Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Transkript

1 LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Fax keu@svendborg.dk Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE Vi har den 4. august 2015 modtaget en ansøgning om etablering af beplantet filteranlæg på 400 PE med udledning af renset spildevand fra Strynø by. 27. november 2015 Sagsid: 15/4655 Afdeling: Natur og Klima Ref. msabrt Ejer: Langeland forsyning A/S. Placering af anlæg: Matrikel 12-d, Strynø By, Strynø Tilladelse Svendborg Kommune giver på baggrund af det forpligtende samarbejde med Langeland Kommune herved tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg og udledning af renset husspildevand, jf. 28 i miljøbeskyttelsesloven 1 og 12 i spildevandsbekendtgørelsen 2. Udledningstilladelsen bortfalder, hvis den ikke er taget i brug inden 2 år fra dato. Vilkår: Generelt 1. Anlægget dimensioneres for 400 personækvivalenter (PE). 2. Spildevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand eller have en væsentlig anden sammensætning. 3. Der må ikke tilledes tagvand eller overfladevand til anlægget. Indretning og udførelse 4. Anlægget skal udføres som det er beskrevet i ansøgningen af den 4. august Alle ændringer skal forinden godkendes af Svendborg Kommune. 5. Bundfældningstanken skal opfylde reglerne i Spildevandsbekendtgørelsen. Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af Bek. nr af om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, med senere ændringer. 1

2 6. Udluftningen af bundfældningstankene skal udformes så det er muligt at forebygge lugtgener. 7. Anlægget skal holdes lysåbent af hensyn til planternes vækst, hvorfor der ikke må plantes træer eller større buske omkring anlægget eller på anden måde skygges i større grad for anlægget. 8. Det rensede spildevand udledes til Sydfynske ø-hav via dræn og render. Drift 9. Der må på intet tidspunkt være urenset spildevand synligt på overfladen af anlægget. 10. Overfladen i bassinerne samt rodzoneanlægget skal beskyttes mod frost. 11. Slam fra bundfældningstanken skal bortskaffes efter behov og mindst hvert 2. år. Egenkontrol 12. Anlægget skal til en hver tid overholde følgende grænseværdier: COD BI 5 Suspenderet stof (NH + 4 -NH 3 )-N Total fosfor (P) < 75 mg / l < 15 mg / l < 20 mg / l < 5 mg / l < 1,5 mg / l 13. Der skal årligt udtages minimum 6 indløbs- og afløbsprøver. 14. Indløbs- og afløbsprøver skal være jævnt fordelt over året og fordelt i forhold til anlæggets drifts- og belastningsmønster. 15. Der skal analyseres for Total-kvælstof i indløbs og afløbsprøver. 16. Udtagning af indløbs- og afløbsprøver skal overholde bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 231 af 05/03/2014 med senere ændringer. De skal opbevares i minimum 5 år og forevises på forlangende. 17. Der skal i 2. og 3. driftsår udtages vandprøver til bestemmelse af fosfor i det rensede spildevand efter de 4 filter bassiner. 18. Resultater fra vilkår 13, 15 og 17 skal fremsendes til tilsynsmyndigheden med kopi til Svendborg Kommune. Tilsyn og autorisationskrav 19. Kloakarbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester og i overensstemmelse med norm for afløbsinstallationer (DS 432). 20. Der skal udarbejdes en kort brugerinstruktion, som skal vise hvad der skal følges op på for at sikre en god og stabil drift, samt en beskrivelse af alarmsystemet. 21. Kopi af færdigmelding fra den aut. kloakmester sendes til Svendborg Kommune. 2

3 Tilbagekaldelse Jf. miljøbeskyttelseslovens 30 kan en udledningstilladelse udstedt jf. miljøbeskyttelseslovens 28 tilbagekaldes eller ændres, hvis vi vurderer, at anlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, eller at de fastsatte vilkår ikke er tilstrækkelige eller hensigtsmæssige. Enhver ændring eller tilbagekaldelse af tilladelsen sker uden erstatning. Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentliggjort på Langeland Kommunens hjemmeside den 27. november En afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er truffet/offentliggjort. Klager skal indgives via Klageportalen, som kan tilgås via et link på forsiden af Klageportalen ligger på og På eller skal der benyttes NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved en klage, skal der betales et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klageberettigede i denne sag er virksomheden, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening samt enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. Et søgsmål til domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra annoncering af en afgørelse. Venlig hilsen Britta Kjær Thorsen Miljøkemiker Dir. tlf Kopi Langeland Kommune, Tore Bro pr mail 3

4 Miljøteknisk vurdering Til udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE Materiale: - Ansøgning af den 4. august Test og udvikling af beplantede filteranlæg som miljøeffektiv renseteknologi i det åbne land, Miljøministeriet, Naturstyrelsen Datarapport fra Goosefeld Anlægget: Spildevandet fra Strynø by ledes via to bundfældningstanke til en pumpestation i midten af anlægget. Fra pumpestationen pumpes spildevandet til en fordelerbrønd, som fordeler spildevand ud i bassinerne på skift. Renset spildevand fra bassinerne ledes til recirkuleringsbrønde, hvor en del af vandet ledes tilbage til pumpestationen og recirkuleres i bedene, og resten ledes til afløbsledning. Afløbsledningen leder det rensede spildevand til et fosforfældningsanlæg bestående af to brønde. I den ene tilsættes fosforfældningskemikaliet og i den anden sikres tilbageholdelse af slam. Slammet pumpes retur til den sydligt placerede bundfældningstank. Det rensede spildevand ledes til efterpolering i et sandfilter, i form af et rodzoneanlæg, og gennem en prøveudtagningsbrønd til udløb i renden. 4

5 Spildevandsplan: Spildevandsplanen for Langeland Kommune fastsætter, at Strynø by skal separatkloakeres, med afledning til renseanlæg. I lokalplan 120 er det vedtaget af Kommunalbestyrelsen at der på matrikel nr 12-d, Strynø By, Strynø skal etableres et rensningsanlæg for Strynø by. Dimensionering af anlægget: Anlægget dimensioneres for 400 PE. Det er oplyst at der er et årligt vandforbrug i Strynø by på 5000 m 3, et anlæg på 400 PE, kan årligt rense op til m 3. Det vurderes derfor at anlægget har tilstrækkelig kapacitet til at kunne rense spildevandet fra Strynø. Der er 133 ejendomme i Strynø by, hvoraf størstedelen anvendes som fritidshuse. Det giver en gennemsnitlig belastning på 3 PE pr ejendom. I miljøstyrelsens vejledning for kloakering af spredt bebyggelse, anbefales en rensekapacitet på 5 PE pr ejendom. Ved større kloakoplande kan kapaciteten nedsættes. Det er oplyst at der er 200 fastboende på Strynø og der kan i højsæsonen være en spidsbelastning på op til 400 PE. Derfor vurderes det at 400 PE er tilstrækkelig kapacitet til at kunne rense spildevandet fra Strynø by også i spidsbelastningsperioder. Bundfældningstanke: Bundfældningstankene er på hhv. 60 og 100 m³. 60 m 3 tanken skal modtage spildevand fra 51 ejendomme. 100 m 3 tanken skal modtage spildevand fra 82 ejendomme. Det giver et volumen på hhv. 1,18 m 3 og 1,22 m 3 pr ejendom. Det er en forbedring i forhold til forholdene som de er i dag, hvor det skønnes at hver ejendom har en 1 m 3 septictank. Bundfældningstankene skal opfylde kravene i spildevandsbekendtgørelsen om funktions- og indretningskrav. Vedtagelsen af Lokalplan 120, blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, blandet andet på grund af frygt for lugtgener fra bundfældningstankene. Begge tanke skal udluftes på indløbssiden, for at forebygge at evt. skadelige gasser som svovlbrinte ikke kan trænge ind i husene eller nedbryde beton i anlægget. Lugtgener fra udluftningen kan afhjælpes, enten ved at der placeres et kulfilter eller at udluftningen føres til en højde eller anden placering der ikke er til gene for omboende. Derfor stilles der vilkår om at udluftningen skal udformes så det er muligt at forebygge lugtgener. Bassiner: Der etableres 4 bassiner med hver 320 m 2 filterareal i alt 1280 m². Anlægget kan aftage spildevand fra op til 400 PE. Anlægget opfylder hermed Strynøs nuværende krav med ca. 200 fastboende på øen og gennemsnitlig 400 PE i spidsbelastninger. Filtermaterialet er vasket sand og vasket ærtesten, dette materiale er 5

6 valgt ud fra erfaring med 6 mindre anlæg testet i Danmark i rapporten Test og udvikling af beplantede filteranlæg som miljøeffektiv renseteknologi i det åbne land. Ærtesten: (ø8-16 mm)eller nøddesten(ø16-32mm) Filtersand: 0,25mm<d10<1,2mm og 1mm<d60<4mm; maks 0,5% <0,125mm; u(=d60/d10)<3,5;min 80cm U-værdien overholder Miljøstyrelsens vejledning for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE, nr. 52, Filtersandet er valgt efter principperne om bedste teknologi for opbygning på nuværende tidspunkt. Rådgiver har erfaring med etablering og drift af større anlæg og har ud fra disse resultater opbygget anlægget. Ilttilførslen i bassinerne sikres med opbygningen, vandets vertikale strømning og dræn i bunden, som er forbundet med udluftningshætter i toppen af anlægget. Planternes rødder, vækst og død af rødderne, giver en bevægelse i filtersandet, som giver hulrum hvor bakterier nedbryder affaldsstoffer i spildevandet. Filtersandet skal være af en karakter, som sikrer at sand og eventuelle partikler i spildevandet ikke pakker og tilstopper, så der ikke kan trænge vand og ilt ned gennem mediet, hvilket vil bevirke, at der vil være urenset spildevand på overfladen af anlægget, og at der ikke vil være ilt for bakterierne til at nedbryde affaldsstofferne i spildevandet. Vi vurderer at valg af filtersand skal opfylde krav om, at der på intet tidspunkt vil være urenset spildevand synligt på overfladen af anlægget. Derfor stiller vi krav om, at der på intet tidspunkt må være urenset spildevand synligt på overfladen af anlægget. Bassinernes kontinuerlige drift sikres ved at der i den centrale fordelerbrønd etableres 4 ventiler, som åbnes på skift og i perioder med lav vandtilførsel kan recirkuleringen øges, og dermed mindske afløbet og sikre en yderligere rensning af spildevandet og planternes vækst. Vi vurderer at ved at der på skift sikres tilførsel af spildevand til bassinerne vil anlægget være i fortsat drift selv ved lave mængder vand. Desuden vil der ske en yderligere rensning af spildevandet i perioder med lav tilførsel af spildevand. Anlægget skal kunne overholde udlederkravene hele året rundt, hvis overfladen beskyttes mod frost, med flis eller andet plantemateriale vil der ikke ske tilstopning af fordelerrørene i bassinerne, og det vil sikre at biologien ikke hæmmes pga. kulde. Derfor stilles der vilkår om at overfladen i bassinerne skal beskyttes mod frost. Fosforrensning med efterpolering i rodzoneanlæg Det rensede spildevand føres efter recirkuleringsbrønden til en afløbsledning til et fosforfældningsanlæg. Anlægget skal sikre fjernelse af fosfor og overholdelse af udlederkravet for fosfor. Fosforrensning kan producere slam/bundfald. Dette slam føres til bundfældningstanken på 100 m 3. Evt. flydeslam føres med det rensede spildevand til efterpoleringsanlægget, som er et 100 m 2 rodzoneanlæg som be- 6

7 plantes med tagrør og iris. Rodzoneanlægget på 100 m 2 etableres for at binde evt. flydeslam fra den foranstående fosforfældning således at det forebygges at fosforslam kommer i afløbet, idet der ikke er direkte kontakt med mellem fordelerrørene i rodzoneanlægget og afløbsrøret. Derudover svarer et rodzoneanlæg på 100 m 2 til en kapacitet på 25 PE. Rodzoneanlægget kan derfor i spidsbelastninger være den renseforanstaltning, som sikrer at hele anlægget overholder udlederkravene. Vi vurderer derfor, at rodzoneanlægget vil tilbageholde flydeslam samt nedbryde eventuelt tilbageværende organisk stof og ammoniak i spildevandet. Rodzoneanlægget skal kunne rense hele året rundt, hvis overfladen beskyttes mod frost, med flis eller andet plantemateriale vil der ikke ske tilstopning af fordelerrørene i anlægget. Derfor stilles der vilkår om, at overfladen i rodzoneanlægget skal beskyttes mod frost. Egenkontrol: Der etableres prøveudtagningsbrønde før hver bundfældningstank og ved udløbet efter efterpoleringen. Der vil derudover være mulighed for prøveudtagning i recirkuleringsbrønden. Det er et krav i spildevandsbekendtgørelsen at der udtages 6 prøver i indløb og udløb. Muligheden for prøveudtagelse i recirkuleringsbrønden ved afløbsrøret, giver mulighed for at dosere fosforfældningsmidlet nøjagtigt efter spildevandsflowet og koncentrationen af fosfor i det rensende spildevand. Det er i ansøgningen beskrevet: I opstartsperioden udtages 1 prøve pr. måned til egenkontrol. Når anlægget kører som planlagt udtages prøver til egenkontrol hver anden måned. Alle prøver udtages som tidsproportionale døgn prøver. Bilag 1 i spildevandsbekendtgørelsen angiver at et anlæg på 400 PE skal udføre 6 tidsproportional eller vandføringsvægtet døgnprøver. Udtagning af prøverne skal til enhver tid overholde bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 231 af 05/03/2014 med senere ændringer. Derfor stilles der krav om at der årligt skal udtages minimum 6 indløbs- og afløbsprøver. Derfor stilles der krav om at udtagning af indløbs- og afløbsprøver skal overholde bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 231 af 05/03/2014 med senere ændringer. Indløbs- og afløbsprøver skal planlægges så at der hen over sommeren hvor det forventes at belastningen er størst, udtages prøver under sommerbelastningen. Ligeledes skal det planlægges at der ved juletid skal udføres en prøverunde. Ved at planlægge prøverne på denne måde sikres det at der kan udføres korrigerende handlinger hvis prøverne viser overskridelser eller andre 7

8 uhensigtsmæssigheder. Derfor stiller vi krav om at indløbs- og afløbsprøver skal være jævnt fordelt over året og fordelt i forhold til anlæggets drifts- og belastningsmønster. Planterne i bassinerne vil optage fosfor i en del af året, i en indkøringsperiode vurderer vi derfor at det vil være nødvendigt, at der bliver udtaget vandprøver inden fosforfældningsbrønden for at kunne måle fosforindholdet. Ved at måle fosforindholdet hen over året vil det være muligt at kunne dosere fosforfældningsmidlet mere nøjagtigt i forhold til flowmåleren og en yderligere belastning af miljøet med unødige kemikalier undgås. Derfor stilles der vilkår om at der i de 3 første driftsår skal udtages vandprøver til egenkontrol til bestemmelse af fosfor i det rensede spildevand efter bassinerne. På baggrund af resultaterne i 2. og 3. driftsår vurderer Svendborg Kommune om og i hvilket omfang undersøgelsen for fosfor skal fortsætte og/eller om der er behov for supplerende krav til drifts- eller indretningsmæssige forhold. Afledning: Der udledes til Sydfynske ø-hav via eksisterende rende på vest siden af Strynø. Sydfynske ø-hav har jf. Vandplan 1 og i forslaget til Vandområdeplanen (Vandplan 2) ikke målopfyldelse. I vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen nr 5/1999, er det beskrevet at kommunale renseanlæg under PE ikke har nationale udlederkrav. Vi har derfor sammensat dette anlægs udlederkrav efter de Nationale udlederkrav samt de krav, der er for minirenseanlæg op til 30 PE. Hvor det er nedbrydningen af ammonium/ammoniak, der måles på. Derfor stilles der krav om at anlægget til en hver tid skal overholde følgende grænseværdier: COD BI 5 Suspenderet stof (NH + 4 -NH 3 )-N Total fosfor (P) < 75 mg / l < 15 mg / l < 20 mg / l < 5 mg / l < 1,5 mg / l Vi fastsætter de ovennævnte grænseværdier, idet vi dermed vurderer, at vi sikrer miljøet i recipienten i høj grad. For anlægget i Goosefeld har de haft en gennemsnitlig udledning af Total-kvælstof på 7,2 mg/l og ammonium/ammoniak på 1,7 mg/l siden idriftsætningen i september Der bliver ikke sat en grænseværdi for total-kvælstof. Vi vurderer dog, at for at det er muligt at udregne udledning af total-kvælstof til Sydfynske ø- hav, er det nødvendigt at måle denne parameter. 8

9 Derfor stilles der vilkår om at der skal analyseres for total-kvælstof i indløbs og afløbsprøver. Udledningen fra renseanlægget ved x: ,026 og y: ,079 i den eksisterende rende med udløb i havet på vest siden af Strynø, modtager i dag spildevandet fra 116 ejendomme. Fremtidigt skal spildevandet fra 133 ejendomme gennem renseanlægget og udledes via denne rende. Langeland Kommune skal derfor høres for, om der skal gives en særskilt medbenyttelses tilladelse til denne udledningstilladelse. Konklusion: Der kan gives tilladelse til det ansøgte anlæg på en række nærmere givne vilkår. Partshøring: Udkast til tilladelsen har den 29. oktober 2015 været forelagt Langeland Kommune, Langeland Forsyning og Killian Waters. Der er den 5. november 2015 indkommet høringssvar fra Langeland Forsyning. En del af kommentarerne er indarbejdet i nærværende tilladelse. Vi har følgende vurderinger af til Langelands Forsynings (LF) bemærkninger som ikke er imødekommet direkte: Til vilkår 10, LF ønsker at vilkåret kun skal gælde det første driftsår. Vi vurderer at det er vigtigt at det i alle driftsår er sikret, at der er gennemgang i fordelerrørene og at biologien ikke hæmmes af kulde. I perioder med kulde vil det kunne måles at biologien hæmmes fx ammonium kan stige. Vi stiller med vilkåret ikke krav om, hvilken metode LF benytter til at frostsikre bassiner og rodzoneanlæg. Vurderer LF, at de visne planter frostsikrer tilstrækkeligt, og analyserne efterviser at anlægget kan overholde udlederkravene, stilles der med vilkåret ikke yderligere krav om frostsikring. Vi fastholder derfor ordlyden af vilkåret. Til vilkår 11 LF ønsker at tømningsfrekvensen blot er efter behov, idet rådgiver har erfaring for at nogle anlæg kan køre op til 2 år, før det er nødvendigt at tømme bundfældningstanken. Vi vurderer, at det er nødvendigt med et målbart krav, og vurderer LF at hvert andet år er tilstrækkeligt, og analyserne efterviser at anlægget kan overholde udlederkravene, har vi imødekommet LF s ønske og sat frekvensen til at tømning skal udføres efter behov dog mindst hvert 2. år I den miljøtekniske redegørelse under beskrivelsen af rodzoneanlægget, ønsker LF at fjerne afsnittet om at rodzoneanlægget er et ekstra 25 PE renseanlæg, og har forslået en tekst. Vi har valgt at indarbejde den foreslåede tekst i afsnittet og minimere teksten om at rodzoneanlægget er et ekstra 25 PE renseanlæg. Vi vurderer at denne kapacitet er vigtig at nævne og vurdere på for om anlægget, som helhed, kan overholde udlederkravene. 9

10 Ordforklaring COD er en analyse, hvor det organiske stof bestemmes kemisk. Analysen er hurtig, økonomisk og enkel. Det kommer bl.a. fra vaskepulver, andre sæber/shampoo, fæces og køkkenets afvaskning af fx blod og madrester. BI 5 (mod.) er en analyse, hvor nitrifikation forhindres og det organiske stof bestemmes ved at se på iltforbruget over 5 dage. Suspenderet stof, SS angiver den del af det organiske stof i det rensede spildevand, der er partikulært. Ammoniak(NH 3 +NH 4 )-N er det største kvælstof bidrag i spildevandet og er let at analysere for. Det kommer bl.a. fra urin, rengøringsmidler og hårfarvningsprodukter. Total fosfor, P er en analyse, hvor det totale indhold af fosfor i spildevandet bestemmes. Det kommer bl.a. fra vaskepulver, afkalker, urin og rengøringsmidler. Total kvælstof, N er en analyse, hvor det totale indhold af kvælstof i spildevandet bestemmes. 10