BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK

Transkript

1 BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK

2 ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal børn inddrage? Hvordan hjælpe jeg bedst med at skabe mening? Er det bedre at lade være med at sige noget?

3 I GAMLE DAGE Hvad børn ikke ved, har børn ikke ondt af. Børn skal have lov til at være børn. Børn skal ikke gå og gøre sig unødige bekymringer. Børn skal ikke involveres i forhold, som handler om de voksne. Børn skal beskyttes. Børn er for små til at forstå det.

4 DE FLESTE MENNESKER VIL: Helst vise det pæne og ikke det skæve Helst ikke skille os ud fra normen Helst vise det stærke og det kloge Helst gemme det sårbare og tabuiserede væk

5 VIRKELIGHEDEN ER: At alle mennesker er sårbare til tider. At vi alle er ens på mange måder og samtidig skiller os ud på mange måder. At de fleste af os har tabuer inde på livet og i vores familier.

6 I DAG VED VI At det børn ikke ved, får de ondt af. Socialrådgiver og familieterapeut mpf Karen Glistrup

7 SMERTE OG LÆNGSEL Mange voksne menneskers smerte og længsler kan føres tilbage til en barndom, hvor de voksne fortiede betydningsfulde livsomstændigheder over for børnene. Mange voksne bærer derfor på et ansvar og en skyldfølelse, som besværliggøre livet.

8 DE VOKSNE BØRN SIGER: Der var ikke nogen der så mig Der var ingen, der vidste, hvordan det stod til. Jeg var sikker på, at det var min skyld.. Jeg troede simpelthen, at det var mit ansvar.

9 NÅR VI VED AT BØRN LEVER I BELASTENDE LIVSVILKÅR SÅ SPØRG DIG SELV OM: Hvordan ser børnene ud til at have det? OG Hvordan kan vi forestille os, at de har det?

10 ALLE BØRN SAMARBEJDER Retvendt eller vrangvendt. Hjælperen Solstrålen Ballademageren Den lille klovn Usynlige..

11 NÅR BØRN BLIVER KRÆVENDE FRÆKKE OG BESVÆRLIGE Må vi forstå, at de trænger til vores opmærksomhed og omsorg. Undlad at fordømme eller kritisere dem

12 I DAG VED OG FORSTÅR VI Dét, der er særligt med én i familien, påvirker hele familien. Både den enkelte i familien men også det der sker mellem familiens medlemmer altså familiens samspil.

13 FAMILIENS SAMSPIL Kvaliteten af familiens samspil altså det der sker mellem familiens medlemmer er i sidste ende afgørende for, hvordan børnene (og de voksne) trives og udvikler sig både individuelt og i fællesskabet.

14 AARON ANTONOVSKY Menneskers modstandskraft i forhold til svære livsomstændigheder beror på oplevelse af sammenhæng. Er tilværelsen meningsfuld, begribelig og håndterbar? Aaron Antonvsky israelsk medicinsk sociiolo 1987

15 DEN TREENIGE HJERNE PAUL MACLEANS MODEL BENYTTET AF PSYKOLOG SUSAN HART I DEN NEUROAFFEKTIVE UDVIKLINGSPSYKOLOGI Forståelser Følelser Fornemmelser

16 HJERNEN SKABER SAMMENHÆNG Hjernen udvikler sig og arbejder bedst, når der er sammenhæng mellem det vi sanser, føler og forstår. Når der ikke er sammenhæng stresses vi og hjernen kommer på overarbejde.

17 PARADOKS Når vi ikke er åbne overfor vores børn, er det oftest fordi, vi vil beskytte dem. Det er et paradoks fordi, børnene så får svært ved at skabe sammenhæng.

18 STYRK BØRN VED AT HJÆLPE DEM MED AT SKABE SAMMENHÆNG. Det er kun sandheden og samtalen om, hvordan sandheden kan forstås, der kan skabe den rette sammenhæng.

19 SANDHEDEN Hvad er sandheden? Hvordan tilpasses den barnets alder? Er det den fulde sandhed? Er det kun lidt af sandheden?..

20 DET KRÆVER MOD Mange er bange for at gøre skade på barnet. Når man ikke siger noget, siger man i hvert fald ikke noget forkert. Når man så endelig siger noget, fokuserer man på det positive.

21 SÆT I GANG. Planlæg samtalen hvis det er muligt. Sikre dig, at du er i rimelig balance og at det er en rolig stund. Måske skal der være en anden voksen med, som barnet har tillid til.

22 SE OG FORSTÅ BARNET Børn tænker Børn føler Børn siger Børn gør

23 KONKRET Tag ansvar for situationen. Kom med udsagn og fortæl frem for at stille spørgsmål. Brug konkrete eksempler. Fortæl om sygdom der skaber ubalance i hjernen. Fortæl at det ikke har noget med børnene at gøre at det aldrig er deres skyld. Respekter børnene. Opfordre dem eventuelt til at tale med andre voksne om deres situation. Tilbyd hjælp til at være åbne omkring situationen. Tag børnenes følelser alvorligt og hjælp med at skabe forståelse.

24 SPØRG BARE Spørgsmål hvis der er behov og tid.

25 TAK FOR I AFTEN. Med håb om at det har været inspirerende. Kom godt hjem.