Erfaringsopsamling. Sagsnr Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets studietur til Paris den

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- g Integratinsfrvaltningen 3. kntr - Erhverv, Integratin g Ligebehandling NOTAT Erfaringspsamling Beskæftigelses- g Integratinsudvalgets studietur til Paris den ktber 2015 Studieturen blev besluttet af Beskæftigelses- g Integratinsudvalget den 4. maj Planlægningen af studieturen blev frestået af Beskæftigelses- g Integratinsfrvaltningen Sagsnr Dkumentnr Sagsbehandler Sanne Ida Eriksen Frmålet med studieturen var, at udvalget kunne hente ny inspiratin til Københavns Kmmunes beskæftigelses-, integratins-, antiradikaliserings- g erhvervsindsats. På studieturen deltg følgende medlemmer af Beskæftigelses- g Integratinsudvalget: Brgmester Anna Mee Allerslev (B), Lars Aslan Rasmussen (A), Tmmy Petersen (B), Cecilia Lnning-Skvgård (V), Mette-Katrine Ejby Buch (C), Ninna Hedeager Olsen (Ø) g Hassan Nur Wadere (suppleant, Ø). Derudver deltg følgende embedsmænd fra Beskæftigelses- g Integratinsfrvaltningen: Adm. direktør Birgitte Hansen, direktør Jacb Eberhlst, direktør Michael Baunsgaard Schreiber, sekretariatschef Sfie Munk g fuldmægtig Sanne Ida Eriksen. Scialudvalget deltg ligeledes under besøgene den 19. g den 20. ktber. Læsevejledning Erfaringspsamlingen er pdelt efter studieturens tre temaer: 1. Beskæftigelses- g integratinsindsatser 2. Bekæmpelse af radikalisering 3. Iværksætteri g erhvervsfremme Under hvert tema beskrives, hvilke rganisatiner udvalget besøgte efterfulgt af baggrundsviden m temaet. Afslutningsvis fremgår en psamling af hvedpinter fra hvert besøg. Fr en mere udfldet gengivelse af de enkelte plæg på turen se vedlagte bilag. 3. kntr - Erhverv, Integratin g Ligebehandling Bernstrffsgade København V Telefn E09I@bif.kk.dk EAN nummer

2 1. Erfaringspsamling: Beskæftigelses- g integratinsindsatser Beskæftigelses- g Integratinsudvalget besøgte fagfreningen Cfdt fr at få indblik i det franske arbejdsmarked. Udvalget besøgte Paris brgmester fr højere uddannelse, frskning g studieliv samt direktører fra den internatinale studenterby Cité Universitaire fr at høre m Paris stre succes med at tiltrække internatinale talenter til byen. Udvalget besøgte desuden en brgmester g et scialcenter i frstaden Saint-Denis fr at høre m integratins- g beskæftigelsesindsatser i udsatte bligmråder. Baggrund Siden krisen i 2008 har arbejdsløsheden i Frankrig været stigende. I maj 2015 var arbejdsløsheden på 10,3 pct. Ungdmsarbejdsløsheden var i 2014 på 24,1 pct. Til sammenligning var arbejdsløsheden i Danmark i september 2015 på 4,5 pct. g ungdmsarbejdsløsheden var på 10 pct. I Frankrig er ledighed både et strt prblem blandt de højtuddannede g de uudannede unge. 10 pct. af alle færdiguddannede frventes ikke at kunne få et arbejde. I 2014 var 17 pct. af de årige hverken i jb, uddannelse eller i svarende til 1,9 mi. unge unge er gået ud af sklesystemet uden en afgangseksamen. Der er desuden en merledighed fr udenlandskfødte franskmænd, hvr arbejdsløsheden fr denne gruppe er på 18 pct., til sammenligning var arbejdsløsheden fr indvandrere i Danmark på 9,7 pct. Frankrig har gennem histrien mdtaget stre andele af immigranter, særligt pga. landets klnihistrie. Frankrigs håndtering af immigranter hænger stærkt sammen med landets republikanske g sekulære selvfrståelse, der er bl.a. vedtaget et frbud md at bære synlige religiøse symbler på ffentlige institutiner, herunder skler. Frstæderne til Paris har en særlig str andel af immigranter g har stre integratinsprblemer. Hvedpinter fra besøg Tp 3 læringspunkter 1. Besøg i Cfdt: En junir/senir-rdning er en effektiv indsats ver fr det stre strukturelle prblem på det franske arbejdsmarked med høj arbejdsløshed blandt unge g en lav erhvervsfrekvens fr brgere ver 55 år. 2. Besøg i Cité Universitaire: Fr at tiltrække g fasthlde internatinale talenter g højtuddannet arbejdskraft, er det vigtigt at stille bliger til rådighed. Bligen skal sikre integratin af de nyankmne. De internatinale studerende skal desuden tilbydes én indgang til myndigheder, sprgundervisning g gde relatiner til virksmheder. 3. Besøg i Saint-Denis: Bekæmpelse af sciale g integratinsmæssige prblemer blandt unge i udsatte bligmråder skal primært ske gennem beskæftigelse. Indsatsen har t spr: Det virksmhedsrettede spr indebærer skabelsen af nye arbejdspladser, bl.a. ved at tiltrække virksmheder til byen. Ungespret indehlder en målrettet beskæftigelsesindsats, hvr de unge pkvalificeres til at varetage specifikke jbs i byens virksmheder. Side 2 af 9

3 Besøg i fagfreningen Cfdt - Et strt g efterhånden strukturelt prblem på det franske arbejdsmarked er kmbinatinen af den meget høje ungdmsarbejdsløshed samt en lav erhvervsfrekvens fr persner ver 55 år. Officielt er man senir efter 55 år, men undersøgelser viser, at man allerede regnes fr senir, når man er 50 år. Man er derfr udsat på arbejdsmarkedet sm 50årig. - Fr at få unge ind på arbejdsmarkedet g behlde senirer længere tid på arbejdsmarkedet, har man blandt andet lavet en såkaldt generatinskntrakt. Ved denne junir/senir-rdning skal senirer lære unge g dimittender p ver en treårig peride. Derved rekrutteres g pkvalificeres unge, samtidigt med at senirer fasthldes længere tid på arbejdsmarkedet. Ordningen er frdelagtig fr virksmheder pga. nedsat skat g anden finansiel støtte. Besøg i den internatinale studenterby Cité Universitaire - Internatinale studerende på videregående uddannelser g internatinale frskningsmiljøer skaber vækst g arbejdspladser i byen. - Paris har ver en længere årrække ligget nummer ét på listen ver verdens mest attraktive g ppulære studiebyer. I 2015 var København til sammenligning placeret sm nr Cité Universitaire er en internatinal studieby i Paris, sm huser mange internatinale studerende fra hele verden, der br desuden franske brgere fr at sikre sciale relatiner på tværs. - Paris er så stærkt et brand, at myndighederne ikke behøver at gøre meget fr at tiltrække udenlandske talenter g studerende, indsatsen er derfr rettet md fasthldelsen af de internatinale talenter efter endt uddannelse/frskning. Det vigtigste i bystyrets strategi fr fasthldelse er: Bliger: Det skal være bliger, sm sikrer integratin af de nyankmne g frebygger scial islatin. Bystyret støtter fx private rganisatiner, sm står fr speeddating mellem franske brgere g udenlandske studerende. Bystyret afhlder desuden frskellige arrangementer fr, at de udenlandske studerende skal føle sig velkmne g kan få mulighed fr at pbygge sciale netværk med franske brgere. Én indgang til myndigheder: Dette sikres bedst ved et center på byens kllegier, hvr de studerende har adgang til al registrering g papirarbejde, psyklghjælp g sundhedspersnale. Sprgundervisning i fransk: Dette giver de bedste muligheder fr jb g integratin på længere sigt. Relatiner til arbejdsmarked: Dette kan bl.a. ske via de såkaldte cwrking-spaces, hvr de studerende/frskere mødes g samarbejder med virksmheder. Visum: Der er lavet særlige regler fr færdiguddannede fra videregående uddannelser uanset prindelsesland, der giver mulighed fr at blive i Frankrig fr at finde jb. Side 3 af 9

4 Besøg i frstaden Saint-Denis - I Saint-Denis er 37 pct. af indbyggerne immigranter, kun 47 pct. af indbyggerne er på arbejdsmarkedet g 30 pct. af indbyggerne ver 16 år har ingen uddannelse. - Saint-Denis har flere udsatte bligmråder, der er på den franske regerings ghettliste. Der har i en årrække været mfattende indsatser fr at bekæmpe byens prblemer med arbejdsløshed, fattigdm, kriminalitet g manglende integratin. - Byen har især fkus på beskæftigelse blandt de unge. Indsatsen indehlder t spr: Den virksmhedsrettede indsats indebærer skabelsen af nye arbejdspladser ved at tiltrække virksmheder til byen. Dette gøres ved en lav kvadratmeterpris g skattefrdele ved at etablere sig i frstæder med sciale prblemer. Til gengæld fr dette, skal virksmheden indgå en kntrakt m at ansatte lkale unge fra byen. Der er 115 virksmheder, der har underskrevet denne kntrakt. Heriblandt stre virksmheder sm et tgselskab, mbilselskab g frsikringsselskab. Ungespret indehlder en fasthldelsesindsats i uddannelsessystemet g en målrettet beskæftigelsesindsats på skler fr at frberede udsatte unge til arbejdsmarkedet g til specifikke jbs i byens virksmheder. Der er fx lavet en særlig skle, der arbejder med få unge fra Saint-Denis i rdinær beskæftigelse pct. af bligerne i Saint-Denis udgøres af scialt bligbyggeri. Et andet vigtigt element i bekæmpelsen af byens sciale prblemer er byfrnyelse. Byen har her t visiner: at blande bligfrmer fr at blande beflkningssammensætningen. at skabe gde relatiner mellem myndigheder g udsatte brgere ved prettelsen af lkale scialcentre. 2. Erfaringspsamling: Bekæmpelse af radikalisering Beskæftigelses- g Integratinsudvalget hørte plæg m bekæmpelse af radikalisering fra både myndigheder - i frm af indenrigsministeriet g det natinale pliti, fra en radikaliseringsfrsker g fra civilsamfundet - i frm af rganisatinen Assciatin fr French Victims f Terrrism ( AfVT ) g det jødiske infcenter Shah. Baggrund Frankrig har været genstand fr flere terrrangreb gennem histrien g senest md satiremagasinet Charlie Hebd g det jødiske supermarked i samt en fabrik i Grenble. Flere eksperter mener, at der siden 1990 erne har været en stigende radikalisering blandt unge. Ifølge fficielle tal vurderes franske brgere at være en del af islamistiske jihadistiske netværk, g man anslår, at mkrig franske statsbrgere er rejst til Syrien eller Irak fr deltage i de væbnede prør. Nyere undersøgelser har desuden vist, at diskriminatin, hadfrbrydelser, ekstremisme g antisemitisme er steget drastisk blandt unge i g mkring Paris den seneste tid. Side 4 af 9

5 Hvedpinter fra besøg Tp 3 læringspunkter 1. Besøg i indenrigsministeriet g plitiet: I Frankrig er antiradikaliseringsindsatsen primært frankret på natinalt niveau. Det er essentielt, at der er et gdt samarbejde mellem myndigheder på det natinale g kmmunale niveau, da det natinale niveau kan sikre verblik g krdinatin, g det kmmunale niveau kan sikre den tætte brgerkntakt. 2. Møde med en radikaliseringsfrsker: Radikalisering hænger fte sammen med sciale prblemstillinger. Myndigheder må skelne skarpt mellem fx unges mdstandsidentiteter g en reel radikalisering, ellers risikerer man at skubbe sårbare g udsatte unge ud i de radikaliserede fællesskaber. 3. Besøg i AfVT g Shah: I Frankrig løfter civilsamfundet g private NGO er en str del af antiradikaliseringsindsatsen. En effektiv metde i indsatsen er dialgmøder mellem radikaliserede unge g fre samt mellem unge med antisemitiske hldninger g jødiske brgere. Frmålet er at sætte ansigt på fjenden g derved skabe frståelse g frsning mellem grupper. Besøg i indenrigsministeriet g det natinale pliti - I Frankrig fregår størstedelen af antiradikaliseringsindsatsen på natinalt niveau i regi af indenrigsministeriet g det natinale pliti. Man mener, at den natinale tilgang er bedst til at danne verblik, dele plysninger g krdinere indsatser på tværs af hele landet. - Det er dg helt essentielt, at der er et gdt samarbejde mellem myndigheder på det natinale g det lkale niveau, da det natinale niveau kan sikre den verrdnede krdinatin mellem myndigheder, g det kmmunale niveau har den tætte kntakt til de enkelte brgere. - Det vigtigste i antiradikaliseringsindsatsen er arbejdet med familiemæssige relatiner, netværksarbejde g samarbejdet med civilsamfundet. - Et helt afgørende aspekt er myndighedernes kntakt g relatinen til familier. Det er fte dem, der pfanger de første tegn på den unges radikalisering. 70 pct. af bekymringshenvendelserne m radikalisering til den natinale radikaliserings-htline i Frankrig kmmer fra familier. Til sammenligning har Københavns htline endnu ikke mdtaget bekymringshenvendelser direkte fra familier. - Udfrdringen i Frankrig har tidligere været, at man har mange frskellige plitimyndigheder g efterretningstjenester, der ikke samarbejder. Hs plitimyndighederne er den vigtigste indsats at sikre samarbejde, verblik g deling af infrmatiner. Der er derfr etableret en tværgående enhed på natinalt niveau, hvr én leder fra hver plitiinstans er repræsenteret (herunder lkalt pliti, natinalt pliti, efterretningstjenester, frsvaret, hjemmeværn, militær samt kriminalfrsrgen). Møde med en radikaliseringsfrsker - Mange prblemer med radikalisering viser sig at være sciale g familiemæssige prblemer. Side 5 af 9

6 - Radikalisering viser sig fte at være unges mdstand md samfundet eller familien, sm en frm fr mdstandsidentitet. Derfr er det vigtigt, at myndigheder er helt skarpe på, hvrnår der er tale m reel radikalisering (hvr den unge er verbevist m en ekstremistisk idelgi), eller hvrnår det snarere handler m sciale prblemstillinger. - Myndigheder spiller gså en rlle i unges radikaliseringsprces, fx kan en ydmygende plevelse i mødet med plitiet eller andre ffentlige institutiner medvirke til, at den unge vender samfundet ryggen g søger mdstandsidentiteter i de radikale fællesskaber. Et andet strt prblem er, at myndighedernes stempel eller dm sm terrrist eller radikaliseret kan skubbe den unge endnu længere ud i radikalisering. - Det mest effektive middel myndigheder g plitikere kan tage i brug fr at bekæmpe radikalisering er at stppe diskursen m, at vi er i krig, eller at der eksisterer en krig mellem civilisatiner. Det plariserer netp samfundet i s g dem, sm terrristerne ønsker, g sm radikaliserede grupper derfr succesfyldt kan rekruttere ud fra. - I radikalisering er der tale m en scial udsathed eller manglende tilhørsfrhld (de sciale g psyksciale aspekter) kmbineret med en idelgi. Det vil ikke være en idelgi alene, der kan radikalisere en ung. Vi kan derfr ikke bekæmpe radikalisering ved kun at bekæmpe en idelgi. Det handler gså m, at give de unge et tilhørsfrhld g inkludere dem i samfundet, så den ekstremistiske idelgi ikke længere giver mening fr dem. Besøg i AfVT g det jødiske infcenter Shah Memrial - Civilsamfundet spiller en vigtig rlle i antiradikaliseringsindsatsen. En vigtig metde er dialgmøder mellem fre fr terrrisme g radikaliseringstruede eller radikaliserede unge. Fx i fængsler mellem fre g de indsatte (både radikaliseringstruede, radikaliserede g terrrdømte indsatte). Over tid pbygges en scial relatin g frståelse mellem parterne, sm er helt afgørende. Dette har både en frebyggende g en afradikaliserende effekt. Radikaliserede unge pfatter sig selv sm fre, så når de møder andre fre, der ikke tyer til vld eller had men frtæller m tilgivelse g frsning, kan det skabe en såkaldt kgnitiv åbning hs den radikaliserede. Dette kan så tvivl m den ekstremistiske idelgi, hvilket derved kan påbegynde en decideret afradikaliseringsprces. - I den brede, frbyggende indsats er en effektiv metde videer, hvr fre frtæller deres persnlige histrie. Videerne må ikke bestå af krigsbilleder men skal være en psitiv histrie m frsning g tilgivelse. Videerne vises på skler g giver et gdt grundlag fr dialg m radikalisering g ekstremisme. Dette er især vigtigt på skler i udsatte bligmråder, men det er gså vigtigt at kmme bredt ud, da flere af de franske Syrienskrigere ikke km fra udsatte bligmråder. - Det er ligeledes vigtigt at målrette disse besøg til bestemte skler, hvr en elev er udrejst til knfliktmråder. Videerne giver unge en frståelse fr knsekvenserne af ekstremisme ved at sætte ansigt på fjenden, sm derved har en frsnende effekt. Side 6 af 9

7 - Fr at bekæmpe antisemitisme (g diskriminatin generelt), arbejder det jødiske infcenter Shah med dialgmøder på skler, hvr unge møder jødiske medbrgere. Dette udfrdrer steretyper g er derfr den mest effektive indsats. Tidligere var man ptaget af at frmidle histriske fakta m jødefrfølgelse, nu ved man, at man skal ud g møde de unge. En utreach-indsats er her essentiel fr at nå ud til de skler, der ikke selv henvender sig, hvilket især er skler i udsatte bligmråder. -Lærerne skal desuden klædes på til at kunne knfrntere elever med antisemitiske hldninger. 3. Erfaringspsamling: Iværksætteri g erhvervsfremme Beskæftigelses- g Integratinsudvalget hørte plæg fra OECD m byers vækst g besøgte iværksætter- g innvatinshuset NUMA fr at høre m iværksætteri i Paris. Udvalget mødte gså en af Københavns Kmmunes Gdwill Ambassadører, der sammen med t danske iværksættere i Paris frtalte m iværksætteri g m København sm internatinalt brand. Baggrund Iværksætteri har tidligere haltet bagud i Frankrig. Dette skyldes hvedsageligt, at Frankrig ikke har haft traditin fr iværksætteri, g at lvgivningen tidligere har gjrt det svært fr nye små g mellemstre virksmheder at klare sig på arbejdsmarkedet, bl.a. grundet høje skatter g reguleringer fr selvstændige. Flere eksperter peger dg på, at der er en begyndende g mfattende ændring i mentaliteten, sm gør, at flere unge tør kaste sig ud i iværksætteri. I Frankrig står nye virksmheder fr ca. 4 pct. af beskæftigelsen. Til sammenligning er dette tal 2 pct. fr Danmark. Når man medregner virksmheder, der har eksisteret i p til 2 år, er tallene hhv. 6 pct g 4 pct. Hvedpinter fra besøg Tp 3 læringspunkter 1. Besøg i OECD g møde med Gdwill Ambassadør: Øget urbanisering skaber vækst. De vigtige faktrer fr byers vækst er udvikling af transprt, blig g infrastruktur. København er et stærkt brand internatinalt, hvilket kan skabe arbejdspladser g tiltrække højtuddannet arbejdskraft til København. 2. Besøg i NUMA: Et iværksætter- g innvatinshus kan sikre flere g mere succesfulde iværksættere ved at samle nye g etablerede iværksættere, virksmheder g investrer under ét tag. 3. Myndigheders fremme af iværksætteri: Det er vigtigt, at myndigheder bidrager til en iværksætterkultur, fx ved øknmisk støtte til iværksættere. Skattefrdele kan desuden gøre det lettere fr startups at få kapitalindskud g investrer, der sikrer vækst g længere verlevelse. Side 7 af 9

8 Besøg i OECD g møde med Gdwill Ambassadør g danske iværksættere i Paris - Øget urbanisering giver øget vækst. T faktrer er vigtige fr strbyers udvikling g vækst: - 1. Stre byer bør være rienterede md udvikling af transprt, blig g infrastruktur. Der er ikke plads til, at alle kan b centralt i en by, det er derfr vigtigt at fkusere på en velrganiseret g effektiv ffentlig transprt, der kan bringe flk fra A til B uden samtidig at frurene. Det er desuden centralt at skabe billige bliger, hspitaler g skler i nærheden g ikke mindst åbne pladser i byen, hvr brgere kan dyrke fritidsinteresser i stedet fr at bruge pladsen på parkering g veje En frnuftig brug af udkants- g landmråder. Den øgede urbanisering lægger pres på byplanlægningen, g det er derfr centralt at rganisere g strukturere væksten af byen frem fr at frsøge at frhindre den. - København er et stærkt brand, der sælger i en internatinal sammenhæng, særligt ift. mad, identitet g design. København g det danske symbliserer autenticitet, kvalitet g lykke. Dette stærke brand kan skabe iværksættere både natinalt g internatinalt, sm kan brande København, hvilket tiltrækker turister g højtkvalificeret arbejdskraft til byen. Dette mente de danske iværksættere dg er betinget af, at København bliver en mere mangfldig, åben g internatinal by. Besøg i iværksætter- g innvatinshuset NUMA - Visinen med NUMA er at samle både unge fra gaden med en drøm, nye startups, etablerede iværksættere, virksmheder g investrer under ét tag. Dette giver de mest gunstige frhld fr samarbejde g netværk på tværs, hvilket fremmer innvatin g iværksætteri. - NUMA mdtager mkring 700 ansøgere til hver sæsn af deres iværksætter-frløb. Efter en mfattende udvælgelsesprces, ptages kun ca. 20 iværksættere. Aldersgennemsnittet er mellem 25 g 30 år. - NUMA faciliterer desuden cwrking-spaces, hvr selvstændige arbejder sammen, hvilket giver tilhørsfrhld g sikrer en bedre verlevelsesrate blandt selvstændige iværksættere. - NUMA startede sm et ffentligt støttet prjekt, i dag er det alene finansieret af private investrer. Via crwdfunding fik NUMA skaffet 1 mi. eur blandt 300 investrer på én måned. Det betyder, at NUMA ver de næste fem år kan åbne 15 nye filialer g sætte mere end 700 nye startups i gang. - NUMA har skabt så stærkt et brand g kncept, at det er langt lettere fr et startup prjekt at få investrer g kapitalindskud, hvis man har været gennem et NUMA-frløb. - Succesraten: 85 pct. af de 82 iværksættere, der har været gennem et NUMA-frløb, er stadig aktive efter 4 år. - Det er essentielt at NUMA s mentrer er frivillige, hvr mtivatinen er persnligt engagement g ikke øknmi. - NUMA s visin er at pbygge et internatinalt innvatinsnetværk g være i 15 lande i De har allerede åbnet i Mskva g Bengaluru g er p.t. i gang i Latinamerika g Afrika. Side 8 af 9

9 Myndigheders fremme af iværksætteri De danske iværksættere i Paris mente, at en str frskel mellem Paris g København er, at de unge i Paris tør tænke strt. Det er en særlig iværksætter-mentalitet, sm skal kmme nede fra, men sm gså kan styrkes af myndighederne. Følgende indsatser fra de franske myndigheder blev fremhævet sm de mest effektive: - Øknmisk støtte til iværksætter- g innvatinshuse, så sm NUMA. Der er desuden prettet en ffentlig investeringsfnd til iværksættere. - Øknmisk støtte til iværksættere i frm af understøttelse bevirker, at flere tør springe ud i iværksætteri. I Frankrig eksisterer følgende iværksætterstøtte: Under frberedelse af et iværksætterprjekt kan ledige mdtage understøttelse fra den franske stat på lige vilkår med andre ledige. Fr persner under 50 år kan understøttelsen mdtages mellem 122 dage g 730 dage afhængigt af, hvr mange dage, persnen har indbetalt sciale bidrag. Fr persner ver 50 år kan understøttelsen mdtages mellem 122 dage g 1095 dage. Efter prettelse af en virksmhed kan iværksættere frtsat mdtage den førnævnte understøttelse. Understøttelsen fratrækkes 70 pct. af den månedlige bruttindkmst, virksmheden genererer. Iværksættere kan efter prettelsen af virksmheden gså gøre brug af en støtterdning, sm giver mulighed fr rentefrie lån i p til fem år g fritagelse fr at betale sciale bidrag. Iværksættere, der har været aktive på arbejdsmarkedet i fem af de seneste 10 år, kan desuden mdtage en yderligere støtte på 650 eur m måneden i 12 måneder efter prettelsen af virksmheden. - Skattefrdele fr virksmheder, der investerer iværksætterprjekter. Dette skaber bedre betingelserne fr at få investrer. - En reducering af mkstningerne i startup fasen. - Udenlandske iværksættere kan få et særligt iværksætter-visum, sm gør det nemmere at få phld i Frankrig. - Støtte til cwrking-spaces på uddannelsessteder, hvr studerende mødes med iværksættere g virksmheder. Side 9 af 9