AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer f.eks. skolegårdsmål, havelåger, smedejernslåger, skilte, lamper osv. Vi udfører forskellige reparationer her på skolen, samt store og små smedeopgaver ud af huset. Som elev på Metal-værkstedet lærer du bl.a. MAG og TIC svejsning samt at slibe, bore, bukke og skærebrænde. Vi arbejder også med kopiskæring af emner i jern. Metal: Udlejning til grill, har to grill stående som er beregnet til udlejning. Værkstedsundervisning Eleven får praktisk undervisning indenfor smedefaget. Ligeledes tilbydes eleven undervisning i tegning og tegningsforståelse direkte i forlængelse af den praktiske produktion. Eleven undervises i praktisk dansk, matematik og IT i relation til produktionen på værkstedet. Værkstedslæreren tilbyder eleven undervisning i tegning og tegningsforståelse. Læringsvejlederen tilbyder undervisning i matematik, dansk og IT. (se skema for undervisning i teamet). Eleven opkvalificeres til uddannelse. Værkstedsproduktion inkl. værkstedets basisproduktion Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion, afsætning af varer og tjenesteydelser samt daglig oprydning og rengøring. Hovedopgaverne for produktionen på Jern og Metalværkstedet vil være følgende: Skal opgaver for skolen kommer i første række. Smede og svejseopgaver. Opgaver for skolens øvrige værksteder. Klip / Buk / Valse. Kopi skæring. Udlejning af grill samt markedsføring af disse. Afhængig af elevtallet tilrettelægges der en arbejdsrytme som sikrer, at eleverne oplever alle produktionerne under opholdet på værkstedet. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og teoretisk undervisning, hvor undervisningen i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. 1

2 Produktionen skal tilrettelægges, så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver, som de ældste og mest erfarne elever delvis selvstændigt kan udføre, mens de samtidigt virker som instruktører for nye, og uerfarne elever. Undervisningen skal styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. At alle elever føler, at de er på arbejde og er bevidste om hvad der skal produceres. At dagligdagen på værkstedet bliver mere effektiv og spildtid undgås. At etablere fællesskaber Morgensamling Der er fælles morgenmad i grupperummet. De ansvarlige for morgentjansen sørger for at maden er hentet og bordet er dækket. Under spisningen drøftes forskellige emner. Det kan være aktuelle overskrifter, TV udsendelser, planlagte emner, eller hvad der ellers bliver bragt op. Der gives evt. informationer. Efter morgenmaden er der omklædning hvorefter vi mødes på værkstedet, hvor der er gennemgang og fordeling af dagens opgaver. Ved hjælp af værkstedslæreren laver eleverne selvevaluering. Morgensamlingen er et af de tidspunkter på dagen, hvor der bevidst arbejdes med elevernes fællesskaber. Metoden krydsorganisering kan evt. anvendes. Værkstedslæreren opfordrer eleverne til tage udgangspunkt i dagen forinden og beder om eksempler på, hvad eleven oplever at have fået med sig fagligt. At eleven fokuserer på de gode oplevelser, og ser en sammenhæng i arbejdet med produktionen og får mulighed for reflektere over egen læring. At eleverne oplever at være en del af et fællesskab. Praktik og kombinationsforløb Det tilstræbes at alle Metal elever skal i kombinationsforløb og erhvervspraktik i forbindelse med deres ophold på værkstedet. Der aftales praktikforløb når elev, lærer og vejleder mener at det er det rette tidspunkt, og eleven er klar til at gennemføre det som et led i afprøvningen af uddannelses- og erhvervsvalg. Det tilstræbes at eleven gennemfører et kombinationsforløb og et erhvervs praktikophold inden for hvert påbegyndt halvår, som et led i afprøvningen af elevens uddannelses- og erhvervsvalg. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan, og den første praktik søges gennemført inden for de første 3 måneder af opholdet på værkstedet. Praktikforløbene skal så vidt muligt rettes direkte mod den erhvervs- og uddannelsesretning, som eleven forventer at fortsætte på, efter opholdet på produktionsskolen. Værkstedlæreren skal sammen med eleven finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, inden for den virksomhedsgruppe skolen har et samarbejde med. 2

3 Under praktikforløbet og kombinationsforløbet aflægger læreren et besøg hos praktikvirksomheden/ erhvervsskolen, for at snakke med henholdsvis eleven, praktikværten og erhvervsskolelæreren. Afhængig af elevens situation skal det tilstræbes, at anvende hele den tilladte praktikperiode for alle værkstedets elever. Evaluering af praktikforløbene samt kombinationsforløb indskrives i forløbsplanen. Eleverne møder op på praktikforløbene samt kombinationsforløbene og er engagerede og motiverede for at deltage i forløbene. At eleverne bliver mere afklarede omkring deres erhvervsvalg. RKA Arbejdet med forløbsplanen og RKA er, at give eleverne mulighed for refleksion af handlinger og mål. At eleverne sætter sig mål for fremtiden samt reflekterer over sine faglige, personlige og sociale udvikling på værkstedet. Der planlægges kontinuerligt RKA samtaler i værkstedets kalender. Samtalerne tager udgangspunkt i de faglige, sociale og personlige kompetencer, hvis eleven har brug for det. Eleven udfylder RKA skema/forløbsplan, som er en løbende proces i de daglige rutiner på værkstedet. Eleverne arbejder dagligt med perlerækken indenfor de udviklingsområder, der er aftalt ved RKA samtalerne og evalueringerne, der arbejdes ud fra perlerækken med kompetenceniveau fra 1-5. På værkstedet evaluerer eleverne i fællesskab ugens udviklingsmål i forhold til RKA. Disse dage er skemalagt, og skal indgå naturligt som værkstedets øvrige opgaver. Ved elevens afslutning på værkstedet gennemgår vi forløbet, og udfylder i fællesskab kompetencebeviset. Eleven får overrakt sit kompetencebevis sidste dag på skolen. At tydeliggøre elevernes faglige, personlige og sociale mål og bruge fællesskabet til i en anerkendende kontekst, at bevare fokus på disse mål. At RKA bliver et naturligt værktøj til at understøtte elevernes udvikling og for at fremme uddannelsesmål og afklare realistiske erhvervsmuligheder. Forløbsplan, kompetencebevis og realkompetenceafklaring (eksempel på tekst i kompetencebevis). At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af hvornår der skal sættes ind, for at opnå de bedste resultater. De løbende kommentarer skal klart afspejle hvordan opholdet på skolen forløber. Første dag informeres eleven om værkstedets regler, samt der 14 dages prøvetid på værkstedet. Inden for de 2 første uger, skal værkstedslæreren sammen med den nye elev påbegynde forløbsplanen, ved at udfylde de fortrykte spørgsmål. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned forbindelse med elevsamtalen. Eleverne får en afklaret holdning til hvad de vil bruge produktionsskoleforløbet til. At andre ansatte ved værkstedskift mv. hurtigt danner sig et indtryk af eleven. 3

4 Realkompetenceafklaring Inden for de første uger af opholdet på skolen, foretages der en indledende afklaring af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Inden for de tre typer kompetencer beskrives elevens styrkesider samt udviklingspunkter, og der arbejdes løbende med dem. Der sker en løbende dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev: tirsdag den onsdag den onsdag den torsdag den tirsdag den onsdag den tirsdag den tirsdag den Eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. Elevens kompetencer beskrives på deres produktionsskolebevis. Der arbejdes som minimum med realkompetenceafklaring omkring den enkelte elev hver 3. måned. Undervisningsmiljø Et undervisningsmiljø hvor den unge gennem produktionsskolepædagogik - produktion, undervisning, vejledning og fællesskab - får personlige, sociale og faglige kompetencer, så han/hun kan gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. At de unge får en naturlig interesse i at tænke, i sikkerhed, energi og miljø også udenfor skolen. Et undervisningsmiljø som skaber forudsætninger for læring, hvor der er tryghed om rammerne, så eleverne opnår de mest optimale vilkår for læring. Et trygt undervisningsmiljø, hvor de unge møder andre unge, som kommer med mange forskellige kompetencer, læringsstile og baggrunde - men hvor det er fælles for alle, at de er vurderet egnet til at indgå i det forpligtende arbejdsfællesskab på Elsesminde, og at de har behov for den læring der foregår på skolen. Et undervisningsmiljø der tager afstand fra rusmidler og derfor har en aktiv indsats mod misbrug på Elsesminde. Et trygt undervisningsmiljø der tager afstand fra vold og arbejder med, at der er god omgangstone og hensigtsmæssig adfærd i de forpligtende arbejdsfællesskaber på værkstedet. Et undervisningsmiljø, som viser og appellerer til sund livsstil bl.a. via kost, motion og hensigtsmæssig døgnrytme. Det tilstræbes, at produktion og undervisning vil blive gennemført på en sådan måde, at der tages størst mulig hensyn til energiforbrug og valg af materialer. Den daglige produktion og undervisning tilrettelægges og gennemføres sammen med eleverne efter følgende hensyn: Ved valg af materialer skal det undgås at anvende materialer, der forurener naturen og der skal finde størst mulig genbrug sted. Der skal orienteres om det faktiske energiforbrug vedr. el, varme og vand og der drøftes om der kan spares på energien. Værkstedets affald sorteres efter de forskrifter som er udarbejdet af miljøkontor og afleveres på containerpladsen. 4

5 Sikkerhed/sundhed og rengøring/hygiejne er to sider af samme opgave, og indgår som en naturlig del af værkstedets produktions- og undervisningsopgaver med følgende tiltag: Værkstedet/arbejdspladsen friholdes for materialer og uvedkommende genstande, som ikke har direkte med produktionen at gøre. Hver dag ved arbejdstids ophør rengøres arbejdspladsen/byggepladsen og alt værktøj sættes på plads. Der undervises i skolens sikkerheds- og sundhedspolitik i tilknytning til produktion og praktiske arbejdsopgaver. Eleverne motiveres til at anvende det rigtige arbejdstøj i forbindelse med arbejdet på værkstedet. Eleven får lysten til at lære. Eleven kender skolens misbrugspolitik. At ulykker undgås og eleverne får en naturlig interesse indenfor sundhed, miljø og energiforbrug. Sundhed At eleverne lærer og ser vigtigheden i at spise og leve sundt. At der er koldt drikkevand til rådighed på håndværkergården. At vi tilbyder et varieret morgenmåltid. At vi opfordrer eleverne til at udnytte det varierede og gode tilbud vi har ved vores middagsmåltid. At det så vidt mulig undgås, at der drikkes sodavand og spises slik, chips mv. i dagligdagen. At eleverne får mere energi og bliver motiveret til at spise sundere, også udenfor skolen. Hygiejne: At eleverne bliver bevidste og opøver rutiner i og omkring hygiejne, det være både personlig og på skolen i øvrigt. Personlig At der er fokus på håndvask, særlig i forbindelse med måltider At eleven bliver bevidst om vigtigheden af at, fremstå sober i forhold til at indgå i et socialt liv og mht. at være på en uddannelse. At sundhed og hygiejne hænger sammen På skolen At eleverne indgår i rengøringsturnus og lærer at tage ansvar for denne opgave At opleve glæden ved at være i rengjorte omgivelser At have opmærksomhed på hygiejnen omkring måltidet på værkstedet Håndvask før måltidet både i grupperum og Hestestalden At håndterer fødevarer/hygiejnisk ved måltiderne. 5