Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet (RH) Juliane Marie Centret (JMC) Gynækologisk Klinik Afsnit 4004,5032,5031 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Charlotte Strømberg Stilling: Oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Bodil Pille Stilling: Klinisk vejleder adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : I JMC er der ansat 4 uddannelsesansvarlige sygeplejersker som et team (i JMC kaldt kliniske vejledere). De kliniske vejledere er alle uddannet sygeplejersker mellem 1984 og Bodil Pille, Anette Sørensen og Claire Maria Welsh er uddannede faglige supervisorer. Derudover er Bodil Pille cand. Pæd., Martha Krogh Topperzer er cand. scient. Soc. og Anette Sørensen er ved at skrive kandidatafhandling på cand. cur. og Claire Maria Welsh har en diplom i pædagogik. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De uddannelsesansvarlige/kliniske vejledere har ansvaret for den prægraduate uddannelse i centret. De tilrettelægger i fællesskab det overordnede forløb for de sygeplejestuderende og er hver især tilknyttet 3-5 forskellige specialer/afsnit, hvor de underviser og superviserer de sygeplejestuderende og de kliniske vejledere (i JMC kaldt daglige vejledere). Desuden varetager de den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutionerne. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere er ansat i henholdsvis 32 timer og 37 timer. Tiden disponeres derefter. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere er ansat i henholdsvis 32 timer og 37 timer. Tiden disponeres derefter. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De kliniske vejledere uddelegere den kliniske undervisning bedside til daglige vejledere, hvoraf nogle har en diplomuddannelse i klinisk vejledning, en stor del har 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning og en større del har taget regionens 4 dages kursus Læring i Klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I JMC deltager både den kliniske vejleder og den daglige vejleder fra afsnittet i studiesamtalen. Den daglige vejleder forbereder en præsentation af læringsmulighederne i afsnittet. Ved studiesamtalen støtter de daglige vejledere og den kliniske vejleder den studerende i at relatere patientsituationerne til læringsudbyttet. Efter studiesamtalen udarbejder den studerende en individuel studieplan som inddrages i det kliniske arbejde. I den individuelle studieplan anvender den studerende de studiemetoder, der er meningsfulde for den studerendes læring og skaber progression fra det observerede til udøvelse af sygeplejeinterventioner i forhold til modulets læringsudbytte (portfolio, læringskontrakter, logbog i medicinhåndtering, mindmap eller patientbeskrivelser). Dagen for den fastlagte studieaktivitet aftales i samarbejde med klinisk vejleder og daglig vejleder og udføres sammen med den daglige vejleder (eller en anden sygeplejerske) i afsnittet. Efter udarbejdelse af den fastlagte studieaktivitet, afholder vi i JMC en efterfølgende drøftelse med deltagelse af både den daglige vejleder og den kliniske vejleder, hvor den studerende får feedback på sin fastlagte studieaktivitet. I JMC varetages introduktionen til intern prøve af de kliniske vejledere. Den studerende udvælger i samarbejde med sin daglige vejleder en patient til sygeplejeinterventionen. Den daglige vejleder er observatør og vejleder under sygeplejeinterventionen. Efterfølgende er det er de kliniske vejledere, der vejleder på det skriftlige arbejde og som eksaminerer til intern prøve. De kliniske vejledere afholder klinik undervisning ca. en gang ugentligt, der relaterer til læringsudbytterne i modulbeskrivelsen og som indeholder teoretisk viden relateret til de særegne patientforløb i JMC. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der er et tæt samarbejde mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere, diætister, sekretærer, psykologer og socialrådgivere. Der er i øvrigt tæt samarbejde med primær sundhedssektor, patientforeninger såsom Kræftens Bekæmpelse. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Gynækologisk klinik har subspeciale i onkologi og almen gynækologi. Afdelingen modtager patienter fra Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd, Grønland og Færøerne i alle aldersgrupper og en del patienter med anden etnisk baggrund. Vi modtager patienter til ex. Trachelectomi fra hele landet. Afsnit 5031 modtager primært gynækologiske patienter til elektiv kirurgi, som er operationer for ovarie-, corpus-, cervix-, vulva-, tubae- eller peritonealcancer og andre større operative indgreb for benigne lidelser. Ligeledes modtager afsnittet patienter til terminal pleje. Afsnit 5032 er et akut modtageafsnit, AMA og Center for Seksuelle Overgreb. AMA har til formål, at tilbyde akut vurdering, behandling og pleje til alle gynækologiske patienter, samt gravide ind til 20.svangerskabsuge. Hvis de almene gynækologiske patienter, som henvender sig i AMA har behov for videre behandling indlægges de på Det kan være behandling for blødningsforstyrrelser, simple ovariecyster, muskelknuder i livmoderen, endometriose, underlivsinfektion, hyperemesis, komplikationer post partum m.m. Endvidere indlægges kvinder i afdelingen, som skal have foretaget abortus provocatus mellem 12. og 20. svangerskabsuge, samt patienter til intravenøs antibiotikabehandling. Afsnit 4004 er gynækologisk ambulatorium, modtager planlagte patienter til forundersøgelse og kontrolforløb indenfor alle subspecialer af det gynækologiske område. Ligeledes er der tre dage ugentligt et 3

4 ambulatorium, for patienter til abortus provocatus < 12. uge. I ambulatoriet fortages mindre kirurgiske indgreb, der kan udføres ambulant. Det vil som studerende være muligt at følge patientforløb ved elektive gynækologiske operationer, akutte patientforløb, korte eller lange indlæggelsesforløb med komplekse plejeforløb. Sygeplejen vil primært være perioperativ med fokus på per- og postoperativ sygepleje i accelererede patientforløb. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den daglige vejleder udvælger relevante patientforløb, hvor den studerende arbejder målrettet med klinisk observation og beslutningstagen. Relevant litteratur stilles til rådighed for den studerende. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende arbejder med klinisk virksomhed i et tæt samarbejde med den kliniske og daglige vejledere og andre sygeplejersker i afsnittet. Der er mulighed for løbende refleksion i klinik undervisning. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) I klinisk praksis og ved den individuelle studiesamtale, inddrages den studerendes studiemetoder aktivt for at understøtte de kompetencer den studerende ønsker og for at sikre progression. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Ved modulets start udleveres en aktivitetsplan, en litteraturliste og en del litteratur så den studerende kan forberede sig forud for refleksion og klinik undervisning. Den studerende følges dagligt med en sygeplejerske. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Se Forskning i JMC for et overblik over igangværende forskningsprojekter foruden Strategi GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende får ved modulets start udleveret en aktivitetsplan, som er et program for perioden, der sikrer, at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 29 af 24/01/2008) og modulbeskrivelse for modulet(herunder den fastlagte studieaktivitet). Programmet består af introduktion, undervisning (klinikker), refleksion og introduktion til den interne prøve. Desuden udleveres en litteraturliste samt en del litteratur. Aktivitetsplanen og litteraturlisten kan findes på Intrapol under det aktuelle modul. Der kan de studerende desuden finde JMCs tillæg modulbeskrivelsen, som er en uddybning af relevante elementer. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Undervisningen på klinikkerne varetages primært af de kliniske vejledere. Undervisningsformen er evidens og erfaringsbaseret med høj deltageraktivitet og tager afsæt i de studerendes oplevelser fra praksis. De studerende arbejder med at begrunde deres erfaringer teoretisk og afdække egne læringsbehov f.eks. ved case-metoden eller simulations træning. Formålet er at skabe mening og sammenhæng i læreprocessen for den enkelte studerende. Refleksionen tager afsæt i det, den studerende er optaget af netop nu i relation til sin uddannelse i klinikken. De kliniske vejledere har kontinuerlig kontakt med de studerende, idet programmet for de studerende søges tilrettelagt således, at de studerende mødes samlet med de kliniske vejleder hver uge. Formålet er at skabe tryghed, kontinuitet og mulighed for at møde den studerende der hvor hun/han er lige nu i sin læring. De kliniske vejledere fungerer som katalysator i forhold til koblingen mellem praksisoplevelser og teori, og afdækker nye områder til fordybelse for den enkelte studerende Den studerende modtager undervisning i EPM (elektronisk patientmedicinering) samt medicindispenseringog administration. Den studerende trænes i observation af medicinens effekt og eventuelle bivirkninger, samt nødvendige procedurer i forhold til patientsikkerhed. Den studerende udfører en fastlagt studieaktivitet i samarbejde med klinisk vejleder, der evalueres til en studiesamtale, hvor også den uddannelsesansvarlige deltager. Herefter lægges den videre plan for den studerendes træning på området. På Rigshospitalet får den modul 11 studerende 2 dages undervisning i medicinadministration sammen med alle andre modul 11 studerende på Rigshospitalet. Dag 1 handler om medicineringsprocessen fra indlæggelse til udskrivelse med brug af simulationstræning og refleksionsopgaver. Dag 2 er praksisorienteret og indbefatter håndtering og observationer af centrale og perifere veneadgange samt blanding og infusion af iv medicin. Efterfølgende udfører den studerende den fastlagte studieaktivitet sammen med sin daglige vejleder i afsnittet. Den studerende tager overvejende initiativet og fører ordet i den valgte situation, men kan meget vel reflektere sammen med den daglige vejleder undervejs og spørge om råd. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der er på klinikstedet mulighed for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i medicinhåndtering, herunder fordeling af ansvarsområder (ordination, dispensation, administration), patient inddragelse, sygeplejefaglig vurdering, observation for virkning og bivirkning og dokumentation. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende arbejder med kompleks klinisk virksomhed i et tæt samarbejde med den kliniske vejleder og andre sygeplejersker i afsnittet. Vi har fokus på den patient- og familiecentrerede sygepleje. Der ligger en særlig pædagogisk udfordring i samarbejdet med patienter, som dels kommer akut og dels skal opereres for kræft. De kan reagere med angst og utryghed, i forbindelse med at blive indlagt, undersøgt, behandlet/opereret, og på at skulle have medicin og være smertepåvirkede. Samtidig er de pårørende i krise og kan opleve afmagt, der gør dem særligt sårbare i samarbejdet med plejepersonalet. Denne situation kan yderligere vanskeliggøres af kulturelle og religiøse forskelle, samt til tider sproglige barrierer, hvor det er nødvendigt at inddrage tolk i samarbejdet. Den studerende har mulighed for at reflektere over og deltage i diskussioner om fagetiske dilemmaer i forhold til pleje og behandling, herunder magtrelationer i forhold til sygeplejerskens rolle i samarbejdet med patient og pårørende. Den studerende trænes i at observere og identificere sygeplejebehov samt opstille mål og handle i komplekse kliniske patientsituationer. De indlagte patienter i afsnittene er observations- og plejekrævende og vi anvender en del teknisk udstyr, dels til monitorering og dels til administrering af medicin, væske og ernæring. Det kan både dreje sig om patienter med akut opstået sygdom og traumer samt patienter med kroniske sygdomme. Vores pleje er primær perioperativ sygepleje, hvor nøglepunkterne er information og vejledning om 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 operationsforløb, smertebehandling, mobilisering, ernæring, kvalme, udskillelse af affaldsstoffer, seksualitet samt observationer og udføre instrumentel pleje. En del af vores patienter har centralt venekateter (CVK) perifert venekateter (PVK), epiduralkateter, sonde, dræn, KAD, stomi m.m.. Vi anvender VAS/NRS (smertescoring), dråbetæller, anlægger pvk og tager blodprøver. De studerende vejledes til at argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger, og til at inddrage og begrunde sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende opfordres til at anvende de VIPer (vejledninger, instrukser og politikker), der findes i afsnittet samt de kliniske retningslinjer, der måtte findes på området. Den studerende trænes i at anvende et tydeligt fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt, fx i forbindelse med dokumentation i OPUS (elektronisk patientjournal), hvor den studerende evaluerer og justerer sygeplejen, samt har mulighed for at udarbejde plejeplaner. Den studerende har mulighed for at deltage i konferencer, indgå i mono- og tværfagligt samarbejde med plejepersonale og læger. Den studerende vil have mulighed for at koordinere, tilrettelægge og deltage i forskellige undersøgelser (diagnostiske), samtaler m.m.. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Den studerende udfylder UDEVAs spørgeskema ved afslutningen på modulet. UDEVAs evalueringer gennemgås af de kliniske vejledere og der afholdes enten halvårlige eller årlige evalueringssamtaler med afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker og daglige vejledere med henblik på at optimere de studerendes kliniske ophold. Derudover evaluerer de studerende de kliniske undervisningstilbud og refleksioner efter endt ophold mundtligt sammen med de kliniske vejledere. Denne evaluering distribueres til lederne af de enkelte afsnit som den studerende har været i klinik på. De studerende evaluerer desuden mundtligt eller skriftligt til det enkelte afsnit. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Bodil Pille Titel (er): Klinisk vejleder/ koordinerende klinisk underviser adresse (r): bodil.pille@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6