Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker
|
|
- Benjamin Simon Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m² Høringsfrist til 13. juni 2008
2 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m² Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade København Ø Udgivet april 2008 Kun Internetudgave ISBN Miljøministeriet 2008 Publikationen kan citeres med kildeangivelse
3 Indhold Del 1 Redegørelse 4 Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser 4 Detailhandelsstrukturen i Århusområdet generelt 4 Udviklingen i de største centre 6 De statslige mål for udpegningen af aflastningsområder i Århus 7 Områder til udvalgsvarebutikker over m 2 i Århus 7 Del 2 Regler 8 Del 3 Bemærkninger til regler 9 Del 4 Miljøvurdering 10 Indledning 10 a) Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer 10 b) 0-alternativet 11 c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt 11 d) Miljøproblem som har betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF 11 e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan 11 f) Væsentlig virkning på miljøet 12 g) Planlagte foranstaltninger 14 h) Begrundelse for valgte alternativer 14 i) Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger miljøovervågning 14 j) Ikke-teknisk resume 14 Opsamling 14 Del 5 Kortbilag 1 15 Referencer: 16
4 4 Del 1 Redegørelse Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Ifølge planlovens 5 m, stk. 5, skal miljøministeren i et landsplandirektiv efter 3, stk. 1, fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over m 2. Planloven fastlægger, at kommunerne i byer med mere end indbyggere hvert fjerde år kan planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidten. I hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg kan de store butikker desuden placeres i aflastningsområder. For Odense, Aalborg og Esbjerg drejer det sig om de aflastningsområder, der fremgår af de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1, januar I hovedstadsområdet og Århus udpeger miljøministeren de aflastningsområder, hvor kommunerne kan planlægge for store udvalgsvarebutikker. Der kan som hovedregel ikke udlægges nye arealer til aflastningsområder, men i Århus by og i hovedstadsområdet kan miljøministeren udpege eksisterende butiksområder (fx et område til særlig pladskrævende varegrupper eller et større bydelscenter) som aflastningsområde, hvor der kan placeres store udvalgsvarebutikker over m 2. Aflastningsområder kan ifølge planloven ikke udvides ud over det bruttoetageareal, der fremgår af de regionplanretningslinier, der var gældende den 1. januar Aflastningsområder, der er udpeget til lokalisering af store udvalgsvarebutikker kan dog udvides til sådanne butikker over m 2, hvis der redegøres for, at placering af butikken ikke er mulig i bymidte. Detailhandelsstrukturen i Århus området generelt Den gældende kommuneplan for Århus Kommune 1 definerer Århus City som hovedcenter, der suppleres med 4 større bydelscentre i de nære forstæder. Kommunen rummer desuden to centre med lavprisvarehuse og en række større udvalgsvarebutikker - i henholdsvis Tilst og Viby. Centret i Tilst er i Regionplan 2005 for Århus Amt udpeget som aflastningscenter. Herudover findes der en lang række mindre bydelscentre samt lokale butikscentre i de 24 lokalsamfund kommunen er inddelt i. 1 Kommuneplan 2001, Århus Kommune med detailhandelsstruktur vedtaget i forbindelse med kommuneplanrevisionen i 2001.
5 5 Udenfor kommuneplanens definerede detailhandelsstruktur findes der i en række erhvervsområder udvalgsvarebutikker, der ikke opfylder den aktuelle planlovs definition af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Dette gælder i særlig grad et område i Skejby, der bl.a. rummer boligudstyrsbutikkerne IKEA og ILVA. Butiksstrukturen i Århus Kommune er generelt robust og velfungerende. En overordnet indikation på udviklingen er, at antallet af arbejdspladser i detailhandlen er vokset med lidt over landsgennemsnittet. Væksten i Århus Kommune er på niveau med København, men udviklingen ligger under niveauet i f.eks. Kolding Kommune og flere andre større bykommuner, hvoraf flere har udvidet deres eksterne butikscentre kraftigt. En del af forklaringen er sandsynligvis, at butikker i Århus Kommune ikke har overtaget markedsandele fra butikker i oplandet i samme omfang som i byer, der har etableret store eksterne butikscentre. Kort 1: Detailhandelsstrukturen i Århus kommune
6 6 Århus er det største byområde i Vestdanmark og er samtidig landets næststørste indkøbssted. Byen fungerer som landsdelscenter først og fremmest for Østjylland, men dækker i nogle situationer hele Jylland og til dels Fyn. På trods af sin størrelse har Århus sammenlignet med fx Odense og Aalborg en mindre effekt på detailhandlen i oplandsbyerne, hvilket blandt andet ses af, at Århus har et mindre detailhandelsoverskud 2 end både Odense og Aalborg. En væsentlig forklaring på dette er formentlig kommunens detailhandelsstruktur, som bygger på Århus City som hovedcenter, mens et meget stort aflastningsområde, der i størrelse matcher bymidten, som fx i Odense, er fravalgt. Udviklingen i de største centre Århus City har de sidste 10 år gennemgået en kraftig udvikling og fornyelse. Detailhandlen er styrket med store butiksprojekter som Bruuns Galleri, Skt. Clemensborg og udvidelse af Salling samt mange mindre projekter. Der er samlet set opført godt m 2 butiksbyggeri i City i de sidste 10 år, svarende til en forøgelse på ca. 42% siden 1998, hvor detailhandlen sidst blev analyseret. I alt er der i dag ca m 2 butiksareal i Århus City. Effekterne af det ca m 2 store centralt beliggende Bruuns Galleri vurderes isoleret set at være begrænsede, både for oplandet og for det øvrige City. Bruuns Galleri fungerer primært som en fornyelse og udvidelse af Citys butiksudbud. Bruuns Galleri tiltrækker især mange unge, og i gaderne omkring Bruuns Galleri er der sket en opblomstring i handelslivet. Samlet har de senere års udvikling betydet, at City i dag har et væsentligt større og mere varieret butiksudbud. Der kan konstateres en forstærket specialisering i områder med forskellige profiler. Det vurderes, at City fortsat kan udvikles og intensiveres uden, at det vil medføre uacceptabel vækst i biltrafikken. Stormagasinerne Magasin og Salling er de klart største butikker i City. Begge er på ca m 2. Herudover findes der en række butikker på mellem m 2 og m 2, fx i Bruuns Galleri og Skt. Clemensborg. Der er fortsat potentialer for detailhandelsudvikling i City. Navnlig vil der kunne ske en betydelig tilvækst i butiksarealet i forbindelse med omdannelse af områderne i tilknytning til den nuværende rutebilstation. De 4 store bydelscentre har trods udvidelser alle et relativt lokalt opland og har ingen regional betydning. De 2 centre med lavprisvarehuse, Tilst med Bilka og Viby med KvicklyXtra, vurderes aktuelt at have en oplandseffekt, der minder om de store bydelscentres. Efter at der er etableret lignende lavprisvarehuse og større udvalgsvarebutikker i og uden for nabobyerne, har begge centre et relativt lokalt opland. Oplandet er dog fortsat større end de 4 bynære bydelscentres. Dette gælder navnlig butikskoncentrationen i Tilst, hvor det samlede butiksareal er ca m 2. Centret i Viby rummer ca m 2. Butikskoncentrationen i Skejby rummer ca m 2 butiksareal og er overvejende udvalgsvarebutikker, der efter den gældende planlov ikke vil kunne betegnes som butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Boligudstyrsbutikkerne i Skejby vurderes at have et opland, der omfatter det meste af Jylland. 2 Kilde: Detailhandel i 16 byer udarbejdet af Sven Allan Jensen as marts 2006
7 7 De statslige mål for udpegningen af aflastningsområder i Århus Det er et statsligt mål at sikre, at butikker først og fremmest placeres i bymidten, og at planlægningen medvirker til, at det er muligt at opretholde et varieret butiksliv også i de mindre og mellemstore byer. Dette indebærer, at en udbygning i aflastningsområder i Århus ikke må få væsentlige konsekvenser for detailhandlen i midtbyen og for muligheden for at opretholde butiksforsyningen i de mindre byer i oplandet. Det er desuden et statsligt mål, at detailhandelsplanlægningen skal fremme en bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Dette indebærer på den ene side behov for en relativ decentral struktur særligt på dagligvareområdet og på den anden side behov for en vis koncentration, så kunderne ikke altid er nødsaget til at køre fra butik til butik for at undersøge markedet. Områder til udvalgsvarebutikker over m 2 i Århus City er det primære butiksområde i kommunen også når det gælder udbygning med udvalgsvarebutikker over m 2. Trods gode udbygningsmuligheder for detailhandlen i City er der behov for at udpege aflastningsområder, der kan give plads til nogle af de store butikker, som ikke kan placeres i bymidten. Af de eksisterende butiksområder med større butikker vurderes områderne ved Tilst og Skejby mest velegnede til en fortsat udbygning, idet der her er arealmæssigt plads til fortsat udbygning og omdannelse, mens centret i Viby kun vurderes at have begrænset udvidelseskapacitet. Centrene i Tilst og Skejby rummer i forvejen - i modsætning til de øvrige eksterne butikskoncentrationer - butikker af mere eller mindre regional betydning, og det vurderes trafikalt hensigtsmæssigt at fastholde koncentrationerne, hvor de er, i stedet for at sigte mod en spredning. Butikskoncentrationen i Tilst indeholder en lang række kædebutikker, som findes spredt over hele landet. Centrets regionale betydning har i takt med kædebutikkernes stigende udbredelse været aftagende, men butikkerne i området tiltrækker fortsat en del besøgende fra nabokommunerne. Etablering af yderligere store udvalgsvarebutikker i området vurderes at have begrænset regional betydning, forudsat at der er tale om butikstyper, der i forvejen findes rundt om i landet. Hvis der bliver tale om nye butikskoncepter, vil der i en periode kunne blive tale om en større tiltrækning. I Skejby er der tale om et center, der i forvejen dagligt tiltrækker et stort publikum fra det meste af Jylland. Navnlig trafik- og parkeringsproblemerne omkring IKEA er der kommunal interesse i at forbedre. Da IKEA samtidig ønsker en større butik i området, er det naturligt at se på en helt ny disponering af både butik, parkering og trafikal tilgængelighed. Omdisponeringen vil være til gavn for både det lokale og regionale publikum. De regionale konsekvenser af en større IKEA-butik vurderes generelt at være begrænsede, den aktuelle regionale betydning taget i betragtning. Der vil dog muligvis blive flere langdistancekunder. Etablering af andre store butikker i området vurderes ikke at påvirke regionalt, da der er tale om en synergieffekt mellem de eksisterende butikker.
8 8 Del 2 Regler (Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus Kommune, hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker, jf. 5 q, stk. 2 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007.) Til Århus Kommune: I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 5, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, fastsættes: 1. Butiksområderne ved Tilst og Skejby udpeges som aflastningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker på mere end m 2 bruttoetageareal.
9 9 Del 3 Bemærkninger til regler Der kan i Århus by planlægges for op til 3 udvalgsvarebutikker hvert 4. år på mere end m 2. Ud over i bymidten, der er den primære lokaliseringsmulighed, kan de store butikker placeres i de to aflastningsområder ved Tilst og Skejby. Med udpegningen får kommunen en fleksibilitet i planlægningen for store udvalgsvarebutikker, der samtidig sikrer at planlægningen kan understøtte den eksisterende butiksstruktur. Aflastningsområderne afgrænses med udgangspunkt i den gældende afgrænsning af de eksisterende butiksområder jf. kortbilag 1. Områderne kan alene udvides til brug for store butikker, der ikke kan placeres i bymidten jf. planlovens 5 p, stk. 4.
10 10 Del 4 Miljøvurdering Indledning Ifølge lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til landsplandirektiv for detailhandel miljøvurderes. I henhold til loven har Miljøministeriet afholdt indledende høring af forslaget til landsplandirektiv i perioden mellem 12. oktober og 9. november I den indledende høringsperiode er kommunerne i Jylland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Økonomi og Erhvervsministeriet, samt Transport og Energiministeriet blevet hørt som berørte myndigheder. Der indkom i alt 2 høringssvar som havde ønske om, at konsekvenserne for detailhandelsstrukturen blev belyst. Ifølge lovens 7, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig. Emner i bilag 1: a) Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer Forslaget til landsplandirektiv fastlægger de overordnede rammer for, hvor Århus Kommune udover i bymidten kan planlægge for udvalgsvarebutikker over m 2. Forslaget regulerer altså ikke konkrete projekter eller konkret placering, men udpeger beliggenheden af aflastningsområder, hvor kommunen kan planlægge for udvalgsvarebutikker over m 2 i fremtiden. Forslaget til landsplandirektiv indebærer, at Århus Kommune udover i bymidten kan planlægge for udvalgsvarebutikker i Tilst og Skejby. Der kan maksimalt planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2 i alt hvert 4. år. Ministeriet vurderer, at de væsentligste områder, som kan blive påvirket af detailhandelsplanlægningen, og som derfor er relevante i vurderingen, er: trafikale miljøkonsekvenser, herunder emissioner og støj forsyningen med butikker og indkøbsmønstre. De konkrete miljømæssige konsekvenser er dog afhængige af, hvordan og hvor meget detailhandel kommunen planlægger for, og hvilke projekter investorer
11 11 finder interessante. Der kan derfor ikke gives en detaljeret miljøkonsekvensvurdering af direktivet, da dette afhænger af den konkrete planlægning for detailhandel og de konkrete projekter, som dette direktiv og planloven sætter rammerne for. Planloven giver nabokommuner mulighed for at gøre indsigelse over for Århus Kommunes planer og projekter, hvis de mener planlægningen har væsentlige konsekvenser for udviklingen i deres kommune. Den konkrete kommuneplan og lokalplaner for detailhandel vil desuden være underlagt reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, og større detailhandelsprojekter vil være omfattet af planlovens regler for VVM (vurdering af virkning på miljøet) af konkrete anlægsprojekter. b) 0-alternativet Indtil miljøministeren i et landsplandirektiv har fastsat regler om beliggenheden af aflastningsområder, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over m 2, gælder Regionplan 2005 s detailhandelsretningslinjer, som hvis det var et landsplandirektiv. Hvis ikke forslaget til direktiv godkendes er det derfor relevant at se på disse retningslinier som 0-alternativet. Området ved Tilst er et udpeget aflastningsområde i Regionplan 2005 for Århus Amt, mens området i Skejby i Århus kommuneplan er udpeget til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der udpeges alene eksisterende butiksområder. Forslaget adskiller sig derfor reelt ikke fra 0-alternativet m.h.t. udpegning af områder til detailhandel. Overordnet set er der derfor heller ingen ændringer i forhold til forurening, emissioner, trafik og støj, hvis forslaget til direktiv ikke gennemføres. I forhold til 0-alternativet fastlægger forslaget til landsplandirektiv mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker over m 2 i de udpegede områder. Forslaget bryder derfor med tidligere planlægning for så vidt angår de maksimalt tilladte butiksstørrelser for nye butikker dog inden for en ramme på i alt 3 butikker hvert fjerde år. Hvis forslaget til direktiv ikke gennemføres, vil det ikke være muligt at etablere udvalgsvarebutikker over m 2 i områderne. c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt Forslaget til udpegninger vurderes ikke at kunne have væsentlige indirekte negative miljøpåvirkninger på områder udover de geografiske områder, hvor områderne til udvalgsvarebutikkerne udpeges. d) Miljøproblem som betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF Miljøministeriet vurderer at forslaget til direktiv ingen betydning har for udpegede områder efter direktiv 79/409/EØF eller 92/43/EØF. e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan Forslaget til landsplandirektiv er udarbejdet under hensynstagen til en række af nationale beskyttelsesmål blandt andet:
12 12 Oversigt over statslige interesser for detailhandel i kommuneplanlægningen : at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik. Forslaget til landsplandirektiv understøtter herudover en række overordnede nationale mål i blandt andet regeringens Landsplanredegørelse 2006 og Fælles fremtid udvikling i balance Med forslaget sikres en fortsat decentral detailhandelsstruktur med så kort afstand til butiksområder for så mange mennesker som muligt. Forslaget fastlægger beliggenheden af områder til detailhandelsformål i byområder, hvor der allerede er butikker og god trafikal tilgængelighed for varetransport samt kollektiv trafik, privatbilisme, gående og cyklister. f) Væsentlig virkning på miljøet I forslaget til landsplandirektiv fastlægges beliggenheden af områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2. Det foreslås, at Århus Kommune hvert 4. år vil kunne planlægge for op til 3 sådanne større butikker i Tilst og Skejby tilsammen med Århus City. Store butikker kan ofte kræve et større opland og kan derfor skabe mere trafik og dermed støj og forurening og kan indebære konsekvenser for detailhandelsstrukturen både regionalt og lokalt. Det er dog Miljøministeriets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at forslaget om, at der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2 i Tilst og Skejby vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen er, at områderne i dag er store, veletablerede butiksområder med et stort samlet butiksareal, og der er allerede flere store butikker i områderne. I Tilst er det samlede butiksareal ca m 2, og der ligger bl.a. et større lavprisvarehus, byggemarked og flere andre store butikker. Skejby har ca m 2 butiksareal med bl.a. et byggemarked, bilbutikker og et par store boligudstyrsbutikker, hvoraf det ene er ca m 2 med et opland, der allerede dækker det meste af Jylland. Århus City har et samlet butiksareal ca m 2 med flere store udvalgsvarebutikker og bl.a. 2 stormagasiner på ca m 2 hver. Områderne Tilst og Skejby er lokaliserede ved det overordnede vejnet i Århus. Indkørselsvejene til Tilst har en trafik på respektive biler i døgnet, medens der kører ca biler i døgnet på Skejbyvej. Det er Århus Kommune, der i kommune- og lokalplanlægningen skal tage nærmere stilling til, hvor mange, hvor store, og i hvilke af områderne, disse butikker kan placeres. Hvad der faktisk vil blive etableret inden for de planlægningsmæssige rammer afhænger derudover af markedet, den generelle økonomiske udvikling, udviklingen af nye butikskoncepter mv.
13 13 Nedenstående tabel 1 viser en vurdering af butikspotentialet, hvis der gives mulighed for at etablere butikker over m 2. Det vurderes, at der generelt indenfor de nævnte butikstyper vil være potentiale for udvalgsvarebutikker på over m 2, men som det fremgår af tabellen spænder arealbehovet fra butikker, der kun er lidt større end m 2 og op til butikker på m 2 eller mere. Køkkenudstyr og gaver H & M, Zara, Peek & Cloppenburg Stort Jysk Middelstort Inspiration, Bahne, Bolighuset Bahne, Åhlens Elgiganten, Media, Markt, FNAC Stort Stort En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer En del relokaliseringer og udvidelser En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer Autoudstyr Biltema Stort En del nyetableringer Sportsbutikker Stadium, Decathlon Stort En del nyetableringer Legetøj Toys R us Meget stort Meget få nyetableringer Branche Eksempler Krav til markedsområde Arealbehov (m²) Fremtid med udvidede arealgrænser Stormagasiner Magasin, Salling Meget stort Meget få nyetableringer Beklædningsbutikker Boligtekstilbutikker Forbrugerelektronik Boligudstyrsbutikker Idé Møbler, IKEA Meget stort Få nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer Tabel 1 Vurdering af markedet for udvalgsvarebutikker over m² i bymidter 3 Det afgørende for butikskædernes lokalisering i forskellige butiksområder er efter ministeriets opfattelse ikke, hvorvidt der er mulighed for at etablere butikker, som enten er lige under eller over m 2, men hvorvidt der er et kundegrundlag til stede. Det forventes derfor ikke, at butikskæderne vil fravælge lokaliseringer i bymidter eller bydelscentre, hvor det alene er muligt at placere butikker på op til m 2, hvis det i Tilst og Skejby bliver muligt at placere udvalgsvarebutikker over m 2. Visse af butikskæderne først og fremmest fx boligudstyrsbutikkerne og enkelte andre butikskoncepter, der har et stort arealbehov vil vælge eksterne lokaliseringer, hvis der gives mulighed herfor. Mens andre butikstyper decideret søger placeringer i bymidter. De helt store boligudstyrsbutikker og stormagasiner, som har meget store krav til butiksstørrelse og kundegrundlag, vil dog alene kunne lokaliseres i områder, hvor der gives mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker. Det vil sige i Århus City, Tilst og Skejby. Muligheden herfor er dog begrænset til 3 udvalgsvarebutikker over m 2 hvert 4. år, og det vil afhænge af kommunens planlægning, hvor store og hvor disse butikker faktisk vil gives lokaliseringsmuligheder. Århus by betjener i forvejen et stort, regionalt opland, der i nogle situationer dækker hele Jylland og Fyn. Muligheden i forslaget til landsplandirektiv for at lokalisere udvalgsvarebutikker på over m 2 i områderne Tilst og Skejby, der i forvejen har et stort kundegrundlag pga. store udvalgsvarebutikker og et stort samlet bruttoetageareal til butiksformål, vurderes derfor ikke at indebære væsentlige ændringer i eksisterende detailhandelsstruktur, indkøbsmønstre, trafik eller emissioner og forurening. 3 ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal over 2000 m2 i store byer i Danmark, 2006
14 14 Hvis Århus Kommune vil planlægge for meget store butiksprojekter, der har regionale konsekvenser eller projekter, der i øvrigt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, vil det under alle omstændigheder kræve en VVM- vurdering. Der er desuden i planloven særlige krav til bl.a. en beskrivelse af forventede konsekvenser i redegørelsen til den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker over m 2. Disse krav omhandler blandt andet en vurdering af konsekvenserne for bymiljøet, bymidten, bydelscentre og oplandet samt en vurdering af trafikale konsekvenser herunder parkeringsmuligheder. g) Planlagte foranstaltninger Der er ikke taget stilling til konkrete forebyggende foranstaltninger, da forslaget til direktiv alene fastsætter overordnede regler for den kommunale detailhandelsplanlægning. Forebyggende foranstaltninger, der begrænser de mulige, negative miljøkonsekvenser, vil først være relevante at planlægge for i forbindelse med f.eks. kommuneplanlægning og lokalplanlægning eller andre konkrete beslutninger om anlægsarbejder i form af nye veje, parkeringspladser, omlægninger osv. Forslaget til direktiv er dog forebyggende i sig selv da den bygger på eksisterende detailhandelsstruktur. h) Begrundelse for valgte alternativer Eksisterende planlægning i Regionplan 2005 og Århus Kommeplan er det naturlige alternativ til landsplandirektivet og er også beskrevet som nul - alternativet. Det vurderes dog at eksisterende planlægning generelt er miljøneutralt i forhold til direktivets generelle udpegninger. i) Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger miljøovervågning Efter planlovens regler skal miljøministeren hvert fjerde år afgive en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen skal belyse og vurdere udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen. Som led i redegørelsen vil ministeriet gennem kommunernes planlægning, skabe et overblik over miljøkonsekvenserne af detailhandelsplanlægningen. j) Ikke-teknisk resume Forslaget til direktiv udpeger 2 aflastningsområder til store udvalgsvarebutikker i Århus Kommune. Begge områder er i henholdsvis regionplanen og kommuneplanen store eksisterende detailhandelsområder, hvor der allerede i dag forefindes mange og store udvalgsvarebutikker. Direktivet bygger i det store hele på den eksisterende detailhandelsstruktur og giver derfor ikke øget miljøbelastning i forhold til tidligere planlægning. Ministeriet vurderer, at direktivet ikke vil få nogen øgede miljømæssige konsekvenser. Ministeriet vil dog belyse udviklingen i forbindelse med ministerens 4. årlige redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Opsamling Direktivet forventes ikke at medfører nogen væsentlig øgede miljøkonsekvenser for Århus og Jylland. Områderne som der kan planlægges for udvalgsvarebutikker over 2000 m 2 er i forvejen store butiksområder med store udvalgsvarebutikker. Der sker derfor ingen ændret arealanvendelse for de to områder.
15 15 Del 5 Kortbilag 1
16 16 Referencer: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet 2006 Regionplan 2005 for Århus Amt Århus Kommuneplan 2001 Tal fra Århus kommunes hjemmeside ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal over 2000 m 2 i store byer i Danmark, 2006 Betænkningen fra: Udvalget for planlægning og detailhandel, juni 2006 Landsplanredegørelsen, Miljøministeriet 2006 Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 813 af 21. juni Bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Detailhandel i 16 byer, miljøministeriet marts 2006
17 17 Høringsperiode fra 17. april til 13. juni 2008 Landsplandirektivet udgør det overordnede grundlag for Århus kommunes planlægning for udvalgsvarebutikker over m². Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m², består af 5 dele: Forslag til redegørelsen Forslag til regler Bemærkninger til regler Miljøvurdering Kortbilag I høringsperioden kan du komme med kommentarer og forslag til planen Skriv til blst@blst.dk eller send brev til: Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Byer Haraldsgade København Ø Find også Forslag til landsplandirektivet på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside:
Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereDetailhandelsplanlægningens
Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereForslag til Kommuneplan 2013
Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereforslag til kommuneplan 2013
forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund
Læs mereFORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.
Læs mereDetailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej
rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs merePer Nyborg Hillerød, den 28. september 2006
Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger
Læs mere3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver
3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereDetailhandelsplan. Forslag til tillæg nr. 80 til Kommuneplan. Offentlighedsfase 24. marts - 10. juli 2009. Detailhandelsplan FREDERICIA KOMMUNE
Detailhandelsplan 1 FREDERICIA KOMMUNE Forslag til tillæg nr. 80 til Kommuneplan 1996-2006 Offentlighedsfase 24. marts - 10. juli 2009 Detailhandelsplan 2 Indhold Forord...3 Indledning...4 Mål og visioner...6
Læs mereCirkulære om Landsplandirektiv om Krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn
Landsplandirektiv om Krydstogtterminal Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade 53 2100 København Ø Udgivet januar 2010 Forsidefoto:
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereLandsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet
Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereVVM-redegørelse. Nyt boligvarehus i Aalborg Kommune
VVM-redegørelse Nyt boligvarehus i Aalborg Kommune IK VVM-redegørelsen med Miljørapport er udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med ICP A/S og Via Trafik. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1
Læs mereBilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf
Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereDer er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.
Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs merePrincipper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.
Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Med henblik på en fastlæggelse af planlægningsprincipperne for detailhandel med særlig pladskrævende varer i Farum Erhvervsområde redegøres
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereNOTAT. vedrørende høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)
Miljø- og Planlægningsudvalget L 148 - Bilag 1 Offentligt 1 22. januar 2007 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)
Læs mereDer er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Læs mere3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 12. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Denne indstilling er en opfølgning på muligheden for at etablere
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Viborg Kommune
Tillæg nr. 17 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd August 2005 Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune - udvidelse af et byggemarked i Overlund VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-4-03 Tillæg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23
Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested HJØRRING KOMMUNE Teknik- & Miljøområdet Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 er udarbejdet som forslag i henhold
Læs mereCenterområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juli 2011 J.nr.: NMK-34-00005 og NMK-34-00006 (tidl. NKN-33-03577 og NKN-33-03642) Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Hillerød
Læs mereUdvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder
Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereHøring af udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Lokal fleksibilitet inden for planloven, detailhandel og fællesantenneanlæg)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 6 Offentligt Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø blst@blst.dk - også sendt pr. post. Hellerup, den 5. november
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)
Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.
Læs mereUdvalget for Planlægning og Detailhandel
Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet
Læs meregladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering
gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereReferat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3
Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3 Deltagere: Svend Rosager, Jesper Ullemose, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Flemming Madsen, Jørgen Lundsgaard, Curt Sørensen Afbud:
Læs mereRandersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg
Læs mereOdsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008
Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereRedegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg
BY, ERHVERV OG KULTUR Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg Indledning Herning Kommune ønsker at omdanne dele af det tidligere kartoffelpakkeri, Danespo,
Læs mereUdvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og
Læs mereDetailhandel. Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer
Detailhandel Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer Detailhandel 60 Detailhandel er et vigtigt element i kommunens planlægning, dels fordi erhvervet er arealkrævende og
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereT I L L Æ G N R. 2 2. Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025
T I L L Æ G N R. 2 2 Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 Endelig vedtaget den 20.05.2015 Offentliggjort den 26.05.2015 T i l l æ g n r. 2 2 2 Forord Byrådet
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereØrestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473
Pkt.nr. 3 Ørestad City Center: Indsigelse mod VVMredegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at principgodkende
Læs merePendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mereBaggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereDEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE
Holbæk Byråd Borgermøde afholdes den 3.4.2012 kl. 19-21, på biblioteket i Holbæk DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE Høringsperiode fra den 14.3 til den 13.4.2012 Visualisering
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereLandsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse
Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereForudsætninger. Odder by
sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder
Læs mereHOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005.
HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Tillæg nr. 11 til kommuneplanen D E T A I L H A N D E L S P L A N for HOLMEGAARD KOMMUNE Forslag den 21. december 2005. Nyt forslag den 25. april 2006. Vedtaget den
Læs mereEtablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler
Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik
Læs mereGennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.
Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt
Læs mereKommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune
Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereDETAILHANDEL. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER I Århus Kommune lægges der vægt på, at detailhandelsstrukturen
DETAILHANDEL GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER I Århus Kommune lægges der vægt på, at detailhandelsstrukturen er afbalanceret og bæredygtig både på kort sigt og set i et længere perspektiv og såvel i eksisterende
Læs mereGenerelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City
Detailhandelsplanlægning i Århus Kommune. Hvad har Bruuns Galleri betydet? Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning
Læs mereHvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.
2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes der forinden gennemført en planændring,
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 2013
KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 17 Januar 2016 For en dagligvarebutik på Nørregade Natur og Udvikling 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune. Oplag:
Læs mereRedegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland
Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland Tekster i KURSIV angiver redegørelseskrav jf. Udkast om vejledning om detailhandelsplanlægning. Generel beskrivelse af Holbæks detailhandels position
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET
LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereRoskilde Kommune. detailhandelsanalyse 2010
Roskilde Kommune detailhandelsanalyse 2010 LOKALITETER 16 10 Jyllinge 12 Gundsømagle Ågerup/St. Valby 13 28 02 17 03 18 04 20 19 Svogerslev 21 05 22 Roskilde 09 06 07 23 24 08 26 01 27 25 15 Vindinge 14
Læs mereLokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget)
Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund og formål Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde ved Asåvej/Østre Ringgade i Dronninglund.
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mere