GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE

Transkript

1 GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I 24. Januar 2019

2 ANALYSENS KONKLUSIONER

3 Den sammenhængende styringskæde (4.1.1) Der er et positivt udgangspunkt for at skabe en forandring Bedre samarbejde mellem myndighed og forebyggelse på de enkelte skoler Videndeling om god praksis Forstærket indsats for at udvikle pædagogikken på skolerne Mere systematik og opfølgning Gør visionen og målsætningen for inklusion operationel og målbar Ansvaret er ikke entydigt placeret

4 Organisatorisk mindset (4.1.2) Analysen viser, at man gerne vil ændre på indsatsen De konkrete tiltag er målrettet individet (CPR styret model) Alle er enige om, at dette er uhensigtsmæssigt Man bruger meget tid på at skrive ansøgninger til VIS2 korrekt De konkrete tiltag har kompenserende karakter

5 Inklusion som faglig dagsorden (4.1.3) Der er en faglig vilje til at løse opgaven Lokale skøn afgør støttebehov Sammenhæng mellem mål for faglighed og inklusion Lærere og pædagoger efterlyser didaktiske og pædagogiske redskaber Mere systematik, videndeling og praksisudvikling

6 Systematik, effekt og progressionsmål (4.1.4) Organisationen tror på inklusion som noget der er positivt for alle Systematik Opfølgning Fokus på effekt af indsatserne

7 Incitamentsstruktur (4.2) Man er handlingsparat Forventningsafstemning med forældre Man benchmarker behovet for støtte ind i egen organisation Når man indstiller til over 9 timer, bliver hele udgiften betalt centralt Det kan af samme grund ikke betale sig, at lykkes med inklusionsopgaven Incitamenter til at styre udgifterne på tværs af skolerne Mere value for money Alliance mellem DOS og BOV om mål, og styring af området.

8 Tilbudsviften i Hørsholm Kommune (4.3) Handlekraft for at udvikle tilbud Der er ikke justeret på de eksisterende tilbud siden deres oprettelse Nye tilbud har fokus på individet Specialtilbud er bygget om diagnoser Hvad vil Hørsholm Kommune med den 5. skole?

9 Visitationspraksis (4.4) Man vil gerne handle Progressionsmål for indsatser Systematik i opfølgning Prioriter i målene for indsatsen Elevinddragelse Man kan skrive sig til hjælp (der er ingen der får afslag) VIS2 ændrer ikke på omfanget af den ansøgte støtte Se på ansøgningerne på tværs VIS2 bør udfordre ansøgningerne og følge op Tungt bureaukrati Man vil gerne fremstå handlekraftig vi har gjort noget! Incitamenter til forebyggelse Forventningsafstemning med forældrene Tværfaglige/tværforvaltlig opbakning til at pengene kun kan bruges en gang Regningen for forebyggelse og indgriben lander to forskellige steder

10 Økonomistyring og effekt (4.5) Man kender omfanget af den økonomiske udfordring Sammenhæng mellem fagligt ansvar og budgetansvar Fokus på effekt og progression af indsatser og tildelinger Politikområdets budget DOS BOV

11 Talanalyse (4.6) Den økonomiske udfordring er kendt Mængder Fortælling om hvor meget man ekskluderer harmonerer ikke med faktiske mængder 20% af budgettet bruges til specialundervisning Mod 14% i Region Hovedstaden Mange elever i dyre og billige tilbud (U-kurven) Pengene bruges til eksklusion fremfor forebyggelse

12 ANBEFALINGER

13 Visitationspraksis (5.1) Visitationsudvalget skal kun behandle sager om eksklusion Der skal fastsættes mål for brug af specialtilbud og der være en systematisk opfølgning på indsatsen Visitationsudvalget skal være det overordnede organ for balancen mellem forebyggelse, inklusion og eksklusion. Følge tendenser og udvikling i behov Formanden for visitationsudvalget skal følge den budgetansvarlige for skoleområdet Visitationsudvalget skal sikre, at der er budgetdækning for deres beslutninger

14 Organisatoriske tiltag (5.2) Der skal være et sammenhængende budgetansvar for hele læringsopgaven på skoleområdet. Det faglige og økonomiske ansvar for både specialundervisning og almenundervisning bør have et sammenfald. Klagesager behandles lokalt, med central bistand. Deling og håndtering af komplekse sager kan med fordel deles på skoleledermøder

15 Pædagogiske anbefalinger (5.3) Sæt mål for inklusion med fokus på effekt og progression Fastsæt en organisatorisk systematik. Fx SOS Lav løsninger på tværs af skolerne Hav sigte på fællesskabet når der interveneres Udnyt effekten af fagpersonernes konsultative kompetencer

16 Økonomisk cockpit (5.4) Bliv enige om hvad I styrer efter

17 Økonomi og budgetstyring (5.5) Lav en ny budgetmodel Politikområdet budget Skolernes basisbudget Centralt budget Visitation til specialtilbud Ledelsesfællesskabet