Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning
|
|
- Mathilde Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober
2 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første tre år... 4 Del 1: Evaluering af netværksstedet Opland... 4 Hvordan del 1 er bygget op... 4 Hvem har evalueret?... 4 Vil brugerne anbefale andre at komme i netværksstedet?... 4 Får brugerne nye bekendtskaber/bliver bedre til at møde nye mennesker?... 4 Har brugerne fået nye fritidsaktiviteter?... 5 Er brugerne tilfredse med åbningstiderne?... 5 Hvad kan brugerne lide at lave i netværksstedet?... 5 Hvad får de unge ud af komme i netværksstedet?... 5 Konklusion del 1: Evaluering af netværksstedet Opland Del 2: Evaluering af mentorordningen Opland... 8 Hvordan del 2 er bygget op... 8 Hvem har evalueret?... 8 Er brugeren glad for mentorforløbet og vil anbefale det til andre?... 8 Hvad kan brugeren lide at lave med mentoren? Og mødes de tit nok ifølge mentee?... 8 Får mentee gennemført de mål, mentee og mentor har sat sammen?... 8 Mentees udvikling i forhold til praktiske aspekter... 9 Menteesnes opfattelse af selvtillid og forholdet til mentor Mentorernes uddybende svar i kommentarfeltet Konklusion del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Del 3: Cases fra Opland
3 Evalueringsrapportens struktur Ungdommens Røde Kors (URK) har foretaget en kvantitativ undersøgelse af netværkstedet og mentorordningen Opland, efter Opland har været i gang ca. tre år. Evalueringsrapporten er opdelt i tre dele. Den første del omhandler evaluering af netværksstedet, og den anden del omhandler evaluering af mentorordningen. I begge evalueringer har både brugere og frivillige evalueret. Den tredje og sidste del vil afslutningsvist præsentere enkelte cases fra både netværksstedet og mentorordningen. Det skal indledningsvist fremhæves, at kun én mentee har evalueret, og at kun tre unge fra netværksstedet har evalueret. Det er tydeligvis et meget lavt antal respondenter og man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved rapportens validitet. Evalueringsrapportens resulatater skal derfor tages med forbehold, og skal nærmere tages som et udtryk for tendenser end en egentlig visning af resultater. Intro til spørgeskemaundersøgelsen Både frivillige og brugere evaluerer både mentorordningen og netværksstedet. De frivillige har fået de samme spørgsmål som brugerne, dog med den forskel, at de frivillige skal svare på, hvad deres opfattelse af brugernes udvikling er. På den måde kan vi få belyst oplevelsen af 3
4 brugernes udvikling fra to perspektiver. Til orintering kaldes brugerne i Opland til dagligt de unge, men vil her i rapporten hyppigst blive benævnt brugerne, dette for at mindske eventuelle misforståelser. Antal brugere gennem Oplands første tre år Der er i alt startet 17 mentorforløb op, og sammenlagt har 29 brugere benyttet sig af netværksstedet Opland. Fem af menteesne har aldrig været i netværksstedet Opland, men de resterende 12 kommer både i mentorordningen og netværksstedet. Dvs. vi sammenlagt har haft 34 unikke brugere. For tiden (efterår 2015) kommer der ca. fire faste brugere i netværksstedet og der er seks mentorfoløb i gang. Del 1: Evaluering af netværksstedet Opland Hvordan del 1 er bygget op Del 1 omhandler brugernes evaluering af netværksstedet og egen udvikling, samt de frivilliges evaluering af brugernes udvikling i netværksstedet. Der vil i dette afsnit hovedsaligt blive lagt vægt på brugernes evaluering, og de frivilliges evaluering inddrages når relevant. Hvem har evalueret? Der er i alt tre brugere, der har evalueret netværksstedet. Det er som nævnt ikke nok til for at drage valide konklusioner udfra, men de kan dog vise tendenser, hvilke vi også kan sammenligne med sidste evaluring (forår 2014). De er alle tre mænd. De to af dem er mellem 26 og 30 år, og den sidste er over 30. Den ene begyndte at komme i netværksstedet første kvartal 2014, den anden i sidste kvartal 2014 og den tredje i andet kvartal Der er i alt 14 frivillige på netværksstedet, der har evalueret netværksstedet. Ca. 1/3 af disse er startet som frivillige før 2014, ca. 1/3 i 2014 og ca. 1/3 er startet i Vil brugerne anbefale andre at komme i netværksstedet? Alle tre brugere svarer Ja til, at de vil anbefale andre unge at komme i netværksstedet. Dette er yderst positivt, da dét at ville anbefale et sted, vidner om en stor tilfredshed og glæde blandt brugerne af et sted. Får brugerne nye bekendtskaber/bliver bedre til at møde nye mennesker? Den ene bruger svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt han har fået nye venner/bekendtskaber i netværksstedet, og de to andre svarer Ved ikke/ikke relevant på spørgsmålet. En mulig forklaring på de to kryds kan være, at man tillægger ordet ven stor værdi, og dét at man mødes med andre hyppigt i netværksstedet ikke kategoriseres som venskaber. Det er interessant at sammenligne ovenstående svar med de frivilliges evaluering. De frivillige svarer 42, 9 % I høj grad, og 42,9 % svarer I nogen grad til spørgsmålet om, hvorvidt brugerne er blevet bedre til at møde nye mennesker efter de er startet i netværksstedet. Dvs. de frivillige ser, at brugernes sociale evner har udviklet sig. Man kunne læse evalueringen således, at de frivillige ser en udvikling, som brugerne endnu ikke selv er bevidste om. 4
5 Har brugerne fået nye fritidsaktiviteter? Alle tre respondenter svarer, at de ikke er startet på nye fritidsaktiviteter uden for netværksstedet efter de er startet der. Det skal dog understreges, at man i netværksstedet primært laver aktiviteter som madlavning og at spille spil. Således er nye fritidsaktiviteter ikke i fokus. Kræfterne bruges på at skabe hygge og et trygt fællesskab. Er brugerne tilfredse med åbningstiderne? To af brugerne har evalueret, at Netværksstedet må gerne have åbent flere dage, og den sidste har svaret at Netværksstedet må både gerne have åbent flere dage og i flere timer. Således viser det, at de tre brugere gerne ser en udvidelse af åbningstiderne. Det er interessant at sammenligner brugernes svar med de frivilliges svar. Over 2/3 af de frivillige evaluerer nemlig, at de tror brugerne er tilfredse med åbningstiderne. Dvs. de frivillige er måske slet ikke klar over, hvor glade brugerne faktisk er for at komme i Opland. Hvad kan brugerne lide at lave i netværksstedet? De tre brugere har i et åbent spørgsmål svaret på, hvad de kan lide at lave i netværksstedet. De svarede, at de kunne lide at snakke, spille brætspil, billard, spise sammen med den andre, madlavning og lidt af det hele. De kan med andre ord godt lide de aktiviteter, som Opland typisk tilbyder i netværksstedet. Hvad får de unge ud af komme i netværksstedet? Vi har i brugernes evaluering spurgt dem, om de oplever de er blevet styrket på en række punkter, efter at være startet i netværksstedet. De tre brugere svarede følgende: 5
6 Helt overordnet er den samlede besvarelse positiv, da ca. 2/3 af alle svar ligger i Enig eller Meget enig, og ingen af svarene ligger i Meget uenig. Dog er der nogle kryds i Uenig, hvilke er sat i Jeg er begyndt at tro mere på mig selv, efter jeg er startet i netværksstedet, Jeg har gjort ting sammen med folk fra netværksstedet, som jeg ikke ville have gjort ellers samt Jeg er blevet bedre til at møde nye mennesker, efter jeg er startet i netværksstedet. Det er interessant at sammenligne dette sidste udsagn med de frivilliges evaluering, der som nævnt sætter spørgsmålstegn ved, om brugerne selv ser deres egen udvikling. I forhold til udsagnet om, hvorvidt brugerne er begyndt at tro mere på dem selv er det interessant at se på evalueringen fra sidste år, hvor to ud af tre af brugerne svarede Enig i dette udsagn. Dvs. der er ikke en entydig tendens i netværksstedet for, at brugerne ikke er begyndt at tro mere på sig selv. Evalueringen viser i høj grad, at brugerne er trygge i netværksstedet, og at de føler sig set og hørt der. Dvs. Opland lykkes med at skabe det trygge rum, som det var målet at skabe. Det er interessant at se på, om de frivillige ser samme udvikling hos brugerne, hvilket nedenstående figur viser: Helt overordnet er det tydeligt, at de frivillige er noget mere positive omkring brugernes udvikling end de unge selv. Ud af de 14 frivilliges kryds ved i alt 5 udsagn (sammenlagt i alt 70 kryds), er der kun et enkelt i uenig, seks kryds i Hverken uenig eller enig og to kryds i Ved ikke/ikke relevant. Alle øvrige kryds er i Enig eller Meget enig. Særligt positiv er de frivilliges evaluering af De unge føler sig trygge i netværksstedet og De unge tror mere på sig selv efter de er kommet i netværksstedet noget tid. Sidstnævnte er især interessant, da det var et af de punkter, brugerne selv evaluerede mindre positivt i år (1/3 Uenig, og 1/3 Enig ). Forskellen mellem brugernes og de frivilliges evalueringer kan vidne om, at brugerne 6
7 ikke selv ser deres egen udvikling, eller at de ikke anerkender små udviklingstrin som reel udvikling. Det er naturligvis vigtigt at se på, om/hvorledes de frivilliges evaluering af dette punkt kan skabe refleksion/mulig ny erkendelse hos brugerne. Konklusion del 1: Evaluering af netværksstedet Opland De tre brugere, der har evalueret er overordnet meget glade for at komme i netværksstedet og vil alle anbefale andre at komme der. De svarer alle tre, at de føler sig styrket på en række punkter ved at komme i netværksstedet, fx at kunne se egne styrker, og de oplever, at netværksstedet er trygt at komme i. De frivillige har en langt mere positiv vurdering af brugernes udvikling end brugerne selv ser, fx ser de tydeligt, at de unge har en styrket tro på sig selv. Det kan således konkluderes, at brugerne ikke selv oplever en udvikling på alle evalueringens parametre, men det gør de frivillige, der utvetydigt ser en stor udvikling. 7
8 Del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Hvordan del 2 er bygget op Del 2 er evaluering af Oplands mentorordning. Desværre er der kun én mentee, der har evalueret. Vi ved, at det kan være svært at evaluere for vores målgruppe, hvilket bl.a. kommer til udtryk i dette lave antal respondenter. Det betyder også, at vi har valgt at vægte mentorernes evaluering i denne rapport, for med fem mentorevaluringer håber vi kunne give et mere repræsentativt indblik i mentorordningen end med én menteeevaluering. Der skal bl.a. tages det forbehold,at netværksevalueringen viser, at de frivillige vurderer mere positivt end brugerne, så når vi primært ser på mentorernes evaluering skal vi være opmærksomme på, at vi sandsynligvis får en mere positiv evaluering, end menteesne ville have givet. Hvem har evalueret? Den ene mentee, der har evalueret startede sit forløb i tredje kvartal af Det er således et meget nyt forløb (det kan være mellem fire og et måned), og derfor kan det endda være at denne mentees svar afspejler, at forløbet kun lige er startet op og effekterne endnu ikke har vist sig. Fem mentorer har evalueret. Er brugeren glad for mentorforløbet og vil anbefale det til andre? Den ene mentee har krydset af i, han/hun er Meget glad for at deltage i mentorordningen, hvilket var det mest positive felt, man kan sætte sit kryds i. Mentee vil også anbefale andre at deltage i mentorordningen. Til dette har mentee uddybet: Hvis man har brug for lidt ekstra støtte, eller nogen at komme ud og opleve nogle ting med som man normalt ikke gør, så er mentorforløbet super fedt. Jeg har oplevet ting som jeg normalt ikke ville med den lille vennekreds jeg har. Hvad kan brugeren lide at lave med mentoren? Og mødes de tit nok ifølge mentee? Den ene mentee har skrevet: Opleve ting og snakke. F.eks. gå ud og drikke en kop kaffe og snakke. Eller tage et sted hen og opleve noget man ikke normalt prøver. Generelt bare at få nogle sjove oplevelser. Ifølge mentee mødes han/hun ikke tit nok med sin mentor. Får mentee gennemført de mål, mentee og mentor har sat sammen? Fra dette spørgsmål og frem sætter rapporten fokus på mentorernes evaluering for at kunne bruge et lidt større datagrundlag. 60 % af mentorerne vurderer, at deres mentee gennemfører de mål de har sat sammen. 20 % er uenig i, at deres mentee når sine mål, og 20 % er hverken uenig eller enig. En af mentorerne har uddybet, at mentee kan have været for syg til at gennemføre målene, og at mentee måske nærmere skulle have haft en besøgsven end en mentor. Dette aspekt er meget vigtigt at lægge mærke til, for det er vigtigt, at vores målgruppe ikke er for tung for de frivillige, og at det er vigtigt vi har fokus på, om den unge skal have en anden hjælp end Opland. En anden mentor har uddybet, at nogle af målene var for høje og/eller at andre mål der sideløbende var i spil gjorde, at man ikke nåede de aftalte mål. 8
9 Mentees udvikling i forhold til praktiske aspekter Mentorerne vurdere følgende omkring menteesnes udvikling i forhold til praktiske aspekter: Man kan se, at mentor hovedsaligt sætter kryds i Hverken uenig eller enig eller Enig. Det skal især fremhæves, at mentorerne vurderer at menteesne er blevet bedre til at møde nye mennesker i løbet af mentorforløbet. Det er nogle meget konkrete spørgsmål (fx om mentee er 9
10 blevet bedre til praktiske hjemlige opgaver), og måske er det ikke indholdet af de forskellige mentorforløb således kan nogle af de negative svar forklares af, at mentorforløbet ikke har omhandlet dette specifikke aspekt. Menteesnes opfattelse af selvtillid og forholdet til mentor Mentorerne har i evalueringen svaret på en række spørgsmål, der handler om deres oplevelse af mentees forhold til mentor mm. Her er deres svar: Samtlige svar er enten positive eller i Hverken uenig eller enig. Særligt postivt er: Mentee har gjort ting med mig som mentor, som han/hun ellers ikke ville have gjort, hvor 60 % af mentorerne svarer Meget enig i, at det er tilfældet. Således viser det, at det er mentorernes vurdering, at mentee i høj grad udvikler sig på en række personlige parametre gennem mentorforløbet. Mentorernes uddybende svar i kommentarfeltet I det uddybende komentarfelt til spørgsmålet Hvilken hjælp fra dig som mentor har du indtryk af har været mest brugbar for din mentee er svarene: At have været tilgængelig som en ligeværdig samtalepartner Jeg har været den ung til ung kontakt som hun har manglet i sit liv. Jeg har været der til at opmuntre/støtte hende i at komme mere ud og skabe et netværk og ikke mindst prøve at få hende ud af en negativ tankespiral ved at snakke diverse problemer igennem. Jeg tror samtalen har været det vigtigste for min mentee Min ærlighed og at jeg ikke har været bange for at snakke om de lidt tungere emner. Har derudover turde stille krav, hvilket har resulteret i en del små sejre. 10
11 At få planlagt nogle aktiviter udenfor hjemmet. At tale om hverdagens udfordringer og muligheder for fremtiden. At mødes i øjenhøjde, hjælp til at komme ud og møde nye mennesker og at vi kunne snakke/diskutere mentees op- og nedture Tiden sammen og opmærksomheden fra et andet menneske. Oplevelsen af at blive taget alvorligt og sat pris på som menneske og ikke som en patient i et system. Det er nok det at have en til at tale med. En til at få vendt sine tanker og idéer med. Frirummet, lidt tid til smil og fjol og afslapning. Et rum, hvor mentee ikke følte sig konstant evalueret og analyseret og kategoriseret, men bare fik lov at være sig selv med en anden, der også bare er sig selv. Jeg oplever at min mentee har haft stor gavn af min støtte, struktur, handlekraft, rammesætning, spilleregler, netværk og vejledning. Der har været et frirum, hvor alt har kunnet debatteres, snakkes om og omkring. Nogle af de gennemgåedne aspekter er således at være en samtalepartner, at støtte, at kunne mødes i øjenhøjde og at sæte nogle rammer som mentor. Konklusion del 2: Evaluering af mentorordningen Opland Der er kun enkelt mentee der har evalueret, hvilket naturligvis ikke kan bruges til at trække valid data eller egentlige tendenser ud. Det kan dog konkluderes, at denne ene mentee er meget glad for sit forløb og har lavet en meget positiv evaluering. Evalueringsrapporten har især sat fokus på mentorernes evaluering af mentee. Fem mentorer har evalueret, hvilket heller ikke er mange i forhold til at lave en valid evaluering, men dog nok til at vise tendenser. Mentorernes evaluering viser at de fleste mentees når deres mål og at menteesne overvejende udvikler sig i forhold til at klare praktiske aspekter såsom at tage kontakt til kommunen. Mentorernes evaluering viser også, at de kan se en klar udvikling i menteesnes selvtillid. Overordnet viser evalueringen den klare tendens, at mentorforløbene skaber udvikling hos mentee. Del 3: Cases fra Opland Dette afsnit præsenterer fire udvalgte cases, der giver indblik i Oplands mentorordning og netværkssted. God læselyst! Jonas Det seneste år har Jonas indgået i et mentorforløb i Opland. Jonas er en imødekommende og glad ung fyr, som nyder at indgå i sociale fællesskaber. Jonas kan have svært ved at få skabt og opsøgt disse fællesskaber i sin hverdag. Hans primære motivation for at starte i et mentorforløb er derfor, at han gerne vil blive bedre til at komme ud og mødes med andre mennesker. Ved forløbets start oplever han, at hans hverdag hurtigt kan blive triviel og ensom derhjemme. Han har svært ved at følge en døgnrytme, at få ordnet dagligdagens gøremål og at få taget initiativ til at mødes med sine venner. Dette ærgrer Jonas, som godt kan lide at benytte byens forskellige muligheder for at mødes med andre og få en sjov og interessant oplevelse. 11
12 Omdrejningspunktet for møderne mellem Jonas og mentor bliver derfor at gå på opdagelse i byens muligheder for at komme ud og opleve noget. Turen går bl.a. til cafeer, parker, comedy, Tivoli eller biografen. På de forskellige ture oplever Jonas, at det ofte er mere ligetil og ukompliceret at benytte sig af tilbuddene, end han havde forestillet sig. Lidt efter lidt begynder Jonas at tage mere initiativ i mentorforløbet, og kommer gerne med forslag til hvor og hvornår han og mentor skal mødes. Møderne mellem Jonas og mentor skaber også rum for at tale om, hvordan Jonas hverdag forløber, samt hvilke udfordringer og sejrer han oplever. Der sker nemlig i løbet af mentorforløbet en masse andre nye ting i Jonas liv. Han deltager i et uddannelsesforløb, arbejder med kost og motion og har et generelt fokus på, hvor han ser sig selv være i fremtiden. Jonas får som led i dette opbygget en hverdag, som i højere grad er præget af samvær med andre. Dette opleves også ved, at Jonas i løbet af de sidste måneder i mentorforløbet får et større overskud til at deltage på Oplands netværkssted. Her er han en aktiv deltager i både aftenens praktiske gøremål, samt i de sociale aktiviteter der foregår på netværksstedet. I sin tid i Opland har Jonas arbejdet hen imod nogle af sine ønsker for fremtiden, og denne rejse er det som frivillig i Opland givende at kunne følge og være en del af. Skrevet af Karina (mentor for Jonas). Navnet Jonas er opdigtet for at anonymisere den unge. Martin: At turde drømme om fremtiden Martin er ung mand i midten af 20 erne, som har en masse psykiske udfordringer som for eksempel social angst. Han er førtidspensionist og bor hos sine forældre. Han har ikke noget socialt netværk, og Opland er det eneste sted hvor han er i kontakt med andre mennesker end hans familie. Han har prøvet at starte i en del andre tilbud som for eksempel Plexus, Frederiksberg Daghøjskole og Ventilen, men Opland er det eneste sted, hvor han har kunnet klare at være. Siden jeg mødte Martin for første gang i Opland for lidt over to år siden, er der sket en kæmpe udvikling. Fra at sidde og kigge ned i bordet og ikke have lyst til at deltage i noget som helst, er han nu med ude og handle og hjælper til med at lave mad. Derudover tager han selv initiativ til samtale, hvilket havde været helt usandsynligt for to år siden. Jeg har været mentor for Martin i over et år. Fra starten af mentorforløbet var målet, at hjælpe ham med at komme ud og møde andre mennesker. Efter en masse mislykket forsøg, har vi sat det mål på stand by, da han på nuværende tidspunkt er for dårlig. Selvom det ikke er lykkedes at opnå målet, er der kommet en masse andre gode ting ud af mentorforløbet. Han er blandt andet startet på matematik. Han har allerede gennemført klasse og er nu i gang med 9. klasse over computeren. Målet er at bestå 9. klasses afgangseksamen til sommer. Derudover, er det lykkedes at få tændt en gnist i ham, så han nu tør drømme lidt om fremtiden. Skrevet af Mathias (mentor for Martin) 12
13 Sebastian Da Sebastian først begyndte at komme i netværksstedet, var han påvirket af social angst. Sebastian fandt dog hurtigt ud af, at Opland er et sted hvor der er plads til alle og han blev hurtigt tryg ved at komme. Hver gang vi er på vagt aktiverer vi de unge i enten at handle ind, lave mad eller rydde op, på den måde får de unge øvet nogle helt basale færdigheder, der er vigtige for at kunne klare sig. Vi observerede dog at Sebastian undgik at tage med ud og handle ind. Gradvist åbnede Sebastian mere op og fik sat ord på de oplevelser, der gjorde det ubehageligt og handle ind og som lå til grund for hans sociale angst. Ved at tale oplevelserne igennem, starte med små handle ture samt evaluerer dem bagefter er Sebastian blevet bedre til at handle ind. Vi fornemmer i Opland at Sebastian kan trække paralleller til andre udfordringer i sit liv og på den måde få mere gå op mod. Skrevet af Simone (frivillig i netværksstedet) Kristian I sidste evaluering fra 2014 var denne historie med om Kristian: Kristian virker på mange måder som en sund fyr, som ikke siger så meget. Det var det første indtryk, jeg fik af Kristian. Da han kom på Opland, havde han været igennem en periode, som indebar psykolog- og terapeuthjælp. Det næste skridt for ham var nu at komme ud af den utilfredsstillende situation, som han syntes det var at være på kontanthjælp, ikke turde snakke med nogen, og hvor man bare skulle få dagen til at gå. Det største ønske Kristian havde, var egentlig bare at få en normal tilværelse, som indeholdte en uddannelse og turde snakke med mennesker. I starten turde han ikke at komme på Opland. Det var grænseoverskridende, og han var bange for, hvad de andre tænkte og sagde. Til sidst havde han taget mod til sig og mødte de frivillige og de andre unge. Herefter begyndte Kristian at komme i Opland regelmæssigt. Langsomt mærkede man, at han slappede mere af og begyndte sige mere og mere. Efter noget tid indvilligede han i at indgå i et mentorforløb med en frivillig fra netværksstedet. Kristian og mentoren satte sig sammen og definerede nogle mål. Et af målene var, at han ønskede at lade være med at tænke så meget over, hvad andre folk tænker om ham. Samtidig skulle han forsøge at sige noget mere, når der var mange mennesker tilstede. I dag er den unge kommet langt fra sine første skridt hos Opland, han startet på at læse til pædagog, og føler sig stolt over, hvor langt han er nået i sin udvikling. I undervisningen rækker han hånden op og spørger ud i hele klassen. I Opland fortæller han åbent om sin uddannelse, hvilket tydeligt inspirerer andre på det lille netværkssted. Det er rart at opleve, hvor meget Kristian er vokset, siden han for første gang kom i Opland. Selvom der stadig er ting at arbejde med, er det tydeligt at mærke, at han er stolt og glad over, hvor han befinder sig nu. Skrevet af Lars (Kristians mentor). Navnet Kristian er et opdigtet navn for at anonymisere den unge. I denne evaluering er der en frisk update fra Kristians mentor: 13
14 Kristian har altid givet udtryk for sin taknemmelighed overfor samfundet og de mennesker, der var med til at gøre hans positive udvikling mulig. Taknemmeligheden er efterfølgende blevet suppleret med et ønske om at give noget tilbage til samfundet. Kristian mødes stadigvæk med sin gamle mentor og på det sidste møde følte mentoren, at Kristian var et sted i sit liv, hvor han kunne komme i betragtning til at blive frivillig i Opland eller et lignende projekt. Denne udmelding var noget som gjorde Kristian utrolig glad og stolt, især fordi at han ligeledes følte, at han var klar til at tage dette næste store skridt i hans imponerende udvikling. 14
Evaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereMidtvejsevaluering. Opland. Netværkssted og mentorordning
Midtvejsevaluering Opland Netværkssted og mentorordning Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 4 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 4 Antal brugere gennem Oplands
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereIndsamlerevaluering 2012
Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereVi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler
Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Den Blå Viol er mit hjem Den Blå Viol i Skive er et værested for mennesker med psykiske, sociale alkohol- eller
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereInterview med frivillig fra URK.
Interview med frivillig fra URK. Demografi: I: Dit køn er? R: Hvad siger du? I: Dit køn? R: Mand. I: Ja, og hvor gammel er du? R: 28 år. I: Hvad er din beskæftigelse? R: Teknisk kørselsassistent disponens
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave
Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mere2. Alder. 4. Hyppighed for besøg på Café VæXt 5. Tilknytning til Café VæXt
1. Køn 2. SVAR PÅ SPØRGESKEMA 2. Alder 0% 3. Beskæftigelse Mand Kvinde 19% 10% 24% 16-29 30-39 40-49 50-59 29% 24% Studerende/lærling I arbejde Ledig 67% 60-69 70+ Efterløn/førtidspen sion 10 4. Hyppighed
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereSort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.
Sort Hvid Spilpersoner - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne. Jheck' Han går sammen med Nathanael ud af kirken. De går og snakker. Imens han rammes
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereVi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.
Hvordan har du det I TK s Ungdomsklub børnemiljøvurdering 2010 Samlet svar: Drenge & Piger Skema udleveret til: 80 medlemmer. Modtaget svar: 31 stk. svarende til 39 % Den videre proces. På baggrund af
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereGUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager. www.birgittefeldborg.dk
GUIDE til ugens vigtigste møde Mødet med dig selv som eneste deltager www.birgittefeldborg.dk TA K F O R DI DU HAR VALGT AT DOWNLOADE GUIDEN TIL UGENS VIGTIGSTE MØDE MØDET MED DIG SELV SOM ENESTE DELTAGER.
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereAFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø
AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereGOD DÅRLIG VENINDE VENINDE
GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Læs mereAndet (angiv hvilket):
Spørgeskema til borgere i gå-gruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler din baggrund og forventninger til gå-gruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da venligst så godt
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs mereJeg glæder mig til at bo på Sedenhuse
Jeg glæder mig til at bo på Sedenhuse Interview med seks af de unge der skal flytte på Sedenhuse i november. Af Ole Dan Jensen og Stig Sørensen, fagkonsulenter i H&P, juni 2009. Gitte Nø., David, Nynne,
Læs mereTik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig
Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,
Læs mere