Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland"

Transkript

1 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34

2 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34

3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Materiale og metode... 4 Identifikation af patienter med kroniske sygdomme...4 Statistisk analyse... 8 Forekomsten af sygehuskontakter og brugere af receptpligtige lægemidler...8 Resultater... 9 Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Nordjylland Forekomsten af kroniske sygdomme på kommuneniveau i Forekomsten af kroniske sygdomme på kommuneniveau, fordelt på køn og aldersgruppe...46 Forekomsten af patienter med mere end én kronisk sygdom...54 Sammenfatning Metodens styrker og svagheder...58 Forslag til forbedring af metoden...60 Udvikling af en kronikerdatabase...60 Resume Referencer Appendix... 66

4 Forord I begyndelsen af 2007 besluttede Region Nordjylland at iværksætte et projekt, der skulle belyse forekomsten af udvalgte kroniske sygdomme i de nye kommuner i Region Nordjylland. Følgende har deltaget i den initiale planlægning af projektets udformning: specialkonsulent Jane Pedersen, fuldmægtig, cand.oecon. Mette Gjerløv, afdelingslæge, ph.d. Reimar W. Thomsen og forskningsleder, adjungeret professor, cand.med., ph.d. Kim Overvad. Nærværende projekt er en videreudvikling af to tidligere pilotprojekter, hvis formål var at undersøge mulighederne for at beskrive forekomsten af kroniske sygdomme i de tidligere Århus, Viborg og Nordjyllands amter ved hjælp af administrative data. Disse projekter blev publiceret i henholdsvis juni og november 2006 (1, 2). I lighed med de tidligere projektrapporter er analyserne i denne rapport baseret på data fra amternes (nu regionernes) patientadministrative systemer (PAS), og fra Sygesikringens registreringer vedrørende anvendelsen af receptpligtige lægemidler i amterne/regionen. Det har været Region Nordjyllands ønske i høj grad at fokusere på de store, kroniske folkesygdomme. Disse er karakteriseret ved at være alvorlige og/eller hyppige sygdomme i befolkningen. Samtidig har de fleste af sygdommene et betydeligt forebyggelsespotentiale, og de er defineret som særlige indsatsområder af Sundhedsstyrelsen (3). Analyser og rapport er udarbejdet af datalog Peter Mølgård Vinther, 1. reservelæge Steffen Christensen, og afdelingslæge, ph.d. Reimar W. Thomsen, som er leder af projektet. Cand.mag. Tina Christensen er sekretær på projektet. Rapporten kan også ses på: Den 30. oktober, 2007 Tove Nilsson Cheflæge, dr.med. Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital Henrik Toft Sørensen Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling 1

5 Indledning Der findes ikke en internationalt accepteret definition af kroniske sygdomme, men de defineres ofte som sygdomme med en varighed eller forventet varighed af mere end 90 dage (4). Tidligere studier, specielt studier gennemført i USA, har vist, at 45% af befolkningen generelt og op til 88% af befolkningen over 65 år har mindst én kronisk sygdom. Det er i USA vurderet, at 75% af alle omkostninger i sundhedsvæsenet har relation til behandling af kroniske sygdomme (5). Udenlandske studier har vist, at man med stor sikkerhed kan forvente en betydelig stigning i antallet af patienter med kroniske sygdomme. Det forventes, at cirka 50% af befolkningen i USA vil have mindst én kronisk sygdom i 2020 (6). Der eksisterer derfor en betydelig international interesse for at få sikre estimater for forekomst og forløb af kroniske sygdomme (7-15). Med få undtagelser har alle initiativer fokuseret på den enkelte kroniske sygdom, men det er vist, at op til 50% af patienter med kroniske sygdomme har mere end én kronisk sygdom (16). Kroniske sygdomme forekommer langt overvejende i den ældre del af befolkningen. Antallet af danskere over 65 år vil skønsvist stige med mindst i løbet af de næste 25 år, fra ca personer for øjeblikket til ca personer i 2030 ( Forekomsten af kroniske sygdomme vil derfor også stige i Danmark. Samtidig peger rapporter fra bl.a. WHO på, at andelen af tabte kvalitetsjusterede leveår og dødsfald, der kan tilskrives kroniske sygdomme, i øjeblikket er henholdsvis 77% og 86% af alle tabte leveår og dødsfald i EU-landene. Der foreligger en række studier, som viser, at en aktiv indsats overfor borgere med kroniske sygdomme vil kunne reducere antallet af tabte leveår (17). Løbende monitorering af forekomst og forløb af kroniske sygdomme er væsentlig for vurderingen af problemets omfang, sundhedsvæsenets indsats, samt for planlægning og tilrettelæggelse af forebyggelse, diagnostik og behandling (18). Danmark har i mere end 25 år haft et system af amtslige patient administrative systemer (PAS), der indberetter data til Landspatientregisteret. Både PAS og Landspatientregisteret anvendes til administrative formål og i et vist omfang i forskningsøjemed. Datakilderne indeholder komplette data tilbage til 1977 for alle borgeres indlæggelser på somatiske sygehuse. Data inkluderer bl.a. patientens CPR-nummer, indlæggelses- og udskrivningsdato, samt op til 20 udskrivningsdiagnoser per sygehuskontakt. Siden 1994 er også sygdomsdiagnoser fra alle ambulante besøg registreret. Endvidere findes der i flere af de tidligere danske amter såkaldte lægemiddeldatabaser. Disse er baseret på data, som elektronisk overføres fra apotekerne til den offentlige sygesikring ved indløsning af recepter på tilskudsberettigede lægemidler. De registrerede data er blandt andet 2

6 patientens CPR-nummer og typen samt mængden af lægemidlet. Sådanne data er f.eks. tilgængelige fra 1991 for det tidligere Nordjyllands Amt, og fra 1996 og 1998 for de tidligere Århus og Viborg amter. Lægemiddeldatabaserne har en meget høj komplethedsgrad, og de har vist sig at være et unikt forskningsredskab i international sammenhæng. I to tidligere pilotprojekter har man anvendt henholdsvis PAS-data til at undersøge forekomsten (prævalensen) og nye tilfælde per år (incidensen) af udvalgte kroniske sygdomme på somatiske hospitaler i Århus, Ringkjøbing, Viborg og Nordjyllands amter i 2004 og 2005 (1), og receptdata til at undersøge prævalensen og incidensen af forbruget af receptpligtige lægemidler for udvalgte kroniske sygdomme i Århus, Viborg og Nordjyllands amter i 2004 og 2005 (2). I denne undersøgelse har vi anvendt de samme datakilder til at undersøge det årlige antal (prævalensen af) personer, der i perioden 2000 til og med 2006 i Region Nordjylland - som helhed og fordelt på de nye kommuner - er registreret med en sygehuskontakt eller en lægemiddelrecept for 12 udvalgte, kroniske sygdomme. 3

7 Materiale og metode Denne undersøgelse er baseret på alle personer, der på et tidspunkt mellem d. 1. januar 2000 og d. 31. december 2006 har været bosiddende i den nuværende Region Nordjylland. Analyserne er udført dels for regionen som helhed og dels på ny storkommune -niveau. Det vil sige for de nye kommuner, som de ser ud per 1. januar Analyserne på kommuneniveau er udført således, at sygdomsforekomsten er undersøgt for alle de personer, der har været bosiddende i en af de tidligere, mindre kommuner, der nu indgår i en given ny kommune. I tre af de nye kommuner (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands) indgår dele af tidligere mindre kommuner, dog typisk således, at den geografisk og befolkningsmæssigt langt største del af den mindre kommune er blevet tilordnet en enkelt af de nye kommuner. I analyserne har det ikke været muligt retrospektivt at dele de mindre kommuner op. Den enkelte mindre kommune er derfor i analyserne i sin helhed regnet som tilhørende den nye kommune, der per 1. januar 2007 indeholdt størstedelen af den. Det vil i praksis sige, at hele tidligere Aalestrup Kommune indgår i analyserne for den nuværende Vesthimmerlands Kommune, hele tidligere Nørager Kommune er inkluderet i analyserne for Rebild Kommune, og hele tidligere Mariager Kommune indgår i analyserne for Mariagerfjord Kommune. Dette forhold må antages at være ubetydeligt for den beregnede procentvise forekomst af sygdom i befolkningen i de tre nye kommuner. Det kan imidlertid godt betyde en anelse for det beregnede absolutte antal personer med sygdom. De andele i procent, der skal trækkes fra befolkningernes størrelse og skønsvis fra sygdomsforekomsten i Vesthimmerlands, Mariagerfjord, og Rebild kommuner p.g.a. deling af tidligere kommuner, er angivet i et Appendix bagest i rapporten. Identifikation af patienter med kroniske sygdomme Undersøgelsen beskriver forekomsten af 12 hyppigt forekommende grupper af kroniske sygdomme udvalgt på møder mellem repræsentanter fra Region Nordjylland og Klinisk Epidemiologisk Afdeling. Der er taget udgangspunkt i de sygdomsgrupper, som er undersøgt i de to tidligere projektrapporter, dog således, at grupperne efter regionens ønske er modificeret efter et væsentlighedskriterium og et forebyggelsesperspektiv (se forord). Der er således primært fokuseret på de hyppigt forekommende, kroniske, og (for de flestes vedkommende) forebyggelige folkesygdomme (3). De undersøgte sygdomsgrupper er: hjertekarsygdomme (omfatter blodprop eller åreforsnævring i hjertet, kronisk hjertesvigt, apopleksi/slagtilfælde, forhøjet blodtryk, og forhøjet kolesterol), kræftsygdomme, diabetes, osteoporose, gigtsygdomme (inkluderer her leddegigt, slidgigt, urinsur 4

8 gigt, samt diskusprolaps), kroniske lungesygdomme (opdelt på børn til og med 15 år (astma) og voksne (kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og astma), psykiatriske sygdomme, demens, alkoholmisbrugsrelaterede sygdomme, fedme, og allergiske/inflammatoriske sygdomme (inkluderer her høfeber, eksem og psoriasis). For disse sygdomsgrupper blev patienter med sygehuskontakt identificeret i Region Nordjyllands patientadministrative system (PAS) ved enten indlæggelse eller ambulant besøg på somatiske sygehuse i regionen (undtagen psykiatriske sygdomme, da disse sjældent er registreret i det somatiske sygehusvæsen, og allergiske sygdomme, da disse kun sjældent fører til sygehuskontakt). Personer bosiddende i Region Nordjylland, der har haft en sygehuskontakt i de tidligere naboamter Århus, Ringkjøbing, og Viborg amter i perioden , er også inkluderet i analyserne. Siden 1994 er diagnoserne i PAS registreret med koder baseret på 10. udgave af International Classification of Diseases (ICD-10). Koderne, der er anvendt til at identificere patienter med sygehuskontakt p.g.a. kronisk sygdom, er angivet i tabel 1. Såvel hoved- som biudskrivningsdiagnoser er anvendt i identifikationen af patienter med kroniske sygdomme. Brugere af receptpligtige lægemidler mod de udvalgte sygdomme blev identificeret i de tidligere omtalte lægemiddeldatabaser (undtaget kræftsygdomme, da behandling med lægemidler mod kræft som regel foregår i hospitalsregi). Personer bosiddende i Region Nordjylland, som har indløst deres recepter på apoteker i de tidligere naboamter Århus og Viborg amter i perioden , er også inkluderet i analyserne. Lægemidlerne er registreret med koder efter den internationale ATCkodning. Koderne, der er anvendt til at identificere patienter med kroniske sygdomme, er angivet i tabel 1. Alle personer, der havde indløst mindst én recept på det pågældende receptpligtige lægemiddel, indgik i undersøgelsen. Patienternes køn og alder på tidspunktet for sygehuskontakt eller receptindløsning er bestemt ud fra CPR-nummeret. 5

9 Tabel 1: ICD-10 og ATC koder anvendt til identificering af sygehuskontakter og lægemiddelbrug mod udvalgte kroniske sygdomme. Sygdomsgrupper Sygehuskontakter (ICD-10) Lægemiddelforbrug (ATC) Hjertekarsygdomme: Apopleksi (Blodprop i hjernen, hjerneblødning, slagtilfælde) I61; I63; I64 B01A (blodfortyndende lægemidler) Akut myokardie infarkt (Blodprop i hjertet) Iskæmisk hjertesygdom (Åreforsnævring i hjertet) Kronisk hjertesvigt Hypertension (Forhøjet blodtryk) I21; I22; I23 I20-I25 I50; I11.0; I13.0; I13.2 I10-I15 C01D (midler mod symptomer ved iskæmisk hjertesygdom) C08, C07, C09, C03, C01B, C01A (midler mod hypertension, kronisk hjertesvigt og rytmeforstyrrelser) Hyperlipidæmi (Forhøjet kolesterol) Kræftsygdomme: Mave-tarmkanal Åndedrætsorganer Bryst Centralnervesystemet Kvindelige og mandlige kønsorganer Urinveje Lymfatisk og bloddannende væv Modermærkekræft Hudkræft Diabetes: Type I Type II Osteoporose: Osteoporose Hoftenære frakturer (brud i lårbenshals) Colles fraktur (brud på underarm) Columna fraktur (brud på ryghvirvlerne) Gigtsygdomme: Reumatoid arthritis (leddegigt), voksne Slidgigt Urinsur gigt Lumbal discus prolaps Lungesygdomme (opdelt i <16; 16 år): Astma C15-C26 C30-C34 C50 C70-C72 C51-C58; C60-C63 C64-C68 C81-C96 C43 C44 E10 E11 M80-M82 S72.0-S72.2; S72.4 S52.6 M48.5 M05; M06.2; M06.3; M06.8;M06.9 M15-M19 M10 M C10A (midler mod hyperlipidæmi) Ingen A10 (midler mod diabetes) M05BA, M05BB, H05A, H05B, G03XC (midler mod osteoporose) M09A, M04A, M01B, M01C (midler mod slidgigt, leddegigt, eller urinsur gigt) Kronisk obstruktive lungesygdomme J45; J46 J41; J42; J43; J44 R03A, R03B, R03C, R03D, V03AN01 (midler mod KOL/astma) Psykiatriske sygdomme Ingen N06A, N05AN (midler mod depression, mani, angst eller fobi) N05A på nær N05AK og N05AN (midler mod psykotiske tilstande) Demens F00-F03; F05.1; G30 N06D (midler mod demens) Alkoholmisbrugsrelaterede sygdomme F10; G31.2; G62.1; G72.1; I 42.6; K29.2; K86.0; K70; R78.0; T51; Z72.1 N07BB01, N07BB04 (antabus og lignende) Adipositas (Fedme) E65; E66.0; E66.2; E66.8; E66,9; E68.8; E68.9; R63.5 A08 (midler mod fedme) 6

10 Tabel 1 fortsat Allergiske og inflammatoriske sygdomme Ingen R01, S01B, S01C, S01G (midler mod høfeber), D05 (midler mod psoriasis), D07 (binyrebark-hormoncreme mod eksem og psoriasis m.fl.) 7

11 Statistisk analyse Forekomsten af sygehuskontakter og brugere af receptpligtige lægemidler Undersøgelsen af forekomsten af sygehuskontakter og brugere af receptpligtige lægemidler mod kroniske sygdomme er foretaget for årene 2000 til og med For hvert år er præsenteret: 1) forekomsten af personer registreret med mindst en indlæggelse eller et ambulant besøg med en diagnose på en af de udvalgte kroniske sygdomme; 2) forekomsten af personer registeret med mindst én indløst recept på receptpligtige lægemidler mod en af de udvalgte kroniske sygdomme; 3) forekomsten af kroniske sygdomme som det samlede antal patienter der er registreret med enten 1) eller 2). Forekomsten er beregnet både som det totale antal patienter, og som andel i procent af den underliggende befolkning. Tallene er dels givet i tabelform, dels er ændringer fra 2000 til 2006 i forekomsten af de 12 kroniske sygdomme i regionen præsenteret grafisk. Herefter præsenteres forekomsten af personer med de udvalgte kroniske sygdomme i sidste opgørelsesår 2006, fordelt på de 11 bopælskommuner i Region Nordjylland. Der er opgjort dels det samlede antal personer med sygdom, og dels andelen i procent af kommunens befolkning. Forekomsten af sygdommene på kommuneniveau er også præsenteret grafisk som søjlediagrammer. Der er endvidere foretaget supplerende analyser af sygdomsforekomsten på kommuneniveau for kvinder og mænd for sig, samt i forskellige aldersgrupper (0-19, 20-39, 40-59, 60-79, 80 år). Slutteligt er præsenteret antallet af patienter i Region Nordjylland, der i 2006 er registeret med mere end én kronisk sygdom, fordelt på aldersgrupper og forskellige sygdomme. 8

12 Resultater Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Nordjylland I tabel 2 er vist forekomsten af personer med udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland. Kronisk sygdom er registreret ved enten brug af receptpligtige lægemidler mod sygdommen ( recept ), eller ambulant sygehuskontakt eller indlæggelse for sygdommen ( sygehus ). Tredje række i tabellen angiver det samlede antal personer med enten lægemiddelrecept eller sygehuskontakt for sygdommen ( samlet ). I alt personer indløste en recept på lægemidler mod de udvalgte kroniske sygdomme i 2005, hvilket svarer til 39,4% af den samlede befolkning i regionen. I alt personer, svarende til 5,1% af befolkningen, blev registreret med en af de udvalgte kroniske sygdomme i forbindelse med indlæggelse eller ambulant besøg på somatiske sygehuse i regionen i Samlet fandtes personer (40,2% af befolkningen), der havde enten lægemiddelforbrug eller sygehuskontakt for en eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme i 2006 ( Alle samlet -gruppen i tabel 2). Der blev observeret en stigning i det samlede antal personer med kronisk sygdom på 16,4% fra 2000 til 2006; svarende til en stigning på 16,9% for personer med lægemiddelforbrug og 10,0% for personer med sygehuskontakt for de udvalgte kroniske sygdomme ( Alle -grupperne i tabel 2). 9

13 Tabel 2: Forekomsten af personer med brug af receptpligtige lægemidler ( recept ) eller ambulant kontakt/indlæggelse på sygehus ( sygehus ) for udvalgte kroniske sygdomme. Region Nordjylland, Befolkning i År Region Nordjylland fordelt på sygdom i antal og procent Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal indbyggere i Region Nordjylland Hjertekarsygdom - recept Hjertekarsygdom - sygehus Hjertekarsygdom - samlet Kræft - recept Kræft - sygehus Kræft - samlet Diabetes - recept Diabetes - sygehus Diabetes - samlet Osteoporose - recept Osteoporose - sygehus Osteoporose - samlet Gigtsygdomme - recept Gigtsygdomme - sygehus Gigtsygdomme - samlet Astma børn <16 - recept Astma børn <16 sygehus Astma børn <16 - samlet KOL/astma voksne 16 - recept KOL/astma voksne 16 - sygehus KOL/astma voksne 16 - samlet Psykiatriske - recept

14 Befolkning i Region Nordjylland fordelt på sygdom År i antal og procent Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Psykiatriske - sygehus Psykiatriske - samlet Demens - recept Demens - sygehus Demens - samlet Alkoholmisbrug - recept Alkoholmisbrug - sygehus Alkoholmisbrug - samlet Fedme - recept Fedme - sygehus Fedme - samlet Allergi - recept Allergi - sygehus Allergi - samlet Alle - recept Alle - sygehus Alle - samlet

15 De følgende figurer viser ændringen i den procentvise forekomst af personer med lægemiddelforbrug eller sygehuskontakt for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland fra 2000 til I figur 1 ses ændringen i den samlede forekomst af kronisk sygdom gennem årene. Figurerne 2-13 viser ændringen i forekomsten af de enkelte, kroniske sygdomme gennem årene. 12

16 Figur 1 13

17 Figur 2 14

18 Figur 3 15

19 Figur 4 16

20 Figur 5 17

21 Figur 6 18

22 Figur 7 19

23 Figur 8 20

24 Figur 9 21

25 Figur 10 22

26 Figur 11 23

27 Figur 12 24

28 Figur 13 25

29 Fordelingen af kroniske sygdomme på henholdsvis indløste recepter, sygehuskontakter, og samlet i 2006 er vist i lagkage-diagrammerne i figurerne Hjertekarsygdomme, allergiske/inflammatoriske sygdomme, lungesygdomme, og psykiatriske sygdomme var de kroniske sygdomme, for hvilke der hyppigst blev indløst recepter (figur 14). Hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, kræftsygdomme, diabetes og lungesygdomme var de hyppigst forekommende kroniske sygdomme registreret på somatiske sygehuse (figur 15). 26

30 Figur 14: Fordelingen af brugere af receptpligtige lægemidler mod udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland i

31 Figur 15: Fordelingen af personer med udvalgte kroniske sygdomme registreret ved sygehuskontakt i Region Nordjylland i

32 Figur 16: Fordeling af kroniske sygdomme registreret ved receptpligtige lægemidler eller sygehuskontakt i Region Nordjylland i

33 Forekomsten af kroniske sygdomme på kommuneniveau i 2006 Tabel 3 viser forekomsten af personer med udvalgte kroniske sygdomme i 2006, fordelt på kommunerne i Region Nordjylland. Kronisk sygdom er som tidligere registreret ved 1) brug af receptpligtige lægemidler mod sygdommen ( recept ), 2) ambulant sygehuskontakt eller indlæggelse for sygdommen ( sygehus ) eller 3) enten lægemiddelrecept eller sygehuskontakt for sygdommen ( samlet ). Forekomsten af sygdommene på kommuneniveau i 2006 er også præsenteret grafisk som søjlediagrammer i figurerne Den samlede forekomst af de kroniske sygdomme varierer fra 37,9% af befolkningen i Rebild Kommune til 47,0% af befolkningen i Læsø Kommune. Der ses for de fleste sygdommes vedkommende kun en relativt begrænset variation i forekomsten fra kommune til kommune. Når procentdelene sammenlignes på kommuneniveau, må bl.a. forskelle i alderssammensætning i kommunernes befolkninger, f.eks. for Læsø Kommune versus Rebild Kommune, tages i betragtning. 30

34 Tabel 3: Forekomsten af personer med brug af receptpligtige lægemidler ( recept ) eller ambulant kontakt/indlæggelse på sygehus ( sygehus ) for udvalgte kroniske sygdomme i 2006, fordelt på kommuneniveau. Kommunernes befolkning i 2006 fordelt på sygdom - i antal og % Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal indbyggere Hjertekarsygdom -recept Hjertekarsygd. - sygehus Hjertekarsygd. - samlet Kræft recept Kræft - sygehus Kræft - samlet Diabetes - recept Diabetes sygehus Diabetes samlet Osteoporose recept Osteoporose sygehus Osteoporose samlet Gigtsygdomme recept Gigtsygdomme -sygehus Gigtsygdomme samlet Astma børn <16 recept Astma børn<16 sygehus Astma børn <16 - samlet KOL/astma voksne 16 recept KOL/astma voksne 16 sygehus

35 Kommunernes befolkning i 2006 fordelt på sygdom - i antal og % Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % KOL/astma voksne 16 samlet Psykiatriske - recept Psykiatriske - sygehus Psykiatriske - samlet Demens - recept Demens - sygehus Demens - samlet Alkoholmisbrug - recept Alkoholmisbrug sygehus Alkoholmisbrug samlet Fedme - recept Fedme - sygehus Fedme - samlet Allergi - recept Allergi - sygehus Allergi - samlet Alle recept Alle sygehus Alle samlet

36 Figurerne viser antal personer med brug af receptpligtige lægemidler ( recept ) eller ambulant kontakt/indlæggelse på sygehus ( sygehus ) for udvalgte kroniske sygdomme i 2006, angivet som procent af den totale befolkning i den enkelte kommune. 33

37 Figur 17 34

38 Figur 18 35

39 Figur 19 36

40 Figur 20 37

41 Figur 21 38

42 Figur 22 39

43 Figur 23 40

44 Figur 24 41

45 Figur 25 42

46 Figur 26 43

47 Figur 27 44

48 Figur 28 45

49 Forekomsten af kroniske sygdomme på kommuneniveau, fordelt på køn og aldersgruppe De efterfølgende tabeller 4-10 viser den samlede forekomst af personer med udvalgte kroniske sygdomme (enten recept eller sygehuskontakt) på kommuneniveau, først for mænd og kvinder for sig, og derefter i forskellige aldersgrupper (0-19, 20-39, 40-59, 60-79, 80 år). Det ses, at sygdomsforekomsten er højere blandt kvinder end mænd for de fleste sygdomme, og at forekomsten stiger med alderen for de fleste sygdomme. For kommuner med en relativ høj sygdomsforekomst, ses dette typisk for både mænd og kvinder i kommunen (tabellerne 4 og 5). Det ses endvidere, at forskellene i sygdomsforekomst mellem kommunerne typisk bliver mindre, når der ses på hver aldersgruppe for sig. Dette tyder på, at den højere totale sygdomsforekomst i visse kommuner delvist hænger sammen med en større andel af ældre personer i disse kommuner. 46

50 Tabel 4: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt mænd, fordelt på kommuneniveau. Mænd i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i antal og procent. Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal mænd Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

51 Tabel 5: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt kvinder, fordelt på kommuneniveau. Kvinder i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i antal og procent Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal kvinder Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

52 Tabel 6: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt 0- til 19-årige, fordelt på kommuneniveau. 0- til 19-årige i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i antal og procent Anta Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring l % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal 0- til 19-årige Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma voks Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

53 Tabel 7: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt 20- til 39-årige, fordelt på kommuneniveau. 20- til 39-årige i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i antal og procent Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal 20- til 39-årige Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma voks Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

54 Tabel 8: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt 40- til 59-årige, fordelt på kommuneniveau. 40- til 59-årige i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i antal og procent Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal 40- til 59-årige Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma voks Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

55 Tabel 9: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt 60- til 79-årige, fordelt på kommuneniveau. 60- til 79-årige i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Morsø Thisted antal og procent Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal 60- til 79-årige Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma voks Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

56 Tabel 10: Udvalgte kroniske sygdomme i 2006 blandt 80-årige, fordelt på kommuneniveau. 80+ årige i 2006 i kommunerne, fordelt på sygdom i antal og procent Morsø Thisted Kommune Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal 80+ årige Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn < KOL/astma voks Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi

57 Forekomsten af patienter med mere end én kronisk sygdom Tabellerne 11 og 12 viser antallet af patienter i Region Nordjylland, der i 2006 er registeret med mere end én kronisk sygdom, fordelt på køn og aldersgrupper i befolkningen (tabel 11), og fordelt på sygdomme (tabel 12). Det ses, at flere kvinder end mænd har mere end én kronisk sygdom, og at især mange ældre har flere kroniske sygdomme. Blandt ældre mellem 60 og 79 år blev 71% registreret med mindst én kronisk sygdom, og 34% havde to eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme. Blandt ældre på 80 år havde 89% mindst én, og 53% mindst to kroniske sygdomme (tabel 11). Af tabel 12 fremgår det, at en stor andel af patienterne med en given kronisk sygdom samtidig har en eller flere andre kroniske sygdomme. Denne tendens ses især for patienter på 60 år og derover. Tendensen er stærkest for patienter med diabetes og mindst udtalt for patienter med allergi eller hjertekarsygdomme. Tabel 11: Procentvis andel af befolkningen i Region Nordjylland i 2006, der har én eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme, fordelt på køn og aldersgrupper. Befolkning i 2006 fordelt Antal sygdomme på køn og antal sygdomme Befolkning køn Kvinde % Mand % Befolkning i 2006 fordelt Antal sygdomme på alder og antal sygdomme Befolkning Alder 0-19 % % % % %

58 Tabel 12: Procentvis andel af personer med kronisk sygdom i Region Nordjylland i 2006, der er registreret med enten kun én eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme, fordelt på aldersgrupper inden for hver sygdom. Personer med sygdom i 2006 i Region Antal sygdomme Nordjylland, opdelt efter samlet antal sygdomme inden for hver aldersgruppe Hjertekarsygdom Kræft Diabetes Osteoporose Gigtsygdomme Astma børn <16 alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % %

59 Personer med sygdom i 2006 i Region Antal sygdomme Nordjylland, opdelt efter samlet antal sygdomme inden for hver aldersgruppe KOL/astma voksne 16 Psykiatriske Demens Alkoholmisbrug Fedme Allergi alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % % alder 0-19 % % % % %

60 Sammenfatning Sammenfattende har undersøgelsen vist at: I 2006 indløste 226,790 personer (39,4% af regionens befolkning) en eller flere recepter på receptpligtige lægemidler mod de udvalgte kroniske sygdomme, og personer (5,1% af regionens befolkning) oplevede en indlæggelse eller et ambulant besøg med en af sygdommene. I alt blev personer (40,2%) registreret med en af de udvalgte kroniske sygdomme. Fra 2000 til 2006 blev der observeret en stigning i det samlede antal personer med kronisk sygdom på 16,4%, svarende til en stigning på 16,9% for personer med lægemiddelforbrug og på 10,0% for personer med sygehuskontakt for en af de kroniske sygdomme. De sygdomme, for hvilke der hyppigst blev indløst recepter, var hjertekar-, allergiske, lunge- og psykiatriske sygdomme. De sygdomme, der hyppigst førte til sygehuskontakt, var hjertekar-, gigt-, og kræftsygdomme, diabetes, samt lungesygdomme,. Der var kun begrænset variation i andelen af personer i de forskellige sygdomsgrupper mellem kommunerne. En del af variationen kunne tilskrives forskelle i alderssammensætning i kommunernes befolkninger. Sygdomsforekomsten var højere blandt kvinder end mænd for de fleste kroniske sygdomme, og forekomsten steg med alderen for størstedelen af de kroniske sygdomme. Især mange ældre havde mere end én kronisk sygdom. Blandt ældre på år havde 71% mindst én kronisk sygdom, og 34% havde to eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme. Blandt ældre på 80 år havde 89% mindst én og 53% mindst to kroniske sygdomme. 57

61 Metodens styrker og svagheder Klinisk Epidemiologisk Afdeling har under udarbejdelsen af denne og tidligere rapporter gjort sig en række erfaringer med anvendelsen af PAS og lægemiddeldatabaser til monitorering af forekomsten af kroniske sygdomme. Vores overordnede konklusion er, at receptdatabaserne er velegnede til monitorering af forekomsten af kroniske sygdomme helt ned på kommuneniveau. Vi mener dog, at det er nødvendigt at videreudvikle de anvendte metoder, hvis de rutinemæssigt skal anvendes i monitoreringen af udviklingen af kroniske sygdomme i regionens kommuner. Vi har baseret undersøgelsen på udskrivningsdiagnoser fra hospitalsindlæggelser og ambulante besøg registreret i PAS, kombineret med indløste recepter på lægemidler mod kroniske sygdomme registeret i lægemiddeldatabaserne i regionen. Styrken ved at anvende PAS er, at dataindsamlingen er fuldt integreret i den kliniske hverdag, og at systemet indeholder en række informationer, som er relevante indikatorer for monitoreringen af forekomsten af kroniske sygdomme (19). I denne undersøgelse er der anvendt en kombination af indlæggelsestidspunkt, diagnose, alder, køn og bopælskommune. Herudover opdateres PAS løbende, adgangen til data er etableret, og det praktiske arbejde med forsendelse og sammenkøring af data fra amterne (nu Region Nordjylland og Region Midtjylland) har vist sig at fungere. Styrken ved at anvende lægemiddeldatabaserne er, at det gør det muligt også at monitorere forekomsten af kroniske sygdomme behandlet i primærsektoren. Endvidere er det en fordel, at dataindsamlingen er fuldt integreret i det daglige arbejde på samtlige apoteker i regionen og dermed har meget høj komplethedsgrad. Data overføres elektronisk fra apotekerne til sygesikringen og videre til lægemiddeldatabaserne, som dermed opdateres løbende. Ved at kombinere PAS og receptdata opnår man et mere komplet skøn over forekomsten af kronisk sygdom i befolkningen end ved anvendelse af datakilderne hver for sig. Dog forholder det sig således, at langt størstedelen af personer med kronisk sygdom registreret i PAS også vil være brugere af receptpligtig medicin for sygdommen, som det ses af denne rapports resultater. I hvor stor udstrækning resultaterne i denne rapport kan anvendes som mål for forekomsten af kronisk sygdom, afhænger i nogen grad af, hvorvidt kroniske sygdomme kan identificeres ved indløsning af én recept på lægemidler mod den givne kroniske sygdom. Dette kan være vanskeligt at undersøge, idet erfaringerne med anvendelse af lægemiddelforbrug til monitorering af sygdomsforekomst på befolkningsniveau er begrænset. Visse lægemidler benyttes stort set kun ved kroniske sygdomme (f.eks. diabetes-medicin), mens andre benyttes ved både akutte og kroniske sygdomme (f.eks. hudmidler med binyrebarkhormon) og vil kunne lede til en overvurdering af forekomsten af kronisk sygdom i befolkningen. En ændring i definitionen på kronisk sygdom fra én indløst recept på et år til f.eks. to indløste recepter inden for et år vil muligvis kunne frasortere 58

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Forbruget af lægemidler mod kroniske sygdomme i Århus, Viborg og Nordjyllands amter

Forbruget af lægemidler mod kroniske sygdomme i Århus, Viborg og Nordjyllands amter Forbruget af lægemidler mod kroniske i Århus, Viborg og Nordjyllands amter 2004-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 25 Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Analyse af genoptræningsområdet ( 140)

Analyse af genoptræningsområdet ( 140) #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til FL Kopi til Myndighedssekretariatet og Økonomiafsnittet Fra Rasmus Henius Thomasen Sagsnr./Dok.nr. 2015-060057 / 2015-060057-2 Myndighedssekretariat

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Udarbejdet af: Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Statens

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst.

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst. KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer;

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Psykosocial arbejdsmiljø og depression Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere