Styringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse

Transkript

1 Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse

2 Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper til grund for arbejdsprogrammets handlingsplan om øget inklusion i Furesø Kommune. De guidende principper er i relation til - Eksisterende strategi for faglig forandring - Modeller for organising af samarbejdet om øget inklusion - Overordnet businesscases ved øget inklusion

3 Dagsorden 16:00 Velkomst 16:05 Samarbejdsmodeller med faglige og økonomiske forbedringspotentialer Velfærdsdirektør, Niels Milo Poulsen Leder i kompetenceenheden for inklusion og læring KIL, Helle Saabye 16:30 Vidensbørs om fagligheder og samarbejde, der virker Udvalgsmedlemmer møder forældre, skoleledere og specialiserede medarbejdere med en række korte fortællinger om hvad der virker, når almenskolen skaber læring for flere 17:20 Dialog om guidende principper for øget inklusion i almenskolen Ordstyrer velfærdsdirektør, Niels Milo Poulsen

4 Børne og ungepolitikken Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Børn og unge skal være bevidste om læring og opleve, at læring giver mening Børn og unge skal være aktive deltagere i et demokrati, hvor vi ser forskellighed som en styrke Børns og unges selvværd skal styrkes gennem inkluderende fællesskaber Børn og unge skal opleve, at forældre og medarbejdere indgår i et tillidsfuldt samarbejde med alle børn og unge Børn og unge skal have optimale muligheder gennem en indsats, der er bevidst tilrettelagt og helhedsorienteret

5 Faglig strategi Vores læringsmiljøer skal understøtte at alle børn har samme mulighed for at blive så dygtige som de kan Alle børn skal dannes til demokrati og fællesskaber på tværs af kulturer, forudsætninger og livsvilkår. Så mange som muligt skal være tilknyttet almenskolen så de rustes til et liv med uddannelse og job Lærer og specialpædagoger sikrer: En differentieret undervisning, hvor så mange elever som muligt har plads til udvikling Kompetencecentret for inklusion og læring sikrer: Effektiv adgang til faglige ressourcer og specialiseret viden på tværs af skolerne. Omsætter udredninger til rådgivning om differentieret undervisning Det konsultative team og fremskudt sagsbehandling sikrer: Helhedsorienteret koordinering og samarbejde på tværs af kommunens afdelinger med afsæt i familier PPR sikrer: Fagligt grundlag for vurdering af specialtilbud. Lokal forankring på skolerne. Omsætter viden fra udredninger til rådgivning om undervisningen

6 Potentialer for forandring stemmer fra forældre og medarbejdere Det skal være hurtigt og nemt at tage tværfaglige drøftelser på tværs af afdelinger Fokus skal være på fællesskabet og inddragelse af alle forældre - ikke på det enkelte barn Mange børn med udfordringer i skolen har svære livsvilkår og sociale udfordringer, så der skal sættes ind med bredere indsats Der er for lange procedure for at få den nødvendige hjælp. Krav om nye læringsformer for eksempel filmprojekt, FIP-projekter kan virke ekskluderende Der er behov for en samlende plan og koordinerende person Det er alt for svært at få fat i specialtilbud når det kræves. I samarbejde med specialtilbud kan vi lave grupper der arbejder udenfor klassen. Så børn flekser ind og ud Det fysiske rammer skal kunne følge med til krav om mange små grupper med differentieret undervisning

7 To modeller for samarbejdet 1. Vi bevarer en central udvikling af kvalitet og styring af ressourcer (Model 1) Vi opnår høj kvalitet og ressourceoptimering på tværs af skolerne 2. Vi lægger ressourcer og ansvar for udvikling af kvalitet og ressourcestyring ud på skolerne (Model 2) Vi opnår hurtig og nem adgang til rådgivning og støtte i undervisningen

8 Eksisterende flow Forebyggende fase Indgribende fase 1 Barn Skolen Team Interne ressourcer: AKT / LKT Læsevejledere Fagkonsulenter Støttetimer PAF Plan for støtte i skolen Hver 14. dag Konsultativt forum Skoleledere PPR-afdeling Socialrådgiver KIL konsulent KIL gang årligt Visitationsudvalget Leder af KIL Leder af PPR Leder af myndighed 5 Specialtilbud: Eksterne Interne Enkelt integration 6 Psykolog PPR-afdeling 6-18 år: Soc rådgiver Specialkonsulent Tale/høre konsulent Sundhedspleje Familie huset 4 Pædagogisk psykologisk vurdering Region og stat Psykiatrisk vurdering VISO Behandling

9 Model 1 Styrket sammenhæng Forebyggende fase Indgribende fase 1 Barn Skolen Team Interne ressourcer: AKT / LKT Læsevejledere Fagkonsulenter Støttetimer PAF Koordineret plan for støtte i skolen Hver 14. dag Konsultativt forum Skoleledere PPR-afdeling Socialrådgiver KIL konsulent gang årligt Specialtilbud: Visitationsudvalget Leder af KIL Leder af PPR Leder af myndighed 5 Eksterne Interne Enkelt integration 6 KIL Psyko -log PPR 6-18 år Tale/høre Kons. Soc rådgiver Specialkons. Sundhedspleje Familie huset Pædagogisk psykologisk vurdering 4 Region og stat Psykiatrisk vurdering VISO Behandling

10 Model 2 Ressourcer ud på skolen 1 Barn Skolen Team Interne ressourcer: AKT / LKT Læsevejledere Fagkonsulenter Støttetimer Inklusionsenhed (KIL & PPR) Forebyggende fase PAF Pædagogisk psykologisk vurdering Indgribende fase En gang årligt Specialtilbud: Visitationsudvalget Inklusionsenhed Leder af myndighed 2 3 Eksterne Interne Enkelt integration 4 Sundhedspleje Soc rådgiver Familie huset Region og stat Psykiatrisk vurdering VISO Behandling

11 Opmærksomhedspunkter Fordele Ulemper Model 1 styrket sammenhæng Mulighed for at kanalisere ressourcer og kompetencer derhen hvor behovet er Koordinering og samarbejde gennem konsultativt forum mellem skole, PPR, KIL, og øvrige sociale indsatser Bedre rekrutteringsmuligheder og etablering af specialiseret fagligt miljø Vejen til støtte har mange trin Støttefunktioner (KIL og PPR opleves som adskilt fra skolen) Model 2 Ressourcer ud på skolen Hurtig og fleksibel tilknytning af støtte-ressourcer Løsninger kan etableres i skolens miljø Ad hoc sparring og konsultation Mindre fleksibel udnyttelse af viden og ressourcer på tværs af skolematrikler Opmærksomhed på behov for koordinering med øvrige områder udenfor skolen

12 Anbefalinger fra forskningen om inklusion Vi skal tale om differentierede læringsmiljøer fremfor inklusion Vi skal arbejde med faglige forventninger til alle børn Gode læringsmiljøer er et fælles ansvar hos politikere og fagprofessionelle på tværs af fagområder så lærer og pædagoger har de bedst mulige ressourcer og medspillere Kompetenceudvikling og sparring skal ske tæt på praksis Forældreinddragelsen af alle forældre er vigtig Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling; Afrapportering af inklusionseftersynet 2016 De fleste trives godt med inklusionen men det gælder ikke alle elever med særlige behov Tilbageførte elevers oplevelse af klassens sociale liv er positiv, men det er svært at være en del af fællesskabet Faglig deltagelse er vigtig især for elever med særlige behov Klassekammeraterne påvirkes ikke negativt af, at der kommer tilbageførte elever på årgangen Inklusion bliver sværere jo højere op i klassetrin SFI-rapport 2016 Mange elever i specialtilbud er i klasser på tværs af alderstrin for at matche deres niveau. Når disse elever skal indgå i almenområdet stiller det store krav til differentieret undervisning og smidighed mellem alderstrin. Plads til flere i almenområdet stiller krav til arbejdet med fælles mål og at mål både beskriver faglige og sociale evner Undersøgelse af undervisning i specialtilbud, et midtvejsnotat (Styrelsen for kvalitet og undervisning

13 Økonomiske potentialer Ca. 23 pct. af skolebudgettet (ca. 95,6 mio. kr. netto) bruges på specialundervisning Økonomisk potentiale i trin 1. Hjemtage eksterne specialtilbud Lokal dagbehandling 2. Elever fra specialtilbud til almenskolen Differentierede hold på tværs af klasser i almen- og specialundervisning 3. Mere fokuseret visitation til specialtilbud Flere forebyggende indsatser i almenområdet (KIL og PPR) 4. Ændrede incitamentsstrukturer Medfinansiering ved visitation til specialtilbud 6. Optimering og reduktion af PPR-indsatsen Optimering af arbejdsgange og færre PPR-støttetimer i specialområdet

14 Vidensbørs 1. Hele fællesskabet er på arbejde Kirsten Boel, skoleleder ved Søndersøskolen, og Christian Riise, næstformand i skolebestyrelsen 2. Specialiseret konsultation og støtte i undervisningen Janini Niclassen, psykolog og Birgitte Frovst, specialkonsulent i Kompetencecentret for Inklusion og Læring (KIL) og Christina Buch, lærer på lyngholmskolen 3. Når specialtilbud træder ind på almen skolen Mette Holtoug, afdelingsleder på autismecentret, og Mie Gitz, lærer 4. Barnet 24/7 er i fokus Anitta Andersen, skolesocialrådgiver, og Marianne Boldrup Larsen er lærer fra Stavnsholtskolen 5. Potentialer for forbedring stemmer fra forældre og medarbejdere Anne La Cour Gormsen, forælder og Helle Saabye, leder af Kompetencecentret for Inklusion og Læring (KIL) og Lene Vinsted, områdeleder forebyggelse børn og unge 6. Fakta om børn og udgifter til specialområdet og PPR Henrik Bech, viceskolechef