Activision- og Bananiløbet 2004

Transkript

1 1 Medlemsblad for Brøndby Cykel Motion Gør mænd til drenge Nr. 54 Maj 2004 Activision- og Bananiløbet 2004 Måtte desværre aflyses som alle efterhånden ved. Den store skurk i dette er Politihjemmeværnet fra Hillerød der havde accepteret at stille politikontrol, men ved en tilfældig opringning fra vor formand desværre måtte melde fra. Der var da kun 14 dage til løbet skulle starte så gode råd var dyre. Vi prøvede så at ringe til ca. 100 andre, men alle steder var det desværre negativt. Vi var indstillet på at køre på indtil onsdag aften i ugen op til løbet. Da vi ikke havde et skriftlig tilsagn eller et telefonnummer vi kunne holde op på opgaven, ja så besluttede Klaus og redaktøren at vi måtte stoppe ethvert forsøg på at køre løbet. Der var jo en masse der skulle afmeldes og de kunne jo først få det at vide om torsdagen hvor vi skulle køre om lørdagen så det var nok sidste øjeblik. I vores ihærdige forsøg på at få kontroller fik vi et par gode kontakter så nu håber vi på bedre held næste år, hvor grundlovsdag er en søndag. Vi håber at alle BCM er og BTC er er klar til at tage en ny tørn næste år. Side Side Bockstensturen Årets løb 15/17 Klubmesterskab 4-6/12 Nostalgi 18 Socialtur Söderåsen 5-6 Aktivitetssiden 19 Århus-København 13/15 Kontaktsiden 20

2 Bockstensturen Du kender muligvis Varberg, fordi der går en færge dertil fra Grenå, men måske burde du kende byen fordi den huser et stort og flot MTB løb med over deltagere. Varberg ligger ca. 140 km nord for Helsingborg faktisk lige dér hvor Sverige begynder at blive rigtig bakket, hvis man ser bort fra Söderåsen og Hallandsåsen. Og Bockstensturen er en bakket sag med sine ca højdemeter på de 100 km, som den længste rute udgør. Alt hvad jeg i forvejen vidste, var at den tekniske sværhedsgrad på ruten var noget højere end fx MTB Maratons. Og alt hvad jeg kunne se fra hotel Fregattens vinduer om morgenen lørdag d. 22. maj var en høj, blå himmel og en strålende sol. Dog var det ikke særlig varmt, kun knap 10 C, og vejrudsigten lovede desværre at solen ville forsvinde og at der ville komme byger om eftermiddagen. Hvad jeg også kunne se, da jeg i min vindtætte Brøndby-jakke med en svedetrøje under kl kørte til startbås nr. 7 (for førstegangsdeltagere), var de ca øvrige deltagere på den lange rute linet op i de 7 startbåse ved Varbergs fæstning helt ude ved vandet. De fleste havde ligeledes valgt noget vindtæt yderst, men ellers var der alt fra korte ben og ærmer til de største fjeldjakker, der kan opdrives. Typisk for svenskerne! De kaster sig ud i øvelsen uden den helt store erfaring, og ligesom til Vätternrundan er variationen i beklædning, udstyr og træningstilstand helt enorm. Præcis kl. 10 blev startbås nr. 1 med eliten åbnet, og det så helt vildt ud, som der blev sat fart fra starten. Herefter åbnedes startbås for startbås indtil alle var ude i én lang slange på flere km. Et imponerende syn fra min position absolut bagerst, når slangen i medvind snoede sig frem gennem det åbne landskab med kurs mod de skovklædte bakker ca. 15 km fra kysten. Jeg kørte selv ret defensivt i starten, da jeg ikke havde lyst til at risikere noget, og da jeg desuden havde kørt Danmarks Højeste Motionsløb i Skanderborg kun 2 dage før. Det skulle dog vise sig at benene havde det fint, og allerede på den første bakke begyndte jeg at køre mig frem i klassementet. Jo, der er faktisk nogle, der kører endnu dårligere opad end mig, og fra omkring 30 km var der flere der stod af og trak op ad de stejleste bakker. Så er der altså langt hjem! Den tekniske udfordring består mest i, at der er helt utroligt mange sten, hvoraf de fleste jo ligger i vejen! Der findes da almindelige flade stier og grusveje,

3 men hovedparten er garneret med masser af sten, som enten ligger løst eller blot stikker op ad jorden. Derfor taler vi også om 5½ times koncentration og en naturoplevelse, der begrænser sig til at se op et kort sekund, når man er sikker på at have kigget de næste 100 meter ud. 3 I starten var der meget kødannelse ved enhver form for indsnævring af vejen eller teknisk hindring, og først efter det første depot ved 30 km, hvor jeg lynhurtigt fyldte flasken, blev det muligt for mig at køre nogenlunde i mit eget tempo. Jeg forcerede dog stadig ikke, da jeg havde udfordring nok i at styre uden om eller mellem de mange sten og øvrige lumske fælder på ruten, som i øvrigt var forbilledligt afmærket med både et stort antal pile og advarselsskilte i mange variationer. Ligeledes blev trafikken holdt tilbage alle steder, hvor ruten krydsede alfarvej. Efter depotet ved 45 km blev jeg lidt sikrere både på min teknik og mine ben, og kunne nu begynde at give den mere gas. Ind imellem var der mudderhuller på den ellers tørre rute, og nogen steder var der lagt træriste oven på mudderet. Fugtige som de var, skulle man dog også køre meget forsigtigt på dem. En god illustration af det ujævne terræn var, at der ved de fleste nedkørsler nærmest flød med tabte dunke, og jeg tror ikke at folk generelt ikke havde sat dem ordentligt fast. Ikke så underligt at både ryg, hænder og skuldre nu begyndte at føles lidt anspændte de er jo ikke i samme træning som benene, når man normalt kører på asfalt. Lige efter depotet ved 45 km var der i øvrigt en tæller, hvor jeg kunne se, at jeg var nr , der passerede dette punkt. Ikke så prangende, men til gengæld var der vist ikke nogen, der overhalede mig derfra. Tværtimod jagtede jeg alle, der kom inden for synsvidde, og selv om der ikke altid var plads til en overhaling, så kom jeg da forbi alle de knap så holdbare, når der var en lille vej udenom. Jeg tankede igen ved depotet ved 65 km, og ved 80 km snuppede jeg et stykke svensk kringle og fyldte min dunk, og så var der kun én etape til mål. Med 15 km hjem kørte vi ud af bakkerne og af skovens beskyttelse og kunne mærke vestenvinden bide, og så blev forskellen på MTB ryttere og landevejsryttere markant. Jeg kunne holde km/t i modvinden på de små veje, hvilket var ca km/t mere end mine konkurrenter. Heldigvis skulle vi ikke køre hele vejen tilbage til Varberg i åbent terræn, da arrangørerne havde gjort brug af enhver lille grusvej og enhver form for bevoksning for at undgå de større veje. Til sidst endte vi ude ved kysten, hvor vi kørte på en sti langs en skrænt, og hvor jeg smuttede forbi endnu to konkurrenter på vej mod fæstningen. Og så

4 skulle jeg endda af cyklen og op ad en trappe, før jeg kunne træde de sidste meter over stregen og endelig kunne være sikker på, at jeg havde fuldført Bockstensturen 2004 uden styrt eller defekter en stor lettelse! Min samlede placering som nr. 819 bekræfter at jeg har kørt forbi mange på de sidste 50 km. Jeg var med 5:42:29 dog over 2 timer efter vinderen, nordmanden Geir Lien. Danmarksmesteren Klaus Vesterlund blev nr. 2, og Thomas Bonne nr. 6. Utroligt at nogen kan køre en rute med den sværhedsgrad med over 28 km/t i snit! I klassen Herrer Motion blev jeg så nr. 311 ud af 611 fuldførende. 4 På vejen fra Varberg til færgen i Helsingborg fik vi den regn, som vi heldigvis slap for under løbet, og det var i mængder, der gjorde hjemturen til en lidt ubehagelig oplevelse. Tilbage står dog et indtryk af et utrolig velarrangeret MTB løb med alt hvad hjertet og kroppen kan begære af udfordringer i en storslået natur, der kun i jordnære detaljer fik den opmærksomhed, som den kunne fortjene! Ole Tak Ole for et som sædvanlig godt INDLÆG. Klubmesterskabet Vi har nu afviklet 2. afdeling af klubmesterskabet. Bjergmesterskabet på Söderåsen. Som sædvanlig en helt igennem vellykket tur hvor vi havde årets varmeste dag med flot solskinsvejr og næsten ingen vind. Vi så Rovfugle, råvildt og harer samt mindst 1000 motorcykler der så ud til at have udset Söderåsen til det årlige træf. Desværre var der en del huller i vejen specielt på den første bakke var det slemt. Vi så i øvrigt et hus hvor vi evt. kunne leje os ind i en forlænget week-end. Den lå på vejen ned til Lotta på Åsen. Der blev kamp til stregen mellem Bjarne og Michael. Michael viste at han var bedst på taktikkens område og hev stikket hjem på den sidste bakke. Vi havde fornøjelsen med følgeskab af Thomas fra BTC der præsterede rigtig god kørsel i en flot opadgående stime nemlig med en 5. en 4 og en 3. plads på de forskellige bakker, godt gået Thomas. 3. Afdeling var en enkeltstart på vor TEMPORUTE. Den blev afviklet i stærk blæst fra NV. Det allerværste hjørne, men temperaturen var over 20 grader med sol, så det var rigtig dejlig vejr. Men blæsten gjorde at tiderne blev nok 1 til 2 min. dårligere. Men et par klubrekorder blev det dog til Bjarne slog Mikael af pinden i år og Kaj fik den ledige rekord i klassen Resultater og stillinger på anden side.

5 Söderåsen er EN STOR NATUROPLEVELSE STORE BAKKER HJEMLIG HYGGE SHOPPING 5 Ovennævnte oplevelser havde en flok BCM er på vor sociale tur til Sverige. Der var på forhånd lagt op til at dette skulle være familiens dag på Söderåsen. BCM erne blev delt op i 3 hold, autoholdet, cafeholdet og udforskerholdet. Fælles for alle hold var selvfølgelig oplevelsen af den enestående natur. NATUREN på Söderåsen er helt eventyrlig dejlig. Store stille skovområder hvor der kun høre vindens susen i trætoppene samt fuglenes kvidren. Vi så bl.a. flere rovfugle par der kredsede majestætisk efter bytte. Fantastiske udsigter specielt mod nord fra Lotta åsen og Kobberhatten, kan man se rigtig langt. De kendte svenske træhuse, var for det meste meget velholdte, skæve telefonpæle med strømledninger, alt sammen passede godt ind i det uberørte landskab, så man følte sig ført langt tilbage i tiden. BAKKERNE er for os danskere et kapitel for sig. For autoholdet og nogle på caféholdet blev det lidt af en overraskelse med de lange og forholdsvis stejle bakker specielt åsen ved lotta var en hård nød at knække. Det højeste punkt ligger ikke langt herfra og det er med sine 210m det højeste i Skåne, og noget over de højder vi kender på Sjælland. Turen ned ad bakkerne, hvor man med eller sågar 70 km/t skal smyge sig udenom diverse huller i vejen, hiver andralinet frem hos selv de garvede cyklister. Udforskerholdet kørte mod syd fra Kobberhatten for at finde nye bakker. Det viste sig at den eneste serpentiner vej vi kunne finde var en grusvej, så vi kan ikke rigtig udnytte den vej som en ny bakkerute. HJEMLIG HYGGE oplever man hos Lotta på Åsen. En gammel træhytte hvorfra man servere kaffe og hjemmebag (alt det man orker at spise). Her sidder man også udenfor i dejlig læ og som vi altid har oplevet det solen der bager fra en skyfri himmel. Det er næsten ikke til at løsrive sig, for det første har man det utrolig dejlig i en afslappet og rolig atmosfære og for det andet skal man starte med op at køre op af Åsen endnu en lille kilometer for at komme over til bilerne. Dorthe og Lisbeth har nu overstået den værste bakke.

6 Den afsluttende spurt før dagens dont var overstået og et velfortjent hvil ventede forude. De tre piger der var på cykel var Dorthe, Lisbeth og Mette der er den bedre halvdel til Mikael, Klaus og Søren. SHOPPING i Sverige skal også prøves mange ting koster det samme i sv kr. som i danske så det en lidt billigere end herhjemme. Og på vejen fra Helsingborg kører man gennem Hyllinge, med et kæmpemæssigt indkøbsområde bl.a. Sveriges største supermarked. 6 Klubrekorder som de er efter klubmesterskabet. Vi åbner en ny chance for klubrekorder efter sommerferien. Dato Navn/Aldersgruppe > Bjørn Andersen 45: Torben Jørgensen 49: Bjarne Hansen 49: Bent Lehmann 51: Bjarne Hansen 46: Kaj Flindt 50:38 Bjergmesterskabet set fra baghjulet Af Mikael H Laursen Det er pinse og jeg er så heldig, at Dorte også har fri, hvorfor der naturligvis ikke er så megen tid til at tænke på cyklen, eller rettere, det var motorcyklen, der blev tænkt på. Men hvad, det er jo stadig på to hjul, så de 300 km, må da også tælle med i træningsdagbogen! Vejret er skønt, og vi har lige sat os til bordet med udsøgte retter. Nu sniger der sig en lille tvivl ind er lakseterine efterfulgt af torsk på en bund af ovnbagte rodfrugter, som rundes af med en chokoladekage den korrekte opladning til morgendagens strabadser? Jeg skulle jo helst kunne vise en god profil, og vise at min gamle bjergtrøje ikke kun var til låns. Tanker som disse kan altid skubbes i baggrunden, for i godt selskab flyver tiden og pludselig er det over midnat og nu går virkelighedens gru op for en der er afgang fra Sydgården kl. 6 søndag morgen! Så skal jeg op senest kl. 5! Det er om ca. 4 timer!!!! Tak skæbnen nu skal der arbejdes hurtigt med den mentale opladning det kan jo lige klares på vejen hjem, for natten var mild perfekt til to hjul.

7 Søndag meget tidlig morgen Hvor utroligt det end lyder, så var der flere, som havde fået den fjollede ide at være oppe så tidligt f.eks. alle dem som ikke var gået hjem fra kroen, og så selvfølgelig 10 BMC er, samt en enkelt fra triklubben. Bilerne blev stuvet og afsted går det imod Helsingør og videre over til Söderåsen. Udpakningen forløb glat bort set fra et enkelt hjulprobelm og så er vi på vej op på åsen. Den første bakke - udenfor kategori Nu kommer sandhedens time. Vi skal op på åsen, så vi naturligvis skal klatre op ad en bakke. Det kan jo være en god opvarmning, men hvorfor kom der så alle de høje tal på pulsmeteret? Ud fra dette, var jeg da så vel i live. Bakken er jo dejlig lang, men hvorfor var det så Bjarne, der kørte hurtigst? Det skulle vel ikke være fordi at han var i bedre form, og dermed ville overtage bjergtrøjen? Gad vide om det er muligt at følge ham det må afprøves! Det mærkes forkert pulsen er for høj og vejrtrækningen for tung. Nå, det er jo ikke konkurrence, så lad os i stedet nyde vejret og skoven, samt kikke på alle hullerne i vejen. Nu befinder vi os omkring 30 km fra Helsingborg, men her oppe på åsen er det tydeligt at se en anden byggestil, et andet landskab samt et kulturlandskab med et utal af stendiger. Så kan man undres over, at på en så kort afstand kan alt være ændret i forhold til det vi kender fra vore egne græsgange. Nu triller vi ned imod byen for at samles ved byskiltet her skal den første kamp stå! Den første bakke Det er befriende at starte på denne bakke man kører stille og roligt ned ad den. Så er der jo mange muligheder for at lægge en slagplan, studere stigningen, vurdere taktiske fordele og ulemper, eller hvad man nu ønsker. Jeg brugte nu de 7 km til at nyde hastigheden og tænke på, om jeg havde muligheden for at være med i spurten. Den lange flade afslutning vil jo nok betyde en spurt, hvor jeg jo ikke ligefrem har min force, så hvem vil tage denne sejr? Vi får fundet startstedet, selvom der ikke er en officiel linie, og så kommer der indvendinger imod netop denne afdeling. Det er ikke et bjergløb, da det jo vil blive afsluttet i en spurt. Bjarne er heldigvis i undertal, så mållinien bliver ikke flyttet. Men indvendingerne fortsætter. Og der er netop her, at man skal kunne tie stille med tilbagevirkende effekt. Hvorfor fik jeg den geniale ide at foreslå Bjarne, at han jo bare kunne køre den fra bunden, så han dermed kunne undgå et spurtopgør? Jeg havde jo ikke troet nogle havde mod til at ville køre den bakke fra bunden. Men det ville Bjarne, og så måtte man jo bare holde sig til. Jeg tror det er noget af det hurtigste jeg 7

8 8 nogensinde har kørt opad. Jeg tvivler på, at hastigheden var under 25 km/t. Afsted går det op ad den første del af bakken, og så ser jeg, at der er blevet et hul på 5 meter ned til Kaj og Bjørn. Hvorfor dog det? Hæng dog på! Nu er der én, som vil arbejde. Godt, nu er hullet lukket og så var de væk!. Nu sidder jeg og tænker på, om det nu er fornuftigt at køre med dette høje tempo, da jeg ikke regner med, at der vil komme nogle op. Da det ikke er mig som sætter hastigheden, så kan jeg jo bare forundres og arbejde som en besat for at kunne holde hjulet. Jeg kan jo næste ikke blive ved med at undslå mig i at tage en føring, selvom jeg jo ikke mener det taktiske vil være en god ide. Det er nu alligevel befriende at ræse op ad bakken. Der bliver skiftet igen så nu er den velkendte motor som trækker læsset. Vi er kommet ud af skoven, og nu kan kirken ses. Nu er det igen på tide at skifte, men det hårdere antrit giver ikke et nævneværdigt hul, så der skal prøves noget nyt, men det får ventet til efter den næste føring. Den sidste lille stigning inden byskiltet, og jeg forsøger at træde forbi med et hårdt antrit, der kommer et lille hul, men det bliver desværre lukket, så nu er hastigheden bare skruet op og så er det mig som trække læsset. Der er 50 meter tilbage, og så bliver der rykket og hastigheden er på et niveau hvor jeg ikke kan følge med. Den første sejr til Bjarne på en afdeling, hvor han viste stor styrke. Men nu kom tvivlen hvad kan en sådan overbevisende sejer, og sikker andenplads bruges til? De næste var jo langt bag efter, så var det ikke blot spild af kræfter at have så stort forspring? Det er jo ikke til at vide, men noget som de efterfølgende bakker vil vise. Den anden bakke Nu nærmer turens højdepunkt sig Lotta på Åsen men der var desværre ikke stemning for at vi skulle besøge hende. Der er ellers ikke noget som et godt kagebord at cykle på. Banen var under stor diskussion blevet afmærket. Der var traditionelt ingen, som havde et stykke kridt med, hvorfor vi ikke kunne tegne en streg på vejen, men en lidt græs kunne også gøre det ud for en mållinie. Her kunne vi dog godt blive enige om hvor målet var. Endnu en gang kunne det konstateres, at vejret var perfekt til små rekordforsøg i tophastighed på nedkørselen. 70 km/t i frihjul er ganske tilfredsstillende, noget som man bare kunne ønske for opadgående, men det vil hurtigt vise sig, at det ikke er muligt. Nede for bunden af bakken samles alle så løbet kan blive givet frit. Det forløber ganske roligt de første 20 meter, hvorefter Bjarne igen rykker. Hvordan kan han dog gøre det igen? Er det ikke bare spild af kræfter, da han jo allerede har vist, at han kan køre fra alle andre nå men han skal da ikke have lov at køre alene, så jeg må jo hellere forsøge at komme med. Hjulet bliver taget, mens jeg diskuterer med mine ben om de nu også har

9 9 lyste til at arbejde de er ved at nedlægge arbejdet. Det første flade stykke af bakken bliver taget i et afsindigt tempo, hvor jeg hverken kan eller skal yde noget ekstra, men så kommer det stejle stykke. Der arbejdes stadigt hårdt, og de lavere gear er fundet men så sker det forunderlige jeg kører hurtigere end mit lokomotiv! Det skal udnyttes, selvom der er langt til mål. Her på det stejle stykke ser det ud til at bakken slutter ca. 50 meter fremme, men det er snyd hældning bliver kun reduceret til mållinien, men det går stadigt opad. Et passende gear er valgt, og så trædes der til og den første meter er skabt og så er det bare at fortsætte med accelerationen opad. Bakken flader ud og der er risiko for at jeg igen kan blive hentet, så nu er opløbet startet. Det er første gang jeg virkelig forsøger noget som ligner en spurt, for selvom der var langt ned til Bjarne, har jeg jo set hvor hurtigt han kan komme, så det er bare om at holde hastigheden oppe. Målstregen er krydset i en sikker stil, så nu skal mesterskabet afgøres på den sidste bakke. De andre kommer kørende i spredt fægtning hvor der er en afstand til nr. 3 på ca. 48 sekunder, mens der var hele 4.30 minut til den sidste mand. Det viser blot hvor stor udskillelse en bakke på 120 højdemeter kan gøre, når den har en gennemsnitlig stigning på 6,3%. Humøret er i top, selvom der lyder nogle spredte kommentarer om, at bakker ikke er alles højeste ønske. Det var måske her, at tanken fødtes, at alle ekvipager skulle have samme vægt, med risiko for at de mindste skal køre med 40 kg ekstra vægt. Et sådan system vil jo straks give løbet nogle helt nye perspektiver. Alle er samlet, og nu skal den lange nedkørsel til den næste bakke nydes. Et afvekslende landskab med skov og åbent land, hvor svingene ikke sætter en begrænsning for hastigheden. Her var der også mulighed for at sammenligne en flok cykelnørder med forholdsvis almindelige mennesker en flok unge på tur, hvor mange kørte med store rygsække. Lad vær med at spørge om stabiliteten ved høj hastighed den er nok helt fraværende! Den sidste bakke Nu skal mesteren findes vi er klar til at angribe de næste 135 højdemeter. I modsætning til de andre bakker, så har vi ikke først kørt nedad denne, hvorfor det ikke er muligt at danne sig et overblik over ruten. Så hvis man ikke har været her før, må man jo stole på, at der virkelig er et busskur. Derfor blev der også oplyst om, at bakken bestod af to dele, hvor der var en kortere nedkørsel imellem, og samtidigt blev der anbefalet ikke at køre

10 10 allerede nede fra byen. Det er dog muligt at Kaj ikke råbte højt nok, for næsten inden vi var kørt ud af byen, så var Bjarne igen ved at stikke af han skulle måske hurtigt hjem, men havde ikke fået at vide, at bilerne kørte i samlet flok? Hvis han havde lyst til at arbejde, så måtte man jo hellere følge med, selvom jeg taktisk ville mene, at angrebet skulle have været sat ind noget senere, så det eventuelt kunne blive afgjort i et spurtopgør mellem Kaj, Bjørn, Bjarne og undertegnede. Det vil virkeligt reduceret mine muligheder. Men det skete ikke, så jeg kunne jo bare ligge og undre mig over det jeg så. Jeg har hørt at det er en italiensk ramme Bjarne kører på, men jeg tror snarer at den er australsk. Når det virkeligt gik hurtigt, så var det ikke en glidende kørsel, men derimod en samling af små hop fremad. Vældigt underholdende at se på, men også lidt skræmmende, da det er svært at holde den korrekte afstand, samtidigt med at det også gør det sværer at vurdere hvornår et angreb bliver sat ind. Endnu en gang gentager det sig, at lokomotivet arbejder med mig som død vægt. Det er måske ikke fair, men det drejer sig om mesterskabet! Selvom det kvier mig, så kan jeg dog ikke undslå en enkelt føring, så det vil jo være passende at tage den på midterstykket, hvor der endda var ned ad bakke. Men hastigheden var åbenbart ikke høj nok, for jeg blev da overhalet. Nu begynder det sidste stykke, hvor bakken består af tre elementer, med et forholdsvis stejlt stykke i begyndelsen, som efterfølges af et mere fladt stykke, for at afslutte med en mindre stigning ud af skoven op imod busskuret. Det er nu taktikken skal udtænkes. Den blev afgjort, da hastigheden blev sænket på det stejle stykke det må være tegn på krise! Hvis det er korrekt, så skal det afgørende angreb sættes ind på vej ud af skoven, hvor der kommer endnu en forøget stigning. Denne taktik kan dog kun holde, hvis tempoet stadigt holdes højt, hvorfor der er risiko for at jeg også skulle til at arbejde. For en gang skyld bliver der kørt efter mit ønske et højt tempo. Enten har jeg forbedret mine evner til tankeoverførsel, eller så kan har jeg bare været heldig med at tænke det samme som Bjarne. Nu kan det sidste sving ses, og så er det jo heldigt at der kommer en traktor imod os, så lyden af mit gearskifte kan overdøves. Nu er det et spørgsmål om at have et gear som kan give det afgørende hul. Meget imod min natur holdes en lav kadance under 95 så der kan accelereres. Bakken stiger og lokomotivet taber lidt hastighed. Nu skal det vise sig om min lukreren på en andens arbejde kan bære frugt. Der trædes til, og hullet bliver skabt, men der er stadigt langt til mål, så nu skal hastigheden blot holdes, selvom det er meget svært. Det føles som en evighed, men den efterfølgende analyse af pulsdataene, viser at det kun er sekunder, men de føltes også som om døden var nær. Så er dagen anden første plads sikret og med den trøjen for endnu et år.

11 11 Det må dog siges at, dette ikke afspejler det konkrete styrkeforhold, da det kun var over ganske korte strækninger jeg havde arbejdet med at holde tempoet oppe, så det viser snarer at taktikken også har en stor betydning. Så kan jeg blot prise mig lykkelig for at der ikke var et taktisk geni med så kunne vi begge have været slået noget så eftertrykkeligt. For hjemadgående De resterende kommer kørende mere eller mindre udslidt. Det er nu befriende med denne afstand, for så kan jeg jo nå at få vejret igen. Nu kommer den store udfordring nedkørselen fra åsen, da vejen er fyldt med huller, så det er bare et spørgsmål om god hukommelse! Her bliver der kørt i meget varierende tempo, for mit eget vedkommende langsomt benene ville ikke rigt lyster. Så var det heldigt at vi bare skulle trille ned for at få cyklerne læsset, og så vende næsen hjemad. Endnu en vellykket tur var nær afslutningen. En tur der bare kan anbefales til andre, da landskabet virkelig stiller andre krav end dem vi normalt møder på det flade Sjælland. Resultatet af 2. afdeling blev. Navn 1. bakke 2. bakke 3. bakke total Køre point total Bjarne Michael Kaj Bjørn Mogens Jørgen Thomas R Søren Tommy Preben afdeling var enkeltstart på vor TEMPOrute. Det blæste en halv pelikan fra NV, der er det allerværste hjørne for at opnå gode tider. Det var umuligt at køre den tabte modvind s tid ind i medvinden. Så vore klubrekorder overlevede på nær en samt en ny. Vi skal prøve en ny gang kørsel efter klubrekorder lige omkring Landstævnet hvor vi går ud fra at næsten alle er i topform. Ha det med i Jeres planlægning, så i kan opnå så gode tider som muligt, og ydermere få et godt landsstævne.

12 Resultatet fra 3. afdeling blev. 12 Nr. Navn Tid Handicap Tid Point 1 Bjørn 47,24 2,00 45, Kaj 50,38 5,00 45, Bjarne 46,50 1,00 45, Mikael 48,00 1,00 47, Torben 55,48 4,00 47, Tommy 54,37 4,00 50, Thomas 53,20 1,00 52, John 56,03 3,00 53, Preben 1,02,15 5,00 57,15 2 Samlet stilling efter 3. afdeling den 10. juni er: Navn/dato Total Løbsp. Mødep. Kaj Flindt Bjørn Andersen Mikael H. Laursen Bjarne Hansen Jørgen Johansen Thomas Roeder Torben Jørgensen Jesper Nilsson Tommy Olsen Søren Dankelev Preben L. Jensen Klaus Mørck Bent Lehmann John Christensen Johnny Damm Ole Hansen Leo Møgelberg Mogens Petersen Steen Rønn Michael Bech-Jensen Morten Nielsen Bent Jensen, Lejre Laurits Pedersen Thomas (Frankrig) Henrik (NY2003) Bo Nielsen 1 0 1

13 13 Århus København 2004 Forberedelsen til dette års Århus København startede allerede lige efter 2003 udgaven. Bent og jeg havde uafhængigt af hinanden kørt på nogle gode tider, så vi aftalte, at vi ville med i første startgruppe når løbet startede i I løbet af efteråret fik vi os meldt til, og derved kom vi med i første startgruppe. Nu var der et mål at gå efter. Den sure vintertræning tirsdag og torsdag sammen med Kaj og engang imellem Jesper havde nu et helt specifikt formål. Hele forårstræningen og deltagelsen i de forskellige løb var også med til at opbygge formen til Århus København. Fysisk mødte jeg op i god form, i det jeg havde ca km i benene. Psykisk skal man også være klar ellers går det ikke. Der var forskellige punkter som jeg også i år skulle igennem. 1) Hvorfor får man altid ondt et eller andet sted ugen før løbet? I år kom jeg hjem fra en torsdag tur med ondt i venstre fod. Dagen efter kunne jeg næsten ikke støtte på foden så hvad nu med Århus - København. Om søndagen skulle jeg køre Sjælsø rundt kunne jeg nu det? Det gik selvfølgelig godt, så nu manglede der kun tirsdags træningen i ugen op til løbet. Det blev en bakketur i omvendt køreretning på grund af vinden. Jeg mærkede ikke noget til foden, så jeg var klar. 2) Cyklen skulle også være klar. Mandagen efter Sjælsø rundt måtte jeg lige forbi Heino for at gøre lidt indkøb. To nye dæk, et par latex slanger samt noget nyt kædeolie. Derudover røg der nogle energigel i kurven samt diverse småting. Dæk og slanger blev monteret mandag aften, så jeg lige kunne køre på dem til tirsdagstræningen. Onsdag var det pudsetid og så var cyklen klar. 3) I Tour De France findes der et tidsskema som fortæller, hvor feltet skal være på forskellige tidspunkter. Sådan et skema havde jeg også lavet. Ideal tider med 33 km/t, samt tider for 32 km/t og 34 km/t. Man har jo lov at være optimist. 4) Uden mad og drikke duer helten ikke. Jeg lavede et skema over hvad jeg skulle have med på hele turen. Jeg skulle spise og drikke for hver 10 km. Det ville sige, at der skulle planlægges 35 måltider til turen. Jeg endte med at tage 21 kiks med rosiner, 12 chokoladebar og 2 bananer med. Derudover havde jeg lavet 7 poser med energipulver til vandflaskerne og jeg havde 4 tuber med energigel med. Hele dette arsenal af mad og drikke blev delt op i, hvad jeg skulle have med fra start, og hvad der skulle i sækken med skiftetøj. 5) Så er der vejrudsigten hele ugen op til løbet. Mandag aften sagde de i TV, at vejret lørdag ville blive tørt, solrigt med ca. 20 grader og en svag til let vind fra vest. Mere perfekt kunne det ikke blive. Men allerede tirsdag ændrede de vejrudsigten, så det nu blev bygevejr med torden. Vinden ville blive jævn til frisk, startende i sydvest for i løbet af dagen at gå over i nordvest. Altså modvind ned gennem Jylland og pludselig også modvind på det første stykke på Sjælland. Sikke noget l Sikke en masse bekymringer bare fordi man skal ud at cykle. 6) Taktikken. Bent og jeg havde flere gange op til løbet gennemgået, hvordan vi ville lægge ud. Alle raketterne skulle bare have lov til at køre, hvorefter vi lige så stille ville finde ind i anden gruppe. Jo taktikken var klar.

14 14 Endelig blev det fredag den 11. Juni Familien tog til Århus for at hente startnummer med videre. Bagefter var det retur til Horsens hvor vi skulle overnatte. Alt blev gjort klar til afgang om natten. Og så blev det lige checket en gang til. Klokken ringede vækkeuret og så var det ellers om at blive klar, og komme af sted til Århus. Vel ankommet til Århus fik jeg samlet cyklen og puttet al mad og drikke i lommerne. Så var det ned til start. Her stod Bent ligeså klar som mig. Vi nåede lige at hilse på Ole som skulle starte lidt senere end os. På grund af den tidlige tilmelding i efteråret havde Bent og jeg fået startnummer 39 og 40. Vi skulle derfor starte med første hold klokken Nu behøver man jo ikke stille sig bagerst blandt de 150 startende, selvom man ikke skal køre hurtigt fra starten, så Bent og jeg gik frem i feltet. På den måde var vi sikre på, at vi kunne se første gruppe stikke af. Starten gik og fuldstændig som det plejer, så glemte vi alt om taktik da der blev sagt kør. Der var ca mand der satte tempo fra starten (første gruppe) og bagerst i gruppen, ja der sad Bent og jeg. Det gik jo fint. Vejret var godt ca grader fra start, tørt og en let til frisk vind fra vest så hvorfor alle de bekymringer i ugen op til løbet. Mit første checkpunkt på tidsskemaet var depot Søvind efter 32,9 km. Hurtigste tid på tidsskemaet sagde passage klokken Det passede præcis. Gruppen fortsatte i samme tempo mod Vejle og Munkebjergbakken. Lige før Vejle gik det stærkt og jeg havde nok at gøre med at følge med. Det betød desværre, at jeg ikke opdage at Bent havde sluppet gruppen. Skemaet sagde ankomst Andkær Igen holdt vi tiden. Gruppen kørte selvfølgelig videre uden at holde. Jeg var lidt i vildrede, for jeg havde aftalt med Bent, at vi gjorde holdt i Andkær. Beslutningen blev, videre uden stop. Men det havde kostet 300 m. Vi var to der prøvede at køre gruppen ind, men 100 m fra gruppen døde min makker. Når jeg har siddet og set cykelløb i fjernsynet har jeg tit undret mig over, at det kan være så svært at køre de sidste m ind. Nu ved jeg hvorfor. Jeg så bare gruppen køre længere og længere væk. Jeg kørte alene ca. 20 km inden der kom en gruppe op bagfra. Jeg hægtede mig på denne gruppe helt til Vissenbjerg. Her skulle jeg ind for at få tanket væske op, og et stykke agurk med salt er jo også godt. Vi var fire der startede ud fra depotet sammen. Desværre var de andre lige hurtige nok, så jeg slap for at tage næste gruppe. Den kom bare aldrig. Jeg så ikke en eneste cykelrytter helt til Nyborg. 55 km alene. Tidsskemaets hurtigste tid sagde ankomst Nyborg Jeg var der I Nyborg kom Bent medens jeg sad og spiste. Det viste sig at vi ikke havde været ret langt fra hinanden i Vissenbjerg så det var ærgerligt at vi ikke fik kontakt der. Afgang Korsør var sat til Vi startede ud klokken Folk fra bussen blev hurtigt samlet i en stor god gruppe. Der blev sat tempo. Jeg havde gode ben, så jeg fulgtes med gruppen. Jeg havde en mærkelig oplevelse, for jo længere vi kørte, jo bedre blev jeg på bakkerne. Jeg plejer at måtte slippe på bakkerne, men her var jeg en af de første på toppen fx ved Kirke Saaby og omkring Roskilde. Tidsplanen havde ikke beregnet tid til ophold i Kirke Saaby, men de fleste fra gruppen ville ind og have pølser. Jeg tog også en pause og to pølser inden det sidste stykke ind til Herlev. Tidsskemaet sagde ankomst Herlev Det blev Ganske kort tid efter kom Bent i mål med en dårlig hånd/arm. Fantastisk flot at han gennemførte, for han havde det skidt i Nyborg. Måske skal jeg ikke skrive flot, men mindre klogt for nu må vi se,

15 15 men jeg håber ikke at hånden har taget skade. I mål blev vi modtaget af Bent s kone Britta og Preben fra BCM. Det er altid hyggeligt når nogen gider tage imod en når man kommer i mål. På grund af min flotte tid kom Bente desværre 5 min. for sent til at se mig køre i mål, men hun får chancen igen næste år hvis der bliver et Århus København i Vi mødte også Ole i målområdet, men desværre kunne vi ikke finde ham, da vi skulle have en øl/sodavand i teltet, så han må fortælle sin version af løbet senere. Min tid blev 11 timer og 7 minutter. Jeg havde ikke, og så ikke noget uheld, ligesom jeg ikke havde nogen punktering undervejs. Så den gode forberedelse var ikke spildt. Jeg overholdt stor set min spiseplan og jeg drak vel omkring 5,5 liter væske under vejs. Så selvom jeg havde cyklet godt 355 km havde jeg tabt mindre end et kilo i vægt. Tilbage var så bare at pudse cyklen igen om søndagen så den står klar til næste udfordring. Det bliver til august når Bent og jeg skal repræsentere BCM i Post Danmark Rundt. Et etape løb over 5 dage med en distance på 842 km. Men det bliver en anden historie. Jørgen Johansen Storebæltsløbet 2. maj 2004 Blev en hidsig affære. Der var et hold som startede helt uhyggeligt hårdt, vi kom bagud fra start og måtte bruge de første 2 km til at køre os op til fronten, Det nåede vi lige ved den smalle vej, der i år var fyldt med grus, den var direkte livsfarlig. Vi var ved at styre et par gange. Da vi kom til den første bakke var alle BCM er godt møre og begyndte at falde af fronten. Resultatet blev følgende: Placering Navn Tid Gennemsnit 8 Bjarne Hansen 2:22:00 36:50 40 Kaj Flindt 2:30:00 34:60 44 Torben Jørgensen 2:31:00 34:33 46 Bent Lehmann 2:31:00 34:33 47 Jørgen Johansen 2:31:00 34:33 54 Ole Hansen 2:34:00 33:66 57 Mogens Petersen 2:36:00 33:27 95 Thomas Roeder 2:48:00 30:89 Grejsdalsløbet 9. Maj 2004 Blev lige akkurat så hårdt, ikke som vi havde håbet, men som vi frygtede. Mikael var eneste mand der levede op til ja måske endda kørte bedre end forventet. Der var uheld for Bjarne idet han havde 2 punkteringer samt defekt.

16 Resultaterne blev følgende: 16 Placering Placering i Navn Tid aldersgrp Michael Laursen 6:02: Bjørn Andersen 6:29: ? Kaj Flindt 6:29: Jørgen Johansen 6:31: Bent Lehmann 6:48: Mogens Petersen 6:57: Bjarne Hansen 7:23: Ole Hansen 7:26:59 Klaus Mørck 167 km tid/plas. mangler Skjoldnæsholmløbet 16. maj 2004 Ruten var lavet om i år. Alle de lange kedelige vejstykker omkring Stenlille og Hvalsø var langt på de små veje, så distancen var nu 145 km. Der var ydermere langt et par extra småbakker på ruten så den nu er på 1000 højdemeter. En rigtig god rute som varmt kan anbefales. Det kan lige i forbifarten nævnes at Bjarne havde fundet den store motor denne dag, og det var noget Kaj fik gavn af. Vi startede på en gruppe hvor ingen kunne køre med. D.v.s. vi kørte helt indtil 20 km før mål alene og holdt en gennemsnit på 36,65 km/t. Ole kørte ligeledes et fantomløb med et gennemsnit på 35:30 km/t flot kørt. 535 gennemførte de 145 km Plac. Navn Tid Gennemsnit 21 Bjarne Hansen 3:57:21 37:65 23 Kaj Flindt 3:57:27 36:64 64 Ole Hansen 4:06:27 35: Thomas Roeder 4:28:00 32: Mogens Petersen 4:35:59 31:52 Preben Lang Jensen (80 km) 2:49:12 28:37

17 Den Sociale tur i Sorø (Udfordringen) 17 Vi var 8 deltagere på denne behagelige tur i det meget flotte sommerlandskab (selv om det var lidt koldt) specielt omkrig Tissø var der helt fantastisk. Vi havde rigtig god tid til frokost 15 sagde Klaus, der havde sin fløjte med. Selv Preben nød turen uden at føle sig "presset". Tak for turen til alle deltagerne som bidrog til en rigtig hyggelig atmosfære God sommerferie til alle BCM er og BCT er

18 18 Nostalgi (fortsættelse fra bogen om DBC ) Som en erstatning for Danmarksløbet, der ikke blev til noget, fik D.B.C. sent paa Sæsonen arrangeret en Klubmatch med Clubben Cyclisten, en Match over 24 mil med 10 Mand paa hver Side. Matchen afholdtes 11. Oktober 1891 paa Strækningen København Kalundborg-København. Alle Mand kørte paa Luftringe. D.B.C. vandt overlegent ved Trekløveret Sven Rubow, J. Clemmensen og C.V. Thomsen med Gennemsnitstiden 9 Timer 4 Minutter 33 Sekunder mod C.C.s Gennemsnitstid paa 9:11:21 ved Matthieson-Hansen, A. Theill og A. Andersen. Mellem de øvrige paa D.B.Cs Hold var Charles Hansen og Overretssagfører E. Staal, der placerede sig som Nr. 13 i 10 Timer 24 Minutter. Clubben Cyclisten forsømte samme Aar at sætte et Løb Sjælland rundt op. Det blev paa 45½ Mil, startedes fra Damhuskroen og skulde slutte ved Tuborg. Der kørtes med fuld Oppakning af Spise- og Drikkevarer, og en af Deltagerne, L. Grashoff, gjorde sig særlig bemærket ved oven paa sit øvrige Habengut at have anbragt en stor, dejlig Melon. Han Skulede op til den i Vordingborg, følte efter den i Næstved, og i Kalundborg maatte den lade Livet. Den blev delt og fortæret, og kort Tid efter opgav Graashoff og W. F. Schmidt i Jyderup. I Frederikssund holdt F. Kamla og A. Andersen op, og W Matthieson-Hansen naaede som eneste Mand Maalet i 24 Timers Køretid. Den 13. September 1891 kørtes Holbeinløbet om en Guldmedalje, der var skænket D.B.C. af den berømte engelske Distancerytter Holkein som Tak for venlig Modtagelse under et Besøg i København. Løbet var et 12 Timers Landevejsløb. Det fik kun Tilslutning af tre Deltagere, Sven Rubow, Frederik Petersen og Mekanikeren J. Clemmensen. Da den eneste virkelige Konkurrent til Rubow paa dette Tidspunkt, frk. Johanne Jørgensen, var forhindret i at deltage, var Rubow faktisk forud sikker paa Sejren. Dertil kom, at han paa den mest gennemførte Maade havde organiseret sine Pacere, der stod som friske Folk for hver to Mil. Han vandt da ogsaa og kørte 34½ Mil paa de 12 timer. Frk. Jørgensen havde under et Rekordforsøg den 21. August kørt 33½ Mil paa 12 Timer, og hun havde ikke haft det organiserede Pacer-Arrangement, der var til Disposition for Rubow. Danske kvindelige Væddeløbscyklister kunde optage et Kapitel for sig selv. Den første Kvinde, der her i Landet dristede sig til at stille op til Konkurrence, var Sven Rubows Forlovede Frk, Ellen Hørup, Datter af den kendte Politiker, der som Radikal fik Sæde i Ministeriet. Ellen Hørup naaede aldrig det helt store som Væddeløbscyklist, men paa Tricycle-Tandem med Ingeman-Petersen viste hun gode Anlæg og kørte i en Sæson paa Ordrupbanen. Efetr hende kom Frk. Johanne Jørgensen, og hun blev meget betydende. Som 19-aarig begyndte hun i 1889 at køre paa Tricycle, og så fandt hun paa, at hun vilde drive Cyclismen som Sport. Hun købte sig en Safety-Damemaskine, og i 1890 saa man hende i konkurrence paa Ordrupbanen med Ingeman-Petersen, og de to satte mange Rekorder sammen. Hun var Datter af en Viktualiehandler paa Købmagergade, det var ham, der var kendt for at levere Københavns bedste forlorne Skilpadde og Sæsonens første kogte Rejer. Naar man ikke kendte hende, virkede hun kedelig, og saa var Sandheden dog den, at hun var en overordentlig interesseret og intelligent ung Dame. Fortsætter næste nr. ---->

19 19 Aktivitetskalenderen Juli 7. Klubmøde på Sydgården Kll. 19,30 Tirsdage Fællestræning holdløbstræning Glostruphallen 17,00 Torsdage Fællestræning holdløbstræning Glostruphallen 17,00 Lørdag TEST holdløbs træning TEMPOruten 30 km Risby kl. 09,00 Søndage Fællestræning i holdkørsel Glostruphallen 08,00 August 1. Holdkørsel Roskilde / Jystrup Tilmelding Bjørn Sydgården kl. 07,15 Første start kl. 09,00 4. Klubmøde på Sydgården Kl. 19,30 Tirsdage Fællestræning (Tour de Vest træning) Glostruphallen 17,00 Torsdage Fællestræning Glostruphallen 17,00 Lørdag TEST holdløbs træning TEMPOruten 30 km Risby kl. 09,00 Søndage Fællestræning holdkørsel Glostruphallen 08,00 September 1. Klubmøde på Sydgården Kl. 19,30 5. Tour de Vest klubmesterskab i individuel løb Glostruphallen 07,30 Første start kl. 08, Landstævne i Sorø Lørdag 90 km hold første start kl. 13,00 Søndag første start 30 km hold kl. 08,00 Lørdag kl. 09,00 Søndag kl. 06,00 Fra Sydgården Tirsdage Fællestræning holdløbstræning Glostruphallen 17,00 Torsdage Fællestræning holdløbstræning Glostruphallen 17,00 Lørdag TEST holdløbs træning TEMPOruten 30 km Risby kl. 09,00 Søndage Fællestræning i holdkørsel Glostruphallen 08,00 Oktober 6. Klubmøde Sydgården Kl. 19, Alpe tramp Brobyværk første start kl.?? Sydgården?? Tirsdage Fællestræning holdløbstræning Glostruphallen 17,00 Torsdage Fællestræning holdløbstræning Glostruphallen 17,00 Søndage Fællestræning i holdkørsel Glostruphallen 08,00 Klaus har truffet en rabatftale på High5, Maxim og Sportsbalm på 20% Læppin på 10% Når du skal købe disse skal du blot oplyse at du kommer fra Brøndby Cykel Motion.

20 Formand: Klaus Mørck Ved Lindelund Brøndby Telefon KONTAKTSIDEN Bestyrelsen Medlem: Mogens Petersen, Nyrupgaard Landevejen 27A, 4060 Kirke Saaby Telefon: Kasserer: John Christensen Evas Alle Glostrup Telefon Løbsarr. Jørgen Schulze Skærbækvej 7B 2610 Rødovre Telefon Medlem: Torben Jørgensen Elmehøj Brøndby Telefon Redaktion: Kaj Flindt Axelhøj 30, 2610 Rødovre Telefon kaj.flindt@get2net.dk Hjemmeside: Revisor: Jesper Sørensen Kontingent pr. år kr. 325,- enkelt medlemskab inkl. licens Klublokale: kr. 375,- familie inkl. Én licens Første onsdag i hver måned kl. 19,30 kr. 50,- passiv u/licens Sydgården, Bygaden 109 kr. 125,- DCU motionslicens (Se aktivitetskalenderen for ændringer) Klubtøj: Kortærmet klubtrøje kr. 250,-, langærmet klubtrøje kr. 320,- sweet shirt kr. 75,- Cykelbukser kr. 260,-, overtræksjakke kr. 610,-. Alt i klubbens farver. Bestilles hos John Christensen Fællestræning: Mødested Glostruphallen April-maj-juni Tirsdag og torsdag kl. 17,00 - Søndag kl. 08,00 Juli Aftales fra gang til gang Aug. sep. Tirsdag og torsdag kl. 17,00 - Søndag kl. 08,00 Oktober- februar Søndag kl. 09,00 Marts Hverdage efter aftale, Søndag kl. 08,00 HUSK AT TJEKKE VOR HJEMMESIDE PÅ ADRESSEN DEADLINE NÆSTE NUMMER 20. August 2004 Der tages forbehold for taste/stavefejl