed for at uddybe sit svar. Når vi omtaler kernefamiliebørn, henviser vi til de unge, der har svaret, at de bor sammen med begge deres forældre. Begrebet brudte familier refererer til de resterende ni familietyper samt kategorien andet. De viste svarkategorier i figurerne afspejler de unges svarmuligheder i spørgeskemaet, med mindre andet er angivet. Dele af spørgeskemaet er fra Skolebørnsundersøgelsen, det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Brugen er aftalt med ledelsen af Skolebørnsundersøgelsen, lektor Mette Rasmussen og professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Alle sammenhænge i analyserne er statistisk signifikante. De er chi-testede og har en p-værdi under,5. KVALITATIV DEL Vi har i efteråret 215 gennemført tre gruppeinterviews med i alt 12 elever fra 9. klasse på to forskellige skoler. De interviewede unges alder svarer til alderen på de unge i Børne- og Ungepanelet. Interviewene varede 3-45 min. og var semistrukturerede. Interviewene fandt sted efter spørgeskemaundersøgelsen og havde til formål at frembringe de unges forklaringer på udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og eksempler fra de unges eget liv. For at hjælpe de unge med at reflektere over temaet det gode ungdomsliv, fik de desuden forelagt en række billeder, som forestillede forskellige ting eller begivenheder, der kan være vigtige i et ungdomsliv. De unge havde mulighed for at vælge billeder, som de kunne snakke ud fra, når vi bad dem fortælle om, hvad de synes, er vigtigt i deres liv. ANONYMISERING OG CITATER Alle navne er ændrede af hensyn til anonymitet. Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed. KILDER Børnerådet (21): Helst skal man have en god barndom. 4 børns fortællinger om et liv på særlige vilkår. Børnenes rapport til FN s komité for Barnets Rettigheder. Børnerådet (21): Børn og finanskrisen. Børnerådet (214): Et aktivt fritidsliv skaber større trivsel. Børneindblik 8/14. Deding, Mette & Frederik Gerstoft (29): Børnefattigdom i Danmark SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hansen, Finn Kenneth & M. Azhar Hussain (29): Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag og afsavn. Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet. Jakobsen, Turf, Nana Riget Nielsen, Signe Bruun Hansen & Johanne Skibsted Holm (215): Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet. Trygfonden og Forbrugerrådet Tænk. Kofod, Anne & Jens Christian Nielsen (25): Det normale ungdomsliv. Hverdagsliv, fællesskab, trivsel
14 UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK NR 6 DECEMBER og fremtid. Center for Ungdomsforskning og Ungdomsringen. Main, Gill & Jonathan Bradshaw (212): A Child Material Deprivation Index i Child Indicators Research, 5(3), Müller, Maja, John Andersen, Morten Ejrnæs & Jørgen Elm Larsen (21): Livet på de laveste sociale ydelser En kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier. Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet. Sabiers, Sune Enevoldsen & Helene Bækkelund Larsen (214): De sociale klasser i Danmark 212. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. UNICEF (213): Child Well-Being in Rich Countries. A Comparative Overview. UNICEF Office of Research Innocenti. BØRNEINDBLIK NR. 6/ ÅRGANG 28. DECEMBER 215 TEKST OG ANALYSE WINNIE ALIM WIA@BRD.DK T: , CECILIE NIELSEN CEN@BRD.DK T: OG LINE EMMA JØNSON LEJ@BRD.DK T: REDAKTØR FLEMMING SCHULTZ FS@BRD.DK T: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 162 KØBENHAVN V BRD@BRD.DK
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS
BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereBØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede
Læs mereBørn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat
Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET
BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereBØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP
BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereBØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV
BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereLivet på pension i norden
Sida 1 Livet på pension i norden Synovate (Danmark, Finland, Norge og Sverige) for Nordea Nordisk sammenfatning Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2008 Sida 2 I Norden ønsker mange at gå på pension
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereBØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING
BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereFORÆLDRES SKÆNDERIER FÅR UNGE TIL AT BEKYMRE SIG OM SKILSMISSE
BØRNEINDBLIK 2/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2016 3. ÅRGANG MARTS 2016 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV FORÆLDRES SKÆNDERIER FÅR UNGE TIL AT BEKYMRE SIG OM SKILSMISSE En ny landsdækkende undersøgelse fra
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereFattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016
Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?
Læs mereIndeklima og medbestemmelse
Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereDet handler om meget mere end kraftspring og rullefald?
Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE
ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereDILEMMAKORT FORÆLDRE
DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBørneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel
Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereForbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer
August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs mereForældre er vigtige for unge med psykisk sygdom
Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereDet bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere
Sida 1 Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Baseret på en undersøgelse fra Synovate for Nordea Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom 12. januar 2009 1
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereAnbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART
Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mere