Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Transkript

1 Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : Brevnr.: Journal nr Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: Mail:stul@sermersooq.gl Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser og Indenrigsanliggender Postboks Nuuk Att.: Nunamut Namminermut tunngasut/indenrigsanliggender CC: KANUKOKA (mailikkut nassiunneqassaaq/sendes pr. mail) Kommuneqarfik Sermersuup (KS) tamatumunnga atatillugu immersueqataasinnaanini qujassutigaa. Suliassat allattorsimaffiannut missingiut decembarip qiteqqunnerani 2013-imi tiguneqarpoq, januaarip 18-iat 2014 akissuteqarnissamut killiunneqarsimalluni. Kommuneqarfik Sermersuup tusarniaanermi piffissaritinneqartup sivikippallaangajannera uparuarusuppaa, piffissaritinneqartoq juullikkut sulinngiffeqarfiusut, akornanniimmat. Ataatsimut isigalugu Aaqqissuussaanermit aaqqissuusseqqinnerup naliliivigineqarnera suliassallu allattorsimaffiannik saqqummiussinermut tunngavigineqartut KS-ip pingaarnertut ajunngitsutut isigai. Aaqqissuusseqqinnermi uuttuutigineqartutut saqqummiunneqartut marluk: Allaffissornikkut aningaasatigullu tunngasut, kiisalu tamat oqartussaaqataanerisa kingunerisartagaat, tamatumunnga tunngatillugu toqqarluakkatut isikkoqarput. Taamakkaluartoq KS isumaqarpoq, uuttuutigineqartut taakku qanoq imminnut naapertuunnersut alaatsinaattariaqarnerat pisariaqarpoq, naak illuatungeriittut ingerlanneqartussanngorluartut. KS-imit innersuussutigineqarpoq, Kommunit pillugit nassuiaatit naqitertinnerat, Namminersorlutik Oqartussanit ukiut tamaasa suliarineqartartoq, aaqqissuusseqqinnerup iluani naleqqat ingerlaavartumik siunissami atorneqartalernerisigut aaqqissuunneqassasoq. Ingerlaavartumik ineriartortoqarneranik tikkuussisumik immikkoortut aamma/imaluunniit ilisarnaatit aalajangersaaffigineqassasut, taakkulu siunissami aalajangiinissamut toqqammavissatut politikerinit atorneqarsinnaalissasut. Qupp. 1 Suliassat allattorsimaffiattut missingiummi qupp. 1-imi allassimavoq, assersuusiornissamut paasissutissanik atuuttunik tunngaviusunik qulakkeerninissaq ajornakusoorsinaasoq. Tamanna KS-ip isumaqataaffigivaa. KS-ip aallaaveqanngitsumik nalilersuinissaq ajornakusoornarsoraa, aaqqissuusseqqinneq sioqqullugu suliassaqarfiit nalilersuiffigineqartut qanoq isikkoqarsimanerannik allaaserinnittumik. Aammattaaq misissueqqissaarineq (benchmarkingsanalyse) suliarineqarsimasoq toqqammavigalugu aningaasaqarneq innuttaasullu amerlassusaat kisiisa assersuuteqarfiginerat qanoq patajaatsiginersoq nalorninarpoq. Kommuneqarfik Sermersooq benchmarking atorlugu misissueqqissaarinerup assersuusiorfittut toqqammavigineqarneranut imaattunik oqaaseqaatissaqarpoq: Innuttaasunik Sullissiviup kommunini aningaasarliortuni sullissinerata pitsaassusaa kommunini aningaasarissaartuni sullissinerata pitsaatigineratulli innginneragaaneq eqqoriaaneruvoq. Inuiaqatigiinni atugartuujusuni nalinginnaasumik anguniagaassaaq, innuttaasunik sullissiviup pingaarnertut toqqammaviit tunngavigalugit kommunini ataasiakkaani assigiikannersinneqassasoq. Qanimut oqartussaaqataanerup taassuma najukkami innuttaasut pisariaqartitaat unammilligassaallu naapertorlugit innuttaasunik sullissiviup naleqqussarnissaa kommunit nammineersinnaassusaat atorlugu sinaakkusersorneqassaaq, innuttaasut pisariaqartitaasa sapinngisamik pitsaasumik naammassineqarnissaat anguniarlugu. Kommunit Postboks 1005, 3900 Nuuk, Grønland Tlf.: (+299) kommuneqarfik@sermersooq.gl

2 nammineersinnaassusaasa iluanni kommunit ataasiakkaat sullissinermut assingusumik allamik toqqagaqaratik salliutitsissapput. Assigiinngitsutigut Innuttaasunik sullissivik pinngitsoorneqanngisaannassaaq, sullissinerit assigiinngitsut arlaatigut iliornikkut qitiusumut inissiortorneqartuartussaammata. Kiisalu aningaasartuutit qaffasissusaat innuttaasunik sullissiviup qanoq pitsaatigineranik nalunaarutaasariaqanngilaq. Kommune, inoqarfeerarpassualik, imminnut ungasissunik, innuttaasunik sullissivimmut assinganik qaffasissumik pitsaassuseqartumik tunniussaqarsinnaanngitsoq aningaasartuuteqarfiungaatsiartussaavoq. Peqatigitillugu innuttaasut katitigaanerat assigiinngisitaartuuvoq, assersuutigalugu kommunini utoqqaat amerlassusaasigut. Patajaatsumik misissueqqissaarinermi utoqqaat sammineqarfianni, utoqqaat sanngiitsut qassiunersut aamma eqqarsaatigineqartariaqarput. Innuttaasut katitigaanerat assigiinngitsorpassuartigut kommunimi sullissinernik pisariaqartitsiffiunerat takussutissaqarpoq. Assersuutigalugu illoqarfiit tarnikkut nappaatilinnut suliffeqarfillit, innuttaasunik immikkut ittumik pisariaqartitsisunik amerlanerusunik innuttaqartarput, innuttaasut taakkua katsorsartinnertik naammatikkaangat amerlanertigut katsorsaavimmut qanittumut imaluunniit illoqarfinnut anginerusunut inissikkusuttarmata, artukkersuutaannginnerusutut misigiumallutik. Kommunit Benchmarking atorlugu misissueqqissaarfigineranni pissutsit tamakkua toqqammaviillu ilanngullugit naatsorsuutigineqassapput. Innuttaasunik sullissinermi innuttaasumut ataatsimut sullissineq koruuninik qassinik akeqarnersoq assigisaaluunniit ajornaatsumik naatsorsussagaanni, taamaattumik benchmarking atorlugu misissueqqissaarinermi pisariaqanngilaq. Tamanna tunngavigalugu Benchmarking ineriartortitsinermi sakkussatut pingaarnertut patajaatsutullu pisariaqassaaq, tamatumunnga ilanngullugu ilisimasanik avitseqatigiinnermi kommunillu akornanni pitsaanerpaamik ingerlatsinermi, aqutsinermullu atornagu. Suliassat allattorsimaffiannut siunnersuummi kikkut nalilersuissanersut, nalilersuinerullu kinguneragut kikkut sunik suliaqassanersut allassimanngilaq. Tamakkuninnga kommunit suliaqassappata, 2014-imut aningaasanut inatsimmut piffissaliunneqartoq naammanngilaq, tassunga aningaasanik immikkoortitsisoqarsimanngimmat. Suliassat kommuninit suliarineqassanngippata, KS-ip qanoq annertutiginerinik aammalu qaqugukkut KS akulerutsinneqassanersoq takorusuppaa, taamaasilluni piffissamik aningaasanillu immikkoortitsoqarniassammat. Namminersorlutik Oqartussat kisimiillutik suliarissappassuk, 2014-imi upernaakkut ataatsimiinnermi KS-ip nalilersuinermi killiffittut nalunaarusiap takunissaa qilanaaraa, kiisalu soorunami maajimi/juunimi 2015-imi aallartitat ataatsimiinneranni inaarutaasumik nalunaarusiaq ilanngullugu. Taamaakkaluartoq KS-ip kaammattuutigissavaa, tamatuma akornani piffissami killiffilersuinerit annikinnerussasut, tamatumani soqutigisaqaqatigiit malinnaalluarnissaminnut periarfissinneqassammata. Qupperneq 1-imi allassimavoq, naliliineq peqatigitillugu, pisariaqartitsinernit qulaajaaneq ingerlanneqassasoq namminersorlutik oqartussani kommunini sulisuusunit pisortaasunillu ilinniartitsinissamut piginnaasatigullu ineriartortitsinissamut pilersaarutissatut siunnersuusiortoqassasoq. KS-ip eqqumiigivaa, nalilersuinermi pisariaqartitsisoqarneranik misissuisoqarnissaa. KS isumaqarpoq pisariaqartitsinernit qulaajaanerit nalilersuinermi immikkoortuusut. Sulisut taarseraannerujussuisa piginnaasanik annaasaqaataasinnaanerannik isuma KS-ip isumaqatigaa, politikkikkullu aalajangiinissamut toqqammavigineqartut qaffasissusaannik

3 unammillernarsinnaanera. Pisariaqartitsisoqarneranik qulaajaasoqassappat KS-ip innersuussutigissavaa, qulaajaasitsineq assigiinngisitaartuussasoq, aammalu siunissami piginnaasanik annaasaqarsinnaanerit qanoq pinaveersaartinniarneqarsinnaanersut eqqarsaatigineqassasut. Taarseraannerit tamakkiisumik pinngitsoorneqarsinnaanngillat, taamaattumillu KS-ip innersuussutigaa soraartoqaraangat aammalu piginnaasanik annaasaqartoqaraangat qanoq suliarineqartassanersut isumaliutigineqassasoq, taamaasillutik kommunit (namminersorlutillu oqartussat) sanngiiffii annikillisarneqarniassammata. Qupp. 2-mi Pikkoriffiginnilersitsinissamut tunngatillugu (2B) KS-ip erseqqissaatigissavaa, piginnaasat qaffasissusiat najugaqariaatsimut tunngatinneqartariaqartut, pingaartumik inoqarfinni mikisuni. Misissueqqissarnerit ilimanarsisippaat ilaqutariit nukissaqarluartut (qularnanngivissumik ilinniarsimasut) illoqarfinnut anginerusunut nuuttartut, aammalu inoqarfinni mikisuni tamangajanni innuttaasut amerlassusaat ikiliartortut. Tamanna inoqarfinni mikinerusuni ilinniarsimasunik sulisussarsiorniarnermi unammillernartuuvoq, taakkunani ilinniarsimasut ikereermata. Tamatumanili aamma pitsaasumik suliaqassagaanni ilinniarsimanermit uppernarsaatit/ qaffasissusia tamatigut apeqqutaaneq ajorpoq, kisiannili assigiinngitsutigut ilinniakkatigut piviusumik killilersuutaasarluni, taamaasillunilu inoqarfinni mikinerusuni sullissinerit ilinniarsimasoqannginnera pissutigalugu amigaatigineqartarlutik. Qupp. 3 Naliliineq tassalu anguniagaasoq innuttaasunik kiffartuussivinnut ajornannginnerusumik appakaattoqartarsinnaanera piviusunngortinneqarsimanersoq pillugu quppernerit pingajuanniittumut tunngatillugu. Uuttuutigineqartuni peqqutaasinnaasunut attuumassuteqarnersut erseqqissaatigineqanngilaq. Naammagittaalliutit amerlanerit ikinnerilluunniit sullissinermik ajornerulersitsillutillu pitsanngoriaataanngillat. Naammagittaalliutit amerliartortarnerat imaanngilaq sullissinermik ajornerulersitsisartoq. Akerlianik naammagittaalliutit ikiliartorpata imaanngilaq, kommune innuttaasunik sullissinermini pitsanngoriaateqarsimasoq. KS-ip innersuussutigaa, naammagittaalliutit, naammagittaalliutit imarisaat innuttaasullu paasissutissiivigineqartarnerat pimoorullugu isummerfigineqartassasut. Tamakku aamma ataasimut isiginnilernissamut misissuillattaarutitut atorneqarsinnaapput. Pissutsit tunuliaqutaasut aamma misissorneqartariaqarput, assersuutigalugu: Naammagittaalliutit amerliartorsinnaanerinut toqqammavigineqartoq tassaanerluni, akissuteqaatini kommunit naammagittaalliorsinnaanermut ilitsersuusiortalersimanerat, tamatumalu kingunerisarlugu, innuttaasut naammagittaalliortalernerat assigisaalluunniit. Atuisut misissuiffigineqartarnerat aamma periarfissaasinnaavoq. Tamanna pillugu Kommuneqarfik Sermersooq 2014-imi qitiutitsiniarpoq, aammalu iluarsartuusseqqinnerup taputartuunneqarnissaa pitsaasuussaaq. Tamatumunnga atatillugu KS allanik oqaaseqaatissaqanngilaq. Kingusinnerusukkut politikkikkut suliarineqarnerani aalajangiunneqartussat sillimaffigeqquneqarput.

4 Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar vedrørende Udkast til kommissorium, evaluering af strukturreformen [Sagsnr. el. Dok. nr. ikke oplyst] Kommuneqarfik Sermersooq (KS) takker for muligheden for at bidrage med input i denne forbindelse. Udkastet til kommissoriet er modtaget medio december 2013, med svarfrist d. 18. januar Kommuneqarfik Sermersooq vil gerne påpege en forholdsvis kort høringsperiode, da perioden har forløbet herover julen, der er ferieperiode. Generelt KS ser overordnet positivt på en evaluering af strukturreformen og på baggrunden for det fremlagte kommissorium. KS ser dog nogle problematikker i forhold til en evaluering. De fremlagte to målingsparameter for reformen: de administrative og økonomiske forhold samt de demokratiske effekter, syntes velvalgt i denne forbindelse. Dog mener KS, at det er nødvendigt at holde sig for øje hvordan disse parametre spiller sammen, trods de parallelle spor. KS anbefaler, at udgivelsen Redegørelser om Kommunerne, Selvstyret udarbejder hvert år, tilrettelægges således, at de fremadrettet bruges som løbende pejlemærker indenfor strukturreformen. At der fastsættes nogle områder og/eller kriterier der løbende kan indikere udviklingen, og at disse fremadrettet kan bruges som beslutningsgrundlag for politikere. Side 1 På side 1 i udkastet til kommissoriet fremgår det, at det kan være vanskeligt at sikre et validt datagrundlag for en sammenligning. Dette er KS enig i. KS finder det problematisk, at lave en evaluering uden en baseline, der beskriver hvordan områderne der evalueres, så ud før strukturreformen. Det er ligeledes vanskeligt at sikre validiteten i sammenligningen kun på baggrund af økonomi og befolkningstal, som det er gjort i den udarbejdede benchmarkingsanalyse. KS har således følgende bemærkninger til benchmarkingsanalysen som sammenligningsgrundlag: Det er en antagelse, at borgerservice i kommuner med en dårlig økonomi ikke har samme kvalitet som borgerservice i kommuner med en god økonomi. I velfærdssamfundet vil målsætningen normalt være, at borgerservice på basis af nogle hovedprincipper ligger på nogenlunde samme niveau for de enkelte kommuner. Det kommunale selvstyre danner rammerne for, at dette nærdemokrati kan tilpasse borgerservice til lokale behov og udfordringer, for bedst muligt at opfylde borgernes behov. Inden for rammerne af det kommunale selvstyre vil den enkelte kommune kunne prioritere en form for service frem for en anden. En differentieret borgerservice vil aldrig kunne undgås, fordi der altid vil være en eller anden form for centralisering i serviceudbuddet. Endelig vil omkostningsniveauet ikke nødvendigvis sige noget om kvalitetsniveauet i borgerservice. En kommune med borgere i mange små bosætninger og med lange afstande mellem bosætningerne vil kunne have et relativt højt omkostningsniveau for en borgerservice, der ikke resulterer i en tilsvarende høj kvalitet i samme borgerservice. Samtidigt er befolkningssammensætningen forskellig, for eksempel andelen af ældre i kommunerne. En effektiv benchmarking må også tage hensyn til hvor mange svage ældre, der er i gruppen af ældre. Befolkningssammensætningen afspejler sig på mange måder i forhold til behov for de kommunale serviceydelser. Eksempelvis vil byer med større psykosociale institutioner ofte have en større andel af borgere med særlige behov, da denne gruppe borgere efter endt behandling oftest tager ophold i nærheden af behandlingsinstitutionen eller søger mod storbyen for at føle sig mindre marginaliserede.

5 Benchmarking af kommunerne skal indregne et hensyn til disse forhold og principper. En simpel opgørelse af borgerservice i antal kroner pr. borger og lignende er således ikke et relevant udgangspunkt for benchmarking. Benchmarking vil på denne baggrund primært være relevant og et effektivt redskab til udvikling, herunder vidensdeling og best practice samarbejde mellem kommunerne, men ikke til styring. I udkastet til kommissoriet fremgår ikke hvem der skal lave evalueringen og de opgaver der følger med evalueringen. Såfremt det er kommunerne, holder tidsplanen i forhold til FM 2014 ikke, da der umiddelbart ikke er afsat ressourcer af til dette. Såfremt det ikke er en opgave der skal udføres kommunalt, ser KS gerne en plan for hvor meget og hvornår KS skal involveres, således at der kan afsættes tid og ressourcer. Såfremt det er en ren selvstyreopgave, ser KS frem til statusrapporten på evalueringsarbejdet ved forårssamlingen 2014, samt naturligvis den endelige rapport ved delegeretmødet i maj/juni KS opfordrer dog til, at der udmeldes mindre statusopdateringer i den mellemliggende periode, hvilket vil give interessenter mulighed for at holde sig ajourført. På side 1 fremgår det, at man udover en evaluering, vil lave en behovsafdækning og forslag til plan for uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i selvstyret og kommunerne. KS undrer sig over, at man i en evaluering vil lave en behovsafdækning. KS ser arbejdet med en afdækning som noget separat fra evalueringen. KS deler betragtningen om, at høj medarbejderomsættelighed kan medføre kompetencetab og udfordre kvaliteten af det politiske beslutningsgrundlag. Ved en eventuel udarbejdelse af en behovsafdækning anbefaler KS, at afdækningen nuanceres, og at der tages højde for hvorledes kompetencetab fremadrettet kan forebygges. Udskiftning kan ikke undgås 100 %, og KS anbefaler derfor at der også overvejes hvordan fratrædelser og dermed kompetancetab håndteres således, at kommunernes (og Selvstyrets) sårbarhed formindskes. Side 2 Vedrørende professionalisering (2B) gør KS opmærksom på, at kompetenceniveauet bør ses i lyset af bosætningsmønstret, særligt i små bosteder. Analyser indikerer at ressourcestærke familier (højst sandsynligt uddannede) flytter til større byer, og at befolkningstallet i næsten samtlige små bosteder er nedadgående. Dette er en udfordring i forhold til rekruttering af medarbejdere til små bosteder, hvor uddannelsesniveauet i forvejen er lavt. Dette skal dog også ses i lyset af, at uddannelsespapir/niveau ikke altid er afgørende for udførelse af et godt stykke arbejde, men der er på forskellige områder reelle faglige begrænsninger og dermed manglende servicetilbud i mindre bosteder grundet manglende uddannelser. Side 3 I forhold til om de, på side tre, nævnte parametre for om målsætningen om en bedre og mere effektiv borgerbetjening er gennemført. Parametrene belyser nødvendigvis ikke årsagssammenhænge. Flere eller færre klager er ikke det samme som forværret eller forbedret servicering. En stigning i antallet af klager behøver ikke at indikere en tilbagegang i service. Omvendt kan en nedgang i antallet af klager ikke nødvendigvis vise, at kommunen er blevet bedre til at service borgerne. KS anbefaler, at der aktivt tages stilling til indholdet af klager, klagens karakter og borgernes oplysningsniveau. Disse kan også tages som stikprøver til brug for en generalisering. Bagvedliggende forhold bør også undersøges, eksempelvis: er grunden til en evt. stigning i klager, at kommunerne er begyndt at skrive klagevejledning i svarskrivelser med det resultat, at borgerne er begyndt at klage eller vice versa. Brugerundersøgelser kunne være en anden mulighed. Dette er noget Kommuneqarfik Sermersooq kommer til at have fokus på i 2014, og en kobling til strukturreformen vil være fin.

6 KS har ikke yderligere at bemærke i denne sammenhæng. Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling. Nuuk ulloq/d.17. januar 2014 Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Andreas Uldum Borgmesteriugallartoq/Fungerende borgmester