Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN. 1

2 Den pædagogiske læreplan har følgende temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Det pædagogiske personale skal understøtte, lede og udfordre børns læring. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Børnene skal udvikle deres kompetencer i en vekselvirkning af tilrettelagte og spontane aktiviteter og leg. Graduering af mål og metoder: Vore mål og metoder i læreplanen gælder alle børn. Det vil sige de 0-2 årige, de 3-6 årige, børn med dansk som andet sprog, udsatte børn og børn med særlige behov. I det praktisk pædagogiske arbejde vil der være tale om gradueringer i forhold til de fastsatte mål, alt efter alder og udviklingstrin. Det praktisk pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og børnegruppens sammensætning. Dagtilbuddets lærings- og udviklingsforståelse. Definition af begrebet læring: Læring er en proces, der medfører ændringer i personen, i retning af øget viden og kompetence, som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. En forudsætning for læring er: At kunne koncentrere sig og holde fokus. At være vedholdende. At have selvkontrol. At være nærværende. At kunne udelukke forstyrrelser. At kunne afsøge (scanne) situationen. At kunne udvælge det vigtigste og prioritere. At være nysgerrig. At udvise interesse. 2

3 Børn lærer på forskellige måder: Børn lærer ved at forstå, opleve og handle. Børn lærer gennem kroppen. Børn lærer ved at være i et trygt miljø, hvor de tør eksperimentere, tage chancer og begå fejl. Børn lærer ved at prøve tingene selv gennem leg, planlagte og spontane aktiviteter samt ved konkrete erfaringer. Børn lærer af at spejle sig i andre børn. Børn lærer af voksne som er gode forbilleder. Børn lærer ved at være i et alsidigt og dynamisk miljø. Et miljø med muligheder for undren og refleksion. Betingelser for et godt læringsmiljø: Vi tilbyder et alsidigt og inspirerende miljø med fysiske rammer, der giver mulighed for leg, ro, tummel og motoriske udfordringer. De fysiske rammer er under udvikling og forandring. De stimulerer sanserne, giver en æstetisk oplevelse og inspirerer til nye lege og oplevelser, gennem indretning og udsmykning. Barnet præsenteres for alsidigheden og mangfoldigheden i livet gennem forskellige oplevelser, miljøer og mennesker. Der er et godt og positivt samarbejde med forældrene, så de føler sig trygge og tilfredse med at aflevere deres børn. Der er et dynamisk miljø og et godt personalesamarbejde med arbejdsglæde, faglig udvikling og stolthed. De voksne: Er ansvarlige for at skabe et trygt miljø med en god atmosfære og omgangstone. Er gode iagttagere og støtter og vejleder det enkelte barn i forhold til NUZO. Er lyttende, nærværende og i stand til at få barnet til at reflektere ved at stille uddybende til barnet. Er anerkendende når barnet har brug for støtte til konfliktløsning. Tager hensyn til det enkelte barns individuelle forudsætninger, dets interesser, behov og rettigheder. Tager hensyn til samfundets forventninger og krav, som barnet møder i sin opvækst. Barnet skal udvikle sig som en unik person, og samtidig lære at følge sociale spilleregler og normer. Skaber en struktur omkring læringsrummene, hvor der er ro til nærvær, opmærksomhed og fordybelse i de pædagogiske aktiviteter. Respekterer barnets leg og anerkender at det er et vigtigt parameter for børns udvikling og læring. En forudsætning for udvikling er: At barnets basale behov for søvn, mad, kærlighed og omsorg er i. 3

4 At barnet befinder sig i trygge rammer med en god atmosfære. At barnet oplever stabilitet og overskuelighed, ved at være sammen med voksne der tager ansvar og er deres rolle som opdrager bevidst. At barnet er en del af et respektfuldt og tillidsfuldt fællesskab. At barnet trives og er i en sammenhæng, hvor dets selvværd og selvtillid styrkes. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING 0-6 ÅR. INDLEDNING: For at barnet kan opleve sig selv som et helt menneske, der kan navigere i samfundet og har lyst til at undersøge verden, er det nødvendigt at tilegne sig en alsidig personlig udvikling. Med udgangspunkt i en tryg base, kan barnet søge kontakt til andre og lære at færdes i sociale sammenhænge. Ved at møde voksne, der indlever sig i barnets univers, stiller spørgsmål og forsøger at forstå barnet, oplever det sig som betydningsfuldt, anerkendt og inkluderet i fællesskabet. MÅL: Barnet skal føle sig anerkendt og værdsat, som det menneske det er. Barnet skal føle sig respekteret for de følelser det har, og lære at håndtere dem. F.eks. sorg, glæde, frustration og vrede. Robuste børn med selvtillid og selvværd. 4

5 TILTAG: Vi hilser på alle børn om morgenen og kommenterer på fravær og forandringer. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden og sig selv, så de oplever en ansvarsfølelse og samhørighed for fællesskabet. Vi sikrer, at det enkelte barn får succesoplevelser, så det får en tro på sig selv og tør at sige til og fra. TEGN: Vi ser barnet byde ind. Barnet holder fast i egne grænser og personlighed. Barnet kan udsætte egne behov. Barnet kan rumme og vise omsorg for andre. SOCIALE KOMPETENCER 0-6 ÅR. INDLEDNING: Barnets sociale kompetencer skabes gennem samvær med andre. Barnet efterligner og spejler sig i andre, modtager og giver respons. Barnet skal anerkendes og respekteres, som den det er og det skal have mulighed for at udforske fællesskabet i trygge rammer. Vi er som voksne ansvarlige for en god atmosfære og en ordentlig og respektfuld omgangstone og skal være bevidste som rollemodeller. 5

6 MÅL: Barnet etablerer og fastholder venskaber og nære relationer til børn og voksne. Barnet inkluderes i fællesskabet på tværs af alder, køn og udviklingsniveau. Barnet lærer at mærke egne følelser og kende egne grænser. TILTAG: Vi arbejder ud fra relationsskemaer/venskabsskemaer. Vi danner bevidste lege- og turgrupper, der kan udvikle venskabs og legerelationer. Vi arbejder med Fri for mobberi hvor vi sætter fokus på og giver handlemuligheder til, hvordan man er en god ven. Vi holder samling hvor vi snakker om der er legekammerater, der er fraværende, konflikter, venskaber, følelser m.m. TEGN: Barnet trøster, hjælper andre og samarbejder for at finde løsninger. Barnet udviser forståelse, respekt og omsorg for andre, samt forstår at mobning ikke accepteres. Barnet danner venskaber og giver plads til andre. SPROG 0-6 ÅR. 6

7 INDLEDNING: Et veludviklet sprog er en forudsætning for hele barnets udvikling. Det er vigtigt, at barnet udvikler et alsidigt sprog, når det skal i kontakt med omverdenen og give udtryk for følelser, tanker, ønsker og behov. Sproget er en vigtig del af de sociale kompetencer og samtidig sætter sproget viden i system. Vi arbejder med barnets sproglige opmærksomhed og støtter den naturlige nysgerrighed i forhold til sproget. Vi arbejder med de mange kommunikationsformer: kropssprog, mimik, tale, billedsprog og skriftsprog. MÅL: Barnet skal gennem større sproglig kompetence øge muligheden for fællesskab og leg. Barnet skal kunne sætte ord på følelser, tanker og behov. Barnet skal være i en atmosfære, hvor der er en ordentlig omgangstone og hvor der bruges et nuanceret sprog. TILTAG: Vi arbejder alle med sproghjulet. Vi bruger Ipads i sprogarbejdet. Vi støtter barnet i at udtrykke sig sprogligt og sætte ord på sine følelser, tanker og behov. De voksne udfordrer sproget kreativt til ved samling, borddækning, ture ud af huset m.m.. Vi skal give barnet mange forskellige sproglige oplevelser gennem leg, rim og remser, teater, dialogisk oplæsning m.m. Vi laver sprogvurderinger på alle 3 årige børn. TEGN: Barnet efterligner ord og får et større ordforråd. Barnet kan gå i dialog med andre og begynde at udtrykke følelser, tanker og behov med ord. Barnet har et bredt, nuanceret sprog. Barnet scorer højt i den obligatoriske sprogscreening. KROP OG BEVÆGELSE 0-6 ÅR. 7

8 INDLEDNING: Barnet er sin krop. Det vil sige, at det ikke skelner mellem jeg og krop. Jo mindre barnet er, jo mere kropsligt er det. Barnet erkender sig selv og omverdenen gennem kroppen, som er et stort og sammensat sansesystem, der udgør fundamentet for erfaring, viden, sociale processer og kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysiske og psykiske sundhed. MÅL: Barnet oplever glæde ved at bruge kroppen. Barnet får mulighed for at styrke sin fysiske sundhed gennem sund kost, god hygiejne og en aktiv hverdag. Barnet får erfaringer og viden gennem aktiviteter og sanseoplevelser, som danner fundament for trivsel, læring og udvikling. TILTAG: At indretningen både ude og inde motiverer til bevægelse. At barnet udfordres til at bruge kroppen både ude og inde i fri leg og planlagte aktiviteter. At barnet er omgivet af voksne, der forholder sig aktivt til barnets fysiske sundhed. TEGN: Barnet tør udfordre sig selv kropsligt. Barnet bliver selvhjulpen. Barnet kender egne grænser. 8

9 NATUR OG NATURFÆNOMENER 0-6 ÅR. INDLEDNING: Naturen som rum giver plads. Der er højt til loftet, albuerum, frisk luft, lys og ro. Det at eksperimentere og lege med materialer giver forståelse og viden om vægt, form, antal og giver erfaring med årsag, virkning og sammenhænge. Ligeså vigtigt er det at barnet opnår glæden ved at være ude. Vi skal bruge naturen som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse. Dagtilbuddet har nedsat en naturgruppe og vi arbejder på at få Det grønne flag MÅL: Barnet skal lære at have respekt for naturen/miljøet og hvordan vi tager vare på den / det. Barnet skal opleve årstidernes skiften og lære at det er dejligt at være ude i al slags vejr. Barnet skal lære at håndtere mødet med naturens dyr og planteliv. TILTAG: Barnets skal være ude så meget som muligt i al slags vejr. Barnets skal præsenteres for så mange forskellige udemiljøer som muligt. Barnet skal være omgivet af voksne, der har viden, er interesseret eller bare nysgerrig på naturen. TEGN: Barnet bliver nysgerrig og eksperimenterende i naturen. Barnet har lyst til at være i naturen. Barnet er nysgerrig og søger viden om naturen. 9

10 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 0-6 ÅR. INDLEDNING: Nutidens Barndommens gade foregår i dagtilbuddet. Derfor er det vigtigt, at vi giver plads, tid, rum og ro til leg. Barnet skaber sit eget kulturelle udtryk. Udtryk der hører sammen med øjeblikket. Det betyder at fællesskabet bliver skabt i de øjeblikke, hvor børnene får lov til at skabe deres egen kultur. MÅL: Barnet skal vide hvem det er og hvor det kommer fra. Det skal have forståelse og respekt for de miljøer og forskellige kulturer det færdes i. Barnet skal have rum til at skabe sin egen legekultur. Barnet skal udvikle sine sanser, kreativitet og fantasi. TILTAG: Barnet skal have kendskab til traditioner og højtider. Barnet skal have mulighed for at lege uden voksenovervågning. Barnet skal tilbydes et varieret udbud af materialer og kreative legemuligheder. TEGN: Barnet har kendskab til højtider og traditioner. Barnet deltager aktiv og interesseret i kreative aktiviteter. Barnet leger og mestrer selvvalgte lege, rollelege og regellege. 10

11 Børn med særlige behov. Inklusion: Målet med inklusion er at inddrage alle børn på egne betingelser, derfor er det pædagogikken, der skal tilpasses børnegruppen. Tilbuddet skal være så rummeligt, at alle børn kan deltage. Det er en af vores vigtigste opgaver at støtte barnet i den sociale udvikling. Gøre det selvhjulpet og styrke selvværdet, så det kan begå sig blandt andre på en positiv og hensigtsmæssig måde og blive i stand til at finde sin plads og tryghed i et fællesskab og skabe venskaber og relationer. I planlagte aktiviteter, som tager udgangspunkt i handleplanen, er barnet i en lille gruppe eller alene med en voksen. Vi giver børnene en tryg og overskuelig hverdag i samvær med nærværende og støttende voksne. Dette gøres eksempelvis gennem tydelig struktur, piktogrammer, genkendelige og faste rutiner i løbet af dagen. Udsatte børn Vi har særligt fokus på vigtigheden af tidlig indsats. Vi bruger derfor forebyggelsestrekanten i vores daglige pædagogiske praksis. Ligeledes har vi særligt fokus på at bruge forældre og relevante fagpersoner eks. PPR, sundhedsplejerske og børnelæge, som samarbejdspartnere. Dokumentation Vi bruger Børneintra som stedet for informationer, fotos og fortællinger til forældrene. Vi lægger desuden stor vægt på den daglige garderobekontakt med forældrene, forældremøder og i forældrerådet/bestyrelsen Evaluering Evaluering af vore mål, foregår på stuemøder, personalemøder og teamledermøder. Som metode i konkrete pædagogiske aktiviteter/processer bruger vi SMTTE modellen. Hver afdeling laver en SMTTE inden temaerne går i gang se årshjul. Forældresamarbejde. Vi arbejder med læringsmål, som er kendt af barn og forældre alt efter barnets alder. Små overskuelige konkrete mål. VI er i tæt dialog med forældrene om barnets læringsmål og vi forventer, at forældrene samarbejder omkring læringsmålene. 11

12 Hvordan samarbejder vi med forældrene omkring barnets læring og udvikling? Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Det er via samskabelse med forældrene børnene udvikler sig. De er vores vigtigste ressource. Dette skal udmønte sig i den gode dialog. VI skal være undersøgende og nysgerrige samtidig med, at vi videns deler sammen med forældrene. Det skal foregå i et trygt miljø, og vi skal som personale altid kigge på egen andel i samarbejdet. Vi skal være klar på at stille krav til samarbejdet og turde gå i tæt dialog, også når noget kan være svært. Personalet har, sammen med forældrene, ansvaret for at opbygge et åbent og ærligt samarbejde, som bygger på tillid og respekt. Det fælles mål er, at barnet trives og udvikler sig optimalt i en tryg og god atmosfære. I hverdagen udmønter forældresamarbejdet sig bl.a. i den daglige garderobesnak ved aflevering og afhentning af børnene. Her udveksles informationer, oplevelser og beskeder om, hvordan barnet har haft det hjemme og i institutionen. Hver afdeling har eget forældreråd. Bestyrelsesrepræsentanten er formand. Forældrerådet holder møde 4-5 gange om året. Dagtilbuddets bestyrelse består af 1 forældrerepræsentant fra hver afdeling, 3 medarbejderrepræsentanter, samt dagtilbudslederen. Den holder møde ca. 4-5 gange om året. 12

13 Godkendt august 2017 af bestyrelsen 13