Lov om social service (serviceloven), nr af 21. september 2010

Transkript

1 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau Larsen. Lene Nielsen. Juridisk notat om de gældende regler om underretningspligt jf. serviceloven pr. 1. januar Byrådsservice Rådhusgade Odder Lovgrundlag: Lov om social service (serviceloven), nr af 21. september 2010 Bekendtgørelse nr af 16. december 2010 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Lovforslag LF /10 om Barnets Reform. Borgernes underretningspligt, jf. 154 i serviceloven: Efter 154 har enhver altså også offentligt ansatte i deres fritid pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn/en ung fra forældrenes eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende forhold eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare Sags Id Sagsbeh. Lene Nielsen Rasmus Ditlev Borch Tlf rasmus.borch@odder.dk Dok id Side 1/6 Der er tale om en pligt for alle, men der er ingen sanktioner bortset fra eventuelle sanktioner efter straffeloven. Fagpersoners/offentligt ansattes udvidede underretningspligt, jf. 153, stk. 1 og 2 i serviceloven: Servicelovens 153 handler om underretningspligt for personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordendes forældres forhold eller 3. at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Med særlig støtte i 153, stk. 1 og 2 sigtes til støtte efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ikke underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse. Som eksempel kan nævnes forhold, der alene kan begrunde en særlig socialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler. Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

2 Det er en sproglig præcisering af de tidligere regler om underretningspligt, idet der endvidere som noget nyt sker en særlig regulering af pligten til at underrette i de tilfælde, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Det betyder ifølge bemærkningerne til LF /10, at retstilstanden bliver således, at der er pligt til at foretage underretning i disse situationer. Antagelsen skal fortsat være sagligt begrundet i barnets eller den unges forhold, men underretning skal ikke afvente, at pågældende forsøger at afhjælpe vanskelighederne gennem egen virksomhed. Den, der underretter, skal heller ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Denne vurdering foretages af kommunen (her Børne- og Familiecentret). Retstilstanden bliver således, at der er pligt til at foretage underretning i de i bestemmelsen nævnte tilfælde, men at den der underretter (fx skolelæreren) fortsat skal benytte de hjælpemuligheder, som findes i dette regi, uanset om der er foretaget en underretning. Det betyder fx, at skolen fortsat kan søge dialog med forældre og tilbyde specialundervisning, uanset at Børne- og Familiecentret er underrettet om barnets eller den unges problemer. Hvem påhviler underretningspligten: Den personkreds, der har pligt til at underrette kommunen jf. 153, stk. 1 i serviceloven er personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv og i den forbindelse får kendskab til forhold, de efter loven har pligt til at underrette om. Det er personer, som typisk er i kontakt med barnet/den unge i deres daglige arbejde fx sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, psykologer osv. Personkredsen omfatter også ansatte ved statsforvaltningerne, der i forbindelse med behandlingen af en sag om forældremyndighed eller samvær får kendskab til, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Personkredsen, der har pligt til at underrette kommunen, jf. 153, stk. 2 i serviceloven, omfatter andre grupper, som socialministeren i medfør af bestemmelsen fastsætter regler om underretningspligt for. Denne personkreds fremgår af bekendtgørelse nr af 16. december 2010 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Underretningspligten omfatter jf. bekendtgørelsen følgende personer: 1. Privatpraktiserende læger 2. Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler 3. Personer, der er beskæftiget i dag, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende daginstitutioner eller privatinstitutioner efter dagtilbudslovens 19, stk. 3 og 4, selvejende eller privat fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudslovens 52, stk. 3 og 4 og 66, stk. 3 og 4, privat dagpleje efter dagtilbudslovens 21, stk. 3, private pasningsordninger efter dagtilbudslovens 78, privat pasning med økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens 80 samt puljeordninger efter dagtilbudslovens 101 og 102, 4. Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige Side 2/6

3 udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Uddelegering af underretningspligten: Underretningspligten efter 153 i serviceloven er en personlig pligt, og hvis man vurderer, at det er nødvendigt at foretage en underretning af hensyn til barnet, er der pligt til dette. Enhver er således ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at lade underretningerne gå gennem ledelsen, således at lederen på skolen, institutionen m.v. er den, der i alle tilfælde underretter de sociale myndigheder. Hvis det er aftalt, at det er lederen på skolen, der underretter, vil dette dog ikke fritage den oprindelige underretter for et ansvar, hvis lederen vælger ikke at underrette. Underretningspligten må således aldrig tilsidesættes. Formkrav til underretningen? Der er ingen formkrav til underretningen, men det bør for klarhedens skyld anbefales, at den er skriftlig, konkret og underskrevet, ligesom forældrene senest samtidig med kommunen modtager en kopi fra underretteren. Orientering af forældremyndighedsindehaveren om underretningen: I visse tilfælde vil underretningen nødvendiggøre, at kommunen må undersøge, om der er behov for støtte, fx ved at rette henvendelse til skole eller dagtilbud. Dette følger af kommunens almindelige forpligtelse efter servicelovens 146, til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge lever under. Udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaverne giver samtykke til, at der foretages en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, og der bør som klart udgangspunkt altid søges indhentet samtykke. Afhængig af indholdet af underretningen vil en henvendelse fra kommunen til dagtilbud, skole eller lignende kunne ske uden forudgående samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, jf. retssikkerhedslovens 11 c, stk. 1, nr. 1, men kommunen bør i videst muligt omfang sikre sig samtykke, jf. retssikkerhedslovens 11 a. Hvis der ikke foreligger et forudgående samtykke, bør forældremyndighedsindehaveren orienteres om underretningen, og hvilke oplysningerne der evt. er indhentet som følge heraf. Dette gælder, hvad enten sagen henlægges eller giver anledning til overvejelser om iværksættelse af en egentlig undersøgelse efter servicelovens 50 eller 51. En egentlig pligt til at orientere forældremyndighedsindehaveren vil afhængige af den konkrete sag, men kommunen må være meget opmærksom på, at familien inddrages så tidligt som muligt, hvis det kommer på tale at iværksætte undersøgelser og lignende, jf. 4 i retssikkerhedsloven (borgerinddragelse). Side 3/6

4 Om anonyme henvendelser og sikring af anonymitet: En underretning kan foretages anonymt, og kommunen har pligt til at registrere underretningen, uanset at denne evt. sker anonymt. Kravet om anonymitet kan kun undtagelsesvist imødekommes, men der kan være behov for at sikre dette i enkelte, helt konkrete tilfælde. Krav om anonymitet kan forekomme i to situationer. I den ene situation, hvor underretterens navn er kommunen bekendt, men hvor det i visse særlige tilfælde kan være nødvendigt at beskytte underretteren, kan problemet i praksis løses ved, at kommunen efter en meget konkret afvejning træffer afgørelse efter forvaltningslovens 15 at undtage underretterens navn fra aktindsigt. Kommunen skal i disse tilfælde meddele den, der har begæret aktindsigt, at der er udtaget noget fra de akter, vedkommende får tilsendt og anføre, efter hvilken lovhjemmel kommunen har haft ret til dette. Underretterens identitet vil i samme omfang kunne undtages fra partshøring efter forvaltningslovens 19. I den anden situation, hvor underretteren ønsker at være anonym også i forhold til kommunen må kommunen tage den anonyme henvendelse op til undersøgelse, men omfanget af undersøgelsen må afhænge af de konkrete omstændigheder. Oplysning om sagen til underretter, jf. 153, stk. 3 i serviceloven: Offentligt ansatte, der har underrettet kommunen i medfør af 153, stk. 1 i serviceloven og personer, som har underrettet kommunen i medfør af regler, udstedt af socialministeren (personkredsen jf. 153, stk. 2 i serviceloven), kan rette henvendelse til kommunen og få oplyst, hvorvidt underretningen har givet anledning til, at der er iværksat foranstaltninger efter serviceloven over for det barn/den unge, underretningen omhandlede. Oplysningerne kan kun gives til den person, der har foretaget underretningen. Hvis en skoleleder fx har foretaget underretningen på vegne af en lærer på skolen, er der dog hjemmel til at videregive oplysningerne til både skolelederen og den pågældende lærer. Videregivelsen kan endvidere udelukkende ske, såfremt den pågældende anmoder om at få oplysningerne. Der er tale om en pligt til at videregive oplysningerne, når den person, der har foretaget underretningen, anmoder herom. Hvis særlige forhold gør sig gældende, fx at kommunen kan have en særlig grund til at antage, at den pågældende, ikke kan håndtere oplysningerne på en hensigtsmæssig måde, eller hvor kommunen er bekendt med, at familien har helt særlige grunde til, at oplysninger om deres rent private forhold beskyttes, kan kommunen dog afstå fra at videregive oplysningerne. Der er udelukkende tale om at videregive oplysninger om, hvorvidt der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven vedrørende barnet /den unge. Derimod kan der ikke med hjemmel i 153, stk. 3 i service- Side 4/6

5 loven videregives oplysninger om karakteren af eller indholdet af de pågældende undersøgelser eller foranstaltninger. Formålet med tilbagemelding til den person, som foretog underretningen, har blandt andet til hensigt at give personen mulighed for i tilrettelæggelse af det videre arbejde med barnet/den unge at tage højde for, at barnet eller den unge under 18 år modtager særlig støtte efter serviceloven. Udvekslingen af oplysninger kan endvidere kun ske med henblik på en tilbagemelding i forbindelse med en konkret underretning. Videregivelse af oplysninger, der ligger ud over oplysning om, hvorvidt der er iværksat støtte eller undersøgelser efter serviceloven, er omfattet af persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger, jf Det betyder, at forældrene og den unge over 15 år skal give samtykke til, at der videregives oplysninger om deres rent private forhold til den anden myndighed. Underretterens handlemulighed hvor kommunen undlader at iværksætte nødvendige undersøgelser eller foranstaltninger, jf. 65 i serviceloven: Selv om underretteren ikke har klageadgang, har underretteren, som alle andre, mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor kommunen undlader at iværksætte nødvendige undersøgelser eller foranstaltninger. Ankestyrelsen har beføjelse til at behandle disse sager, jf. 65, stk. 5 i serviceloven. Ankestyrelsen kan pr. 1. januar 2011 gå ind i alle sager, hvor der ikke er foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser under hensyntagen til barnets bedste. I lovændringen pr. 1. januar 2011 er der tydeliggjort muligheden for at borgere og fagfolk kan underrette Ankestyrelsen, hvis de efter at have underrettet en kommune efter servicelovens 153 og 154, fortsat er bekymret for, at kommunen ikke foretager sig det fornødne i forhold til barnet eller den unge. For at undgå kompetenceoverlap mellem de sociale nævn og Ankestyrelsen er det endeligt vedtaget, at det fremover pr. 1. januar 2011 kun er Ankestyrelsen, som skal have kompetence til at tage sager op af egen drift. Ankestyrelsen skal inden 8 uger efter at have modtaget en underretning have besluttet, om sagen skal tages op til behandling. Endvidere skal Ankestyrelsen inddrage børnesagkyndige i vurderingen af, om en sag skal optages til behandling. Underretningen til Ankestyrelsen kan foretages mundtligt eller skriftligt. Følgende oplysninger er relevante i forbindelse med underretningen: Barnets cpr-nr. og adresse Evt. et sagsnummer Baggrunden for underretningen Kendskab til barnet og dets situation Forholdet til barnet Side 5/6

6 Har der været kontakt til kommunen, inden kontakten til Ankestyrelsen Er kommunen tidligere blevet underrettet om barnets situation. Kommunens bekræftelse af modtagelsen af underretningen, jf. 155 i serviceloven: Efter 155 i serviceloven skal kommunen senest 6 dage efter modtagelsen af en underretning uanset hvilken slags sende afsender en bekræftelse på, at underretningen er modtaget. Underretteren har ikke partsstatus i sagen og kan derfor ikke stille krav om yderligere oplysninger om sagen fra kommunen, ud over, hvad der er anført i 153, stk. 3 i serviceloven. Hvornår henvendelse til politiet?: Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, skal underretteren ligeledes rette henvendelse til politiet. Politiet får herved mulighed for at efterforske sagen. Dette fremgår af pkt. 61 i Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Side 6/6