På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
|
|
- Aage Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet, der i foråret vil blive fulgt op af en tilsvarende Verden indtil Til bøgerne er et omfattende website under udvikling. Her fortæller Carl-Johan Bryld om idéerne bag dette website samt om udviklingen inden for historieundervisningen generelt. Websitet til Verden efter 1914 og Verden før 1914 vil bl.a. rumme tekst-, billed- og talmateriale, fx i form af længere versioner af de citater, der spiller en væsentlig rolle i selve bogen, fortæller Carl-Johan Bryld. Den centrale idé er at lave en omfattende materialesamling, som man kan navigere i på forskellige måder. Bogen er anderledes end mange tidligere bøger til historieundervisning, idet den integrerer citater fra samtidige kilder og fra historikere og i nogle tilfælde konfronterer forskellige historikeres synspunkter med hinanden. Historieundervisningen er jo ofte dialog, og der kan citaterne bruges som springbræt for dia log, men også som udgangspunkt for elevernes egne refleksioner. Mange af citaterne vil så være bragt i større uddrag på websitet. Så hvis man fx vil undersøge den tyske diskussion om Holocaust nøjere, kan man gå fra bogen og ind på websitet og finde centrale uddrag af de ledende historikeres formuleringer omkring det og så forholde sig til det. Flere udfordringer Samtidig er en tanke med websitet, at det skal være et sted, hvor eleverne kan blive udfordret lidt ekstra i forhold til bogen. I bogen er der arbejdsspørgsmål, der fører ind i materialet på websitet. Og her vil de blive udfordret i den forstand, at de i højere grad selv skal formulere problemstillingerne, inspireret af de arbejdsspørgsmål og indledninger, der hører til bogens På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. kapitler, der er tematisk organiserede. Det hænger jo også sammen med, at der i eksamensordningen i historie lægges meget vægt på, at eleverne skal kunne organisere ukendt materiale. Til eksamen får de nu et ukommenteret materialesæt, hvor de så selv skal kunne lægge spørgsmål ned over materialet. Så på websitet skal eleverne kunne bevæge sig ud i materialet og blive stillet i nogle arbejdssituationer, der afspejler evalueringsmålet. 13 SYSTIMES
2 Idéen med de korte citater har også noget at gøre med, at der ikke længere er tid til at bruge flere uger på fx at nærlæse kilder om et meget afgrænset emne. Og det var måske heller ikke altid en optimal anvendelse af tiden. Så udfordringen er nu at stimulere eleverne til at arbejde analytisk og ræsonnerende, samtidig med at grundbogen giver dem begreber og strukturer. Vægt på det visuelle I Verden før 1914 og Verden efter 1914, såvel som på det kommende tilhørende website, er idéen at billedmaterialet i lige så høj grad som kildeteksterne skal kunne lægge op til analyse. Det er jo en slidt frase at sige, at bogens billeder indgår i tæt sammenspil med teksten. Men det gør de faktisk, takket være Knud Ryg Olsens billedredaktion. Mange af dem er selvstændige analyseobjekter, og de billeder, der er lagt ind på websitet, er komponeret i temaer, så man kan gå derind og udvide den tekstanalyse, man laver, med en mere visuel analyse. Ambitionen er også på lidt længere sigt at kunne lægge levende billeder i form af videoklip ind. De levende billeder er i høj grad med til at forme elevernes historiske bevidsthed. Det er i meget høj grad det, der danner forestillingerne om fortiden i hovederne på folk, og det er helt klart oplagt at forsøge at få det inddraget analytisk, i tæt sammenspil med det øvrige materiale. Det kunne være optagelser af statsmænd, klip fra propagandavideoer eller historikeres eller eksperters forklaringer om forskellige ting. Ideelt kunne det også være klip fra spille-film og dokumentarfilm, men her er der store rettighedsmæssige problemer. Men det kunne være oplagt at vise sådanne klip, fx fra alle de her middelalderfilm og film om Romerriget, og diskutere hvad der er fup, og hvad der er fidus. Og så kommer der jo også et ideologikritisk aspekt ind. Man ville fx kunne diskutere med eleverne, hvornår en dialog i en film afspejler amerikansk politisk selvforståelse, og hvornår den er historisk relevant. I den sammenhæng hjælper man jo eleverne til at blive lidt mere bevidste medie- og filmforbrugere og tilskynder til et andet, lidt mere reflekteret forbrug af medierne. Dobbelt målsætning Ifølge Carl-Johan Bryld har udformningen af det kommende website meget med gymnasiereformens ændrede krav til historiefaget at gøre. Med reformen er der sket nogle ændringer, der stiller lærerne i en ny situation. For det første fordi stofkravene er blevet langt mere specifikke end før. Der er simpelthen flere ting, der udtrykkeligt nævnes i bekendtgørelsen som noget, der skal dækkes. For det andet er timeantallet blevet reduceret. Og for det tredje har man formuleret kompetencemål med undervisningen. Eleverne skal kunne problematisere og diskutere de historiske emner. Og det er jo nogle krav, som i et vist omfang strider lidt mod hinanden. Man kan opfatte stofkravene som de ting, der så at sige leksikalt skal gennemgås. Og det fremmer jo egentlig ikke en målsætning om, at eleverne i højere grad selvstændigt skal kunne opstille problemstillinger, diskutere og finde relevante argumenter osv. Så idéen med bogen og websitet er at præsentere centrale problemstillinger inden for de historiske emneområder, der er udpeget som obligatoriske, og at gøre det på en måde, der opfordrer eleverne til at stille 14 SYSTIMES
3 spørgsmål, argumentere og sammenligne forskellige opfattelser, forklarer forfatteren. Jeg kan sådan set godt forstå begge målsætninger. Jeg synes også, at der er visse ting, som eleverne bør have stiftet bekendtskab med, såsom hvad middelaldersamfundet og oplysningstiden er for nogle størrelser. Men i stedet for idéen om at have en lærebog, skal man tænke i retning af, at man har en arbejdsbog med nogle faciliteter, som man kan bruge på forskellige måder. Websitet til Verden efter 1914 giver her eleverne mulighed for selvstændigt at bevæge sig ud i materialet med afsæt i grundbogen, og på en individuel måde orientere sig, forfølge problemstillinger og opsøge materiale. Historiefagets pendulsvingninger Carl-Johan Bryld var selv gymnasieelev i 60 erne og har således kunnet observere de skiftende tendenser inden for historieundervisningen, der har været gennem årene. Dengang jeg gik i gymnasiet, havde man i høj grad en kanon. Man havde nogle ganske bestemte lærebøger, og historieundervisningen var stort set reproduktion af disse lærebøger. Så kommer der en reaktion på det, allerede i slutningen af 60 erne, og man begynder at lægge meget vægt på det, man kan kalde historisk metode. Så falder kravene til mængden af kronologisk læsning og obligatorisk stof, mens kildelæsning bliver en nærmest helt dominerende disciplin. Det kan man se på de udgivelser, der kommer i 70 erne og starten af 80 erne, hvor man laver omfattende kildesamlinger inden for stadigt snævrere emner, fx om ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland i Dér driver man i virkeligheden eleverne ind i at blive små specialister på forholdsvis snævre områder. Men dér har pendulet altså så bevæget sig i den modsatte retning igen, efter at man sidst i 80 erne begyndte at tale om de lange linier i historien, og at eleverne skulle have oversigtsforløb over historien. Resultatet var nogle gange nogle fremstillinger af verdenshistorien, der var så komprimerede, at det kunne være svært at undervise efter dem på en interessant måde. Nu har vi så fået den seneste bekendtgørelse, der i virkeligheden er et forsøg på at lave en slags kompromis mellem de her to dele. Man vil ikke give køb på det metodiske, men man mener også, at der er bestemte elementer i historien, som eleverne bør kende. Samtidig er der også sket en ændring i opfattelsen af, hvad det metodiske vil sige, synes jeg. I 70 erne og 80 erne blev der lagt meget vægt på, hvad man kan kalde historisk teknik. At kunne bruge de rigtige kildetekniske begreber og skelne mellem levn og beretning, primære og sekundære kilder, osv. Men det man i dag forstår ved det metodiske, er jo i meget højere grad De levende billeder er i høj grad med til at forme elevernes histo riske bevidsthed. Det er i meget høj grad det, der danner forestillingerne om fortiden i hovederne på folk. det, jeg kalder det problematiserende, altså at undersøge hvad for nogle spørgsmål, man kan stille til historien, og diskutere opfattelser og fortolkninger. Selvfølgelig skal eleverne have mate rialebevidsthed, men der er ikke længere den samme fokus på det, man på universitetet kalder historisk teknik. Jeg mener også, at det er vigtigere at kunne få eleverne til at se, hvad der er spændende og perspektivrigt. Det er dér, jeg forsøger at lægge mig med Verden efter 1914 og Verden før At fremhæve nogle centrale fænomener, man bør stifte bekendtskab med. Der findes nogle problem stillinger, som er væsentlige og interessante ud fra mange synsvinkler, ud fra både historiefaglige og mere almenmenneskelige, samfundsmæssige perspektiver. Dansk perspektiv global kontekst Som det fremhæves i bøgernes fælles undertitel i dansk perspektiv, formidler Verden efter 1914 og Verden før 1914 historien i et dansk perspektiv. SYSTIMES 15
4 Én af hensigterne med bøgerne er at vise, hvordan Danmarks historie er meget stærkt påvirket af den verden, vi befinder os i. Én af hensigterne med bøgerne er at vise, hvordan den danske historie næsten er bestemt, eller i hvert fald meget stærkt påvirket, af den verden, vi befinder os i. Det er også et krav i bekendtgørelsen, at undervisningsforløb i den store historie skal kombineres med indblik i Danmarkshistorien. I Verden efter 1914 forsøger jeg, i de sammenhænge, hvor det nu er muligt, at lade dansk materiale og danske eksempler illustrere de mere generelle historiske bevægelser. Når man fx taler om krisen i 30 erne, kan man lige så godt bruge det danske eksempel, som man kan bruge noget andet, og når man taler om velfærdsstaten, så er den danske velfærdsstat et udmærket udtryk for den skandinaviske, socialdemokratiske model. Det er også tanken i læreplanen, at man skal vise, hvordan de danske vilkår og det danske samfund er bestemt af den større globale udvikling, som vi er en del af. Intentionen er derfor som sagt at vise, hvordan de centrale udviklingslinier i Danmark er bestemt af den internationale udvikling på stort set alle områder. Carl-Johan Bryld er cand.mag. i historie og dansk og lektor på Kolding Amtsgymnasium og hf-kursus. Han har stået bag en række af Systimes udgivelser til historiefaget, fx Den nye verden, og tilhørende kildesamling (med Harry Haue) samt Den russiske revolution og Sovjetunionen. Er medforfatter til Dansk litteratur fra runer til graffiti og har desuden udgivet Danmark fra oldtid til nutid på Gyldendal. VERDENSHISTORIEN VERDEN INDTIL 1914 OG VERDEN EFTER 1914 ER EN VERDENSHISTORIE DER SKRIVER INTENTIONER OG KRAV FRA LÆRE PLAN ERNE IND I HISTORIE UNDERVISNINGEN I DET NY GYMNASIUM. MATERIALET BESTÅR OGSÅ AF ET MEGET OMFATTENDE WEBSITE MED TEKST, BIL- LEDER, ANIMATIONER, OPGAVER OG INTERAKTIVE SELVEVALUERINGER. SÅLEDES TILGODESER VI IKKE BLOT FORSKELLIGE LÆRINGSSTILE OG ELEV TYPER, MEN FORØGER OGSÅ ELEVERNES MULIGHED FOR AT FORSTÅ DER MANGLER "BARE" EN LÆRER 16 SYSTIMES
5 VERDEN INDTIL 1914 Verden indtil 1914 i dansk perspektiv dækker kerne stoffet i historie indtil Det er en arbejdsbog, bestående af ni kronologisk ordnede kapitler, der alle er bygget op omkring de centrale temaer og problemstillinger i perioden. Kapitlerne indledes med en problematiserende intro duktion til disse temaer, og efter hvert kapitel er der arbejdsspørgsmål, der kan bruges som hjælp til at arbejde sig ind i stoffet. Der anvendes en lang række citater fra samtidige kilder og fra historikere. Disse citater indgår ligesom de mange illustrationer i et tæt samspil med teksten og kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med bogens problem stillinger. En række af disse citater vil sammen med andet materiale blive tilgængelige i større uddrag på bogens website. VERDEN EFTER 1914 Verden efter 1914 i dansk perspektiv er en moderne verdenshistorie, der fremstiller historien efter 1914 i en række kronologisk ordnede, tematiske kapitler, der behandler de vigtigste problemstillinger i de sidste 100 års historie. Carl-Johan Bryld Samlet website under udgivelse Udkommer forår 2008 Følg med i udviklingen af websitet på www. verdenefter1914.systime.dk
ind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereVIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereøger bevidsthed om indlæringsprocessen
Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz, forfattere IT øger bevidsthed om indlæringsprocessen Ægteparret Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz er forfattere på de spanske Systime-udgivelser Espacios og La Lengua de las
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereUndervisningsmateriale - Rapport
Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereHistorie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Læs mereUnderstøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning
Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereAfrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.
Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereW W W. M A N N A Z. CO M 2
2 Enabling real achievement 3 Velkommen til Mannaz det nye DIEU DIEU har gennem mere end 30 år udviklet menneskers og organisationers kompetencer. Vi er specialister i kompetenceudvikling. Vi rådgiver
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereI bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau
Læs mereWINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao
WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mere