Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Transkript

1 Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3. Kurset 4. Målinger + udtalelser fra deltagere 5. Yderligere udtalelser om kursets effekt 6. Energi: en fremtidig udfordring 7. Afslutning v. Hanne Nørskov 8. Efterskrift v. Peter Thybo, sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Dato: Side 1/8 1. Hvorfor mindfulness i Familierådgivningen Den offentlige forvaltning er generelt udsat for krav og forventning om øget effektivitet og sikring af kvalitet i de ydelser, vi leverer. Myndighedsområdet indenfor Børn og unge er sammen med andre områder - fx beskæftigelsesområdet - udsat for et konstant ydre pres. Som de, der skal administrere fordelingen af velfærdsydelserne direkte i forhold til den enkelte borger/familie, oplever den enkelte medarbejder sig ofte udsat for et stadig øget ydre pres. Presset kommer naturligvis fra borgere, der ønsker forskellige ydelser, men det ydre pres kommer måske i endnu højere grad fra andre fag professionelle. Indenfor børneområdet, kan det fx være fra skoler og dagtilbud, men også uenigheder om hvilken sektor, der har ansvar for en given opgaveløsning fx mellem kommuner og region, kan udgøre et ydre pres. Den enkelte medarbejder har begrænsede muligheder for i det daglige arbejde at ændre på disse ydre pres. Der skal naturligvis altid være en opmærksomhed på at mindske det ydre pres. Når jeg tog fat i mindfulness var det i en søgen efter metode til at mindske det indre pres, en metode til at bevare overblik, når vi bliver presset af mange forventninger fra andre og jo også fra os selv. Forløbet var tilrettelagt over 8 uger med 4 x 4 timer. Vi valgte at lægge undervisningen på fredage, så medarbejderne ikke skulle tilbage på job efter undervisningen. Det blev givet som en præmis for underviseren, at målet var at få metoder, der kan anvendes i det daglige og medarbejderne fik mulighed for at øve og praktisere i løbet af arbejdsdagen. Undervisningen bestod af øvelser og teori. I alle drøftelser blev medarbejdernes erfaringer inddraget.

2 Og hvad fik vi så ud af det? Mange medarbejdere har efterfølgende givet udtryk for at opleve større ro i forhold til jobbet. Det er blevet lettere at holde fokus på arbejdsopgaven og rollen i den givne situation. Medarbejderne fik større kendskab til hinanden som kollegaer. Der er 2 begreber, som er gennemgående for beskrivelse af forandringen. Det første begreb er fokus fokus på opgaven og rollen. Det næste er grounding, at være til stede med jordforbindelse i det nu, vi har. Mindfulness er formentlig ikke den eneste vej men det har for Familierådgivningen i Ikast-Brande Kommune været en lærerig og anvendelig vej. Side 2/8 2. Målinger opsummeret Deltagernes indre oplevede arbejdspres: - Før kurset lå 89 % på Efter kurset lå 21 % på Ingen er længere på niveau 9 og 10 Deltagernes ydre arbejdspres: - Før kurset lå 89 % på Efter kurset lå 57 % på Ingen er længere på niveau 10 Bemærk sammenhængen imellem reduktion af oplevelsen af indre og ydre arbejdspres. 3. Kurset 20 socialrådgivere og 5 HK var på mindfulness kursus i 8 uger. Undervisning lå hver anden uge, hver gang med 4 timers teori, samtaler og øvelser (i alt 16 timer). Deltagerne lavede hjemmeøvelser af 5-20 minutters varighed i 5 ud af 7 dage imellem fællesundervisningen. Øvelser blev udleveret på MP3 og disse blev understøttet af en udleveret dagbog. Redskaberne var hovedsageligt siddende og liggende meditation som fokuserer på at lære den enkelte at være i nuet med tanker/følelser, krop og åndedræt. Den tilstedeværelse, som øvelserne gav, blev basen for dialoger om, hvordan tilstedeværelse indflettes i de daglige arbejdsaktiviteter, således at mindfulness får sit liv i hverdagens arbejde og ikke et redskab som kun bruges til at trække sig ud og væk fra der, hvor arbejdspresset opstår. Hermed opstår et lærende aspekt, som er funderet i den enkeltes selvforståelse og som gør at kursets effekt bevares, også på længere sigt. 1 På en skala fra 1-10 hvor 10 er mest indre arbejdspres. Det gælder tallene for både indre og ydre arbejdspres

3 Den enkeltes perspektiv blev bragt ind i team dialoger såvel som afdelings dialoger, hvilket giver base for opbygningen af rutiner som forankrer mindfulness i den daglige mødepraksis. Eksempelvis at alle møder startes med 5 minutter stilhed. 4. Målinger. Målingen blev foretaget via web baserede spørgeskemaer (google drev), som blev tilsendt deltagerne umiddelbart før kursets start og umiddelbart efter kursets afslutning. De mest markante målbare effekter i kurset, var i forhold til indre og ydre arbejdspres. Det er interessant, at selvom den største forandring var med indre arbejdspres, så skete der også betydelig forandring i forhold til ydre arbejdspres. Side 3/8 Det resultat stemmer overens med mindfulness, idet man her siger, at ro i den indre verden dvs. tanker og følelser afspejler sig i den måde, hvorpå man ser den ydre verden dvs. andre mennesker, arbejdsopgaver osv. Ro indeni giver mere ro i den måde, man tolker den ydre verden på. Når mindfulness øvelserne giver mere ro indeni den enkelte og dermed større ro i tolkningen af det ydre, så falder oplevelsen af arbejdspres. Dette kan direkte overføres til teams og afdeling. A. Indre arbejdspres (inde i os selv) flere oplever mindre indre arbejdspres efter kurset. Et af kursets fokusområder var deltagernes indre arbejdspres. Det kan være følelsen af pres og stres, uro i kroppen, negativt tankemylder osv. Deltagerne blev før og efter kurset spurgt om deres oplevelse af deres eget indre arbejdspres. Før kurset sagde 89 % at de lå på 7 10 på en skala fra 1-10, hvor 10 er mest pres. Efter kurset sagde 21 % at de lå på Ingen er længere på niveau 9 og 10 FØR

4 EFTER: Udtalelser fra deltagerne om indre arbejdspres: Side 4/8 - En skærpet opmærksomhed omkring det er i orden at tage det med ro, og forsøge at passe på sig selv - At det er i orden at anvende en smule af arbejdstiden, på at håndterer arbejdspresset og passe på sig selv - Er blevet mere opmærksom på at bruge mit åndedræt rigtigt - Bevidsthed, jeg forstår presset bedre - Mere ro på - Jeg er blevet mere bevidst om mit valg og muligheden for at ændre vaner - Skærpet opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og redskaber til håndtering - Forstår mig selv bedre - Blevet bedre til at holde fokus - mærke hvordan jeg har det - Jeg er blevet mere bevidst om ikke at dømme mig selv, men være venlig over for mig selv B. Ydre arbejdspres flere oplever mindre ydre arbejdspres efter kurset. Et af kursets fokusområder var det ydre arbejdspres. Det kan være antal sager, borgere eller andet. Deltagerne blev før og efter kurset spurgt om deres vurdering af deres eget personlige ydre arbejdspres. Før kurset sagde 89 % at de lå på 7-10 på en skala fra 1-10, hvor 10 er det højeste pres. Efter kurset sagde 57 % at de lå på Ingen er længere på niveau 10 FØR:

5 EFTER: Udtalelser fra deltagere om kursets effekt på deres arbejdspres: Side 5/8 - Inden et møde gør jeg det klart for mig selv, hvad min opgave er og trække vejret dybt, for at finde mig selv - Hvis jeg oplever pres i løbet af dagen, så kan vejrtrækningsøvelser hjælpe mig - Lært at trække vejret = holde fokus - Kurset har hjulpet mig til at blive opmærksom på, hvad mindfulness gør ved mig, at jeg finder ind i mig selv, og kan få ro på inden jeg påbegynder en ny opgave - Tager mere tid til at lande mellem de forskellige ting - Er blevet bedre til at overskue ting og bekymre mig mindre - Jeg bliver bedre til at tænke på hvordan jeg når tingene og at jeg nok skal nå det på et tidspunkt - Lige at tage små pauser 5. Yderligere udtalelser fra medarbejderne om kursets effekt: Om kurset. - Jeg har været meget glad for præsentation af forskellige øvelser. Rigtig godt, at du har taget afsæt i vores hverdag og at det har fået plads på kurset - Jeg synes, det har været et spændende kursus. Der har været en positiv stemning, og kurset har været en god blanding af øvelser og snak, som har sat tanker i gang. Jeg har fået nogle gode redskaber, som jeg håber, jeg kommer til at bruge mere med tiden - meget fin baggrundsforklaring i forhold til hvad mindfulness er, samt var underviser god til at få vores arbejdsfelt inddraget - Super godt kursus. Chris er dygtig og en god underviser Om en bedre socialrådgiver. - Det tror jeg at jeg bliver pga. en bevidsthed om mig selv - Forestiller mig på sigt at blive en bedre SR, når jeg bliver bedre til at skabe ro omkring mig selv, og komme til at forliges med det arbejdspres, som er uden at lade mig påvirke personligt negativt - Hvis jeg formår at integrere redskaberne godt i min hverdag, så tror jeg, at jeg bliver bedre rådgiver af kurset Om sammenholdet - Vi er kommet tættere på hinanden og der er mere overbærenhed og forståelse

6 - Et større fællesskab - Jeg synes, der er sket noget i sammenholdet, men jeg har svært ved at sætte ord på hvad. Måske er der blevet mere opmærksomhed på hinanden - Vi har planer om, at vi på teammøderne vil inddrage mindfulness. Det tror jeg vil være givende i samarbejdet - Lært hinanden bedre at kende Om forandringer i fritiden - Jeg er mere bevidst om at være nærværende, være i og nyde nuet - Mere "ro" på og mere overskud - Jeg er mere opmærksom på at være til stede i nuet og ikke spekulerer så meget på fortid og fremtid - At leve i nuet. Har lagt mærke til, hvilke tiltag, jeg i forvejen bruger, som der er afstressende for mig = mindfulness - Jeg er bedre til lige at give mig selv 15 min, hvor jeg lige slapper af og så har jeg mere energi til alle de ting, der skal ordnes i hverdagen Side 6/8 6. Energi: en fremtidig udfordring Målingerne viste, at der er stor forskel i deltagernes energi niveau på arbejdet i forhold til i fritiden på arbejdsdage. Der ligger et stort potentiale gemt i at arbejde med at hæve energiniveauet i fritiden på arbejdsdage. Målingen betyder, at der formegentlig er meget at hente i at arbejde med især livsstil: kost og motion. En tredje vigtig faktor, som der også med fordel kan arbejdes med, er nattesøvn. Det er en fordel at have en hvis mængde energi til aktiviteter i fritiden, da det også er her, vi henter fysisk, mental og følelsesmæssig energi til arbejdet. Derudover er et lavt energiniveau formegentlig sammenhængende med højere forbrug af stimulanser så som sukker, kaffe, alkohol og rygning. Her ses det store energiniveau på arbejdet: Der er kun sket en lille forandring undervejs. Det interessante er, at energiniveauet vurderes så højt. Før kurset sagde 92 % at de ligger på 7-10 i energiniveau på arbejdet. Efter kurset sagde 100 % Her ses det lave energiniveau i fritiden på arbejdsdage: Der er kun sket en lille forandring undervejs. Det interessante er, at energiniveauet vurderes så lavt. Før kurset sagde 26 % at de lå på 7-10 i energi niveau i fritiden på hverdage. Efter kurset sagde 29 % 7-10.

7 Konklusionen er, at både før og efter kurset fortæller stort set alle, at de ligger på et højt energiniveau på arbejdet på Derimod ligger ca. 70 % både før og efter kurset på 1-6 i energiniveau i fritiden. Tallene fortæller, at deltagerne ligger meget lavt i energiniveau i fritiden i forhold til energien på arbejdet. 7. Vurdering af kurset: Jeg synes, at det har været et godt forløb, hvor Chris har været god til at give ro og rum i praksis, så vi alle har turdet være i stilhed - sammen. Jeg oplever, at det at få et fælles sprog for nogle af de ting, der sker igen/igen, fx at vi prøver, at finde veje til at ændre vilkår, nu kan italesættes. Det er helt klart min opfattelse, at mange (inkl. mig selv) har fået nogle redskaber, som kan anvendes i hverdagen. Som en af medarbejderne har udtrykt det, så er der sket noget blandt os, som hun ikke rigtig ved, hvad er. Side 7/8 Chris har været god til at komme med eksempler, som vi har kunnet omsætte til vores dagligdag. Jeg synes det er godt, at Chris tog afsæt i de input, der kom fra gruppen. Jeg oplever, at Chris på den måde fik grebet det, der var/er aktuelt for deltagerne. Fx at han tog fat på mødet med den frustrerede/aggressive og 'konfliktende' borger. Det var også godt, at han tog fat i 'den pressede situation' - da det jo ofte er der, vi mister fokus og tilstedeværelse. Vi havde personalemøde i mandags (en gang månedligt), hvor trivslen i afdelingen altid er på dagsordenen. Flere medarbejdere satte ord på, at det var dejligt, at jeg som leder har prioriteret mindfulness og at det er 'for alvor'. Jeg har også italesat, at mit fokus er hele afdelingen og at vi alle har brug for at også de 'lidt modvillige' forholder sig til deres stress og dermed deres påvirkning på helheden og på det psykiske arbejdsmiljø. Og så tænker jeg jo i, hvordan vi får holdt fast i de ting, vi har lært og hvordan vi kan give øvelserne videre til de næste nye medarbejdere. 8. Efterskrift af sundhedsinnovator Peter Thybo, Ikast-Brande Kommunes sundhedsstab Rapporten om mindfulness i Ikast-Brande Kommunes familierådgivning, og de resultater medarbejdere og ledere har fået ud af forløbet, har været god læsning også set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel. Det kan være en krævende opgave at skulle kunne rumme andre menneskers følelser, fx frustrationer, tvivl, vrede og måske sorg, og pointen er netop, at man først og fremmest skal kunne rumme sig selv, for at kunne rumme andre. Nærværende projekts resultater, samt de erfaringer deltagerne har gjort sig, viser at øvelser fra mindfulness er en effektiv metode til at kunne håndtere et til tider stressende arbejdsliv, hvor man ofte er på i relationen, som det hedder på nudansk. Når de praktiske øvelser

8 tilmed kombineres med dialog om og refleksioner over dagligdagens oplevelser, synes reducering af oplevet stress at være ekstra effektiv hos deltagerne. Denne kombination er i øvrigt velbeskrevet i forskningsmæssige sammenhænge, der ligeledes peger på en positiv effekt. Netop stress, og den ofte efterfølgende potentielle depression, har gennem de senere år været et af de store opmærksomhedsområder, når der tales om folkesundhed. Derfor har projektet også haft en forebyggende karakter set i et sundhedsperspektiv. Den salutogene forskning, dvs. forskning i hvad der udvikler, trivsel, sundhed og psykisk robusthed, peger på, at især mening, sammenhæng og balance mellem krav/belastninger/stress overfor de ressourcer der er i og omkring et individ er afgørende faktorer for, at man kan opretholde trivsel. Ifølge deltagernes tilbagemeldinger på kurset i mindfulness står det tydeligt, at forløbet har haft en positiv effekt på flere af disse parametre her tænkes også på de positive effekter, der beskrives internt i personalegruppen. Derfor synes det interessant, om man kunne arbejde videre med disse relative korte forløb i mindfulness til andre relevante personalegrupper. Side 8/8