Smågriseproducenterne
|
|
- Lotte Lauridsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 212 havde smågriseproduktionen det bedste økonomiske resultat i de senere år, se figur 1. Fremgangen skyldes højere smågrisepriser og fortsat forbedret produktivitet. Figur 2 viser den beregnede notering og puljenoteringen og her fremstår den positive udvikling i løbet af 212. Puljenoteringen havde en fremgang på 1 kr. pr. gris fra 211 til 212 og den beregnede notering havde en fremgang på 35 kr. pr. gris. Første halvår af 213 viser, at puljenotering har holdt niveauet fra 212 og at den beregnede notering er faldet en anelse. Produktivitetsfremgangen i 212 har været på,8 ekstra fravænnet gris pr. årsso, hvilket er en yderst tilfredsstillende fremgang. Stykomkostningerne er steget på grund af stigende foderpriser, hvilket er andet år i træk. I 212 var den gennemsnitlige fakturerede pris for færdigblanding til søer 1,94 kr. pr. FEso, hvilket er 15 øre højere end i 211. Den gennemsnitlige fakturerede foderpris i første halvår 213 er steget yderligere pga. kontraktudløb. De stigende priser på smågrise og foder øger værdien af besætningen i stalden og beholdninger på lageret på statustidspunktet. Derfor er der i driftsresultatet for 212 inkluderet konkjunkturer som ikke giver likviditet. Konjunkturerne udgør 23. kr. og derfor har der stadig været likviditet til investeringer. Finansieringsomkostningerne er for første gang i mange år ikke påvirket af tab på finansielle kontrakter. Det gennemsnitlige tab var kun på 6. kr., hvilket er 1. kr. lavere end sidste år og det forklarer nedgangen i finansieringsomkostningerne. Renteudgifter og forpagtningsafgift er de væsentlige dele af finansieringsomkostningerne og er på samme niveau som året forinden. Variabelforrentet gæld udgør over 8 % af gælden, hvilket udgør en risiko, hvis den variable rente begynder at stige. 4
2 Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 3 kg grise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal fravænnede grise Antal producerede 3 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i 1. kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. 2 I opgørelsen er medtaget producenter med begrænset salg af 7 kg grise og slagtesvin. 3 Regnskabstal 211 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 212 er foreløbige tal Driftsresultat, 1. kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for smågriseproducenter. 5
3 Basis 3 kg, beregnet SPF pulje - Region 2 og 3 - PPRS-negativ - 3 kg Figur 2. Beregnet smågrisenotering og puljenoteringen i perioden (uge 27). Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse Tabel 2 beskriver smågriseproducenternes økonomi opdelt i fire grupper sorteret efter besætningsstørrelse. 212 var et år med fremgang i rentabiliteten i svineproduktionen, og det har været en fordel at være en stor producent. Business Check 212 bekræfter dette, da de store sohold havde en større fremgang fra 211 til 212 end de små. Resultaterne er inkl. ejeraflønning på 3. kr. og resultaterne er opgjort pr. årsso. Antallet af søer pr. ha. er meget forskellig mellem den største gruppe og den mindste gruppe. De mindste producenter har en relativ større planteproduktion, hvilket påvirker resultaterne, når de er opgjort pr. årsso. Bruttoudbyttet pr. årsso er størst hos de mindste producenter, hvilket skyldes indtjening fra planteproduktionen. Stykomkostningerne viser samme tendens, og derfor er der ikke store forskelle i det samlede dækningsbidrag pr. årsso på tværs af størrelsesgrupperne. Dækningsbidraget fra svineproduktionen er opgjort separat og her er forskellen mellem de store og de små producenter tydelig. Der er en forskel på kr. pr. årsso. Den største del af forskellen skyldes, at de store fravænner 1 gris mere pr. årsso. Derudover opnår de store en 7 kr. højere salgspris for grise som vejer 2 kg mindre. Resten skyldes lavere stykomkostninger. Kapacitetsomkostningerne og afskrivningerne viser stordriftsfordelen når de store sammenlignes med de små. Ejeraflønningen fordeles på flere årssøer ved de store og betyder dermed mindre, men det ændrer ikke ved at ejeren også skal have løn, for at bedrifter med forskellig størrelse kan sammenlignes. Afskrivningerne viser, at der pr. stiplads er lavere omkostninger ved at bygge en stor stald end en lille stald. Finansieringsomkostningerne pr. årsso er til gengæld stort set af samme størrelse, hvis man er lille eller stor hvilket skyldes, at de små producenter har renteudgifter på deres ekstra jordtillæg, mens de store har en højere gældsprocent. 6
4 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse (antal årssøer), 212. Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Søer pr. ha 4,19 4,64 4,24 3,99 2,84 Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 29,7 29,9 29,9 29,8 28,9 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Kr. pr. årsso (inkl. mark o.a.) Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i 1. kr. Aktiver i alt, ultimo Der er fratrukket ejeraflønning på 3. kr. 7
5 Nøgletal Tabel 3 viser udvalgte nøgletal for smågriseproducenterne. Afkastningsgraden har været højest hos de største producenter. Den er mere end dobbelt så stor som afkastningsgraden hos de små producenter. De gennemsnitlige renteomkostninger, var på 3 % og dermed lavere end afkastningsgraden. Fordelingen af afkastningsgraden er vist i figur 3, hvor de fleste har en afkastningsgrad mellem 2,5 % og 7,5 %. Få producenter har en afkastningsgrad over 7,5 % og de bliver modsvaret af en lidt større gruppe med en afkastningsgrad under 2,5 %. Med en forrentning på næsten 3 % overgår de største producenters forrentning af egenkapitalen også de mindste producenters, men soliditetsgraden viser at de største producenter har en meget lille egenkapital, hvilket betyder at egenkapitalen er risikabelt placeret. De mindste producenter har en forrentning på 5,8 %, hvilket er tilfredsstillende i forhold til deres soliditet. Fordelingen af soliditetsgraden er vist i figur 4, hvor 15 % af bedrifterne har en soliditet under nul. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse (antal årssøer), 212. Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 4,3 5, 4,4 4, 2,1 Egenkapitalens forrentning, procent 17,3 28,6 16,6 14,2 5,8 Overskudsgrad, procent 15,9 16,8 16,8 15,3 9,2 Dækningsgrad, procent 47, 47,8 47,4 45,5 45, Kapacitetsgrad 1,4 1,5 1,5 1,4 1,2 Soliditetsgrad, procent 11,9 6,2 15, 14,4 21, Antal bedrifter < % til 2,5% 2,5 til 5% 5 til 7,5% 7,5% > Afkastningsgrad Figur 3. Fordeling af afkastningsgrad. 8
6 Antal bedrifter < -1% -1 til % til 1% 1 til 2% 2 til 3% 3 til 4% 4 til 5% > 5% Soliditetsgrad 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 4. Fordeling af soliditetsgrad. Investeringer De fleste smågriseproducenter har lavet større eller mindre investeringer for at opfylde kravet om løsgående drægtige søer. Det har medført, at de samlede investeringer i 212 er steget i forhold til de senere år, hvor der har været et meget lavt investeringsniveau. Det har resulteret i positive nettoinvesteringer på produktionsanlægget, når de driftsmæssige afskrivninger holdes op imod investeringer i inventar, maskiner og bygninger, se tabel 4. Investeringerne i jord er opgjort særskilt, hvorved at nettoinvesteringerne i landbruget fremkommer. Her har der været en positiv udvikling med større investeringer i jord frem imod 212, relativt til lavpunktet i 21. Investeringerne i jord i 28 og 29 er inkl. fast ejendom, og derfor bør niveauet korrigeres ned for at sammenligne med de efterfølgende år. Tabel 4. Fem års udvikling i investeringerne på smågrisebedrifter. Gruppe Investering i: Beløb i 1. kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Investeringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering produktionsanlæg Investeringer i jord m.v. (inkl. fast ejendom i '8 og '9) Nettoinvestering landbrug Regnskabstal 211 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 212 er foreløbige tal. 9
7 Investering, 1. kr Investeringer Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Figur 5. Udviklingen i investeringerne samt fordelingen mellem driftsbygninger, maskiner og inventar. Udviklingen i investeringerne er vist i figur 5, hvor lavpunktet i 21 ses og den positive udvikling frem imod 212 også fremkommer. Perioden havde meget store investeringer og det er naturligt, at investeringsniveauet vil være lavt i den efterfølgende periode. Produktiviteten i farestalden er upåvirket, da antallet af fravænnede grise pr. årsso fortsat er stigende. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso og pr. smågris Dækningsbidraget pr. årsso blev kr. pr. årsso i 212. Siden et lavpunkt i 27 har dækningsbidraget være stødt stigende, se figur 6. Det bemærkes, at igen i 212 er der sket et stort spring i antal producerede smågrise pr. årsso. Selvom der således er flere smågrise pr. årsso, har dækningsbidraget for den enkelte smågris dog ligeledes været stigende, se figur 7. Kr. pr. årsso Figur 6. Udviklingen i dækningsbidrag pr. årsso. 1
8 Kr. pr. smågris Figur 7. Udviklingen i dækningsbidrag pr. smågris. Tabel 5. Smågrisebedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 212. Gruppe Alle Antal bedrifter Antal årssøer Producerede smågrise pr. årsso 28,5 29,5 28,9 28,3 27,1 Vægt pr. afgået gris, kg 29,9 29,1 3,3 3,3 29,8 Pris pr. produceret gris, kr Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger Dækningsbidrag
9 Spredning i dækningsbidrag pr. årsso Tabel 5 viser smågriseproducenterne fordelt på fire grupper efter dækningsbidrag pr. årsso. Dækningsbidraget er 2.6 kr. højere hos den bedste gruppe i forhold til den ringeste gruppe, så de bedste har altså opnået 75 % højere dækningsbidrag pr. årsso. Forskellen skyldes især, at de bedste har højere bruttoudbytte fra salg af smågrise, hvilket både er pga. flere producerede grise pr. årsso og en højere salgspris. Det bemærkes, at de bedste også er dem der har flest søer, mens de ringeste er dem der har færrest søer. Det er dog kun en tendens, at den ringeste fjerdedel også er dem, der har færrest søer. Hvis man ser to år tilbage, havde den bedste fjerdedel ikke nødvendigvis flest søer i gennemsnit. Udviklingen i driftsøkonomien ved 7 kg produktion Producenterne af 7 kg grise har i gennemsnit flere årssøer end producenter af 3 kg grise, men den økonomiske størrelse målt på bruttoudbytte er af samme størrelse. Antallet af årssøer er faldet fra 211 til 212, hvilket kan skyldes kravet om løsgående søer. Forskellen i størrelse skal tages i betragtning når 211 og 212 sammenlignes. En omregning til kr. pr. årsso vil gøre tallene sammenlignelige. I de sidste fem år er indtjeningen kun gået fremad. Den positive udvikling i 212 skyldes, at smågriseprisen er steget fra 232 kr. til 263 kr. pr. gris, samtidig med at der er fravænnet én ekstra gris pr. årsso. Bruttoudbyttet pr. årsso er steget 1.75 kr., når omsætningen fra planteproduktionen inkluderes. Stykomkostningerne er også steget pga. dyrt foder, men stigningen har kun været på 65 kr. pr. årsso. Dermed er dækningsbidraget forbedret med 1.1 kr. pr. årsso. De kontante kapacitetsomkostninger pr. årsso er steget 1 % og de driftsmæssige afskrivninger pr. årsso er steget 7 %, hvilket er forholdsvis store stigninger. Finansieringsomkostningerne er faldet i 212, hvilket i høj grad er med til at forbedre resultatet. Tab på finansielle kontrakter er faldet til 11. kr., hvilket er en tredjedel af tabet i 211. Den lave variable rente holder renteudgifterne på sidste års niveau, da over 8 % af gælden kommer fra lån med variabel rente. I det positive driftsresultat for 212 indgår der en positiv konjunktur på ca. 22. kr., da besætning og beholdning er opskrevet på statustidspunktet. 12
10 Tabel 6. Fem årsudvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 7 kg grise. Gruppe Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso 25,5 25,3 27,8 29, 3, Vægt solgte fravænnede grise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i 1. kr Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt, ultimo Regnskabstal 211 er rettet til de endelige tal, mens regnskabstal 212 er foreløbige tal. Produktionseffektivitet På baggrund af e-kontroller fra AgroSoft og SvineIT er produktiviteten i soholdet opgjort. Besætningsstørrelsen fortsætter med at vokse og det samme gør antallet af fravænnede grise pr. årsso. Fremgangen har været på,8 grise pr. årsso, hvilket må siges at være imponerede. Holland har f.eks. ikke haft en fremgang i antal fravænnede grise, hvilket kan skyldes udfordringer med omlægning til løsgående drægtige søer. Årsagen til flere fravænnede grise i Danmark skyldes flere levende fødte pr. kuld, færre dødfødte og lavere dødelighed indtil fravænning. I 212 er der brugt flere spildfoderdage, og afgangsvægten er,5 kg lavere. Den daglige tilvækst hos smågrisene er steget, når der tages højde for den lavere afgangsvægt. Se tabel 7 for de sidste fem års udvikling og hhv. bedste og dårligste fjerdedel. Den bedste fjerdedel har blandt andet 32 fravænnede grise pr. årsso og færre spildfoderdage. Den dårligste fjerdedel har en højere dødelighed efter fravænning og lav daglig tilvækst. 13
11 Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode 1 Alle 28 3 Alle 29 Alle 21 Alle 211 Alle 212 Bedste 25 % 212 Dårligste 25 % 212 Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,24 2,25 2,26 2,26 2,26 2,31 2,18 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,2 14,5 14,8 15,1 15,8 14,4 Dødfødte pr. kuld 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld 12,1 12,2 12,4 12,7 13,1 14, 12,1 Fravænnede grise pr. årsso 27,2 27,5 28,1 28,8 29,6 32, 27, Alder ved fravænning, dage 31, 31, 3, 31, 31, 3, 32, Vægt ved fravænning, kg 7,4 7,4 7,2 7,1 7, 6,8 7,4 Døde efter fravænning, % 2,6 2,6 2,8 2,9 2,9 2,5 3,3 Spildfoderdage pr. kuld 15,3 14,9 14,2 13,8 14,1 1,7 14,1 Vægt pr. afgået gris, kg 31,7 31,4 31,4 31,1 3,6 31,4 29,8 Daglig tilvækst efter fravænning, g følger kalenderåret. 28 er fra juni til juni. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 3 Tallene fra 28 er baseret på et større datagrundlag end i tidligere års pjecer. Fravænnede grise pr. årsso Figur 8. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso. 14
Smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2016
Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2017
Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs merePRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af
PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereAnalyse af svineregnskaber 2013
Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereDriftsresultater 2009
Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE
ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereDRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask
DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereRegnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen
Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2018
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER Februar 2018 Svineproducenternes økonomiske resultater 2017 Regnskabsresultater 2017 - Resultat og Likviditet - Balance og Soliditet - Dækningsbidrag og indtjening Forventninger
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2019
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER Februar 2019 Svineproducenternes økonomiske resultater 2018 Regnskabsresultater 2018 - Resultat og Likviditet - Balance og Soliditet - Dækningsbidrag og indtjening Forventninger
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mere