KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Viby Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Viby Skole 496 Elever 68,1% Af distriktets elever 38 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 20,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Viby Skole Kirkevej Viby J Tlf.: Skoleleder: Kalle Kristensen kalkr@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Viby Skole er en kommunal folkeskole beliggende i den sydlige del af Aarhus. Viby Skole er en del af B&U Århus, område Skanderborgvej. Viby Skole er fra 1905 og taget i brug første gang i er tosporet fra børnehaveklasse til og med 9.klasser, derudover er der fem specialklasser på skolen, tre for børn med specifikke vanskeligheder og to for børn med generelle vanskeligheder. s samlede elevtal udgør ca. 500 elever. ser det som sin opgave at være skole for alle distriktets børn samt være et godt skoletilbud til børn fra andre dele af byen. Andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk er ca. 20 %. Personalet på skolen udgør ca. 75 fordelt på lærere, pædagoger, teknisk administrativt personale og skoleledelse. Der udover arbejder skolen tæt sammen med Børn og Unges psykologer, konsulenter og andre resursepersoner. Fysiske rammer - bygninger Viby Skole har været under kraftig renovering og modernisering, hvilket blev afsluttet i foråret I blev 20 undervisningslokaler forsynet med ventilation, solafskærmning og nye lofter til fordel for elevernes læringsmiljø. Hver klasse på skolen har sit eget klasselokale, ligesom der findes grupperum til holddannelse. har i 2009 fået ny idrætshal, nye musik- og dramalokaler samt nyt naturfagslokale - alle øvrige faglokaler er moderniseret. Biblioteket (Pædagogisk Servicecenter) er ligeledes fra 2009 og fungerer i dag som centralt læringscenter på skolen. SFOén afdeling for 3. til 4. klasses børn ligger fysisk placeret på Grundtvigsvej. I forhold til Rull planerne, planlægges det at samle SFO afdelingerne på Kirkevej. Fysiske rammer - udearealer I 2010 blev et mini-rull projekt Solen indviet - området ligger ved skolens boldbane, området lægger op til udeaktiviteter og undervisning med fokus på fysisk aktivitet. Udearealer er sidste del af moderniseringen af skolen, hvorfor et udviklingsarbejde er sat i gang, der arbejder med at udvikle og prioritere renovering og opbygning af et inspirerende udeareal på skolen. I startede planlægningen af fornyelse af skolens udearealer, bl.a. ved at deltage i projektet Drøn på skolegården og Leg på streg. Dette ses som en vigtig del, af skolens strategi om at åbne sig mere mod lokalsamfundet. Værdier - værdigrundlag Viby Skole ønsker at være en skole hvor man bliver klogere på livet! Derfor mener vi. at alle skal have ret til en god og tryg skolegang, hvor menneskers trivsel er vægtet højt. Viby Skole staser på et højt fagligt niveau, hvor vi forventer at alle yder deres bedste - et sted hvor skole, elev og forældre samarbejder tæt og forpligtende om barnets læring. Viby Skole satser meget kraftigt på sprog og læsning, idet vi vurderer, at læsning er den alt afgørende disciplin at mestre for at kunne få et positivt skoleforløb og være godt rustet og robuste til udannelse og livet efter folkeskolen. På Viby Skole skal der være plads til at børn kan lege, blive udfordret, føle glæde, opleve sjov og alvor samt udvikle kammeratskaber og finde venner. Viby Skole arbejder efter Aarhus Kommunes værdier om: Troværdighed, Respekt og Engagement. Alle børn, forældre og personale skal mødes med respekt, uanset hvilken baggrund de kommer fra. Som personale skal vi arbejde engageret og troværdige. Det betyder at vi behandler andre med respekt og udviser rettidig omhu. For os er mangfoldighed en styrke, hvor elever og forældre opfattes som en resurse, vi kan og vil arbejde tæt sammen med. Organisation Der er fire ledere på Viby Skole - skoleleder, pædagogisk/vice skoleleder, administrativ leder og SFO-leder. Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team med teamkoordinatorer eller fritidspædagogiske ledere. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Kommunikation og kommunikationsstrategi Inklusion Lærer og pædagog samarbejde 95% målsætning 5. Fusion fokus på sikker drift, samt grundig planlægning af fusionen. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Lærer/pædagog samarbejde:- Fællesteammøder- Fælles undervisningsforløb (fast hver uge)- Fælles skole/hjem samarbejde (forældremøder, skole/hjem samtaler, arrangementer, etc.)- Fælles indsats omkring udfordrede børn Fællesskaber for alle - inklusion:- Alle lærere og pædagoger har deltaget i efteruddannelse- AKT og inklusionvejledning implementeret- Deltagelse i forskningsprojekt om Samarbejdsbaseret problemløsning- Øget videndeling internt på skolen Kommunikation - den digitale skole:- Høj grad af synlighed via skolens nye hjemmeside, Intra platform og sociale medier.- Ipad og PC til alle medarbejdere- Klassesæt af Ipad, laptops og undervisninglokale- Apps og digitale online materialer- Alle medarbejdere har deltaget i efteruddannelse inden for IT og digitale medier- SFO tabulex Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse (95% målsætningen):- Samarbejdsaftale med Ung i Aarhus, UU og Viby Skole- Deltagelse i valgfagssamarbejde på områdeniveau, valgfag.nu- Højt fagligt niveau Udvikling af tilbud om lektiehjælp:- Fast lektiehjælp to gange ugentligt af fast tilknyttet underviser- Tæt kommunikation mellem elevernes lærere og underviser i lektiehjælpen- Elevernes forældre inddrages systematisk i arbejdet RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: - Øget kvalitet i lærer/pædagog samarbejdet- Vurderes at inklusion ikke er en nem opgave, men kan håndteres- Forsat højt niveau i måling af personaletrivsel. Se generelle målinger vedr. Viby Skoles resultater: Forældretilfredshed, Faglige test, Elevtrivsel, Personaletrivsel, Karakterniveau og Cepos måling. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... en erkendelse af, at et forpligtende og tæt samarbejde mellem skole og hjem er altafgørende for barnets trivsel og læring. I dagligdagen er skolens Intranet den centrale kommunikationsplatform. Dette understøttes ved udpræget brug af egen hjemmeside og facebookprofil, hvor fortællinger om store og små begivenheder formidles i ord og billeder. Endvidere er der løbende møder og dialog mellem skole og hjem organiseret tæt omkring personaleteamet i de enkelte klasser og børnegrupper. I SFOén er den daglige dialog mellem forældre og personale ved afhentning prioriteret højt. Vi ser forældresamarbejdet i 0 til 18 års perspektivet. I dette samarbejde har vi især fokus på overgange og tilgangen til forældresamarbejdet. Derfor har vi i lokaldistriktet udarbejdet et fælles grundlag for forældressamarbejdet, som udmøntes lokalt af de enkelte institutioner. Som resultat ser vi, at... forældrene er tæt forbundet med skolen og indgår i en positiv og konstruktiv dialog. Ligeledes ser vi, at forældrene oplever skolen som værende synlig og tydelig i kommunikation og handlinger. Forældrene møder en skole, det er nemt at være i dialog med. Vi har en hyppig, tydelig og tæt kommunikation mellem skole og hjem. Vi oplever en stor forældretilfredshed (se tilfredshedsundersøgelsen ), ligeledes er andelen af egne distriktsbørn ved skoleindskrivning stigende. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74,0% 74,2% 83,4% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 58,4% 62,9% 79,7% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 52,4% 68,3% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 64,2% 79,5% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 88,0% 83,3% 92,0% 79,7%...SFO samlet set 77,1% 80,8% 91,4% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - at børn gør det rigtige hvis de kan - at forældrene inddrages i børnenes læring og trivsel - at sprog og læsning prioriteres som den afgørende kompetence til at lære og udvikle - at prioritere de praktisk/musiskefag på mellemtrinnet med ekstra lærerresurser - at eleverne medvirker til udvikling af IT i undervisningen - fx forsøg med Ipad og netbooks - at fokusere den specialpædagogiske indsats omkring trivsel og AKT - at arbejde med sociale kompetencer på lige fod med faglige kompetencer - at bevægelse i højere grad er en integreret del af undervisningen - at vi inddrager evidensbaseret viden omkring undervisningseffekt Som resultat ser vi, at... - at personale, forældre og børn har øget forståelse for børn med særlige behov - at forældrene er blevet tydeligere i skolens hverdag - at eleverne klarer sig godt i test - over kommunegennemsnittet i de fleste læsetest - at bogligt svage børn profiterer af de praktiske/musiske fag, hvor udstillinger af elevværker og koncerter bidrager til fællesskabet - at IT er en naturlig del af børnenes skoledag - at skolen løfter væsentligt flere inklusionsudfordringer - at alle børn får en god skolegang og oplever kvaliteten i en mangfoldig folkeskole (se elevtrivselsmåling) 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,1 6,1 6,8 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 8,2 7,2 6,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,3 6,7 7,3 6,6 Dansk skriftlig orden 6,3 6,9 - Dansk mundtlig 7,7 7,5 8,4 7,9 Matematik færdigheder 6,9 6,8 7,6 7,4 Matematik problemløsning 6,3 6,0 5,6 6,5 Engelsk mundtlig 6,9 7,3 7,1 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,8 5,4 6,5 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 7, ,7 Tysk mundtlig - - 8,1 6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 7, ,5 Samfundsfag mundtlig 6,4 7,3-7,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 8,3 7,8 Biologi skriftlig 8,1 6,2 7,6 7,2 Geografi skriftlig 7,8 7,2 8,0 7,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig 7,4-8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,0 6,7 7,2 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 5,5 5,9 4,1 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,0 3,5 3,6 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,7 9,6 9,9 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 66,4% 52,1% 66,9% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 97,6% 86,4% 96,8% 92,5% 1. klassetrin 95,3% 97,7% 80,5% 91,1% 2. klassetrin 100,0% 97,7% 97,5% 93,0% 3. klassetrin 95,5% 100,0% 93,5% 94,5% 4. klassetrin 94,6% 93,5% 95,7% 92,7% 5. klassetrin 79,1% 89,8% 96,4% 91,9% 6. klassetrin 82,5% 93,8% 88,2% 90,8% 7. klassetrin 84,0% 87,2% 89,8% 88,4% 8. klassetrin 90,2% 97,8% 76,9% 87,5% 9. klassetrin 80,0% 78,8% 93,8% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 28,6% 50,0% 24,4% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 68,6% 50,0% 70,7% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 83,0% 89,9% 96,8% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 67,6% 60,4% 77,4% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... - et trygt skolemiljø hvor eleverne kan blive robuste mennesker. - børn gør det rigtige, hvis de kan, er grundlaget for trivselsarbejdet på Viby Skole. - venskaber og legerelationer - at børnene får udfordringer på det rette niveau - at arbejde systematisk og vedholdende med børnenes trivesel - gennem samarbejds orienterede problemløsning. - indsatsen er centreret omkring de enkelte klasser og årgange med klasseteamet (lærer og pædagoger) som tovholdere, suppleret med AKT indsats - bevægelse inddrages i højere grad i den fagopdelte undervisning Som resultat ser vi, at... - trivslen blandt børnene god (se trivselsundersøgelsen ) - forældrene føler sig trygge og taget alvorligt når de henvender sig til skolen - at elevfraflytningen er på en meget begrænset niveau 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 81,2% 89,9% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,6% 100,0% 93,3% 97,1% 1. klassetrin 100,0% 97,7% 95,1% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 93,2% 100,0% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 94,6% 97,8% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 97,7% 98,0% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 98,1% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 97,4% 93,9% 98,2% 8. klassetrin 90,2% 100,0% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 96,0% 93,9% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 91,1% 97,8% 95,8% 94,0% 5. klassetrin 90,7% 89,8% 96,4% 92,9% 6. klassetrin 75,0% 95,9% 88,2% 93,8% 7. klassetrin 98,0% 94,7% 85,7% 93,1% 8. klassetrin 80,5% 95,7% 97,4% 91,4% 9. klassetrin 92,0% 87,9% 93,9% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 96,4% 93,5% 93,6% 93,6% 5. klassetrin 95,3% 97,9% 94,5% 93,3% 6. klassetrin 92,3% 93,9% 94,0% 94,2% 7. klassetrin 98,0% 97,4% 95,9% 92,8% 8. klassetrin 95,1% 93,5% 97,4% 93,9% 9. klassetrin 92,0% 90,9% 95,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,2 3,1 2,3 3,3 1,6 1,2 1,9 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,6 5,7 6,0 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,5 10,0 10,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,7% 5,0% 5,1% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 35% 26% 32% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 19,5% 15,7% 14,4% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 78,0% 63,6% 80,6% 82,2% 1. klassetrin 88,4% 85,7% 75,6% 80,8% 2. klassetrin 84,8% 79,1% 94,9% 85,7% 3. klassetrin 79,5% 100,0% 95,7% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 94,5% 43,5% 27,1% 40,2% 5. klassetrin 90,7% 46,9% 46,3% 46,6% 6. klassetrin 97,5% 61,2% 51,0% 57,4% 7. klassetrin 92,0% 74,4% 51,0% 54,7% 8. klassetrin 92,5% 41,3% 43,6% 53,9% 9. klassetrin 76,0% 33,3% 43,8% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 6,1 17,0 18,8 11,7 6. klassetrin 27,5 13,6 9,3 17,2 9. klassetrin 23,8 31,1 4,8 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 2,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 7,9% 1,9% 9. klassetrin 12,0% 3,0% 0,0% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 2,6% 1,6% 9. klassetrin 16,0% 12,1% 8,2% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 40,7% 75,0% 68,4% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 11,1% 2,5% 0,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... - at børn gør det rigtige, hvis de kan - at børn og forældre i stigende grad inddrages - at skabe fysiske rum, fx mindre gruppe rum og arbejdsstationer - at skabe mentale rum, fx frikvartershjælpere, individuelt tilpassede forløb, alternative frikvarters muligheder - at der arbejdes samtidigt på individ og gruppe niveau - at personalets kompetencer udvikles i lokale projekter - i forlængelse af projektet Fællesskaber for alle Som resultat ser vi, at... - arbejdet med udfordrede børn er blevet mere konstruktivt - børn og forældre tager mere ansvar for børnegruppers trivsel - de udfordrede børn trives bedre - der er ro til det faglige arbejde - personalet fortsat bliver bedre til at løse de daglige opgaver 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 97,7% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 95,3% 100,0% 97,6% 97,7% 2. klassetrin 97,8% 97,7% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 95,5% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 98,2% 97,8% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 95,3% 98,0% 96,4% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 97,8% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 92,0% 90,9% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 71,7% 77,8% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 52,6% 63,2% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 78,6% 82,2% 68,1% 73,1% 5. klassetrin 48,8% 74,5% 83,6% 70,9% 6. klassetrin 82,1% 63,3% 62,7% 71,2% 7. klassetrin 80,0% 82,1% 57,1% 69,3% 8. klassetrin 87,8% 78,3% 60,5% 71,9% 9. klassetrin 68,0% 87,9% 81,3% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 96,5% 1. klassetrin 97,7% 100,0% 85,0% 95,0% 2. klassetrin 95,7% 100,0% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 90,9% 100,0% 97,8% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 85,7% 87,0% 81,3% 88,1% 5. klassetrin 90,7% 87,8% 87,3% 91,2% 6. klassetrin 92,5% 89,8% 90,2% 94,8% 7. klassetrin 94,0% 94,9% 98,0% 95,7% 8. klassetrin 95,1% 89,1% 92,3% 96,6% 9. klassetrin 88,0% 87,9% 91,8% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 71,9% 68,3% 80,5% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 16,5% 6,7% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens udtagelse om kvalitetsrapporten for Viby Skole Skolebestyrelsen har med interesse læst kvalitetsrapporten og kan konstatere, at Viby Skole fortsat er en velfungerende skole med fokus på høj faglighed, rummelighed og trivsel, og hvor der skabes flotte resultater af skolens ledelse, personale og elever. Den høje forældre- og elevtilfredshed viser, at Viby Skole lykkedes med sine kerneopgaver - hvilket ikke mindst er en stor cadeau til skolens ledelse og personale. Konkret ser Skolebestyrelsen med tilfredshed på, at Viby Skole har formået at bevare et højt fagligt undervisnings- og aktivitetsniveau, der resulterer i flotte læsetest og pæne karaktergennemsnit for afgangseleverne på trods af vanskelige økonomiske rammer. Eneste undtagelse er i faget matematik, hvor resultaterne i problemløsning ligger noget under middel. En ros til SFO ledelsen og personalet for, at så mange elever i 4. kl. forsat er indskrevet. Det ser vi som et udtryk for, at der er et rigtig godt samarbejde mellem SFO personalet, lærere og forældrene om at gøre skolefritidsdelen til et spændende og udfordrende sted at være for indskolingseleverne. Skolebestyrelsen finder det endvidere positivt, at hele 92 % af forældrene generelt er tilfredse med samarbejdet med skolen, og at andelen af forældre der er tilfredse i forhold til, at skolen udfordrer det enkelte barn, ligger 10 % over kommunegennemsnittet. Endelig er det yderst positivt, at vi allerede i har nået målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, langt foran kommunegennemsnittet. Det vidner om, at Viby Skole både er dygtig til at nedbryde den negative sociale arv samt giver eleverne en høj faglig og social ballast når de forlader folkeskolen. Selvom medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljø og trivsel er højt, så finder Skolebestyrelsen, at der fortsat skal være fokus på sygefravær hos personalet. Rapporten peger således på nogle forhold, som skolebestyrelsen sammen med skolens ledelse i fremadrettet vil have fokus på, herunder: Sygefraværet hos skolens personale. Faktorer der kan medvirke til at forbedre elevernes resultater i matematik problemløsning og en øget indsats for de naturfaglige fag generelt. Skolebestyrelsen finder, at der er et godt og konstruktivt samarbejde med skolens ledelse og personale om at finde de bedste løsninger til gavn for vores børn. 32 KVALITETSRAPPORT Skolebestyrelsen på Viby Skole