Bilag 8. Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt. Den 4. februar 2011

Transkript

1 Bilag 8 Emne Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt Den 4. februar 2011 Byrådsindstillingen Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt har været i høring i perioden 22. december februar Der er kommet 32 høringssvar, der fordeler sig således: Aarhus Kommune 7 høringssvar fra høringsparter internt i Område-MED i midtbyen Forældrerådet i Vuggestuen Tumlestien, Ole Rømersgade 36A Forældrerådet i Vuggestuen Smørhullet, Ole Rømersgade 36 Bestyrelsen i Børnegården Sct. Anna Skolebestyrelsen for N.J. Fjordsgades Skole MED-udvalget i Frederiksbjerg Dagtilbud Forældrerådet ved den pædagogisk ledede legeplads Skolemarken 2 høringssvar fra andre magistratsafdelinger Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice 7 høringssvar fra høringsparter i form af organisationer, råd og nævn Handicaprådet Integrationsrådet Brugergruppen i Folkeoplysningsudvalget Børn & Unge-byrådet Århus Ungdommens Fællesråd Børne- og ungerådet Idrætssamvirket 5 høringssvar fra faste brugere af Skt. Annagades Skole og 1 høringssvar fra en regelmæssig bruger FOF Århus Jysk Modeljernbaneklub Jysk Stenklub Frederiksbjerg Athlet Klub Foreningen Legeland Kom og dans 1 høringssvar fra en ejerforening i området Ejerforeningen ANPA 1 høringssvar fra en borgergruppe Lad Annagade blomstre Planlægning Grøndalsvej 2 Postboks Viby J Sagsnummer: M5/2011/ Sagsbehandler: Kirsten Brusgård Telefon: Telefon direkte: Telefax: Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt Side 1 af 9

2 8 høringssvar fra borgere, hvoraf flertallet bor i området 14 af høringssvarene er positive overfor projektet, om end de peger på nogle problemstillinger, der skal håndteres i den videre proces. 11 er negative, og 6 forholder sig neutrale eller spørgende uden tilkendegivelse af for eller imod eller de kommer alene med ønsker til deres genhusning. Område-MED i midtbyen tilslutter sig indstillingen med den bemærkning, at medarbejdernes arbejdsmiljø beskrives i indstillingen, og at arbejdsmiljørepræsentanten/-organisationen inddrages i byggeprocessen. I indstillingen er der i afsnittet Øvrige ressourcer knyttet nogle ord til medarbejdernes arbejdsmiljø. De konkrete ønsker og behov i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø vil blive beskrevet i udarbejdelse af byggeprogrammet, en proces sikkerhedsrepræsentanterne indgår i. Dagtilbudsafdelingerne i området (MED-udvalget, forældrerådet Tumlestien, forældrerådet Smørhullet og bestyrelsen Børnegården Sct. Anna) er bekymrede for en periode som naboer til en byggeplads. Larm og støv kan få negative konsekvenser for såvel børnenes søvnrytme og indeklima som medarbejdernes arbejdsmiljø. De vil gerne i dialog om dette. Et byggeri af den størrelse vil medføre støj og støv. Byggeperioden vil dog blive planlagt, så det vil være til mindst mulig gene for naboerne. I planlægningen af byggeperioden vil dagtilbudsafdelingerne, der bliver naboer til byggeriet, blive inddraget, så deres ønsker og behov kan imødekommes i videst muligt omfang. I indstillingen er der under Organisering af indsatsen opstillet et tidsperspektiv for projektet, heri er indskrevet inddragelsesprocessen i forhold til udarbejdelse af byggeprogram. Desuden er de bekymrede for, at der efter byggeriet vil være et højere støjniveau, og hvad konsekvenserne vil være af en yderligere sammenhæng mellem deres legepladser, Skolemarken og skolens udearealer. I processen med udarbejdelse af byggeprogram vil hensynet til, at flere af naboerne er institutioner med små børn, indgå, så placering af krybberum og legeplads kan harmonere bedst muligt. Side 2 af 9

3 I forlængelse af den principielle beslutning om, at legepladserne skal være åbne tilbud for borgere og gæster udenfor normal åbningstid, er der bekymring i forhold til slid og efterladenskaber. Der er truffet principiel beslutning om at åbne legepladserne op udenfor normal åbningstid. I forlængelse heraf har en rundspørge blandt dagtilbuddene i midtbyen vist, at flere af dem allerede er åbne. Bekymringerne i forhold til slid og efterladenskaber er ikke blevet indfriet her. MED-udvalget ser gode perspektiver i et integrere børnehave og skole og slutter op om at etablere en ny 4 gruppers institution i Ole Rømersgade 36A. De finder det væsentligt, at der indenfor den økonomiske ramme sikres, at visionerne fra Rum til leg og læring opfyldes. Skolebestyrelsen på N.J. Fjordsgades Skole bakker op om indstillingen. De kommer med en række forslag til inddragelsesproces, det konkrete byggeri og genhusning. De ser frem til et tæt samspil med brugerne af Annagade og Skolemarken i den videre proces om at sikre et sammenhængende miljø til glæde og gavn for alle. De foreslår konkret: at der i budgettet afsættes midler til inddragelsesproces med alle brugere. at forældrerepræsentanterne inddrages i bedømmelseskomitéen. at bygherrerådgiveren forpligtes til at inddrage alle brugere. Desuden peger de på trafikken i byggeperioden som et opmærksomhedspunkt. Projekteringsbevillingen anvendes bl.a. til inddragelsesproces, og der er opstartet dialog med Kultur og Borgerservice om at koordinere de to parallelle processer. Projektstyregruppen udpeger dem, der skal bedømme de forskellige forslag til byggeri. Bygherrerådgiveren vil blive forpligtiget til at inddrage brugerne i udarbejdelse af byggeprogram. Forældrerådet for Skolemarken anerkender N.J. Fjordsgades Skoles pladsproblemer, men er frustrerede over manglende inddragelse. De føler sig dårligt informerede og opfordrer til et informationsmøde. Side 3 af 9

4 Tidligt i forløbet har været afholdt en række møder, og områdets ledere er løbende holdt orienteret om projektet, så de kunne videreformidle udviklingen. De finder det afgørende vigtigt, at Skolemarken bevares som en selvstændig enhed med egne inde- og udearealer og med gratis adgang og den nuværende målgruppe. I forlængelse heraf tager de afstand fra eventuelle ønsker om, at den nye skole bliver en heldagsskole. De peger på Skolemarkens nuværende fysiske adskillelse fra skolen som en af kvaliteterne. Med SFO-børn på Skolemarken frygter de, at Skolemarkens brugere ikke vil finde det attraktivt at komme der. Skolemarken bevares. I den videre proces med udarbejdelse af byggeprogram vil Skolemarkens ønsker og behov indgå. Her vil det blive afklaret, hvordan disse bedst imødekommes i den samlede løsning for området. Skolemarkens indendørsfaciliteter vil blive revet ned, og som en del af byggeriet skal etableres erstatningslokaler for disse. De efterspørger, hvordan samarbejdet i området konkret skal organiseres for at opnå den ønskede synergieffekt. Skolebestyrelsen åbner i deres høringssvar op for et tæt samspil med alle interessenter i den videre proces. Der er iværksat dialog med Kultur og Borgerservice om koordinering af inddragelsesprocesser. De finder den budgetterede kvadratmeterpris for byggeriet for lavt til at indfri ambitionerne. Anlægsudgiften er anslået ud fra erfaringstal for lignende projekter, og det vurderes at byggeriet med de nuværende forudsætninger kan gennemføres indenfor den indstillede ramme for projektet. I forhold til N.J. Fjordsgades Skole efterspørger de midler til renovering og brandsikring af bygningen og pointerer, at de synes, at de nuværende brugere af Skt. Annagades Skole skal have forrang som brugere af det fremtidige forenings- og fritidshus. Flere høringssvar berører spørgsmålet om midler til indretning af N.J. Fjordsgades Skole til forenings- og fritidshus. Midlerne er ikke afsat i denne indstilling, da bygningerne med mageskiftet overgår til Kultur og Borgerservice. Side 4 af 9

5 I forliget om en ny midtbyskole indgået den 15. december 2010 fremgår I forbindelse med fremtidige udmøntninger af anlægsreserver vil forligspartierne være opmærksom på behovet for ombygning på N.J. Fjordsgades skole. Magistratsafdelingerne for Sociale Forhold og Beskæftigelse & Kultur og Borgerservice støtter indstillingen og ser god sammenhæng med tiltag som tværgående områdesamarbejde for at fremme en tidlig indsats overfor udsatte børn og unge og visionen for fremtidens biblioteker. Kultur og Borgerservice kvitterer for inddragelse i det forberedende arbejde med indstillingen og den åbne og inddragende proces der beskrives i forhold til genhusning. Såvel Sport og Fritid som Kulturforvaltningen ser frem til samarbejde om det videre forløb, så den fritidsmæssige brug indtænkes. Integrationsrådet har ingen bemærkninger til indstillingen. Handicaprådet forudsætter, at tilgængelighed er tænkt ind i projektet og finder det positivt at erstatte en utidssvarende skole med dårlig tilgængelighed med en ny skole. Brugergruppen i Folkeoplysningsudvalget finder det positivt, at fritidsbrugernes ønsker og behov fremstår tydeligt i indstillingen. De kommer med konkrete indspark til udarbejdelse af byggeprogram for den nye skole. De ser frem til at deltage i processen om N.J. Fjordsgades Skoles fremtidige brug og peger på, at den manglende finansiering til ombygning er et dårligt udgangspunkt for processen. De ser gode muligheder for at indtænke nogle af Børn & Ungebyrådets forslag om et multihus og roser samarbejdet mellem Børn og Unge og Kultur og Borgerservice. Børn og unge-byrådet er meget positive overfor projektet og kommer med nogle konkrete forslag til såvel skole som forenings- og fritidshus. De ser gode muligheder for at etablere multihus/ungdomshus i området og peger i den forbindelse på ungeinddragelse, kommunikation, engagerede voksne og nem adgang med offentlig transport som vigtige parametre. De ønsker at være fast høringspart i projektet, når eksperter spørges til råds. Side 5 af 9

6 Idrætssamvirket støtter indstillingen. De finder, at skolen vil være en mulighed for byens idrætsliv og foreninger og ønsker disse involveret fra start. De påpeger foreningslivets, den uorganiserede idræts og kulturlivets behov for moderne og fleksible faciliteter og kommer med en række konkrete ønsker til skolebyggeriet. De ser gode perspektiver i forenings- og fritidshuset, men peger på to væsentlige udfordringer. For det første vil det være fremmende for processen, hvis der hurtigst muligt afsættes midler til ombygning af N.J. Fjordsgades Skole. For det andet er det vigtigt, at der kommer en fornuftig løsning på genhusning af idrætsforeningerne, der bruger Skt. Annagades Skole. De ønsker at indgå i dialog om såvel den nye skole som forenings- og fritidshuset. Århus Ungdommens Fællesråd støtter indstillingen, de synes, det er godt at bygge nyt frem for at lappe på det gamle. De udtrykker bekymring for, om overdragelse af N.J. Fjordsgades Skole til forenings- og fritidshus er ensbetydende med, at skole og fritid tænkes hver for sig frem for sammen. Såvel den nye skole som forenings- og fritidshuset skal udnyttes fra morgen til aften, og derfor skal det indrettes, så det imødekommer de forskellige behov. De ser gode muligheder i at knytte skolen og fritidsbrugerne endnu tættere sammen. F.eks. ved at lade modeljernbanen være en del af indskolingen og ved at etablere skatermiljø på parkeringspladsen midt på Ingerslevs Boulevard for at knytte de to miljøer tættere sammen. De understreger, at Modeljernbaneklubben og skaterne selv skal være med til at bestemme, om det er løsninger, de kan se sig selv i. De ser frem til at indgå i arbejdet med at forme forenings- og fritidshuset i tæt samspil med skolebyggeriet men er bekymrede for de manglende midler til ombygning af N.J. Fjordsgades Skole. Det fremgår af indstillingen under Organisering af indsatsen : Processen med samarbejde med forenings- og fritidsliv er indledt med dialog med Sport og Fritid såvel centralt som decentralt. I den videre proces bliver elever, forældre, foreninger, dagtilbud og andre interesserede indbudt til at komme med deres input til ønsker og behov til det nye byggeri. Skolen som samlingssted for lokalsamfundet tager afsæt i en proces, hvor byggeprogrammet vil afspejle både den nyeste faglige viden om pædagogik og didaktik og foreningslivets ønsker og behov til byggeriets anvendelsesmuligheder. Side 6 af 9

7 Med den skitserede inddragelse imødekommes de ønsker, som ÅUF giver udtryk for. I processen kan fremkomme de konkrete ønsker fra modeljernbaneklubben, skaterne og de øvrige fritidsbrugere. Børne- og Ungerådet støtter indstillingen for at indeholde mange gode visioner. De efterspørger dog yderligere konkretisering af visionerne, så de omdannes til pædagogisk praksis. De håber, at visionerne følges op med handlinger og ressourcer, så pædagogik og arkitektur bliver en helhed, og så det pædagogiske personale får mulighed for efteruddannelse. Inddragelsesprocessen frem mod udarbejdelse af byggeprogram har til hensigt netop at konkretisere visionerne, så skolen kan bygges for at indfri visionerne. Konkret foreslår de, at læringsstile udskiftes med differentieret læring. Læringsstile er et blandt flere elementer, der understøtter differentieret læring, der er en del af grundlaget for den nye skole. Af indstillingen fremgår desuden, at der skal være forskellige former for arbejdspladser for eleverne, og at den skal kunne rumme og matche kravene til foranderlighed. En række af de faste og regelmæssige brugere af Skt. Annagades Skole (FOF Aarhus, Jysk Modeljernbaneklub, Jysk Stenklub, Frederiksbjerg Athlet Klub, Foreningen Legeland og Kom & Dans) kommer med nogle konkrete ønsker til såvel genhusning som den fremtidige indretning af den nye skole og N.J. Fjordsgades Skole. De giver desuden udtryk for ønsker om inddragelse. Flere udtrykker bekymring i forhold til eventuelle omkostninger forbundet med flytning såvel økonomiske som menneskelige og i forhold til eventuelle konsekvenser for medlemstal. Brugerne er meget konstruktive i forhold til at finde en løsning for dem, så der kan bygges en ny skole på Annagade-grunden. Ejerforeningen ANPA, der omfatter 30 ejerlejligheder på hjørnet af Skt. Pauls Gade og Skt. Anna Gade, støtter indstillingen. De kommer med en række konkrete ønsker i forhold til trafik og byggeriets placering på grunden og ønsker at blive inddraget i det videre forløb. Som ejerforening er de høringspart i forbindelse udarbejdelse af lokalplan, hvor, de forhold de peger på, vil blive behandlet. Side 7 af 9

8 Lad Annagade blomstre, en borgergruppe i området, er frustrerede over processen og synes, at indstillingen er udtryk for skolens og ikke lokalområdets interesser. De synes ikke, at deres argumenter har fået plads i drøftelserne og som en del af beslutningsgrundlaget. De opfordrer til, at der snarest afholdes et borgermøde med information om den videre proces, og at de inddrages i den videre proces. Borgergruppen har tidligere deltaget i møder, de har skrevet høringssvar, der er blevet behandlet som de øvrige høringssvar, og de har afleveret underskriftsindsamlinger. Forligspartierne har kendt til deres synspunkter, inden de har indgået forlig om en ny midtbyskole. De otte borgere, der har indsendt høringssvar, spænder fra støtte til den nye skole med nogle konkrete udfordringer, der skal håndteres, til stor frustration over processen og projektet. I disse høringssvar rettes følgende kritik af processen indtil videre: Borgerprotesterne er blevet overhørt. Der er ikke foretaget en ordentlig undersøgelse af alternativer. Der er ikke gennemført arkitektkonkurrence i forhold til den bedste placering. Området er fremhævet i Tænketanksrapporten om fremtidens børnebyggeri, men ødelægges nu. Idékonkurrencen var ikke reel borgerinddragelse. Der er ikke foretaget trafikvurdering inden indstillingen er sendt til beslutning i Byrådet. Fremadrettet rettes der i høringssvarene opmærksomhed på: Skolemarken skal bevares uden at blive slugt af det nye skolebyggeri. Den skal bestå som pædagogisk ledet legeplads med de samme kvadratmeter som nu og med dyrehold. De trafikale forhold: biltrafikken i de små ensrettede gader og øget trafik på stien fra Vuggestuen Smørhullet til Skolemarken. Snævert fokus på skole-behov frem for udviklingen af skole- og fritidslivet på Frederiksbjerg. Konsekvenserne af flytning af aktiviteterne på Annagade for engagement og aktivitetsniveau. Lærerne er vigtigere end lokalerne for at opnå moderne pædagogik. De øvrige skoler kan ikke få tilsvarende nye lokaler. Der er ikke plads til alle de beskrevne aktiviteter på grunden. Skaternes miljø skal genetableres. Side 8 af 9

9 Der er ikke afsat midler til at ombygge N.J. Fjordsgades Skole. Der mangler konkrete garantier for brugerne af Skt. Annagades Skole. Der mangler konkrete løfter for de berørte i byggeperioden. Budgettet er ikke stort nok til at realisere visionerne. Ønske om et informationsmøde. Nybyggeri vil skæmme kvarteret. Der kan blive tale om erstatningskrav, hvis byggeriet medfører skader på nabohus, indkig i boliger og haver eller ændringer i skel. De juridiske aspekter i forhold til eventuelle erstatningskrav er ved at blive belyst, og det vil indgå i kontrakten med bygherrerådgiveren, at de får ansvar for dette. En del af de øvrige forhold er også berørt i andre høringssvar, såsom ønske om informationsmøde og de trafikale forhold, og de vil blive tager med i den videre proces. Konklusion Ændringer af indstillingen på baggrund af høringssvarene: Tilføjelse til tidsplanen: inddragelsesproces i forhold til planlægning af byggeperioden (sideløbende med udarbejdelse af lokalplan). Tilføjelse til beslutningspunktet vedr. bevarelse af Skolemarken: Som en del af byggeriet indtænkes nye indendørsfaciliteter til Skolemarken. Under Organisering af indsatsen tilføjes et afsnit om høring. Her beskrives, at der i høringssvarene er kommet en række forslag, ønsker og behov, der ikke har ført til ændringer i indstillingen, men som vil indgå som væsentlige input i den videre proces. Side 9 af 9