Administrationens 1. budgetvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Administrationens 1. budgetvurdering"

Transkript

1 Administrationens 1. budgetvurdering

2

3 Administrationens 1. budgetvurdering Budgetvurderingen har til formål at give Byrådet administrationens første vurdering af den økonomiske situation og de perspektiver, der kan give Byrådet det strategiske afsæt for budgetperioden Forord I budgetvurderingen beskrives kommunens overordnede økonomiske situation og forventningerne til de økonomiske rammer for budgetperioden. Herudover beskrives de udfordringer, som er kommet til på udgiftssiden efter budgetvedtagelsen i efteråret Der er på nuværende tidspunkt ikke en ny vurdering af indtægtssiden, da den afventer økonomiaftalen mellem KL og regeringen, som forventes indgået medio juni. Et nyt samlet overblik over budgettet gives i administrationens 2. budgetvurdering, som foreligger til budgetseminaret i august I budgetvurderingen gives administrationens anbefalinger til håndtering af budgetudfordringerne i den videre budgetproces, herunder hvilke bestillinger Byrådet ønsker administrationen skal arbejde videre med frem mod budgetseminariet i august. Centrale budskaber i budgetvurderingen: Fredensborg Kommunes økonomi er med de nuværende forudsætninger robust Kommunen vil med det gældende budget være gældfri i 2024 Kommunens kassebeholdning er solid, men nedbringes med disponeringerne i budgetforligene over budgetperioden Driftsbudgettet vil højst sandsynlig blive udfordret i forhold til servicerammen. Ikke mindst på grund af den demografiske vækst i de kommende år. Der vil derfor være behov for effektiviseringer og besparelser Fredensborg Kommune har et ambitiøst anlægsprogram. Såfremt Byrådet ønsker at igangsætte nye anlægsprojekter, bør dette ske via omprioriteringer inden for anlægsprogrammet I budgetmaterialet indgår foruden budgetvurderingen en befolkningsprognose, to anlægsoversigter, nøgletalspublikationen Kend din Kommune samt supplerende nøgletalsnotat og materiale fra KL s Topmøde om politisk ledelse i kommunalbestyrelser. Herudover vedlægges en oversigt over udviklingsprojekter og notater om ny demografimodel og de økonomiske konsekvenser på ældreområdet. 1. Det lokale og det nationale udgangspunkt Fredensborg Kommune har et godt økonomisk udgangspunkt. Kommunen har det 9. højeste beskatningsgrundlag pr. indbygger og de 24. højeste serviceudgifter blandt landets kommuner. Med den vedtagne plan for afvikling af gælden 1

4 vil kommunens gæld være indfriet i Likviditeten er solid med en gennemsnitlig kassebeholdning på omkring 280 mio. kr. ved udgangen af marts Dog vil den gennemsnitlige kassebeholdning falde over budgetperioden som følge af det træk på kassebeholdningen som blev vedtaget med budget Hertil kommer at Fredensborg Kommune har et driftsoverskud i budgettet, der ligger blandt landets højeste. Parallelt med styrkelsen af kommunens økonomiske situation har der været fokus på at fastholde og løfte standarden på kommunens aktiver bygninger, broer, veje stier mv, senest med et væsentligt styrket budget til området med budget På det nationale plan er forberedelserne til forhandlingerne om økonomiaftalen gået i gang. KL har tilkendegivet, at en hovedprioritet vil være kommunernes økonomiske rammer (service, anlæg og finansiering) set i lyset af det demografiske udgiftspres, kommunerne står overfor. Der er dog næppe tvivl om, at kommunerne fortsat vil være underlagt stramme nationale rammer, så der vil være behov for en stram styring af udgifterne. Balancen bliver derfor at fastholde en sund økonomi samtidig med, at udviklingen af kommunen fortsætter, og der tænkes strategisk på velfærdsområderne. I de sidste års budgetforlig har Byrådet vedtaget et ambitiøst anlægsprogram, herunder udvikling af kommunens folkeskoler, Gymnastikkens Hus, udvikling af Nivå Bymidte, Humlebæk Bymidte mm. Disse projekter vil kræve Byrådets fortsatte fokus både i forhold til styring, inddragelse af borgerne i udformningen af de konkrete projekter og i forhold til at få set projekterne i sammenhæng med den øvrige udvikling af kommunen. Der er dog også en række merudgifter som skal håndteres i dette års budgetlægning. Det gælder både de specialiserede socialområder og et væsentligt demografisk udgiftspres. For at skabe balance i budgettet kan Byrådet med fordel se efter de serviceområder, hvor Fredensborg Kommune har et højt udgiftsniveau sammenlignet med landets øvrige kommuner. Balancegangen for Byrådet bliver derfor fortsat at styre udviklingen i kommunen i en situation med stramme rammer. Det fordrer politisk valg og styring i forhold til retning og prioritering. 2. Den økonomiske situation 2.1 Forventninger til dansk økonomi Ifølge Det Økonomiske Råd (DØR) har der i været en vækst på over to procent pr. år af BNP, hvilket er første gang i mere end 10 år, at væksten over en årrække har holdt sig på niveau. Opsvinget er båret på vej af et stærkt privatforbrug, erhvervsinvesteringer og ikke mindst en høj beskæftigelsesfremgang. DØR forventer, at væksten fortsætter, og at væksten i BNP vil være på 1,2 pct. i 2018 og 2019 samt 1,6 pct. i

5 Væksten i dansk økonomi ses som nævnt i beskæftigelsen, der konstant er steget siden foråret 2013, og som er på sit højeste niveau nogensinde. Der er allerede nu skabt omtrent lige så mange job på landsplan som under hele opsvinget i 00 erne, og der er udsigt til, at jobskabelsen i det nuværende opsving bliver historisk stor. De fortsat gode rammevilkår på arbejdsmarkedet giver beskæftigelsesmuligheder for såvel stærke som svage ledige. Det slår også igennem i Fredensborg Kommune, hvor udgifterne til offentlig forsørgelse målt i pct. af befolkningen er på niveau eller under landsgennemsnittet på 12 ud af 13 ydelser. Ledigheden i Fredensborg Kommune er i januar ,2 pct. for fuldtidsledige mod 3,9 pct. i Region Hovedstaden. Da ledigheden ligger på et absolut lavt niveau forventes der i 2019 og frem kun meget små fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Dog forventes det muligt at øge andelen af borgere som arbejder i småjobs i de kommende år, såfremt de gunstige konjunkturer forsætter. Stigningen i indkomster og fortsat lave renter øger efterspørgslen efter nye boliger. Byggeaktiviteten er derfor steget betragteligt i København, hvor priserne er steget mest. Men udviklingen gælder også resten af landet, herunder Fredensborg Kommune. Markedet lægger en dæmper på boligprisudviklingen, og de seneste år er stigningstakten i de reale boligpriser dæmpet. 2.2 Forventningerne til den kommende økonomiaftale Som tidligere nævnt har KL udmeldt, at hovedprioriteringen i dette års økonomiaftale er de økonomiske rammer for, at kommunerne skal kunne håndtere de demografiske ændringer. Dette handler både om at serviceudgifterne nødvendigvis vil stige til håndtering af de mange 80+ årige, herunder at der ikke som i tidligere år er fald i øvrige befolkningsgrupper, som kan finansiere stigningen, og at den demografiske vækst også kræver investeringer i bygninger. Sundhedsreformen om det nære sundhedsvæsen forventes muligvis også at indgå i de kommende økonomiforhandlinger, ikke mindst i forhold til hvordan kommunen skal løfte udfordringerne i forhold til rekruttering af personale på området. I kraft af at flere kommuner oplever et stigende udgiftspres og en kraftig vækst i diagnoser på det specialiserede socialområde forventer KL også, at dette vil indgå som et tema i forhandlingerne. Herudover forventer KL, at der vil ske fortsatte drøftelser om helhedsorienterede løsninger for borgere og familier med komplekse problemstillinger, fortsat digitalisering og øget brug af teknologi samt ikke mindst regelændringer og afbureaukratisering. 2.3 Basisbudgettet Basisbudgettet dannes med udgangspunkt i vedtaget budget og år 2023 dannes med udgangspunkt i 2022, hvorefter der indarbejdes en række 3

6 tekniske korrektioner som fx demografi. Basisbudgettet fremgår af øverste linje i tabel 2.3. Siden budgetvedtagelsen er der givet tillægsbevillinger til budget i budgetrevisionen pr. 31. oktober 2018 og i sagen om nye broer i Nivå Havn, som begge blev behandlet på Byrådets møde i oktober Hertil kommer pris- og lønfremskrivning af ændringer siden budgetvedtagelsen. Tabel 2.3 Vedtaget budget og nyt basisbudget for Mio. kr I alt Vedtaget budget 49,2 30,2 32,2 20,7 48,7 131,8 Budgetrevision pr. 31. oktober ,9 0,8 1,5 1,5 1,5 5,2 Nye broer i Nivå Havn 1,8 1,0 0,0 0,0 0,0 1,0 Pris- og lønregulering 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 Tillægsbevillinger ,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Korrektion til indtægtsprognose -11,4-11,4 0,0 0,0 0,0-11,4 Korrektion for tilbagetrækningsreform- førtidspension 0,0 0,0 8,6 13,6 18,6 40,8 Korrektion for ændrede refusionsregler 10,4 11,2 11,2 11,2 11,2 44,6 Korrektion til netto-rentebudgettet -4,0-3,6-2,4-3,8-4,5-14,3 Korrektion som følge af revideret periodisering af anlægsbudgettet -69,7 4,9-50,2-39,4 11,6-73,2 Genopretning af driftsreserven 0,0 1,4 1,4 1,4 1,4 5,4 Nyt basisbudget 56,1 34,5 2,1 5,1 88,5 130,2 Årlig gennemsnitlig likviditet 266,1 237,4 210,6 213,4 154,9 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Basisbudgettet mangler på nuværende tidspunkt de ændringer, som økonomiaftalen for budget 2020 medfører. Til augustseminariet vil basisbudgettet indeholde disse korrektioner. Inden budgetseminariet i august 2019 vil budgetrevisionen pr. 31. marts 2019 også være behandlet, hvilket vil medføre ændringer i det nye basisbudget jf. de allerede kendte korrektioner til både indtægts- og udgiftsbudgettet. Der er pt. ikke indarbejdet det seneste pris- og lønskøn fra marts, da eventuelle merudgifter som følge heraf kompenseres i indtægtsprognosen, som først opdateres til budgetseminaret i august. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i korrigeret budget for 2019 er et kassetræk på 56,1 mio. kr. inklusiv de kendte korrektioner som skal behandles til budgetrevisionen pr. 31. marts Som basisbudgettet for ligger nu, er der et samlet kassetræk over perioden på 130,2 mio. kr. Budget blev vedtaget med et kassetræk på 132,3 mio. kr., hvoraf kassetrækket i overslagsårene udgjorde 83,1 mio. kr. (2019 pris- og lønniveau). Det stigende kassetræk i 2023 på 48,7 mio. kr. forventes i et vist omfang neutraliseret, når indtægtsprognosen opdateres til budgetseminaret i august. Kassetrækket i 2023 kan primært henføres til stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling på 18 mio. kr. Usikkerheden i prognoserne er altid størst i de sidste budgetoverslagsår, hvorfor kassetrækket skal tages med et vist forbehold. Dog vil et vedvarende træk på kassebeholdningen være uholdbar og såfremt der ikke findes modgående finansiering vil den gennemsnitlige kassebeholdning blive negativ omkring 2025/

7 Herudover er der en række kendte korrektioner til budget , som skal behandles i forbindelse med budgetrevisionen pr. 31. marts Det skal hertil bemærkes, at ingen af de kendte korrektioner til basisbudgettet ligger inden for servicerammen. Korrektionerne er indarbejdet i budgetvurderingen, jf. tabel 2.3 og beskrevet i det følgende. Korrektion til indtægtsprognosen Den 21. december 2018 meddelte Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der på finansloven for 2019 blev vedtaget en overgangstilskudsordning for 2019 og 2020 til kommuner med udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres. Overgangstilskuddet til Fredensborg Kommune udgør årligt 11,4 mio. kr. Denne korrektion indarbejdes i basisbudgettet i budgetrevisionen pr. 31. marts Korrektion for tilbagetrækningsreform førtidspension Folketinget vedtog med Velfærdsaftalen i 2006 og Aftale om senere tilbagetrækning i 2011 en forhøjelse af efterlønsalderen og folkepensionsalderen. Aftalerne indebærer bl.a., at folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, hvor folkepensionsalderen vil være hævet til 67 år. Ændringerne indebærer - alt andet lige - merudgifter for kommunerne til sociale ydelser som kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og lignende, da der fremover vil være borgere på henholdsvis 65 år og 66 år, som vil kunne være berettiget til at modtage disse ydelser i forbindelse med ledighed eller sygdom. Der er en række usikkerheder knyttet til beregningen af merudgifter særligt på de konjunkturfølsomme områder (A-dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb og ledighedsydelse). Kommunerne er under ét kompenseret for merudgifterne som følge af tilbagetrækningsreformen. Kompensationen er dog alene blevet indarbejdet i kommunens indtægtsbudget. Administrationen anbefaler, at skønnet for merudgifter til førtidspension indarbejdes i basisbudgettet ved budgetrevisionen pr. 31. marts 2019, og at udviklingen følges tæt på de øvrige områder. Sagen er forelagt Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget i april. Korrektion for ændrede refusionsregler Folketinget har med lov nr af 18. december 2018 om forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen afskaffet den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Fremover kompenseres kommunerne i stedet under ét via bloktilskuddet. Kompensationen har indgået i bloktilskuddet, og er derfor medtaget i kommunens indtægtsbudget. De økonomiske konsekvenser for driftsbudgettet er opgjort til 10,37 mio. kr. i 2019 og 11,16 mio. kr. årligt i Administrationen anbefaler derfor, at refusionsomlægningens konsekvenser for udgiftsbudgettet indarbejdes i basisbudgettet ved budgetrevisionen pr. 31. marts Sagen er forelagt Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget i april. Korrektion til rentebudgettet Med det fortsat lave renteniveau og den faldende gæld justeres rentebudgettet med yderligere 14,3 mio. kr. over budgetperioden. Justeringen sker ud fra en antagelse om, at kommunen skal kunne tåle en rentestigning på 0,50 procent- 5

8 point p.a. på den del af gælden, som ikke er fast forrentet (ca. 40 pct. ud fra kommunens målsætning). Korrektion som følge af revideret periodisering af anlægsbudgettet Administrationen har til brug for budgetvedtagelsen af budget gennemgået anlægsbudgettet i forhold til at periodisere dette ud fra administrationens nuværende viden om, hvornår udgifterne til kommunens større anlægsprojekter falder i perioden Dette betyder, at der udskydes anlægsudgifter i budget 2019 på i alt 69,7 mio. kr. og i budget på i alt 73,2 mio. kr. til de efterfølgende budgetperioder i årene Effekten af dette er, at der stort set tilsvarende skal være en kasseopbygning i årene , således at der er finansiering til anlægsprojekterne i de år, hvor udgifterne falder. Den budgetmæssige virkning af den reviderede periodisering er nærmere beskrevet i afsnit fire i budgetvurderingen, og ændringerne som følge af periodiseringen vil blive behandlet i budgetrevisionen pr. 31. marts, hvorefter korrektionen vil blive indarbejdet i basisbudgettet. Genopretning af driftsreserven På Social- og Seniorudvalgets møde den 7. marts 2019 blev behandlet en sag om rekrutteringsudfordringer i Ældre og Omsorg, herunder at der skulle bevilges 1,35 mio. kr. til voksenelevløn og tillæg for aften/nat fra 2019 og frem. På Byrådets møde den 25. marts blev det vedtaget, at de 1,35 mio. kr. skulle finansieres af driftsreserven. Genopretning af reserven vil blive behandlet i budgetrevisionen pr. 31. marts, hvorefter korrektionen vil blive indarbejdet i basisbudgettet. 2.4 Indtægtssiden Det er på nuværende tidspunkt usikkert at beregne indtægterne fra skat, tilskud og udligning, da økonomiaftalen i juni mellem regeringen og KL typisk giver betydelige ændringer på dette område. Beregningen afventer derfor økonomiaftalen, tilskudsmeddelelsen for 2020 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt opdateringen af KL s skatte- og tilskudsmodel. I sidste års indtægtsprognose indgik fra 2021 et tab på 22,7 mio. kr. årligt med baggrund i opdateringen af udlændingestatistikken. Med økonomiaftalen for 2019 kompenseres Fredensborg Kommune i 2019 og 2020, hvis kommunen ikke hæver skatten. Som nævnt i afsnit 2.3 modtager Fredensborg Kommune desuden pga. et udligningstab som følge af ændringer i, hvordan udgifterne til ældre og voksne med handicap konteres et overgangstilskud i 2019 og 2020 på årligt 11,4 mio. kr., som indarbejdes i budgetrevisionen pr. 31. marts Det må forventes, at der kommer en reform af tilskuds- og udligningssystemet, når en ny regering dannes. Det er uvist, om en reform vil forbedre eller forværre kommunens indtægter. Dog skal det nævnes, at Fredensborg Kommune stod til et årligt tab mellem 12,6-53,3 mio. kr. i de modeller, som Finansieringsud- 6

9 valget udarbejdede til drøftelserne af revisionen af tilskuds- og udligningssystemet i foråret Siden budget 2013 har kommunerne fået et midlertidigt finansieringstilskud, som kompensation for det midlertidige likviditetstab kommunerne fik, da en række opgaver overgik til Udbetaling Danmark. Spørgsmålet er om KL igen kan få et midlertidigt finansieringstilskud med i en økonomiaftale, da kommunernes kassebeholdning i perioden efterfølgende har været i vækst og fortsat er stigende. Tilskuddet er dog i Fredensborg Kommune alene budgetteret ét-årigt i overensstemmelse med KL s udmelding herom, og et fortsat finansieringstilskud i 2020 vil således forbedre kommunens udfordringer med godt 10 mio. kr. i Befolkningsprognose Ved indgangen til 2019 var der borgere i Fredensborg Kommune, hvilket er 219 borgere færre end prognosticeret sidste år. Det lavere indbyggertal skyldes hovedsageligt flere dødsfald og flere fraflytninger end forventet. Af tabel ses kommunens forventede indbyggertal fra primo 2020 til primo Tabel Forventet antal borgere primo året Kommunens indbyggertal forventes at overstige borgere i 2020, borgere i 2024 og borgere i Samlet forventes det, at indbyggertallet i kommunen stiger med borgere frem mod 2030 svarende til en stigning på 6,5 pct. på 11 år. Befolkningsprognosen er blevet nedjusteret siden sidste års prognose. Nedjusteringen skyldes hovedsageligt det lavere udgangspunkt primo 2019, men også at der forventes færre borgere pr. bolig i forhold til forventningen sidste år med baggrund i antal borgere pr. bolig i I dette års befolkningsprognose er der en forventning om, at der i perioden bygges nye boliger i Fredensborg Kommune. Forventningen til nybyggeri af boliger er opjusteret siden sidste år, hvor der var en forventning om, at der i perioden ville blive bygget boliger i kommunen. Opgørelsen af forventede boliger fremgår af tabel Tabel Forventede nye boliger indarbejdet i befolkningsprognosen Område I alt Fredensborg Humlebæk Nivå Kokkedal Landet I alt

10 De boliger som indgår i boligprogrammet beror på boliger der lokalplanlægges for, de konkrete byggegodkendelser og input fra dialog med udviklere og entreprenører. Derudover indgår også et skøn på baggrund af erfaringer med realisering af boligplaner fra tidligere år, herunder en afvejning i forhold til konjunkturudsving på boligmarkedet mv. De forventede boliger i de enkelte byområder og på landet fremgår af bilag 1 i befolkningsprognosen. Administrationen vurderer, at der er tale om et realistisk boligprogram, og opjusteringen underbygges af, at der i 2018 blev bygget og tilflyttet 147 nye boliger i kommunen mod prognosticeret 106 boliger. Til gengæld er der i befolkningsprognosen indlagt en forventning om, at antallet af borgere i de eksisterende boliger falder. Over de næste 11 år forventes faldet i borgere pr. bolig at være højest i starten af perioden for derefter at aftage. Der er stor forskel på udviklingen i de enkelte aldersgrupper i perioden Af figur 2.5 fremgår det, at antallet af de 80+ årige stiger til det dobbelte i perioden , og at der i samme periode er en stigning i de 0-5 årige på 17 pct. (de mest omkostningskrævende grupper), samt at de øvrige aldersgrupper nogenlunde forbliver på det samme niveau. Der frigøres således ikke automatisk et råderum på et område til finansiering af udgiftsvæksten på et andet. Denne tendens ses også på landsplan. For uddybning af befolkningsprognosen henvises til notat om befolkningsprognose 2019 vedlagt budgetmaterialet. Figur 2.5 Væksten i de forskellige befolkningsgrupper (2019= Index 100) 2.6 Demografiregulering og udfordringer Af tabel fremgår estimater på demografi og de udfordringer, der på nuværende tidspunkt forventes i den kommende budgetperiode. Budgetterne på områderne børn og skole tilpasses i forhold til seneste befolkningsprognose med en mindreudgift på 22 mio. kr. over budgetperioden. Hertil kommer demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser på 8

11 47 mio. kr. samt en ikke udmøntet besparelse fra sidste års budgetforlig på 25 mio. kr. over budgetperioden. Der er således udfordringer på i alt 50 mio. kr. Tabel Demografiregulering og udfordringer Mio. kr I alt Demografiregulering af Børn og Skole -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter mv. og køb og 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 salg af pladser Ikke udmøntet besparelse 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Demografi og udfordringer i alt 7,0 7,7 22,6 12,7 50,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Demografiregulering af Børn og Skole Væksten i antallet af børn og unge i dagtilbud og skole er lavere end tidligere forudsat. Som en konsekvens heraf nedjusteres de afsatte puljer til demografisk regulering i budgettet, jf. tabel Tabel Demografiregulering af Børn og Skole Mio. kr I alt Børn -1,5-0,9-0,1 0,6-1,9 Skole -4,8-5,0-5,1-5,3-20,2 Demografiregulering i alt -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser Administrationen har beregnet de samlede udgifter til demografiregulering, drift af det nye plejecenter Skovgården og køb og slag af pladser. Beregningen viser, at den samlede udfordring er på 47 mio. kr. over budgetperioden. Tabel Opgørelse af de samlede merudgifter til demografi, nyt plejecenter og køb og salg af pladser Mio. kr I alt Ny demografimodel 25,9 31,6 36,9 43,2 137,6 Drift af Skovgården og omlægning af pladser på Lystholm 7,3 18,3 36,4 38,3 100,4 Køb og salg af pladser 2,7-5,7-5,7-5,7-14,4 I alt 36,0 44,2 67,6 75,8 223,5 Demografipuljen 22,7 35,6 49,8 68,4 176,5 Udfordring i alt 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Der er udarbejdet en ny demografimodel på ældreområdet, som benyttes for første gang i budget , og som tilfører ældreområdet 137,6 mio. kr. eksklusiv demografipuljen. Den nye demografimodel indeholder alle de variable områder, hvor udgifterne må forventes at stige som følge af et stigende antal ældre. I den nuværende demografimodel er kun nogle områder omfattet. Det fører alt andet lige til, at den nye demografimodel tilfører ældreområdet flere penge end den nuværende demografimodel. 9

12 I den nuværende demografimodel indgår også udgifter til pladser på plejecentre i beregningen af den gennemsnitlige omkostning pr. ældre. Det medtages ikke i den nye demografimodel, da plejecenterområdet ikke er variabelt med antallet af ældre pga. et fast antal pladser. Det fører isoleret set til, at området tildeles færre midler med den nye demografimodel end med den nuværende demografimodel, når antallet af ældre stiger. I den nye demografimodel gælder det derfor, at området ud over demografireguleringen tilføres den fulde driftsudgift til et nyt plejecenter, når et sådant står færdigt. For en uddybning af den nye demografimodel på ældreområdet henvises til notatet om en ny demografimodel vedlagt budgetmaterialet. Udgangspunktet for beregningen af driftsudgifterne til Skovgården er en gradvis ibrugtagning af både Skovgårdens plejeboliger og rehabiliteringsboliger og delt åbning af de tidligere rehabiliteringsboliger på Pilebo som plejeboliger. Udgifterne hertil er på i alt 100,4 mio. kr. Der var et underskud på budgettet til køb og salg af pladser på 3,2 mio. kr. i regnskab Med ibrugtagning af Skovgården forudsættes behovet for køb af pladser reduceret og det forventes herudover muligt at sælge 10 pladser til andre kommuner, således at der er et forventet mindreforbrug til køb og salg af pladser over budgetperioden på 14,4 mio. kr. Der er allerede indarbejdet en demografipulje på 176,5 mio. kr. over budgetperioden til at imødegå udgifterne til det stigende antal ældre som følge af den tidligere demografimodel. Når denne trækkes fra de forventede merudgifter til demografi, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser, bliver den samlede udfordring til ældreområdet på 47 mio. kr. over budgetperioden. For en uddybning af beregningerne henvises til notatet om de økonomiske konsekvenser vedlagt budgetmaterialet. Ikke udmøntet besparelse fra Budget Med vedtagelsen af budget er der indarbejdet en ikke udmøntet besparelse på 5 mio. kr. i 2021 stigende til 10 mio. kr. fra 2022, som forudsættes udmøntet med vedtagelsen af budget Kommunens serviceudgifter 3.1 Forventninger til servicerammen Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift. Når kommunernes budgetter er vedtaget, svarer serviceudgifterne i vedtaget budget til servicerammen fremadrettet. Udgangspunktet for kommunernes serviceramme for 2020 er servicerammen for 2019 korrigeret for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP), som regeringen og KL aftalte i forbindelse med økonomiaftalen for budget Korrektionen betyder, at der indregnes et fald på 0,5 mia. kr. i kommunernes serviceramme på landsplan, som kommunerne forventes at kunne indhente via effektiviseringer som følge af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. 10

13 KL udmelder de tekniske servicerammer efter økonomiaftalens indgåelse, da servicerammen for det kommende budgetår også korrigeres for eventuelle nye opgaver og de tekniske korrektioner, som aftales i forhold til kommunernes serviceudgifter. Af tabel 3.1 fremgår kommunens serviceudgifter i regnskab 2018, vedtaget budget 2019 (servicerammen) og korrigeret budget i 2020 pris-og lønniveau. Det er i opgørelsen af serviceudgifterne forudsat, at overførsler mellem budgetår er konstante. Herudover fremgår af tabel 3.1 en beregnet ramme for Fredensborg Kommunes serviceudgifter for budget I beregningen er der taget udgangspunkt i Fredensborg Kommunes serviceramme for 2019 i 2020 pris- og lønniveau. Herefter er der årligt korrigeret for Fredensborg Kommunes andel af nedjusteringen af servicerammen som følge af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Tabel 3.1 Serviceudgifter og beregnet serviceramme med fald fra MEP Mio. kr. R2018 VB Serviceudgifter Beregnet serviceramme inkl. korrektion for MEP I alt Note: negativt fortegn = overskridelse af servicerammen/ positivt fortegn = råderum I regnskab 2018 ligger serviceudgifterne 3 mio. kr. over servicerammen for Hovedparten af stigningen i serviceudgifterne i overslagsårene kan henføres til demografi. Hvis Fredensborg Kommunes serviceramme alene korrigeres for MEP, vil den beregnede serviceramme blive overskredet med 3 mio. kr. i 2020 stigende til 57 mio. kr. i Dette er alene med de stigninger i serviceudgifterne, som indgår i basisbudgettet for budget dvs. eksklusiv ændret demografi og nye udfordringer. Såfremt servicerammen forudsættes uændret eller ligefrem stigende, så vil udfordringerne med at holde servicerammen blive mindre. 3.2 Udviklingen i kommunens serviceudgifter Af nøgletalspublikationen Kend din Kommune og det supplerende nøgletalsnotat fremgår Fredensborg Kommunes serviceudgifter sammenlignet med landets øvrige kommuner. Af publikationerne fremgår, at Fredensborg Kommune har et højt udgiftsniveau på dagtilbuds-, skole- og handicapområdet og et lavt udgiftsniveau på ældre- og beskæftigelsesområdet. Af følgende figurer fremgår udviklingen i målgruppen, budget og regnskab for kommunens udgifter til dagtilbuds-, skole-, ældre-, handicap- og beskæftigelsesområdet. Alle figurer er i 2019 niveau. 11

14 Figur Dagtilbud Som det fremgår af figur vedrørende dagtilbud er antal 0-5 årige faldet i perioden med 19 pct., mens budget og forbrug er faldet i samme periode med 28 pct. Forbruget er således gået fra 314 mio. kr. til 221 mio. kr. fra 2007 til Figur Skole Af figur vedrørende skole fremgår, at antallet af 6-16 årige er faldet i perioden med 7 pct., mens at budget og forbrug er faldet med 16 pct. Forbruget er således gået fra 438 mio. kr. til 365 mio. kr. fra 2007 til Figur årige Af figur fremgår, at udviklingen i 80+årige har været stigende siden Antallet af 80+ årige er således steget med 30 pct., mens budget og forbrug er steget med hhv. 16 og 11 pct. i perioden Forbruget er således gået fra 267 mio. kr. til 297 mio. kr. fra 2007 til På grund af kontoplansændringer er det ikke muligt at vise forbrugsudviklingen i 2018 som på de øvrige områder. Figur Handicap, voksne I figur vedrørende voksenhandicap er målgruppen afgrænset til de personer som får tilbud på handicapområdet, og som det fremgår af figuren har der været et stort udsving i denne målgruppe i perioden Antallet som modtager ydelser er således steget med 3 pct., mens budget og forbrug er steget med hhv. 17 og 30 pct. i perioden Forbruget er således gået fra 203 mio. kr. til 264 mio. kr. fra 2012 til På grund af kontoplansændringer er det ikke muligt at vise forbrugsudviklingen i 2018 som på de øvrige områder. Det har heller ikke været muligt at trække forbrugstal før

15 Figur Børn og unge med særlige behov Af figur vedrørende udsatte børn og unge fremgår, at antallet af 6-16 årige er faldet med 4 pct., mens budget og forbrug er steget med hhv. 11 og 9 pct. i perioden Forbruget er således gået fra 134 mio. kr. til 146 mio. kr. fra 2012 til Der er over hele perioden en stor forskel mellem udviklingen i målgruppen og budget og forbrug. På grund af kontoplansændringer er det ikke muligt at vise forbrugsudviklingen i 2018 som på de øvrige områder. Det har heller ikke været muligt at trække forbrugstal før Figur Førtidspension og kontanthjælp mv. Af figur fremgår Fredensborg Kommunes udgifter til førtidspension, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og ledighedsydelse. Af figur fremgår det, at antallet af årige er faldet med 4 pct., mens at udgifterne til ydelserne er faldet med 7 pct. i perioden Forbruget er således gået fra 579 mio. kr. til 539 mio. kr. fra 2007 til Når udviklingen i målgrupperne og forbrug på dagtilbuds-, skole-, ældre- og beskæftigelsesområdet betragtes, har der på alle områder været faldende udgifter pr. modtager. Omvendt er udgifterne til de specialiserede socialområder steget i forhold til målgruppen. I forhold til kommunens samlede udgifter til de 5 serviceområder er udgifterne til dagtilbuds-, skole- og beskæftigelsesområdet faldet med hhv. 28, 16 og 7 pct. i perioden svarende til 206 mio. kr. Hvorimod udgifterne til ældreområdet er steget med 11 pct. i perioden svarende til 30 mio. kr. og de specialiserede socialområder er steget med hhv. 30 og 9 pct. i perioden svarende til 73 mio. kr. 4. Forventninger til anlægsudgifter Som nævnt i afsnit 2.3 har administrationen gennemgået de større anlægsprojekter i forhold til, hvornår administrationen på nuværende tidspunkt forventer, at udgifterne falder, således at anlægsbudgettet bliver så retvisende som muligt. KL udmelder ikke et måltal for kommuners anlægsudgifter på samme vis som for serviceudgifterne, da anlægsudgifter kan variere mere over årene. Såfremt anlægsrammen bliver på samme niveau som sidste år, vil Fredensborg Kommunes forholdsmæssige andel ud fra bloktilskudsnøglen være på ca. 120 mio. kr. årligt. 13

16 Anlægsbudgettet er på ca. 1,4 mia. kr. i alt over perioden Det nuværende anlægsbudget, det periodiserede anlægsbudget og den budgetmæssige virkning af periodiseringen af anlægsbudgettet i perioden fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1 Ændring af anlægsbudget Mio. kr I alt Anlægsbudget 265,9 122,1 108,0 103,0 100,0 699,1 Forslag til nyt anlægsbudget 196,2 127,0 57,8 63,6 111,6 556,2 Ændring -69,7 4,9-50,2-39,4 11,6-142,9 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Som det fremgår af tabel 4.1 reduceres anlægsbudgettet i budget med 142,9 mio. kr. i budgetperioden Af tabel 4.2 fremgår, at de fleste anlægsudgifter foreslås udskudt til perioden Tabel 4.2 Ændring af anlægsbudget og den samlede ændring over perioden Mio. kr I alt Anlægsbudget 97,7 97,7 111,7 95,7 98,7 91,7 91, ,0 Forslag til nyt anlægsbudget 121,7 176,8 80,3 140,3 95,3 99,3 99, ,0 Ændring 24,0 79,1-31,4 44,6-3,5 7,6 7,6-15,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Periodiseringen af anlægsbudgettet i perioden giver anledning til en reduktion af anlægsbudgettet på i alt 15 mio. kr. At anlægsbudgettet reduceres med 15 mio. kr. skyldes en ændret forventning til udgifter til opførsel af et nyt plejecenter i Det forventes på nuværende tidspunkt, at et nyt plejecenter kan opføres for 75 mio. kr. mod de budgetterede 90 mio. kr. I det nuværende budget ligger der en opsparing til hhv. et nyt plejecenter og brofond. Fremadrettet forslås udgifterne i stedet budgetteret i det år de skal bruges. Baggrunden herfor er at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem det budgetterede anlægsniveau og det efterfølgende forbrug, ikke mindst i forhold til kommunernes fælles anlægsramme. Dette betyder, at der til det nye plejecenter - i stedet for en løbende opsparing på 15 mio. kr. årligt fra budgetteres med en udgift på 10 mio. kr. i 2024 og 65 mio. kr. i 2025, hvor plejecenteret forventes opført. Det samme gælder for opsparingen til brofonden. Her flyttes 42 mio. kr. fra til 2027, hvor størstedelen af arbejde med at renovere kommunens broer over Kystbanen forventes gennemført. Blandt de øvrige store ændringer flyttes der 76,8 mio. kr. fra perioden til perioden for Fremtidens skole i Fredensborg Kommune. Periodisering sker med baggrund i et større kendskab til detailbudgetteringen på 14

17 de første projekter, hvorfor overblikket over hvornår udgifter vil falde dermed forbedret. I kraft af at der i anlægsprogrammet udskydes 142,9 mio. kr. ud af budgetperioden, skal kassebeholdningen til gengæld øges med i alt 127,9 mio. kr. i årene , når mindreudgifterne til et nyt plejecenter fratrækkes. Hvis kassen ikke øges tilsvarende vil Byrådet i de år hvor udgifterne falder, skulle finde finansiering hertil. Periodiseringen af de enkelte anlægsprojekter fremgår af anlægsoversigten som er vedlagt budgetmaterialet. Herudover er anlægsoversigten som blev vedtaget med budget vedlagt. 5. Likviditet og gæld 5.1 Likviditet Den gennemsnitlige likviditet udgør nu 280 mio. kr. pr. ultimo marts I figur 5.1 sammenlignes den forventede udvikling i kommunens gennemsnitlige likviditet. Den blå linje viser basisbudgettet og den røde linje viser basisbudgettet inklusiv udfordringer. I begge scenarier antages det, at overførslerne mellem budgetår er konstante. Det skal bemærkes, at i kraft af at den gennemsnitlige likviditet er beregnet som et gennemsnit af den faktiske likviditet de sidste 365 dage, vil et kassetræk først have fuld effekt efter ét år. Figur 5.1 Den forventede gennemsnitlige likviditet i perioden Det er god økonomistyring, at kassebeholdningen har en størrelse, der gør, at økonomien kan håndtere uforudsete udgifter uden, at budgettet skal genåbnes midt i et budgetår. Fredensborg Kommune var i flere år en af de kommuner, som havde en lav gennemsnitlig likviditet. 15

18 Fredensborg Kommunes gennemsnitlige likviditet udgjorde ultimo marts mio. kr. Af figur 5.2. fremgår det, at der er disponeret 242 mio. kr. af kassebeholdningen som følge af tidligere politiske beslutninger, og de korrektioner som fremlægges til budgetrevision pr. 31. marts Opgørelsen er således eksklusiv demografi og udfordringerne på 50 mio. kr. Figur 5.2 Disponerede midler fra kassebeholdningen i perioden opgjort pr. 31. marts 2019 Ud af den gennemsnitlige kassebeholdning på 280 mio. kr. er der disponeringer for i alt 242 mio. kr., som fordeler sig på følgende vis: 19 mio. kr. vedrører indeståender Nivå Havn, kirken, mm. 130 mio. kr. vedrører det budgetlagte kassetræk i budgetoverslagsårene (inkl. kendte korrektioner til budgetrevisionen pr. 31. marts 2019) 58 mio. kr. vedrører det budgetlagte kassetræk i Budget 2019 og den resterende anlægsreserve (inkl. kendte korrektioner til budgetrevisionen pr. 31. marts 2019) 35 mio. kr. er disponeret til de forventede overførsler fra 2018 til 2019 I den officielle metode til opgørelse af kassekreditreglen tages der ikke højde for, hvor stor en del af kassebeholdningen, der er disponeret og reglen om, at den gennemsnitlige likviditet skal være positiv, tager således ikke forbehold for, hvordan kassebeholdningen er sammensat. På nuværende tidspunkt er der 39 mio. kr. i ikke-disponerede midler i kassebeholdningen. Hertil kommer at overførslerne mellem årene ofte er konstante over tid og overførslerne vil således også påvirke kassen positivt. Overførsler har udgjort minimum 35 mio. kr. årligt siden 2012 og gennemsnittet af overførslerne de sidste 4 år har ligget på 50 mio. kr. Der er dog noget som kan tyde på, at ændringen af overførselsadgangen fra 2017 fra fem til tre pct. på kommunens driftsudgifter gør, at overførslerne bliver mindre fremadrettet. 16

19 Den nuværende målsætning om en kassebeholdning på minimum 60 mio. kr. overholdes således i hele budgetperioden med de nuværende forudsætninger. Kassebeholdningen vil dog ikke overholde målsætningen for den gennemsnitlige likviditet allerede fra 2024, såfremt Byrådet ikke finder kompenserende finansiering til håndtering af udfordringerne i budgettet. Hertil skal også nævnes, at kommunens revision har udtalt, at en kassebeholdning på 60 mio. kr. fordrer en meget stram styring, og at KL s seneste anbefalinger peger i retning af en kassebeholdning på ca. 120 mio. kr. for en kommune på Fredensborg Kommunes størrelse. 5.2 Gæld Med kommunens budgetterede afdrag vil den ordinære gæld og klimagælden være indfriet i I 2021 bortfalder gælden vedrørende indefrossen ejendomsskat, da det forventes, at staten skal overtage opkrævningen af kommunale ejendomsskatter fra 2021, og at kommunen i den forbindelse vil få godtgjort det tilgodehavende, som kommunen ultimo 2020 har. I 2021 forventes derfor et stort fald i kommunens gæld, idet det forudsættes, at godtgørelsen alene anvendes til at nedbringe gælden vedrørende indefrossen ejendomsskat. Figur 5.2 Udvikling i langfristet gæld, I 2018 faldt kommunens langfristede gæld med netto 88,2 mio. kr., heraf afdrag på 96,5 mio. kr. og lånoptag på 8,3 mio. kr. primo 2018 vedrørende lånerammen for Primo 2019 udgjorde kommunens langfristede gæld 454,0 mio. kr., heraf ordinær gæld på 248,0 mio. kr., klimagæld på 45,4 mio. kr. og gæld vedr. indefrossen ejendomsskat på 160,5 mio. kr. 17

20 6. Budgettets robusthed og usikkerheder Ud over en realistisk budgetlægning er de budgetlagte reserver og kassebeholdningen med til at øge robustheden i budgettet. Ud over de ovenfor beskrevne korrektioner, demografi og udfordringer er der flere områder, der i den kommende periode kan påvirke forbruget. 6.1 Reserverne Reserverne er med til at skabe robusthed i budgettet, da disse kan benyttes til finansiering af uventede udgifter i årets løb. Når budgettet vedtages, svarer servicerammen for Fredensborg Kommune til serviceudgifterne i det vedtagne budget. Dette betyder, at finansiering af uventede driftsudgifter over driftsreserven eller en ændring i overførselsniveauet ikke medfører, at servicerammen overskrides, så længe disse holder sig inden for størrelsen på driftsreserven. I sidste års budgetvedtagelse blev der reserveret 7 mio. kr. af reserven til at imødegå udgiftspres på navnlig de specialiserede socialområder. På Social- og Seniorudvalgets møde i april 2019 er den seneste masterplan for Familie og Handicap behandlet. Af denne fremgår det, at der er et forventet merforbrug på politikområdet Familie og Handicap på 9 mio. kr. stigende til 11 mio. kr. i Af sagen fremgår det, at administrationen forventer at ansøge om frigivelse af de 7 mio. kr. i reserveret af driftsreserven i budgetrevisionen pr. 31. oktober 2019, når området har fået et større indblik i forbrugsudviklingen for Herudover behandles masterplanen for specialundervisningsområdet på Børn- og Skoleudvalget i maj Administrationen anbefaler på den baggrund, at reserverne fastholdes på de nuværende niveauer. Tabel 6.1 Bevillingsreserver Mio. kr I alt Driftsreserve 17,0 17,0 17,0 17,0 68,0 Anlægsreserve 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Bevillingsreserver i alt 22,0 22,0 22,0 22,0 88,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning 6.2 Ikke disponeret anlægsbudget Anlægsbudgettet er også med til at skabe robusthed i budgettet i kraft af, at det er muligt at udskyde eller omprioritere de anlægsprojekter, hvor der endnu ikke er indgået kontrakt. Der er pt. indgået kontrakter på anlægsprojekter på 7,6 mio. kr. over budgetperioden, hvorfor det i høj grad er muligt at frigøre anlægsbudget til andre formål, såfremt en uventet udgift skulle opstå. 6.3 Sanktioner i forhold til service- og anlægsrammen I regnskab 2018 overholdt kommunerne samlet set servicerammen, men overskred anlægsrammen med ca. 2,3 mia. kr. Spændet mellem de aftalte rammer og kommunernes forbrug er kraftigt mindsket igennem de seneste år. Dette betyder, at risikoen for sanktioner er blevet større i forhold til tidligere. Sanktionsordningen på servicerammen indebærer, at modregningen for overskridelsen 18

21 bliver fordelt med 60 pct. til de kommuner, som har overskredet deres serviceramme (vedtaget budget), og 40 pct. modregnes kollektivt i kommunernes bloktilskud. I forhold til kommunernes overholdelse af anlægsrammen er der ikke vedtaget en sanktion, men regeringen har ved flere lejligheder italesat, at dette vil ske såfremt kommunerne ikke overholder aftalen. Administrationen anbefaler, at budgettet vedtages, således at såvel anlægsudgifter som serviceudgifter holder sig inden for kommunens andel af de aftalte rammer. 6.4 Usikkerhed omkring tilbagetrækningsreformen på de konjunkturfølsomme områder Som omtalt under afsnit 2.3 hæves pensionsalderen i tilbagetrækningsreformen, hvilket alt andet lige giver merudgifter til kommunens sociale ydelser. Merudgifter til førtidspension vil blive behandlet på budgetrevisionen pr. 31. marts Administrationen forslår, at merudgifterne på de konjunkturfølsomme områder (A-dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb og ledighedsydelse) pt. ikke indarbejdes i budgettet, men i stedet følges tæt. Skønnet for merudgifterne på de konjunkturfølsomme områder fremgår af tabel 6.4. Tabel 6.4 Skønnede merudgifter på de konjunkturfølsomme områder som følge af tilbagetrækningsreformen Ydelse A-dagpenge 0,4 1,0 1,5 2,1 2,2 Kontanthjælp 0,2 0,6 0,9 1,2 1,3 Integrationsydelse 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 Sygedagpenge 0,5 1,2 1,9 2,6 2,8 Jobafklaring 0,1 0,2 0,4 0,5 0,6 Ressourceforløb 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 Ledighedsydelse 0,2 0,5 0,8 1,0 1,1 I alt 1,5 3,6 5,7 7,7 8,2 6.5 MGO-plader på Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdelingen Der foregår fortsat syn og skøn vedrørende udbedring af mangler i opførslen af Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdeling. Udbedring af mangler omfatter blandt andet MGO-plader, udearealer, teknik og klimaskærm. Der pågår forberedelse af en voldgiftssag, og uagtet kommunens tilbagehold af betaling til entreprenøren forventes der at være merudgifter til udskiftning af MGO-pladerne. 6.6 Sagsanlæg fra Boligforeningen VIBO I forbindelse med opførsel af det nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk vandt Boligforeningen VIBO oprindeligt udbuddet på byggeriet. Kommunen opsagde imidlertid samarbejdet, da det viste sig at VIBO s projekt var baseret på et fejlagtigt prisoverslag. VIBO har stævnet kommunen med krav om en erstatning på 13 mio. kr. Kommunens vurdering er, at kravet er uberettiget og at det tværtimod er kommunen, der har et krav som følge af forsinkelse af projektet. Retssagen er berammet til primo

22 6.7 Ny ferielov Forhandlingsfællesskabet og KL blev ved overenskomst 2018 enige om to nye ferieaftaler, der træder i kraft 1. september Aftalerne implementerer de ændringer af ferieloven, som Folketinget vedtog i januar 2018, og som bl.a. indebærer, at alle rettigheder omfattet af ferieloven pr. 1. september 2020 overgår til optjening og afholdelse efter princippet om samtidighed, dvs. samtidig optjening og afholdelse af ferie. Der er en række ubekendte omkring den nye ferielov. KL har lovet, at der kommer uddybende materiale i løbet af foråret. Af det materiale vi har i dag fremgår det, at betalingen til den nye feriefond først sker i 2021, og at det er op til kommunerne om de ønsker at indbetale hele det beløb som skal indefryses, eller om kommunerne ønsker at indbetale til fonden løbende. I Fredensborg Kommune er indbetalingen til fonden skønnet til ca. 105 mio. kr. KL arbejder for, at indbetalinger holdes uden for servicerammen. 7. Handlemuligheder indenfor budgettet I basisbudgettet er der et kassetræk på 130,2 mio. kr. over budgetperioden inklusiv korrektionerne som behandles på budgetrevisionen pr. 31. marts Dette skyldes blandt andet, at der i vedtaget budget allerede var vedtaget et kassetræk i overslagsårene Tabel 7.1 Basisbudget inkl. demografi og udfordringer Mio. kr I alt Resultat nyt basisbudget 34,5 2,1 5,1 88,5 130,2 Demografiregulering Børn og Skole -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 og salg af pladser Ikke udmøntet besparelse 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Nyt basisbudget inkl. demografi og udfordringer 41,4 9,9 27,7 101,1 180,1 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Når basisbudgettet tillægges demografi og udfordringer på i alt 50 mio. kr. over budgetperioden er der et kassetræk på 180,1 mio. kr. over budgetperioden. Det skal dog understreges, at der fortsat er tale om foreløbige vurderinger af udfordringerne, og at der er en betydelig usikkerhed om indtægtssiden, som først kendes primo juli Byrådets muligheder for at få budgettet i balance: Reduktion af driftsudgifter Reduktion af reserver Reduktion af anlægsudgifter Ændring i beskatning Lavere afdrag på gælden eller øget låneoptag Reduktion af driftsudgifter Byrådet kan reducere kommunens driftsbudgetter for at skabe balance i budgettet, ikke mindst for at sikre overholdelse af servicerammen. Byrådet kan som inspiration til reduktioner på de større serviceområder anvende de vedlagte nøgletalsnotater til at sammenligne kommunens udgiftsniveau med landets øv- 20

23 rige kommuner. Af nøgletalsnotaterne fremgår det fx at udgiftsniveauet i Fredensborg Kommune for dagtilbud, skole og handicap ligger højt, hvor kommunens udgiftsniveau til beskæftigelse og ældre ligger lavt i forhold til sammenligningskommunerne. Herudover kan Byrådet vælge at anvende forslagene i budgetkataloget til at skabe balance i budgettet. Reduktion af reserver Byrådet kan også vælge at reducere størrelsen på drifts- og anlægsreserverne i budgettet. Her vil en reduktion af driftsreserven endvidere kunne medvirke til at sænke kommunens serviceudgifter. En afvikling af reserverne fordrer dog en meget stram økonomistyring i årets løb, da alle uventede udgifter dermed skal følges af kompenserende besparelser. Hertil kommer håndtering af den usikkerhed, som er knyttet til ændringer i overførselsniveau mellem årene. Reduktion af anlægsudgifter En anden mulighed for Byrådet til at skabe balance i budgettet er at reducere anlægsudgifterne. Hertil skal nævnes, at anlægsniveauet placerer Fredensborg Kommune lige over landsgennemsnittet i forhold til anlægsudgifter pr. borger i vedtaget budget 2018 og Såfremt en reduktion i anlægsbudgettet anvendes til at finansiere udfordringer og nye initiativer på driften, vil dette øge presset på servicerammen. Ændring i beskatning Byrådet kan ikke håndtere udfordringerne ved at øge skatten i 2020, da kommunen vil miste kompensationen på 22,7 mio. kr. i 2020 som følge af revisionen af uddannelsesstatistikken. Som illustration vil indkomstskatten skulle forhøjes fra 25,3 pct. til 25,6 pct. svarende til ca. 26 mio. kr., før Fredensborg Kommune vil få en merindtægt ud over det, som kommunen alternativt får igennem kompensationen i Hertil skal nævnes, at hvis øgede indtægter anvendes til at øge driftsbudgettet, vil dette yderligere udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. Lavere afdrag på gælden eller øget låneoptag En anden måde, Byrådet kan vælge at skabe balance i budgettet, er ved at reducere de budgetterede afdrag på kommunens gæld, så de svarer til afdragene i låneaftalerne med KommuneKredit. Der kan også træffes beslutning om at øge kommunens låneoptag. Såfremt lavere afdrag eller et øget låneoptag anvendes til at finansiere udfordringer og nye initiativer på driften, vil dette yderligere udfordre kommunens overholdelse af servicerammen. Som en sidste finansieringsmulighed kan nævnes et kassetræk. Et kassetræk kan alene anvendes til at finansiere engangsudgifter, såfremt budgettet skal være i balance på sigt. Hvis udfordringer og nye initiativer på driftsbudgettet finansieres ved et øget kassetræk, vil dette også øge presset på servicerammen. 8. Anbefalinger og den videre budgetproces Administrationen anbefaler Byrådet at rammesætte den videre proces frem mod budgetseminariet i august. 21

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget 2 Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget 2020-2023 1 Demografi, udfordringer og usikkerheder i budget 2020-2023 Der er ikke sket de store ændringer i forhold til udgiftsbudgettet siden budgetseminaret

Læs mere

Fredensborg Kommune. Rammerne for Budget Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon

Fredensborg Kommune. Rammerne for Budget Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon Fredensborg Kommune Rammerne for Budget 2020-2023 Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon Regnskab 2018 Re gnska bsre sulta t 2 0 18 (1.000 kr.) Re gnska b 2 0 18 I. De t ska tte fina

Læs mere

Administrationens 2. budgetvurdering Budget

Administrationens 2. budgetvurdering Budget Administrationens 2. budgetvurdering Budget 2020-2023 2 Formålet med administrationens 2. budgetvurdering er at give Byrådet et grundlag for de forestående politiske forhandlinger for budget 2020-2023.

Læs mere

Administrationens 1. budgetvurdering

Administrationens 1. budgetvurdering Administrationens 1. budgetvurdering 2019-2022 Administrationens 1. budgetvurdering April 2018 Administrationens 1. budgetvurdering 2019-2022 Budgetvurderingen har til formål at give Byrådet administrationens

Læs mere

Fredensborg Kommune. Perspektiver for den kommende periode Ved Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen

Fredensborg Kommune. Perspektiver for den kommende periode Ved Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen Fredensborg Kommune Perspektiver for den kommende periode Ved Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen Den økonomiske situation Demografisk udfordring Demografisk vækst i Fredensborg Kommune Kommunens økonomiske

Læs mere

Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT

Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning. Center for Økonomi Løn og Indkøb. Fra: April 2018 NOTAT Forskellige betragtninger på kommunens kassebeholdning Dette notat omhandler regelsættet for kassebeholdningen, hvilke disponeringer der er i Fredensborg Kommunes kassebeholdning og de heraf følgende betragtninger

Læs mere

Budgetvurdering - Budget

Budgetvurdering - Budget Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 Indhold 1. Resume og indledning...1 2. Risikofaktorer...2 3. Den gennemsnitlige likviditet...4 4. Den faktiske kassebeholdning...6 5. Ændringer i forhold til budgetforliget

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Fredensborg Kommune. Borgermøde Budget

Fredensborg Kommune. Borgermøde Budget Fredensborg Kommune Borgermøde Budget 2018-2021 Velkommen v/borgmester Thomas Lykke Pedersen Borgermøde om kommunens økonomi og budget Vi holder dette møde for at give alle interesserede borgere mulighed

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den faktiske kassebeholdning... 3 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Ændringer i forhold til sidste måneds aktuelle

Læs mere

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune

Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for for Hjørring Kommune Tolv overordnede vilkår eller forudsætninger for budgetlægningen for 2018-2021 for Hjørring Kommune 1) Statsgaranti I det foreliggende budgetmateriale er der foreløbigt valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Behandling af budgetforslag 2020 ( ) 359 1. Behandling af budgetforslag 2020 (2020-2023) Stine Basballe Baggrund for sagens forelæggelse Hermed fremsendes budgetforslaget for 2020-2023 til 1. behandling. Sagens gang Økonomiudvalget - Byrådet.

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 6

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling) Økonomiudvalget 27. august 2018 1. Budget 2019 med overslagsårene 2020-2022 (1. behandling) Sagsnr. Initialer ANSO Åbent Sagsfremstilling Drøftelse og indstilling af teknisk budgetforslag 2019 til 1. behandling

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019

AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019 AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Den faktiske kassebeholdning... 5 Ændringer i forhold til budgetforliget og sidste

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger. NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner

Læs mere

Administrationens 1. budgetvurdering

Administrationens 1. budgetvurdering Administrationens 1. budgetvurdering 2018-2021 Administrationens 1. budgetvurdering April 2017 Administrationens 1. budgetvurdering 2018-2021 Budgetvurderingen har til formål at give Byrådet administrationens

Læs mere

Budgetprocedure

Budgetprocedure Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2020-2023 Budget - fra forslag til vedtagelse Folketingsvalget i juni har medført store forsinkelser for kommunernes budgetlægning. Den årlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening

Læs mere

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18 Aktuel økonomi - regnskab 2017 - budgetlægning 2019-22 - udligningsreform - OK 18 Byrådets plankonference den 3.-4. maj 2018 Regnskab 2017 2 Regnskab 2017 Økonomioversigt Opr. budget Korr. budget Forv.

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabeller fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg.

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige

Læs mere

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige 1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. xx. Januar 2016 Formål med den Økonomiske politik

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til budget

REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til budget KONOMI OG PERSONALE Dato: 29. september 2015 Økonomibilag nr. 8 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-7-14 REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Overførselsområdet skal i dette notat ses som udgifter til overførselsindkomst på følgende

Overførselsområdet skal i dette notat ses som udgifter til overførselsindkomst på følgende NOTAT Udviklingen i økonomien på overførselsområdet 2016-2020 Dato: 3. juli 2019 Formålet med dette notat er give et overblik over udviklingen i økonomien på overførselsområdet både via en beskrivelse

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2018-2021 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 30. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2018-2021 i Administrationscentret i Birkerød. På mødet kan borgerne give deres mening

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget 2020 Generelle bemærkninger til Budget 2020 1. Generelt Ifølge Social- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for

Læs mere

Viborg Kommune. Aktuel økonomi. Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017

Viborg Kommune. Aktuel økonomi. Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017 Aktuel økonomi Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017 Regnskab 2016 Viborg Kommune Økonomioversigt - regnskab 2016 Opr. budget Korr. budget Forv. regnskab Regnskab Afvigelse

Læs mere

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 VELKOMMEN Budget 2018-2021 Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 Overordnede betragtninger Som altid bygger basisbudgettet på en lang række forudsætninger med indbygget usikkerhed: Vi bruger

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 4 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 5 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget Februar 2019 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget 2020-27 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet orienteres i dette budgetnotat om rammevilkårene

Læs mere

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi.

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 8 2016 Dato: 29. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.10-P19-2-16 Afsluttende tilretning af forslag til budget

Læs mere

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2. Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo oktober 2017 Dato: 6. november 2017 1. Indledning

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Revideret 23/11-2016 Godkendt af Byrådet 20/11-2016 Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach 1. Regnskab 2014 2. 1. budgetopfølgning i 2015 3. Budgetlægning 2016 4. Nøgletal i budgetlægningen Plankonferencen 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt mio.kr.

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Center for Økonomi, It og Personale Budget og indkøb oep@brk.dk www.brk.dk CVR: 26 69 63 48 9. august 2018 Foreløbig budgetbalance 2019 Der

Læs mere

Administrationens 2. budgetvurdering

Administrationens 2. budgetvurdering Administrationens 2. budgetvurdering 2019-2022 Administrationens 2. budgetvurdering August 2018 Administrationens 2. budgetvurdering 2019-2022 Formålet med administrationens 2. budgetvurdering er at give

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

Budgetproces for budget

Budgetproces for budget Hjørring Kommune 20. marts 2019 Budgetproces for budget 2020-2023 Arbejdet med budget 2020-2023 tager afsæt i budgetaftalen for budget 2019-2022. I budgetaftalen er der fokuseret på at løse kommunens økonomiske

Læs mere

Notat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget

Notat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget BALLERUP KOMMUNE Dato: 1. september 2019 Revideret: 2. oktober 2019 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.14-G01-4-19 Notat Bilagsnotat for Ballerup Kommune

Læs mere

Hjørring Kommune. Notat. Økonomifunktionen, Administration og Service. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget

Hjørring Kommune. Notat. Økonomifunktionen, Administration og Service. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget Hjørring Kommune Notat Økonomifunktionen, Administration og Service 15.maj 217 Side 1. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget 218-221 Økonomiudvalget godkendte d. 22. marts 217 principperne

Læs mere

Allerød Kommune. Statusnotat nr. 4. Administrativt budgetgrundlag

Allerød Kommune. Statusnotat nr. 4. Administrativt budgetgrundlag Allerød Kommune Statusnotat nr. 4 Administrativt budgetgrundlag 2018-21 August 2017 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Det administrative budgetgrundlag 2 Forvaltningens vurdering af budgettet 3 Kassebeholdningen

Læs mere

NOTAT. 2. budgetprognose Budget

NOTAT. 2. budgetprognose Budget NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015

Læs mere

Bilag 4: Direktionens forslag til et budget i balance

Bilag 4: Direktionens forslag til et budget i balance Haderslev Kommune Økonomi & Løn - Fælles stabe Bygning C, Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74342711 / 23720311 slor@haderslev.dk 09-08-2017 Sagsident: 17/10069 Sagsbehandler:

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Basisbudget (overordnet beskrivelse)

Basisbudget (overordnet beskrivelse) Basisbudget 2019 22 (overordnet beskrivelse) Budgetkontoret, den 23. august 2018 I dette notat gives en kort beskrivelse af basisbudget 2019 22. Først følger en beskrivelse af de væsentligste forudsætninger

Læs mere

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet. NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det

Læs mere

Bilag A: Økonomisk politik

Bilag A: Økonomisk politik Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt

Læs mere

genn Administrationens 2. budgetvurdering

genn Administrationens 2. budgetvurdering genn Administrationens 2. budgetvurdering 2016-19 Administrationens 2. budgetvurdering September 2015 Administrationens 2. budgetvurdering 2016-19 Administrationens 2. budgetvurdering for 2016-2019 skal

Læs mere

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget

Læs mere

BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI

BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI 2013-2016 Guldborgsund kommune Februar 2012 Fastholdelse af det økonomiske råderum Økonomiudvalget drøftede og godkendte i sit møde den 5. december 2011 budgetstrategien

Læs mere

2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.

2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019. 2. budgetopfølgning for budget 2019 d. 2.8.2019 Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019. Resumé 2. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. halvår 2019 samt de

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html Side 1 af 10 89. Budgetopfølgning pr.31. marts 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17.

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17. Afrapportering pr. 29. februar 216 Til DIF 18.3.216 Til ØU 5.4.216 Økonomi og Stab 17. marts 216 Økonomirapport nr. 1 for 216 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 262 Albertslund SIDE 2 Indhold 1. Status

Læs mere

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere