Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:
|
|
- Rebecca Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelregnskab 2009
2 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer. Dette cykelregnskab for 2009 er det første i rækken af kommende regnskaber for Helsingør Kommune og skal give alle der arbejder med og interesserer sig for cykeltrafik en fornemmelse af, hvor kommunen befinder sig på området, hvilke udfordringer, vi står over for. Og ikke mindst hvad borgerne mener om at være cyklist i Helsingør Kommune! Det skal kunne ses og mærkes af både børn og voksne, at vi satser på cyklisme i Helsingør Kommune. Cyklismefremme handler nemlig om meget mere end blot cykler og cykelstier. Det handler om mennesker, om sundhed, om trafiksikkerhed, om miljø og et velfungerende byliv. Kort sagt, om velfærden for alle borgere i Helsingør Kommune. Cykeltrafikken har en positiv effekt på en lang række områder, og der er ingen tvivl om, at cyklen i fremtiden kommer til at spille en endnu større rolle. Allerede i de kommende år vil cyklisterne i Helsingør Kommune kunne se frem til markant bedre vilkår. Byrådet har nemlig med budgetforliget for samlet set afsat knap 49 mio. kr. til cykelstianlæg og andre tiltag til fremme af cykeltrafikken. Hertil kommer en statslig støtte til cykelindsatsen i Helsingør Kommune på knap 6 mio. kr. God læselyst til alle! Johannes Hech-Nielsen Borgmester Helsingør Kommune Erling Hansen Formand for Teknisk Udvalg Indhold: Cykling i Helsingør Kommune...4 Det siger borgerne...6 På 2 eller 4 hjul?...7 Vi cykler ikke fordi...8 En by for mennesker i bevægelse...9 Børn på cykel...10 Parkering til cyklisterne...12 Den bæredygtige transport...13 Sikkerhed og tryghed for cyklister...14 Cykling er sund fornuft...15 Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens resultater og udfordringer på cykelområdet. I Helsingør Kommunes tilfælde er cykelregnskabet således et vigtigt værktøj i forhold til at følge op på implementeringen af Cyklistplanen. Cykelregnskabet har 3 målgrupper borgerne, politikerne og forvaltningen og bidrager til at skabe synlighed og danne grundlag for fremtidige prioriteringer inden for cykeltrafik. 2 3
3 Cykling i Helsingør Kommune 44% af ture under 5 km køres i bil Cyklen som transportmiddel i Helsingør Kommune 2009 Nøgletal 2009 Cyklens andel af alle ture (%) 12 Cyklens andel af ture under 5 km (%) 20 Cyklede km pr. person/dag 0,96 Antal ture pr. person/dag 0,37 Andel, der cykler på arbejde (%) 17 Cykelstier (km) 90 Cykelbaner (km) 25 Kilde: DTU Transport, TU data 2009, Helsingør Kommune Ifølge opgørelser fra den nationale transportvaneundersøgelse for 2009 valgte borgerne cyklen som transportmiddel på 12% af alle ture. For ture under 5 km, som normalt anses for en fornuftig distance i forhold til at cykle, foregik 20% af turene på cykel. Bilen er som i så mange andre danske byer stadig det vigtigste transportmiddel. Lidt over halvdelen (57%) af alle ture i Helsingør Kommune i 2009 foregik i bil, men potentialet for at flytte nogle af disse over på cykel er stort. Hele 44% af borgerne vælger nemlig bilen på de korte ture (under 5 km), dvs. ture, hvor der er gode muligheder for at skifte rattet ud med pedalerne. Det er Helsingør Kommunes målsætning, at antallet af cyklister skal vokse markant, og det skal bl.a. ske ved at flytte flere borgere fra bilen over på cyklen. 25% flere! Kommunen har fastlagt et mål om at øge cykeltrafikken med 25% frem mod For at få mulighed for at følge udviklingen på tæt hold fra år til år tog kommunen i 2009 således initiativ til at gennemføre cyklisttællinger på 5 udvalgte lokaliteter. Disse tællinger skal gentages hvert år med henblik på specifikt at målrette indsatserne i forhold til det fastsatte mål samt danne grundlag for et indeks over cykeltrafikkens udvikling i kommunen på lang sigt. Antal cyklister pr. døgn, Kongevejen 622 Rosenkildevej 527 Esrumvej 240 Sdr. Strandvej 104 Ndr. Strandvej Hver kilometer tæller Ifølge data fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU data 2009) kører hver borger i gennemsnit knap 7 km om ugen. Med borgere i kommunen bliver det til km om ugen. Selv om dette tal ikke er imponerende højt sammenlignet med andre danske kommuner, er det allige- Alle ture Kollektiv trafik Cykel Kilde: DTU Transport Gang 13% 12% 18% 57% Bil vel relevant at bemærke, at hvis disse kilometer blev kørt i bil i stedet, ville det medføre en øget CO2-udledning i Helsingør Kommune hver uge på knap 70 tons 1! Der er al mulig grund til at fastholde de eksisterende cyklister samt at flytte endnu flere borgere fra bilen over på cyklen. Under 5 km Gang 4% Kollektiv trafik 32% 20% Cykel 44% Bil 1 Ifølge Miljøstyrelsen udleder en gennemsnitsbil 163 g CO2 pr. km
4 Det siger borgerne Borgernes tilfredshed med Helsingør som cykelvenlig kommune skal øges med 25% frem til 2012 i forhold til 2009 På 2 eller 4 hjul? på cykel i kommunen Vil man gerne vide noget om, hvordan Helsingør Kommune klarer sig som cykelkommune, er der kun én vej og det er at spørge cyklisterne selv. I marts 2009 gennemførte Helsingør Kommune en stor borgerundersøgelse, der havde til formål at kortlægge borgernes transportvaner. Borgernes tilfredshed Helsingør som cykelkommune Helsingør som cykelby 56% 53% Mængden af cykelstier Cykelstiernes tilstand 44% 44% Tryghed i trafikken Trafiksikkerhed 53% 53% Svarene er omregnet til et indekstal 0-100, hvor 100 er maksimumpoint. Helsingør Kommunes Borgerpanel består af 1664 personer. Panelet er tilfældigt udtrukket og sammensat. Svarprocenten er ca. 76%, hvilket betyder at ca personer har svaret. Der er foretaget en vejning af svardata ud fra fordelingen på køn og alder. Resultatet er udtryk for både cyklisters, bilisternes og gåendes holdninger. I undersøgelsen blev borgerne bl.a. bedt om at tage stilling til cykeltrafikken i Helsingør by og i kommunen generelt. I by og på land Et lille flertal af de adspurgte giver udtryk for, at de er tilfredse med forholdene for cyklister i Helsingør Kommune. Når det gælder forholdene i Helsingør by er det kun lige over halvdelen, som er tilfredse. Direkte adspurgt siger hele 42% af borgerne, at bedre forhold for cyklister er én af de opgaver kommunen bør løse først. Der er med andre ord stor interesse for og forventninger til fremtiden som cyklist i kommunen. Cykelstierne Tilfredsheden med antallet af cykelstier og deres tilstand ligger lige under middel. Således mener over halvdelen, at forholdene ikke er optimale. Når man samtidig spørger, hvor godt borgerne kender cykelstinettet viser det sig, at kun 40% har et godt eller meget godt kendskab. Primære transportmiddel Gang Kollektiv 7% trafik 15% Cykel 17% Kilde: Borgerpanelundersøgelsen % Ca. 60% af borgerne anser bilen som deres primære transportmiddel, mens ca. 17% angiver, at cyklen er deres primære transportmiddel. Til og fra arbejde Pendling har stor betydning for cykeltrafikken og er ofte udtryk for et bevidst og vedvarende valg. Det er derfor også nærliggende at se en sammenhæng mellem valg af primær transportmiddel (17%) og valg af transportmiddel til og fra arbejde, hvor også 17% svarer, at de anvender cyklen. Cyklen i øvrigt Knap 30% bruger cyklen, når der skal købes ind, mens ca. en tredjedel af forældrene svarer, at de anvender cyklen til transport af deres børn til skole. Bil De magiske 5 et postnummer til forskel Afstanden til arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle for valg af transportmiddel. Der er langt flere pendlere i Helsingør by (24%) end i resten af kommunen, hvilket må sammenholdes med, at hele 29% af borgerne i Helsingør by har under 5 km til arbejde. Det generelle billede er, at jo større afstand til Helsingør by, jo færre cykelpendlere. I Ålsgårde er det f.eks. kun 9%, som har under 5 km til arbejde, hvilket også viser sig i cyklens betydning som transportmiddel. Kun 6% af borgerne i Ålsgårde peger således på cyklen som deres primære transportmiddel. 6 7
5 Vi cykler ikke fordi... En by for mennesker i bevægelse Komfort og fremkommelighed Begrundelser for ikke at cykle Det tager for lang tid Det er for besværligt Jeg har ingen cykel 32,4% 30,6% 29,7% Det er for farligt Har begrænset transportbehov For dårlig komfort Jeg er ikke i stand til at cykle Cykelstierne har for dårlig kvalitet For få cykelstier 21,7% 17,8% 15,2% 14,0% 13,4% 13,1% Ved ikke 9,1% Direkte, hurtige og trafiksikre ruter Der er ingen tvivl om, at bedre plads og mere sikkerhed vil gøre det mere attraktivt og lettere at være cyklist i Helsingør Kommune. Bedre fremkommelighed er da også én af de ting, der står øverst på både cyklisternes og kommunens ønskeliste. Flere af borgerne begrunder i 2009 således den beskedne brug af cykel med, at rejsetiden er for lang, at komforten på stierne er for dårlig, eller at der ganske enkelt ikke er cykelstier nok 2. Kilde: Borgerpanelundersøgelsen 2009, Hvorfor cykler borgerne ikke? Sammenlagt giver procenterne over 100%, da respondenterne kunne afgive flere svar på spørgsmålet. Når borgerne fravælger cyklen, er det primært fordi, det tager for lang tid og er for besværligt. Og når man spørger bilisterne, hvorfor de vælger bilen, er svaret da også, at det opleves som hurtigere, mere fleksibelt og nemmere. 15% mener, at komforten er dårlig, lige som 13% begrunder fravalg af cyklen med dårlige eller for få cykelstier. I Danmark har alle en cykel! - siger man i udlandet. I København er der bl.a. flere cykler end indbyggere. Det er ikke tilfældet i Helsingør Kommune, hvor hele 29% af borgerne ikke cykler, fordi de ikke har en cykel! Hvis målet om 25% flere cyklister i 2012 skal nås, handler det derfor bl.a. om at forbedre disse forhold Stier væk fra vejen (km) 69 Cykelsti ved vej (km) 90 Cykelbane på vej (km) 25 Kilde: Helsingør Kommune Cyklistplanen udpeger en lang række indsatsområder til forbedring af fremkommeligheden, bl.a. i Helsingør centrum, hvor de snævre bygader er en udfordring for selv den mest entusiastiske cyklist! I den nye Cyklistplan fra marts 2010 har kommunen stor fokus på infrastrukturen generelt. Cyklistplanen fastlægger et samlet cykelrutenet bestående af en række eksisterende og nye hovedruter og angiver samtidig retningslinjer for udbygninger og forbedringer af stinettet. Udbygninger og forbedringer vil hovedsageligt bidrage til at minimere forskellen i rejsetid på de korte ture (5 km), og derved give nogle af de 44%, der stadig anvender bilen en ekstra god grund til at skifte til cykel. 2 Se diagram på side
6 Sikring af skoleveje 2009 Forsøg med trafiksanering på Drachmannsvej i Hornbæk Børn på cykel Gode transportvaner grundlægges i barndommen. Jo før, man griber ind med gode og sikre forhold, jo større er sandsynligheden for, at børnene bliver på 2 hjul livet igennem. Der er ikke blevet foretaget undersøgelser af børns brug af cykel til skole i 2009, men en simpel optælling af parkerede cykler på samtlige skoler i november 2008 afslørede, at kun ca. 25% af skoleeleverne i 2009 havde valgt at cykle til skole (på landsplan ligger gennemsnittet på 50%). Skolevejsanalyse Meget tyder dog på, at det beskedne resultat fra november 2008 også, og måske navnlig, er udtryk for sæsonudsving, da billedet højst sandsynligvis havde set anderledes ud, hvis stikprøven havde været foretaget i sommerhalvåret. Denne formodning understøttes bl.a. af en helt ny skolevejsanalyse for Helsingør Kommune fra , hvori det fremgår, at ca. 60% af skolebørnene cykler til skole i sommerhalvåret mod ca. 30% i vinterhalvåret. Udviklingen går således i rigtig retning, og de seneste års fokus på sikring af skolevejene har uden tvivl været en medvirkende faktor. Det er dog vigtigt at understrege, at potentialet for at få flere børn til at cykle fortsat er stort. Især når det gælder vinterhalvåret, hvor gode forhold på cykelstierne og vintervedligeholdelse generelt kan have stor betydning for børns lyst til at blive på cyklen. ABC Et andet vigtigt redskab til at få flere børn til at cykle er skolevejskampagner. Som i så mange andre danske kommuner vokser interessen for den populære nationale skolevejskampagne Alle Børn Cykler. I 2010 deltog i alt 60 klasser i Helsingør Kommune mod 55 i Med og uden hjelm Mange børn i Helsingør Kommune bruger hjelm. Men der er stadig en væsentlig del, der fravælger det. Som det fremgår af skolevejsanalysen fra 2010 er der store udsving fordelt på klassetrin. Ikke overraskende er der flest hjelmbrugere i de små klasser, hvor den forholdsvis høje andel sandsynligvis må tilskrives forældrene. 91 % af børnene i 3. klasse bruger således hjelm, mens hele 64% og 72% i henholdsvis 7. og 8. klasse svarer, at de aldrig bruger hjelm. Trafikpolitikker i skolerne I efteråret 2009 gennemførte kommunen en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at afdække samtlige kommuneskolers arbejde med trafik. Lige omkring halvdelen af kommunens skoler har eller er i gang med at udarbejde en trafikpolitik. Målet er, at alle skoler skal revidere eller udarbejde lokale trafikpolitikker og skolevejstrafikplaner. Med midler fra Trafiksikkerhedsrådet blev der i 2009 desuden udviklet en trafikuddannelse til folkeskolerne, som i løbet af 2010 skal formidles til skolerne. Lille cyklistprøve Der er vandrepokal og stor kage på højkant til kommunens 3. og 4. klasser, når Trafikuge 20 løber af stablen. Klasserne besøger Teknisk Museum, de gennemfører den lille cyklistprøve og får teoriundervisning af en politimand. Trafikuge 20, der er et samarbejde mellem Teknisk Museums skoletjeneste, Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd, Nordsjællands Politi og Rådet for Sikker Trafik, har været en stor succes og vil blive videreført i de kommende år. Cykelsti på Agnetevej og støttehelle på Ny Strandvej i Espergærde Forbedring af stianlæg i krydset Gefionsvej/Kronborg Ladegårdsvej i Helsingør. Store cyklistprøve Alle kommuneskoler deltager i cyklistprøven, der afholdes for 6. klasserne en gang om året. Cyklistprøven består af en teoretisk del og en praktisk del, der tester og afprøver elevernes evne til at begå sig i trafikken Mere information i 2010 Der er desuden afsat midler til, at kommunens informationstilbud om trafiksikkerhed skal styrkes i Som en del af planen er der fremsat forslag om oprettelse af en netbaseret trafikportal for skolevejene i Helsingør Kommune, der bl.a. skal indeholde vejledning til udarbejdelse af trafikpolitikker, handleplaner, events og kampagner. 3 Skolevejsanalyse Helsingør Kommune 2010 (Skolevejsanalysen blev offentliggjort umiddelbart inden udgivelse af cykelregnskabet 2009)
7 Parkering til cyklisterne Den bæredygtige transport - cykel og kollektiv trafik I dag kigger mange forgæves efter en cykelparkeringsplads i Helsingør centrum. Der er generelt for få pladser og kvaliteten er meget svingende. En stikprøveanalyse fra 2008 viser, at belægningsgraden flere steder er langt over 100% 4. Det er kommunens helt klare mål at få optimeret forholdene, så kommunen kan tilbyde gode vilkår for det ønskede antal cyklister. Hvis man gerne vil have folk til at springe på cyklen til skole, job, indkøb og fritidsaktiviteter, skal der en samlet indsats til på cykelparkeringsområdet. Optælling af parkeringspladser, deres belægningsgrad og et skøn over behovet for etablering af nye pladser er derfor ved at blive udarbejdet. Et af de steder, hvor der i dag er gode forhold, er på Snekkersten station. Her er stativerne hensigtsmæssigt placeret i forhold til stinet og målet, der er tilstrækkelig med pladser, og så er anlægget overdækket, hvilket spiller en ikke uvæsentlig rolle for komforten som cyklist. Gode parkeringsforhold ved stationerne har ligeledes stor betydning for ét af kommunens andre indsatsområder i forhold til cyklisterne. Nemlig muligheden for at kombinere cyklen med kollektiv transport, hvor cyklen indgår som en naturlig del af en samlet rejse. Ifølge Lokalbanen vælger omkring borgere på årsbasis at tage cyklen med på togturen i og omkring Helsingør Kommune. Denne tendens vil kommunen gerne bakke op om, så endnu flere borgere får lyst til at kombinere de to transportformer. Dels ved at etablere cykelparkering ved busstoppesteder og stationer i Helsingør Kommune, dels ved at udvikle en såkaldt Helsingørfoldecykel, der kan tages med i busser og toge. En foldecykel er et fleksibelt transportmiddel, der gør det muligt selv at beslutte hvor stor en del af rejsen, du vil foretage på cykel. Uanset om der er tale om folde- eller almindelig cykel vil gode og velfungerende kombinationsmuligheder gøre det lettere for pendlere at tilrettelægge rejsen til og fra arbejde og kan således være med til at minimere nogle af de barrierer, der handler om lange afstande. Lokalbanen 5 Lille Nord = ca cykelrejsende Hornbækbanen = ca cykelrejsende 12 4 Cyklistplanen 2010, side 15 5 Kilde: Lokalbanen. Der foreligger tilgængelige data for 1. halvår af Disse er i regnskabet fremskrevet til et helårligt skøn. 13
8 Sikkerhed og tryghed for cyklister Cykling er sund fornuft Antal personskader Antallet af tilskadekomne cyklister i 2009 er det laveste i 25 år: 1 alvorligt tilskadekommen 2 lettere 0 dræbte Det er en markant reduktion set over en 10 årig periode: 3 personskader i 2009 mod 33 i 2000! 1 ulykke er naturligvis én for meget, og kommunen håber på, at en fortsat indsats på området vil få en positiv afsmittende virkning. Ikke blot på antallet af Cykelulykker Mere sikkerhed - mere tilfredshed ulykker, men også på borgernes tilfredshed med trafiksikkerheden og den oplevede følelse af tryghed. I borgerpanelundersøgelsen fra 2009 er det kun lidt over halvdelen, der er tilfredse med trafiksikkerheden. Det samme gør sig gældende for den oplevede følelse af tryghed 6. For voksne... Cykling og sundhed hænger uløseligt sammen. De nyeste undersøgelser på området afslører, at de der cykler i hverdagen kan sænke dødeligheden med hele 28%. Og utrænede voksne der cykler 20 minutter om dagen i et moderat tempo i otte uger, forbedrer konditionen med cirka 15% 7. for børn Som en del af SundSkoleNettet.dk foretager skolerne i Helsingør Kommune hvert år målinger af børnenes fysiske helbred, bl.a. deres kondital. Resultaterne for skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 viser, at eleverne i Helsingør Kommune ligger lige omkring gennemsnittet i forhold til resten af landet. Små 15% af eleverne falder imidlertid ind under kategorien mindre god/ikke god (kondotionstal) 8. Med et elevtal på for skoleåret 2009/2010 kan man konkludere, at over 1000 børn i kommunen er i dårlig fysisk form. Ikke alle former for sportsgrene tiltaler alle børn, og cykling kan derfor være et særdeles vigtigt redskab til at sikre børn den times daglige motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Desuden er det påvist, at børn er mere aktive i løbet af dagen, hvis de cykler til skole. og for økonomien Beregninger har påvist, at cykling også er en økonomisk gevinst for samfundet, idet hver cyklet kilometer giver samfundet en nettogevinst på 1,22 kr. Til gengæld har samfundet et nettotab på 69 øre for hver kilometer kørt i bil. Disse resultater bygger på beregninger af blandt andet omkostninger til vejvedligehold, sundhedsgevinster ved cykelmotion og forbedret og forlænget levetid 9. Flere cyklister i Helsingør Kommune vil således have en positiv effekt. Ikke blot for børn og voksnes sundhed, men også for kommunens økonomi Kilde: Helsingør Kommune Antal personskader for cyklister i Helsingør Kommune, År Fakta om fysisk aktivitet og sundhed: Fysisk inaktivitet tegner sig for mere end 20% af alle dødsfald i Danmark. 41% af danske mænd og 47% af danske kvinder efterlever hverken anbefalingen om minimum 30 minutters moderat intensiv aktivitet om dagen eller 2-4 timers fysisk aktivitet om ugen med moderat til hård intensitet det har betydning for udvikling af livsstilssygdomme mv. 6 Se diagram side 6. 7 Lars Bo Andersen, professor i Exercise Epidemiology fra Syddansk Universitet i Odense, Københavns Cykelregnskab 2008, side 18 15
9 Udgivet november 2010 af: Helsingør Kommune Teknisk Forvaltning Byg, Plan & infrastruktur Trafik & Byrum Web: Udarbejdet af VEKSØ Trykt hos Nofoprint Foto: Celis Consult, VEKSØ og Helsingør Kommune Grafisk design: VEKSØ
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen
Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde
Læs mereTrafikpolitik Hals Skole
Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde
Læs merecykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6
cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereTrafikpolitik Sct. Mariæ Skole
Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...
Læs mereINDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereCykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereTest en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel
OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt
Læs mereNørrebro Park Skoles Trafikpolitik
Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereIndholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereAlminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.
Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereMål for trafikpolitikken
Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereANALYSER OM CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE
DECEMBER 2014 FREDENSBORG KOMMUNE ANALYSER OM CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE DOKUMENTATIONSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs mereTrafikpolitik for Voldumegnens Friskole
Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen
Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereAnlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mere