STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold, herunder prøvebestemmelser 6 Uddannelsens tilrettelæggelse 7 Generelle prøvebestemmelser 8 Obligatoriske moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 9 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk 10 Modulet Projektmodul 1: Litteratur, sprog eller medier 11 Modulet Praksismodul 12 Modulet Projektmodul 2: Litteratur, sprog eller medier 13 Kandidatspeciale 14 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk 15 Modulet Medier og kultur 16 Modulet Sprogfilosofi 17 Modulet Kritikhistorie 18 Modulet Litteraturteori 19 Modulet Nordjyske studier 20 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk 21 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk 22 Omprøve 2

3 Kapitel 4 Andre bestemmelser 23 Dispensation 24 Uddybende information 25 Ikrafttrædelse 3

4 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE MED DANSK SOM CENTRALT FAG VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 520 af 26.maj 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelse med dansk som centralt fag. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 med senere ændring (bek.nr. 674 af 16. juni 2014) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universiteterne (karakterbekendtgørelsen) og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i dansk hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i dansk hører under Studienævnet for Dansk. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i dansk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.- og masteruddannelser. Stk. 2 Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i dansk er, at uddannelsen skal give den studerende videregående videnskabelige kvalifikationer inden for mindst to af Danskfaget tre hovedområder: sprog, litteratur og medier. Stk. 3 Følgende vil fremgå af kompetenceprofilen på eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten 4

5 selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode i såvel akademisk som erhvervsmæssig/professionel sammenhæng. 5 Uddannelsens kompetenceprofil De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have: viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/behandling af danskfaglige problemstillinger viden om principper for videnskabelig vidensproduktion viden om det danske sprogs opbygning, brug, historie og variation samt hertil hørende teorier og metoder periodemæssigt bred og genremæssigt varieret viden om den danske, sekundært den nordiske litteraturs historie i en international sammenhæng samt hertil hørende teorier og metoder viden om de vigtigste mediegenrer og om den nyere medieudvikling i Danmark samt hertil hørende teorier og metoder. teoretisk og praktisk viden om undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring og projektarbejde. Stk. 2 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal: kunne evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk kunne analysere og forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herud fra tilrettelægge egen læreproces kunne beherske dansk skrift- og talesprogsnorm kunne analysere og fortolke tekster og andre medieprodukter fra forskellige perioder og i forskellige genrer kunne arbejde problemorienteret og kreativt med det danskfaglige område. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal: have indsigt i principper for læring gennem tværfagligt samarbejde have indsigt i danskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning have faglig kompetence til at formidle danskfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i dansk på gymnasialt niveau have faglig kompetence til at fremme indlæring af dansk sprog og til at fremme tilegnelsen af dansk litteratur samt til at fremme tilegnelsen af viden om danske medieprodukter. 6 Varighed, struktur, mv. Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag og et sidefag varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 5

6 Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag ( semester) består af et centralt fag i dansk med et omfang på 75 ECTS-point og et kandidatsidefag med et omfang på 45 ECTSpoint. I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsernes 10. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen. Stk. 3 Gennemført kandidatuddannelse med dansk giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i dansk. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Danish. 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger En bacheloruddannelse i dansk fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i dansk. For yderligere oplysninger se Stk. 2 Ansøgere som ikke opfylder de i stk. 1 og stk. 2 anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Stk. 4 Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport, går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og 6

7 den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni stk. 2). Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis den studerende ønsker dette, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 8 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 9 Ved omprøve henvises til bestemmelser i den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 7

8 Stk.13 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, AAU. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD, HERUNDER PRØVEBESTEMMELSER 9 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. På uddannelser under Det Humanistiske Fakultet, AAU, defineres et modul ved 5 henholdsvis 10 eller 15 ECTS-point svarende til de tilknyttede prøvers ECTS-point. Obligatoriske moduler Projektmodul 1: Litteratur, sprog eller medier 8. sem. 15 ECTS-point Praksismodul 9. sem. 10 ECTS-point Projektmodul 2: Litteratur, sprog eller medier 9. sem. 10 ECTS-point Kandidatspecialemodul 10.sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge to* Valgfag 1 9. sem. 5 ECTS-point Valgfag 2 9. sem. 5 ECTS-point * Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 2 Uddannelsen løber over fire semestre ( semester). På de enkelte semestre har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 10. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) 8

9 lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde. Stk. 3 Den studerende skal i kandidatuddannelsens centrale fag dansk dække følgende fagområder: litteratur sprog medier. Den studerende fastlægger selv, inden for hvilke af ovenstående tre fagområder projektmodulerne, praksismodulet og kandidatspecialemodulet placeres, og kan herved profilere sin kandidatuddannelse. To områder skal dog være dækket. Stk. 4 Uddannelsens 8. semester (15 ECTS på danskfaget) er forankret i projektmodul 1 i litteratur, sprog eller medier. Til at understøtte den studerendes arbejde er der kursusvirksomhed i projektmodul 1 inden for litteratur, sprog eller medier. Desuden arbejder den studerende med sit sidefag (15 ECTS). Stk. 5 Uddannelsens 9. semester er forankret i projektmodul 2 i litteratur, sprog eller medier. Til at understøtte den studerendes arbejde er der kursusvirksomhed i projektmodul 1 inden for litteratur, sprog eller medier. Desuden arbejder den studerende med et Praksismodul med kurser inden for danskfagets didaktik, generel læringsteori og praktisk formidlingsteknik. Modulet omfatter desuden et praktikforløb, normalt af kortere forløb, gennemført ved en relevant institution, organisation eller virksomhed (jf. 11). Stk. 6 Uddannelsens 10. semester er forankret i kandidatspecialearbejdet. Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for uddannelsens faglige områder: dansk litteratur, sprog eller medier. 10 Projektmodul 1: Litteratur, sprog eller medier Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 15 ECTS Der afholdes kurser inden for mindst to af danskuddannelsens tre fagområder: sprog, litteratur og medier. I tilknytning til et eller flere af kurserne udarbejder den studerende en projektrapport inden for et selvvalgt emne. I tilknytning til modulet kan udbydes: Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: omfattende og nuanceret viden om den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling 9

10 detaljeret viden om det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) dybtgående indsigt i den i projektet behandlede teori og i de i projektet valgte metoder. Færdigheder i selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemformulering. Kompetencer til at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 1 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Projektmodul 1: Litteratur, sprog eller medier (Project Module 1: Literature, Language or Media). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 15 sider og må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende plus 10 min. til gruppen. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 15 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. 11 Praksismodul Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet omfatter introduktion til danskfagets didaktik, generel læringsteori, samt praktisk formidlingsteknik. Modulet omfatter desuden et praktikforløb inden for det valgte fagområde (jf. 8, stk.1), normalt af kortere varighed, gennemført i tilknytning til en relevant institution, organisation eller virksomhed. Den pågældende institution, organisation eller virksomhed godkendes af studienævnet. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: det i modulet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) Færdigheder i 10

11 at planlægge og gennemføre formidlingsforløb i praksis under hensyntagen til formidlingens kontekst samt målgruppen og målgruppens lærings- og receptionsforudsætninger at præsentere danskfaglige stofområder og problemstillinger på en nuanceret, overbevisende og tilgængelig/overskuelig måde under inddragelse af relevante medier Kompetencer til: at reflektere over formidlingsforløbets effekt samt generelt at evaluere formidlings-, undervisnings- og læringsforløb at relatere planlægning, gennemførelse og vurdering af formidlingsforløbet til relevant teori (fx læringsteori og didaktisk teori). Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 2 En intern skriftlig prøve i: Praksismodul (Practical Application Module). Prøven har form af en eksamensportefølje samt en skriftlig redegørelse for porteføljens indhold. Eksamensporteføljen skal dokumentere evne til planlægning, gennemførelse og evaluering af et formidlingsforløb i praksis. Den skriftlige redegørelse må højst være på 6 sider. Porteføljen skal demonstrere evne til at anvende danskfaglig viden samt teorier om formidling i en relevant praksiskontekst samt at redegøre for og forklare de opnåede erfaringers samspil med det teoretiske grundlag. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 12 Projektmodul 2: Litteratur, sprog eller medier Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS Der afholdes kurser inden for mindst to af danskuddannelsens tre fagområder: sprog, litteratur og medier. I tilknytning til et eller flere af kurserne udarbejder den studerende en projektrapport inden for et selvvalgt emne. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) den i projektet behandlede teori og i de i projektet valgte metoder Færdigheder i: selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem at tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemformulering 11

12 Kompetencer til: at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 3 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Projektmodul 2: Litteratur, sprog eller medier (Project Module 2: Literature, Language or Media). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 15 sider og må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende plus 10 min. til gruppen. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 13 Kandidatspeciale Modulets placering: 10. semester Modulets omfang: 30 ECTS Den studerende udarbejder et kandidatspeciale om et emne, som han/hun vælger frit inden for uddannelsens rammer. Kandidatspecialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur mv. samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af kandidatspecialet. Mål Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling fortrolighed med videnskabelige principper. detaljeret viden om det valgte emne og om relevant tidligere forskning på området indgående teoretisk og metodisk funderet forståelse af emnet forståelse af det valgte emnes placering og betydning i en bredere danskfaglig og tværfaglig sammenhæng Færdigheder i selvstændig anvendelse af og kritisk stillingtagen til relevant teori og metode evne til problemafgrænsning og til selvstændig anvendelse af og kritisk stillingtagen til emnerelevante teorier og metoder 12

13 faglig kompetence til kritisk og selvstændigt at anvende relevante teorier og metoder inden for et eller flere af fagets hovedområder færdighed i problemanalyse. Kompetencer til: at udarbejde perspektivering af emnet og kandidatspecialets videnskabelige undersøgelse at kunne søge, analysere og anvende viden inden for uddannelsens område at fremstille komplekse faglige emner i en velargumenteret og velformuleret form. Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 4 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et af den/de studerende udarbejdet kandidatspeciale. Sidetal: Kandidatspecialet skal være på mindst 60 og må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelt udarbejdede specialer Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af kandidatspecialet. Normeret prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 30 ECTS. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. 14 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag dansk Kandidatuddannelsens centrale fag Dansk består ud over obligatoriske moduler af et omfang på 65 ECTS-point af valgfag med et samlet omfang på 10 ECTS-point. Den studerende vælger frit, hvilke valgfag der skal indgå i kandidatuddannelsen, idet dens studerende vælger to af de nedennævnte valgfag, hvoraf mindst tre udbydes på 9. semester på dansk, og/eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse: Medier og kultur Sprogfilosofi Kritikhistorie Litteraturteori Nordjyske studier. 15 Modulet Medier og kultur Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: samspillet mellem medier og kultur ud fra såvel teoretiske som analytiske indfaldsvinkler 13

14 problemstillinger omkring medier og kultur anskuet i en nordisk sammenhæng. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden området Medier og kultur at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Medier og kultur samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger om fagområdet Medier og kultur med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 5 En intern skriftlig individuel opgave i: Medier og kultur (Media and Culture). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 16 Modulet Sprogfilosofi Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: forholdet mellem sprog og virkelighed, specielt de forskellige forhold vedrørende betydningsog sandhedsteorier sprogfilosofiske problemstillinger i relation til nordisk sprog og litteratur. Færdigheder i: 14

15 at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området Sprogfilosofi at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet sprogfilosofi samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger om fagområdet Sprogfilosofi med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 6 En intern skriftlig individuel opgave i: Sprogfilosofi (Philosophy of Language). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 17 Modulet Kritikhistorie Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: teoretiske og metodiske aspekter ved området kritikhistorie kritikhistorie anskuet i en nordisk kontekst. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden området Kritikhistorie at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Kritikhistorie samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. 15

16 at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger om fagområdet Kritikhistorie med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig individuel opgave i: Kritikhistorie (History of Literary Criticism). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 18 Modulet Litteraturteori Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: væsentlige litteraturteoretiske retninger og problemfelter samt den analytiske anvendelighed af disse teorier litteraturteoretiske problemstillinger anskuet i nordisk kontekst. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden området Litteraturteori at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Litteraturteori samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger om fagområdet Litteraturteori med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: 16

17 at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 8 En intern skriftlig individuel opgave i Litteraturteori (Literary Theory). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 19 Modulet Nordjyske studier Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden om: problemstillinger inden for nordjysk kultur, litteratur, medier og sprog det regionale perspektivs betydning i en kulturanalytisk sammenhæng. Færdigheder i: at betjene sig af videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden området Nordjyske studier at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder i relation til fagområdet Nordjyske studier samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger om fagområdet Nordjyske studier med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 17

18 Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 9 En intern skriftlig individuel opgave i Nordjyske studier (North Jutland Studies). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 18

19 20 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskalaen 15 ECTS Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- Skalaen 1 Projektmodul 1: Litteratur, sprog eller medier 2 Praksismodul 10 ECTS 3 Projektmodul 2: Litteratur, sprog eller 10 ECTS medier 4 Kandidatspeciale 30 ECTS 21 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Dansk Nr. Navn Intern B/ib 5 Medier og kultur 5 ECTS 6 Sprogfilosofi 5 ECTS 7 Kritikhistorie 5 ECTS 8 Litteraturteori 5 ECTS 9 Nordjyske studier 5 ECTS Intern 13-skala Ekstern B/ib Ekstern 13-skala 22 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 4 ANDRE BESTEMMELSER 23 Dispensation Studienævnet for Dansk kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 24 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 25 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Dansk og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2015 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Det besluttes af studienævnet for Dansk og/eller Det Humanistiske Fakultet, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 19