Frivilligrådets mærkesager

Transkript

1 Frivilligrådets mærkesager September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt i retning mod et helt nyt velfærdssamfund. Et samfund med en ny ansvarsfordeling mellem de tre sektorer civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet. Et samfund, hvor borgerne udgør en væsentlig drivkraft i forhold til at udvikle den lokale velfærd og de lokale fællesskaber. Lokalt er det ofte borgerne, der driver udviklingen af ny velfærd underbygget og understøttet af det offentlige og erhvervslivet. Men vi har netop først lige taget de første skridt. Vi øver os stadig på samskabelse og er ved at finde ud af, hvordan tilsyneladende hensygnende lokalsamfund alligevel viser sig at overleve. Vi er stadig ved at finde af, hvordan kommunerne kan understøtte borgernes initiativ og handlekraft. Vi er stadig ved at lære de nye og mangfoldige borgerinitiativer at kende og forstå, hvordan etablerede foreninger på en gang kan overleve og lære af de såkaldt uorganiserede frivillige. Vi er stadig ved at finde ud af, hvordan civilsamfundet i samspillet mellem sektorerne kan bidrage til udvikling af langsigtede og mere socialt bæredygtige løsninger. Det nye velfærdssamfund og udviklingen hen imod det, optager Frivilligrådet! I perioden vil vi derfor fokusere vores arbejde omkring tre mærkesager: 1. Bedre samskabelse giver ny og bedre velfærd 2. Nye måder at deltage på som aktiv borger 3. Mere åbne og rummelige fælleskaber Som Frivilligråd vil vi tage vores egen medicin og løbende invitere til samarbejde om vores mærkesager og aktiviteter. Vi vil samtidig etablere et vidensnetværk af frivillige organisationer, som kan bidrage med viden om muligheder og barrierer på frivillighedsområdet og være med til at kvalificere Rådets drøftelser og initiativer. Vi vil også tage initiativ til længerevarende samarbejder med udvalgte aktører, fx KL, kommuner og virksomheder for at bidrage med viden og samtidig få mere direkte indsigt i, hvordan de samarbejder med den frivillige verden. Ud over Frivilligrådets egne mærkesager, vil vi som råd løbende følge og tage stilling til udfordringer og temaer med relevans for den frivillige indsats på velfærdsområdet, fx i forhold til finansiering. Derudover er det planen, at Frivilligrådet vil melde nye mærkesager ud i løbet af 2016 for resten af rådsperioden frem til februar Mærkesag nr. 1: Bedre samskabelse giver ny og bedre velfærd Frivilligrådet vil arbejde for, at de gode eksempler på samskabelse bliver indsamlet og formidlet, så det bliver tydeligt, at samskabelse handler om at skabe ny og bedre velfærd sammen på tværs af sektorer og faggrænser. Frivilligrådet har været med til at sætte samskabelse på dagsordenen som en ny samarbejdsform på velfærdsområdet. Frivilligrådet medgiver samtidig, at samskabelse gennem de sidste par år 1

2 nærmest er blevet et buzzword, der bliver brugt lidt i flæng og som udtryk for den rigtige samarbejdsform. I virkelighedens verden vil samskabelse nogle gange være den rette metode, mens det andre gange vil være mere naturligt at indgå partnerskaber eller andre former for samarbejde. Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at samskabelse er kommet for at blive og at samskabelse er en vej til at finde nye løsninger på meget komplekse problemstillinger. Som samfund kan vi ikke løse udfordringer som ensomhed, integration og arbejdsløshed, hvis ikke vi tænker nyt og arbejder sammen på tværs af sektorer og faggrænser. Og her er samskabelse en vigtig del af løsningen! Frivilligrådet mener, at det er tid til at understrege, at samskabelse er en særlig form for samarbejde! Samskabelse handler (stadig) om at forandre, udfordre og skabe nye velfærdsindsatser, der virker bedre, fordi de går på tværs af sektorer og faggrænser. Samskabelse er en proces, hvor de relevante borgere, frivillige, foreninger, virksomheder, ansatte m.fl. sammen definerer problem og udvikler nye handlinger. Udfordringen er, at disse principper ikke altid bliver fulgt i praksis. Derfor er det nødvendigt at fremhæve de gode eksempler på samskabelse. At offentlige, private og frivillige aktører får viden og redskaber til at sikre, at samskabelse reelt bliver en nyskabende proces på tværs af borgere, frivillige, foreninger, virksomheder, ansatte, faggrænser m.m. At erfaringerne med samskabelse lokalt både de gode og dårlige bliver indsamlet og spredt ud, så alle aktører kan blive klogere på, hvornår og hvordan samskabelse virker og ikke virker. At der bliver flere og bedre lokale arenaer for samskabelse fx på frivilligcentre og biblioteker, så offentlige, private og frivillige aktører i højere grad får lejlighed til at mødes på tværs og bidrage til den gode lokale samskabelsesproces. 1. Frivilligrådets Årsmøde den 18. november 2015: Af banen på banen Kommuner sætter medborgerskab og samskabelse på agendaen, frivillige foreninger indgår i nye alliancer på tværs af sektorgrænser, og ildsjæle igangsætter succesfulde projekter. Udviklingen vender op og ned på rollefordelingen i vores samfund og kræver en kultur- og bevidsthedsændring. Hvem og hvad skal på banen og støtte op, og hvem skal trække sig tilbage og give plads? På årsmødet vil Frivilligrådet invitere deltagerne til at diskutere, hvor vi skal og ikke skal bevæge os hen, og hvad vi konkret kan gøre for at skubbe på en positiv udvikling frem mod fremtidens borgerdrevne velfærdssamfund. 2. Lokale arenaer for samskabelse: Folkebibliotekerne Samskaber Frivilligrådet vil sammen med Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker arbejde for, at folkebibliotekerne får mere erfaring med samskabelse, og hvordan bibliotekerne lokalt kan bidrage til, at flere mennesker bliver en del af frivillige fællesskaber. Bibliotekerne har kontakt til mange grupper i samfundet (herunder etniske minoriteter), og de er til stede lokalt som et lokalt mødested. Derfor har bibliotekerne potentiale til at blive en vigtig 2

3 arena for samskabelse, men det kræver viden og redskaber til at kunne skabe samspil mellem såvel borgere, frivillige, foreninger som frivilligcentre, skoler, virksomheder, ansatte m.fl. 3. Udvikling af nye samarbejder: Virksomheder i samspil med civilsamfundet Samarbejdet mellem virksomheder og civilsamfundet har været et meget omtalt tema gennem flere år, men samarbejdet har endnu ikke reelt fået luft under vingerne. Det er fortsat primært enkelte større virksomheder, der har haft fokus på samspil med civilsamfundet og den frivillige indsats. Frivilligrådet vil tage initiativ til at indsamle og formidle inspiration og eksempler på, hvordan vi kan styrke samarbejdet, både fra udlandet og fra eksisterende danske samarbejder. Mærkesag nr. 2: Nye måder at deltage på som aktiv borger Frivilligrådet vil arbejde for, at nye typer af frivillighed nye måder at deltage på får de bedst mulige vilkår, fordi det er her, vi finder inspiration til fremtidens frivillighed. Vi taler kækt om, at i Danmark er vi verdensmestre i frivillighed. Men er vi også verdensmestre i at skabe muligheder for nye og forskellige typer af frivillige og frivillighed? Der er mange forskellige veje til og forskellig motivation for at blive frivillig. For nogle mennesker vil det motivere, at den frivillige indsats giver adgang til at hjælpe andre. For andre mennesker vil det motivere, hvis man kan sætte sin egen faglighed i spil via den frivillige indsats. For andre igen kan det være svært overhovedet at få mulighed for at blive frivillig. Vi er nødt til at anerkende dette og give plads til reel mangfoldighed, hvis frivillige skal være andre end Tordenskjolds Soldater. Frivilligrådet mener, at der er brug for at sætte fokus på nye typer initiativer, der giver flere mennesker mulighed for eller lyst til at deltage aktivt. De udgør i høj grad vækstlaget for frivilligheden, og derfor har vi brug for at vide mere om dem og skabe bedre vilkår for, at de kan opstå og overleve. Den frivillige indsats skal kunne udfolde sig også uden for etablerede klassiske foreninger. At det bliver anerkendt, at den frivillige indsats og de frivillige kommer i mange og skæve former og faconer også uden for foreninger. At etablerede frivillige organisationer i højere grad stiller sin viden og erfaring til rådighed for de nye og ikke-foreningsorienterede frivillige. At unge mennesker, uanset social og etnisk baggrund, får flere muligheder for at prøve kræfter med aktiv deltagelse og frivillighed og mulighed for at bidrage med deres ressourcer og kompetencer. 1. De unge på banen: Viden om unges initiativ og handlekraft Frivilligrådet vil tage initiativ til at generere ny viden, inspiration og eksempler på, hvordan man kan organisere den frivillige indsats, så man kan modtage unges initiativ og handekraft uanset deres sociale og etniske baggrund. Unge mennesker skal have mulighed for at være mere end frivillige, der hjælper andre. Unge skal i højere grad anerkendes som ligeværdige samfundsaktører, der bidrager med deres ressourcer, kompetencer og idéer til udvikling af 3

4 samfundet og den frivillige indsats. Hvad skal af banen for at give plads til de unges bidrag, og hvad skal på banen? Frivilligrådet vil sætte fokus på unge i partnerskab med andre aktører, fx virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 2. Skolen ud af skolen: Elever og lærere i samspil med lokalsamfundet Den åbne skole er en del af folkeskolereformen, som trådte i kraft for et år siden. Reformen forandrer og udfordrer folkeskolen på mange måder, og i de fleste kommuner og folkeskoler er den åbne skole tilsyneladende ikke blevet en del af hverdagen endnu. I partnerskab med fx udvalgte skoler og kommuner vil Frivilligrådet skubbe på, at den åbne skole bliver en vej til, at elever og lærere kan komme ud og blive partnere i lokalmiljøet. Frivilligheden skal være meningsskabende for eleverne, så de kan se effekten af deres handlinger direkte i lokalsamfundet omkring dem. Mærkesag nr. 3: Mere åbne og rummelige fællesskaber Frivilligrådet vil arbejde for, at fællesskaberne i den frivillige verden bliver mere rummelige og opsøgende over for alle typer af mennesker, også over for fx udsatte eller ensomme mennesker. Som samfund er vi nået til en erkendelse af, at velfærd i dag ikke blot handler om ydelser men i høj grad også om relationer og fællesskab mellem mennesker. Som mennesker har vi generelt behov for at være en del af noget større et fællesskab; noget, der giver mening; noget, der gør en forskel for os selv og andre mennesker. Det behov kan ingen ydelser dække alene. Men er frivilligheden og fællesskaberne rummelige nok til at understøtte den erkendelse? De nyeste tal viser, at 35 % af befolkningen har været frivillig inden for det seneste år. Men der er en stigende tendens til, at det primært er de veluddannede og de, der er i arbejde, der er frivillige, mens mennesker med sociale udfordringer i stigende grad står uden for. Blot 21 % af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark har været frivillige inden for det seneste år. Der er også en tendens til, der er færre unge frivillige og flere ældre. Samtidig er der en sammenhæng mellem uddannelse og frivilligt arbejde. Blandt gruppen med lange videregående uddannelser er andelen af frivillige på 51 %, mens andelen er på 28 % blandt folk med en kort videregående uddannelse 1. Frivilligrådet mener, at der fortsat er brug for at understøtte, at civilsamfundet består af rummelige fællesskaber, hvor der er plads til, at alle kan deltage på tværs af sociale, økonomiske og etniske forskelle. Derfor må vi som samfund sætte fokus på, hvad der skaber rummelige frivillige fællesskaber. Retten til og muligheden for at deltage i og bidrage til fællesskaber er et grundlæggende vilkår i et moderne velfærdssamfund. At vi får indsamlet de gode eksempler på fællesskaber, der giver plads til forskellighed. At vi får skabt gode rammer for, at frivillige fællesskaber kan åbne sig mod sin omverden og invitere udsatte grupper med på lige vilkår. 1 Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 4

5 At de tre sektorer civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet går sammen om at sætte fokus på, hvordan vi kan skabe rummelige fællesskaber lokalt. 1. CopyCat: Sprede de gode eksempler om lokale fællesskaber Der findes allerede mange gode eksempler på lokale fællesskaber og måder at skabe fællesskaber på hos kommuner, foreninger og organisationer. Frivilligrådet vil tage aktivt del i at sprede de gode erfaringer og gøre det tilgængeligt for fri kopiering. Der er brug for mere copycat ikke bare nye idéer. I relation til ensomhedsproblematikken, vil Frivilligrådet fx gerne medvirke til at udbrede løsninger, hvor det ensomme menneske får mulighed for at bidrage med noget i et fællesskab i stedet for at være en, der skal hjælpes. 2. Sammen om fællesskaber: Samarbejde om flere og mere rummelige fællesskaber Folkebevægelse mod Ensomhed er et rigtig godt eksempel på, hvordan flere organisationer slår sine ressourcer sammen om en fælles indsats mod en udfordring, der kræver samarbejd. Der er brug for flere initiativer af den slags. Frivilligrådet vil undersøge mulighederne for evt. sammen med KL at sætte en dagsorden om flere og mere rummelige fællesskaber ude i kommunerne. Frivilligrådet vil desuden arbejde for, at Frivillig Fredag fremover bliver en anledning til udvikle mere rummelige frivillige fællesskaber med plads til alle typer frivillige. 5