Pinsedag B. Johs 14,15-21 Salmer: (efter forudgående læsninger: I Faderens og sønnens og HÅ s navn. Amen.

Transkript

1 Pinsedag B. Johs 14,15-21 Salmer: (efter forudgående læsninger: I Faderens og sønnens og HÅ s navn. Amen. Synes I ikke som jeg, at det var godt, at vi ved læsningerne havde den danske tekst ved siden af. Nu er det pinse og i Helligåndskirken, så vi kunne måske falde for at tro, at Helligånden kunne hjælpe os, - hjælpe os til at forstå rumænsk, lingala, lithauisk og spansk. Men på den anden side: det er ikke det pinsen handler om. At Helligånden er sådan en superoversætter af alle sprog. Det er ikke det, vi fejrer idag. Det er dybere. Det er langt mere vigtigt. Og så vil jeg gerne fastslå, at de fremmede i Jerusalem hører disciplene tale på deres forskellige tungemål. Der står ikke nødvendigvis, at disciplene lige pludselig kan tale alle forskellige sprog, som de slet ikke kender. Der sker det under, at disciplene fyldes af Helligånden, og det bevirker, at deres ord kan forstås af alle de, der er forsamlet udenfor. Der er ikke et 1

2 taleunder, -det er et høreunder. Helligånden gør sådan, at det forvirrende sprogunivers nedbrydes, og man forstår på tværs af alle sprogskel, hvad apostlene siger. Som der står i evangeliet Jean Paul læste, hvor Jesus siger: Gud vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid, sandhedens ånd. Med andre ord: En Helligånd som vil gøre, at apostlene ikke efterlades alene og faderløse, men de vil mærke, at Jesus stadig er hos dem, -hos dem med sin Ånd, - Guds hellige ånd. Og med denne talsmand, denne sandhedens og kærlighedens ånd, sker det, at forståelse går fra hjerte til hjerte, og ikke vanskeliggøres af sprogbarrierer. Det bliver noget som forstås af alle og overalt. Som vi glædes hver gang et nyt lille barn bæres frem til døbefonten her i kirken ja i alle kirker. Der tales hjertesprog. Noget, der ikke behøver at udtrykkes med ord. Det er universelt, bryder alle grænser. Vi føler meget stærkt, at vi ved dåben er vidner til jublende glæde og storhed. Forældres stolthed over deres lille barn. Deres bøn til 2

3 Gud om hans grænseløse omsorg og evige beskyttelse. Om ordene jeg døber dig i faderens og sønnens og Helligåndens navn blev talt i et sprog, vi ikke kender, så er der alligevel en klar forståelse, en forståelse der går på tværs af sprog, - for der tales med hjertesprog og hjertevarme. Det er denne dybe forståelse, som Helligånden giver os og løfter dåben op fra tre små håndfulde vand til en dyb meningsfuld begivenhed, en guddommelig kærlighedsytring. Med Helligånden føler vi himlen åben over døbefonten, og vi forstår det, vi ikke ser, det vi ikke fatter: Gud vil os, Guds er hos os. Pinse handler om, at i Jesus Kristus findes der principielt kun et folk, Guds folk, Guds velsignede, og apostlene bliver gennem Helligåndens kraft vidner om frelsen i Jesus Kristus indtil verdens ende og det på tværs af hundreder af forskellige sprog. De nationer som nævnes i pinseberetningen symboliserer hele menneskeheden, -den menneskehed der på trods af alle forskelligheder mødes med hel samme nådens og 3

4 kærlighedens evangelium, og det forstås og modtages med hjertet ikke med et sprogøre. Vi hørte Elena læse et meget smukt billede på Helligånden. Fra skabelsesberetningen, hvor der står at Gud former mennesket af jord og så står mennesket dér som en lerstatue, -umælende, smuk ganske vist, når skulptøren er Gud Herren selv. Men uden liv, - uden den livsgnist der gør den afgørende forskel. Men så blæser Gud livsånde i dets næsebor, så mennesket blev et levende væsen. Vi mennesker er mere end en samling af dna-molekyler. Vi er mere end en effektiv maskine, der fungerer i rigtig mange år. Vi er mere end det, der kan måles og vejes og forklares. Vi er mere end krop, vi er også ånd. Ånd som det uhåndgribelige. Det, vi ved, er forskellen. Det, der for alvor gør os til levende væsener. Det er den ånd, som bibelen så smukt fortæller, blæses ind i os af Gud. Vi taler sommetider om, at noget er åndløst, det er ligegyldigt, -det har ingen substans, det bevæger os ikke. Derimod, det vi føler er åndefuldt, det rører os, 4

5 bevæger os, giver os mening. Der er en helt afgørende forskel mellem det åndløse og det åndefyldte. Som det er i det medmenneskelige forhold. Der er millioner af mennesker, vi ikke kommer i berøring med. Vi ved, de er der, men vi står ikke i en relation til dem. Der er mennesker, vi møder på vores vej. Vi smiler måske til kassedamen i butikken og får et smil tilbage, men det er et flygtigt møde, -det bevæger os ikke, er glemt i det næste minut. Anderledes med dem, der er nære bekendte eller gode venner. Her er den nære relation, der har afgørende betydning for os, og vi kan ofte tale om venner som dem, vi har en særlig god kemi sammen med. Men her er kemi netop det uhåndgribelige, -ånden i relationen, -den gnist der gør, at man åbner sig og føler sig rørt, forstået. Ja, vi kan gå dybere i de medmenneskelige relationer, -til familie, -til ægtefælle, til børn. Her er det ikke kemi, intet bevisligt, men dog en uhyre stærk relation så vigtig som livet selv, og ingen kan forklare den gnist, den stærke følelse, der opstår, når en forælder får sit 5

6 barn i favnen for allerførste gang, -eller når man sidder gamle og trætte med hinanden i hånden og føler, at livet kun er helt, når man er to til at dele. Der er noget i den medmenneskelige relation, der er så smukt og så stort, at det ikke kan beskrives med ord, men kun kan betegnes som ånd, -den ånd som Gud blæser i os, ja velsigner vores liv med. Pinseberetningen fortæller også, at ånd er iver, ånd er ild, ånd er kald til at give videre. Som der står: Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Det er en afgørende pointe, at apostlene ikke bliver inde i huset og blot nyder den himmelske begivenhed, suset - så at sige. De kunne godt have siddet og nydt øjeblikket, fyldt sig med inderlig tilfredsstillelse over at netop de skulle opleve det at blive fyldt af ånd, denne klare fornemmelse af gudsnærvær og ovenikøbet se ånden komme ned over dem som tunger af ild. Wauv, 6

7 holdt da op, Gud vil os virkelig, -kunne de sidde og fryde sig. Men nej. De bliver fyldt af ånden, men det er en ånd, der rejser dem, får dem til at gå ud af døren, gå ud til menneskeflokken udenfor. Ja, gå ud og tale til de udenfor, som apostlene ellers af frygt havde lukket sig ude fra efter korsfæstelsen 6 ½ uge forinden. Helligånden udgydes med et formål, -den udgydes for at blive delt. Ikke kun til indre glæde og tilfredsstillelse, ikke noget at rose sig af, føre sig frem af. Nej, Helligånden bevæger, kalder, kalder uimodståeligt. Apostlene kan simpelthen ikke sidde stille indendøre. De må ud. De må ud og begynde den mission, som skal fænge som ild, ja som en kæmpebrand. En mission som vi er et næsten 2000 årigt produkt af. Fantastisk at tænke på. 12 ulærde, almindelige mennesker uden kommunikationsplan, uden forudgående analysearbejde, uden adgang til kampagner på de sociale medier. Og alligevel. De gør fortællingen om en korsfæstet, men opstanden Jesus fra Nazareth til den største historie til al tid. 12 7

8 ulærde, der kun havde deres ben af gå på og deres mund at tale med. De 12 evner at få kristendommen mod alle odds til at blive en verdensreligion på ufattelig kort tid. De 12 bliver det første led i en kæde af kristne op til i dag, hvor kristendommen også mod alle odds stadig er verdens ubestridt største religion. Forklar det, anskueliggør det ud fra nøgne facts. Det kan man ikke. Vi, der tror, kender forklaringen. Guds ånd arbejder med. Guds ånd er inspirationen, den afgørende forskel, der gør fattige menneskeord til noget andet og højere, ja evner at åbne op til Guds himmel. Tungen af ild, som apostlene ser komme ned til, og som de føler som en brændende iver, får Peter til at tale med en inspiration og en ja netop ild, der fænger. Peter holder sin første offentlige prædiken. Den fænger, -fænger så kraftigt, at det bliver som livet at gøre for tilhørerne at komme til at høre til. Som de spørger: Hvad skal vi gøre? Det, de her fornemmer, er så stort, at det må de være en del af. Og Peter 8

9 svarer: Omvend jer og lad jer døbe, - og den dag blev der føjet næsten 3000 til. Den kristne kirke var født. Peter og de andre apostle, Paulus og de første kristne var ildsjæle, som vi siger. Ildsjæle som brænder for en sag. En ildsjæl er den, der evner at få sin sag til at brænde for andre, -det smitter, river med. Ildsjæle er afgørende. Ildsjæle gør en verden til forskel, fordi de er fyldt af ånd, iver, foretagsomhed, af en opfattelse af at det her er vigtigt, afgørende vigtigt og det må jeg være med til at formidle videre. Det er ikke noget, jeg vil holde for mig selv. Det her bliver kun større af at blive delt. Sådan er ildsjæle. I kirken har ildsjæle været altafgørende. Uden sådanne ildsjæle har kirken ikke være her i dag 2000 år efter den første pinse. Ilden er ikke gået ud. Hvor mange er ikke kommet til at finde kirkens som deres hjemsted, netop ved at man mødte en ildsjæl, der sagde kom og se, -og det med iver og netop ånd. Men overalt er der brug for ildsjæle. Og der tales 9

10 meget om behovet for ildsjæle i det frivillige arbejde, men ikke kun dér. Ildsjæle gør den afgørende forskel. Om det er kassedamen i forretningen, der ikke bare siger: ha en god dag, fordi hun har fået at vide, at det skal hun, men fordi hun ser op og glæder sig over at gøre en lille forskel for de folk, der kommer og er med til at understøtte, at hun har et arbejde. Eller om det er sosu-hjælperen, der hjælper den ældre med mere sjæl og empati, end der står i arbejdsbeskrivelsen. Vi kunne fortsætte. Vi ved så godt, hvor stor forskel det er, når vi møder et menneske med lyst til at gøre noget ud over det, der er nedskrevet og forlangt. Vi ved det godt, -vi føler det stærkt. Der er det, der kan måles og vejes, og så er der ånd. Og ånden gør forskellen. Jo, vi ved det godt, men spørgsmålet rejser sig så, når vi ser os i spejlet: hvornår er jeg en ildsjæl for andre, hvornår gør jeg en forskel, hvornår gør jeg ånden gældende, -hvornår er jeg et rigtigt levende væsen? 10

11 Pinse er rigtigt meget. Men pinse er ikke en begivenhed for 2000 år siden. Det er et tilsagn fra Gud i dag, og det er et kald fra Gud i dag: Gør en forskel, tag imod min kærligheds ånd og vær en ildsjæl. Glædelig pinse. Amen. 11