Pædagogisk Læreplan

Transkript

1 FRA DAGTILBUDSLOV TIL BØRNEHAVELIV Pædagogisk Læreplan De pædagogiske læreplaner her til lands skal være en videreudvikling af de kvaliteter, som kendetegner de bedste traditioner i vores dagtilbud. Med loven og bekendtgørelsen om de pædagogiske læreplaner er der endelig langt om længe - kommet en klar markering af, at dagtilbud for børn skal have et defineret pædagogisk indhold. Vi har så at sige fået en officiel anerkendelse af, at dagtilbud er andet og mere end pasning og omsorg. Dagtilbud har et klart pædagogisk sigte og bliver sammen med forældre, skole og senere uddannelser og job - medspiller i forhold til en livslang læring. En anden fordel ved de pædagogiske læreplaner er, at alle dagtilbud får en større bredde i det pædagogiske arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt at specialisere sig i udvalgte emner. Noget der bare for få år siden var ret moderne. Vi har set vuggestuer og især børnehaver, hvor der overvejende satses på natur, idræt, billedkunst eller andet. Som den tredje fordel vil jeg fremhæve, at det med den nye lov er et krav, at børn med forskellige udviklingsbetingelser og særlige behov skrives med ind i de nye pædagogiske læreplaner. Indsatsen i forhold til disse børn synes nemlig at være noget sporadisk. Kirsten Poulsgaard

2 Rammerne for vores arbejde Dagtilbudsloven NR. 501 Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling, leg og læring Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædaogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

3 Børn og Ungepolitikken i Gentofte Kommune VENSKABER Børn i Gentofte skal fra fødslen sikres et trygt fundament i en verden, hvor de medvirker til forandring og mangfoldighed. Børneområdet i Gentofte er udviklingsrum for trivsel, nærvær, leg, læring, kreativitet og dannelse. Det handler om at blive til nogen og til noget. Visionen for Børn, unge og fritid Visionen er: Tryghed, Leg og Læring - Børn forandrer verden. Udgangspunktet for at forandre er: levende nærvær omsorgsgivende relationer som fundament; legende læring legen er gennemgående i al læring; lyttende samspil fokus på relationer og netværk mellem familier, professionelle og lokalsamfund. Børnehaven Højgårdens egne værdier og målsætninger Venskaber. I Højgården lægger vi vægt på at alle børn knytter mindst ét tæt venskab. Venskaber danner grundlag for tillid, glæde, personlig udvikling og sociale kompetencer. Uden venskaber ingen trivsel. Glæde. Glade børn lærer og leger bedst. I Højgården lægger vi vægt på at skabe et rum, hvor spontanitet og livsglæde kan blomstre. Vi sætter humoren højt; børn og voksne kan lave sjov og fis med hinanden, uden at overskride hinandens grænser. Ro og nærvær. Det er vigtigt at der skabes rolige stunder i en ellers travl hverdag. Ved bevidst at dele børnene op i mindre grupper, skaber vi plads til ro og fordybelse. Ro og nærvær giver plads til udvikling i barnets eget tempo. Udfoldelse. Dagligt at lade børnenes liv komme til udfoldelse. Vi ser begrebet som et centralt og vigtigt grundelement, der placerer sig som en daglig ledetråd for vores navigation. I HØJGÅRDEN LÆGGER VI VÆGT PÅ AT ALLE BØRN KNYTTER MINDST ÉT TÆT VENSKAB. VENSKABER DANNER GRUNDLAG FOR TILLID, GLÆDE, PERSONLIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER. UDEN VENSKABER INGEN TRIVSEL. GLÆDE GLADE BØRN LÆRER OG LEGER BEDST! I HØJGÅRDEN LÆGGER VI VÆGT PÅ AT SKABE ET RUM, HVOR SPONTANITET OG LIVSGLÆDE KAN BLOMSTRE. VI SÆTTER HUMOREN HØJT; BØRN OG VOKSNE KAN LAVE SJOV OG FIS MED HINANDEN, UDEN AT OVERSKRIDE HINANDENS GRÆNSER. RO & NÆRVÆR DET ER VIGTIGT AT DER SKABES ROLIGE STUNDER I EN ELLERS TRAVL HVERDAG. VED BEVIDST AT DELE BØRNENE OP I MINDRE GRUPPER, SKABER VI PLADS TIL RO OG FORDYBELSE. RO OG NÆRVÆR GIVER PLADS TIL UDVIKLING I BARNETS EGET TEMPO. UDFOLDELSE DAGLIGT AT LADE BØRNENES LIV KOMME TIL UDFOLDELSE. VI SER BEGREBET SOM ET CENTRALT OG VIGTIGT GRUNDELEMENT, DER PLACERER SIG SOM EN DAGLIG LEDETRÅD FOR VORES NAVIGATION.

4 DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER TEMAER 1. DEN ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING 2. DE SOCIALE KOMPETENCER 3. DEN SPROGLIG UDVIKLING 4. KROP OG BEVÆGELSE 5. NATUR OG NATURFÆNOMENER 6. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 7. FOREBYGGENDE ARBEJDE BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Den pædagogiske udfordring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. Temaer Temaerne, der udgør indholdet i de pædagogiske læreplaner, bygger videre på det pædagogiske grundsyn og traditioner. Mens alle temaerne skal indgå i planen, er det op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan og finde farbare veje, der passer lokalt. Indsatsen må nødvendigvis tage hensyn til fysiske rammer, udfoldelsesmuligheder, den kulturelle mangfoldighed, de enkelte børns særlige behov, forældre og personale etc. I den virkelige verden kan mål ikke opstilles og opfyldes i rad og række. Kunsten er at få dem flettet sammen, så alle aspekter tilgodeses samtidig med, at planen både er realistisk og passer til det enkelte dagtilbud, dets børn, forældre og personale. Tematiseringen udelukker selvfølgelig heller ikke, at man selv tilføjer nye temaer eller områder, man gerne vil arbejde med. Leg og lær en guide om pædagogiske læreplaner

5 Den alsidige personlige udvikling At børnene udvikler deres selvværd, selvtillid og psykisk styrke At de kende til egne styrker og svagheder At de kan sætte grænser, sige til og fra At de kan mestre udfordringer og tør stå frem At de kan give udtrykke for egne følelser og behov At de udvikler anerkendende relationer til andre børn og voksne At børnene skal være selvstændige og selvhjulpene At de har redskaber til at løse konflikter Vi har jævnligt Fri For Mobberi, hvor børnene lære at sætte ord på egne følelser og at læse andres følelser. Vi har Mindfulness hvor vi laver øvelser, som hjælper børnene med at få en bedre kropskontakt, som giver dem en mental ro og en sanselig fordybelse. Dette er med til at styrker deres selvværd. I dagligdagen anerkender vi børnene i deres styrker og svagheder og støtter dem i at sige til og fra f.eks. at det er ok at sige nej til en legehenvendelse og selv at få et afslag. I sidstnævnte tilfælde foreslår vi dem alternative legerelationer. Vi har Slåskultur, hvor børnene lærer at anerkende deres egne styrker, svagheder og grænser. Øvelserne tager ofte udgangspunkt i oplevede konflikter. Vi har samling hver dag, hvor børnene på skift er på i sanglege mm. Børnene har ansvar for praktiske opgaver i hverdagene. De er på skift med til at anrette madvognen, dække bord og deler madkasser ud. De får lov til at bestemme hvem der skal sidde hvor, og dermed hvem de selv skal sidde ved siden af. Vi har små kander, så børnene selv hælder drikkevarer op i deres glas. De rydder op efter sig selv. Vi har en struktur, hvor børnene bliver opdelt i mindre aktivitetsgrupper, som tilgodeser deres udviklingsniveau. I dagligdagen tilskynder vi børnene til at være selvhjulpene i forhold til af og påklædning. Vi støtter børnene i selv at kunne klare toiletbesøg og vaske hænder. Vi giver i dagligdagen børnene ansvar i forhold til deres alder og formåen f.eks. ved at de selv skal pakke deres turrygsæk, de skal dagligt selv holde orden i deres garderobe mm. De ældste børn maler Selvportrætter, herigennem bliver de opmærksomme på, hvordan de ser ud og opnår en selverkendelse. Vi voksne er opmærksomme på, at have en anerkendende og omsorgsfuld tone i vores omgang med børn, kollegaer og forældre. Vi er opmærksomme på at vi i denne henseende er forbilleder for børnene. PERSONLIG UDVIKLING

6 De Sociale kompetencer At de børn der har svært ved at komme ind i en leg finder ud af hvordan man gør det på en hensigtsmæssig måde Børnene skal kunne respektere hinandens forskelligheder Børnene skal kunne læse hinandens kropsprog så de kan relatere sig til hinanden De skal tilsidesætte egne behov samt vente på tur i større fælles aktiviteter som f.eks. samling Børnene skal kunne færdes i børnehavens nærmiljø, hvor de skal kunne overholder de gældende spilleregler. Barnet skal kunne lære at håndtere et Nej Barnet skal kunne danne nære venskaber uden det udelukker det større fællesskab Slåskultur Børnene bliver givet øvelser hvor de skal lære at løse konflikter i fællesskab uden voksen kontrol, samt øvelser der styrker deres samarbejde. Fri for mobberi Her skaber vi et forum hvor der tages diverse konflikter op. Vi snakker om hvordan de situationer ville kunne blive løst på den mest hensigtsmæssige måde. Spisesituationer Her lærer vi børnene at selvom man er mange i et lokale, behøver man ikke at forholde sig til alle de andre. I stedet forholder man sig kun til sit eget bord og sin mad. Børnene skal kunne sidde forholdsvis stille på stolen. De skal her også lære at kunne bede om hjælp af et større barn eller af en voksen, hvis der er noget mad de f.eks. ikke selv kunne åbne. De større børn skal lære at hjælpe de mindre børn i disse sammenhænge. Samlinger Børnene skal i dette forum lære at kunne tilsidesætte egne behov og vente på tur, ved evt. at række hånden op når man vil sige noget. Det skal også være et trygt miljø for alle, så børnene tør sige hvad de mener. De skal have respekt for hvad de andre siger og ikke sidde og fjolle eller snakke med sidemanden. Som rollemodeller gå vi forrest, viser anerkendelse, nærhed, omsorg og interesse. De nye værksteder Det vil give børnene et mere overskueligt socialt rum, hvor de ville få mulighed for at udfolde sig sammen med andre børn i huset i mindre grupper. Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser ved at være til stede sammen med børnene og være engageret i vores daglige arbejde. Vi har stor fokus på de sårbare børn og hjælpe dem med at få de rigtige værktøjer til at kunne begå sig i børnehaven. I og med at værkstederne danner tydelige sociale rum, er der større mulighed for at lave aktiviteter for de sårbare børn. De kan derved nemmere tilegne sig værktøjer. Dermed kan vi sikre os, at alle børn bliver inkluderet i børnehaven. Vores fokuspunkt det komne ½ år vil være at arbejde med børns sociale kompetencer med fokus på leg og venskaber. SOCIALE KOMPETENCER

7 Den sproglige udvikling Alle børn tilegner sig et aldersvarende sprog. Barnet får sprogforståelse, et tilstrækkeligt ordforråd, en forståelig udtale og er i stand til korrekt sætningsopbygning. Vi har sprogstimulering for børn på forskellige niveauer i små og store grupper. I de små grupper: Her er der mulighed for mere specifikke sproglige stimulerende aktiviteter. Aktiviteterne vil være: Temaer der handler om over-/ underbegreber. Vi kategoriser frugt, grønt, mad, stue/værelse ect. Dialogisk læsning, borddækning (Vi tæller glas og tallerkner og benævner dem, når vi dækker bord), sanglege og fagtesange, vendespil, huskespil osv. Vi bruger sprogstimulerende computerlæringsspil. I de større grupper: Her er der fælles sprogstimulering. Aktiviteterne vil være: Samlinger med Kimslege Sanglege Fri For Mobberi Højtlæsning Rim og remser De sprogstimulerende aktiviteter bliver mere tekniske/specifikke og vil indeholde: Sprogforståelse Ordforråd Udtale Sætningsopbygning Korte sætninger (3-4 ord). Sætninger med 2-3 informationer. Dialog Over/under begreber. Begrebsdybde. Navneord. Udsagnsord. Tillægsord. Forholdsord. Stedord. Sproglyde. Accent. Sætningslængde. Nutid/datid/førnutid. Ental/flertal. Brug af småord. Ordstilling. SPROGLIG UDVIKLING

8 Krop og bevægelse GROVMOTORIK At børnene får fysisk styrke, udholdenhed og smidighed. At børnene får en alderssvarende grovmotorik. At de udvikler en glæde ved at bevæge sig. At de får kropbevidsthed. Vi har maddage, hvor børnene selv på skift er i køkkenet, for at snitte og skrælle. Børnene hælder selv mælk op i deres glas. Børnene tager selv tøj af og på. De ældste børn har adgang til computere med forskellige læringsspil. I skolegruppen lærer vi børnene pincetgrebet, når de skal skrive bogstaver. KROP & BEVÆGELSE Børnene bliver tilbudt Capoeira, Mindfulness, Slåskultur, rytmik og ture ud af huset. Vi har et fast ugentligt skovprojekt (Luftskibet) og et årligt OL projekt for hele huset. Vi har en motorisk udfordrende legeplads, hvor børnene leger i minimum 2 timer hver dag. FINMOTORIK At børnene får en alderssvarende finmotorik. Vi klipper, klistre, syr, lægger puslespil, laver perler, leger med LEGO, tegner og maler. SUNDHED OG HYGIEJNE At børnene lærer vigtigheden af god hygiejne. At børnene skal have en viden om sunde vaner, både kropsligt og fødevaremæssigt. Vi har et årligt projekt, hvor børnene lærer at vaske hænder. De få et vaskehænder diplom. I de efterfølgende uger følger vi op på deres vasken hænder. Børnene vasker hænder før alle måltider og efter toiletbesøg. Vi har for nyligt indført, at børn skal vaske hænder, når de møder ind i børnehaven. Børnene er med til at vaske borde af og feje gulvene. Vi har maddage, hvor børnene får serveret sund og nærende mad (gerne økologisk.)

9 Natur og naturfænomener Børn skal lære respekt og glæde ved naturen samt blive mere fortrolige med den. Udelivet skal være en del af vores børnehavemiljø og vi ønsker at børnene skal have mulighed for at: opleve at der i naturen er højt til loftet møde andre motoriske udfordringer deres sanser skærpes mærke årstidernes skifte på egen krop opleve sig selv og andre som en del af naturen opleve, at naturen aldrig er i stilstand, og alting hele tiden vokser og er i udvikling Udover det sejler luftskibet nu hver uge og hele året rundt, samt inddrager alle voksne. Miljøuge Hele børnehaven bruger en uge til at sætte fokus på miljø og energi. Zoologisk Have Vi besøger jævnligt det biologiske værksted i zoologisk have, her kan børnene holde og opleve dyr på tæt hold. Urtehaven Vi sår og vander urter og grøntsager, som vi efterfølgende spiser sammen med børnene. Haletudser - fra æg til frø Haletudse æg bliver indsamlet hvert år, hvis det er muligt, så vi i fællesskab kan se dem vokse og blive til frøer. NATUR & NATUR- FÆNOMENER Luftskibet Luftskibet er i vores nye struktur blevet udvidet så det både gælder hajer og pingviner.

10 Kulturelle udtryksformer og værdier et er at øge æstetiske og formgivende kompetencer og skabe en bevidsthed om egen kulturelle baggrund. Gennem aktiviteter gennemgår vi kulturelle værdier, kunstneriske og menneskelige værdier (formgivende og æstetiske). Gennem legende processer præsenter vi børnene for: Teater- og danseforestillinger Vi tager på udstillinger og museumsbesøg, værkstedsbesøg. Vi benytter os flittigt af Kulturskolens kulturpakker, hvor forskellige kunstnere kommer i institutionen og laver små projekter med børnene Vi præsenterer børnene for forskellige fremmede kulturer og madkulturer via projekter som f.eks. Indianerprojektet og Capoeira. Vi vil lave forskellige kunstneriske projekter så som selvportrætter, akvarelmaling, skulpturer i ostevoks og byggeprojekter med forskellige materialer Læser forskelligt litteratur fra andre kulturer og laver rim remser med børnene I løbet af året har vi traditionsrelaterede projekter så som fastelavn, påske og jul KULTURELLE UDTRYKS- FORMER

11 Forebyggende arbejde børn med særlige behov Institutionen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov At børn med særlige behov styrker deres sociale kompetencer i samværet med andre jævnaldrene børn - gennem leg og i større fællesskaber At barnet føler sig værdifuldt og er en del af en gruppe At de har venner, som de både leger med i og udenfor børnehaven At de sårbare børn kan være med i en stor del af dagligdagen. Metoder Inklusion Observationer Handleplaner Tværfagligt samarbejde Anerkendende tilgang til det sårbare barn At give barnet rum og mulighed for at trække sig fra gruppen Vi har lavet en kontaktbog, så forældrene for indsigt i deres barns dagligdag Aktiviteter I den udstrækning barnet magter det, deltager det ligeværdigt i børnehavens dagligdag Observationer og handleplaner bliver udarbejdet i samarbejde med forældrene, foreningens psykolog og nogle gange PPR Vi laver kontaktbøger for at fremme forældresamarbejdet, samt ugentlige samtaler med forældrene Vi inddrager vores kollegaer i hvordan vi kan have fokus på det sårbare barns behov i dagligdagen Vi tilrettelægger dagen efter barnets behov Vi er anerkendende i vores daglige tilgang til det sårbare barn Vi har indrettet stuen så den indbyder til mindre grupper SÆRLIGE BEHOV

12 Dokumentation og evaluering DOKUMENTATION OG EVALUERING Over for forældrene dokumenterer vi, via månedsplaner og ugeskemaer for aktiviteter indenfor læreplanstemaerne. Disse månedsplaner og ugeskemaer bliver sendt ud til alle forældre elektronisk en gang om måneden. Hver gang vi har et længerevarende projekt, bliver mål og proces i forhold til projektet sendt ud. Derudover dokumenterer vi med opslag, plancher og billeder i institutionen. Hver stue har en tv skærm, hvor billeder fra dagligdagen bliver vist i slideshows. Den Pædagogiske Læreplan bliver ligeledes sendt ud til alle forældre elektronisk. Alle børn har en barnets bog hvor billeder og tegninger fra hverdagen og fra projekter bliver sat ind. Vi har i 2012 lavet en ny struktur i huset. Strukturen indebærer, at vi to dage om ugen har fælles projekter for hele huset. Når vi skriver disse aktiviteter ind i ugeskemaerne krydser vi samtidig af i et af felterne for de 6 læreplanstemaer. På den måde sørger vi for, at vi når gennem alle temaerne. Vi har udarbejdet et ugeskema, hvor aktiviteter, Læreplanstemaerne og hvem der er ansvarlige for aktiviteterne indgår. Vi har et evalueringsskema, som de ansvarlige udfylder, efter hvert projekt. Børnene samt forældrene bliver inddraget i evalueringerne via et Børnespørgeskema som de får med hjem efter projekterne. Den pædagogiske læreplan evalueres på den årlige personaleweekend af alle medarbejdere, med udgangspunkt i de projektevalueringer, der er udarbejdet i løbet af året. Her bliver der også evalueret på om vi har været igennem alle Læreplanstemaerne. DOKUMEN- TATION & EVALUERING

13 FOKUSOMRÅDE FOR DET KOMMENDE ÅR Børnehaven Højgårdens fokusområde er: Leg og venskaber Status Vi oplever at legen er vigtig for hvordan børnene udvikler deres sociale kompetencer i hverdagen. Nogle børn kan have svært ved at forstå de lege der leges. Det er almindelig udbredt at den der har fundet på legen alene bestemmer hvad der skal ske i legen og hvem der må være med. Vi oplever at nogle børn har svært ved at komme ind i en leg, så de ødelægger legen i stedet for. Nogle har svært ved at inkludere andre børn i deres lege og får derfor givet et afslag på en uhensigtsmæssig måde. Derfor ser vi ind i mellem børn som kan have svært ved at komme i gang med legene eller som føler sig ekskluderede af legene og derfor har brug for redskaber til at blive en del af legefælleskabet. og formål At styrke og udvikle børns sociale kompetencer med fokus på deres leg. At børnene bliver mere inkluderende og at de socialt ressourcestærke børn, får øjnene op for at inkludere de andre børn i legen og at de mindre socialt ressourcestærke børns muligheder for at blive en del af kammerat- og fælleskabsgrupper udvikles. Observationer - de voksnes placering i forhold til børnene Vi skal som voksne blive bedre til at observere og være nysgerrige på børnenes leg. Vore observationer vil vi bruge til at fokusere på børnenes kompetencer frem for deres negative handlemønstre i legen. Vi voksne skal være villige til at bevæge os rundt, opsøge børnene og være nærværende så det ikke hver gang er når legen er gået i hårknude at børnene henvender sig til de voksne. De voksnes placering både inde og ude har betydning for vores muligheder for at lave gode observationer. Vidensindsamling Vi voksne skal være gode til at nedskrive deres observationer for derved bedre at kunne huske detaljerne. Kollegaer skal være villige til at give tid og plads til at man lige går fra et øjeblik og får skrevet observationen i frisk erindring. Det kan være en god idé at vi en gang i mellem tager nogle af de nedskrevne observationer med til stuemøde. Hvis der er mulighed for det kan det være en god hjælp lige at sætte ord på observationen til en kollega. På denne måde går observationen ikke tabt. Voksnes deltagelse i leg Vi voksne skal have den mulighed for øje at vi kan være aktive legere i børnehøjde og derved forsøge at få inkluderet flere børn i legene. De voksnes introduktion af leg og legetemaer kan ofte vise sig i børnenes egen leg i flere dage eller uger efter. Den ro, struktur, overblik og indsigt en voksen kan tilføre en leg, er uvurderlig for de børn, der af forskellige grunde har svært ved at komme med i fællesskabet og kan gøre forskellen på, om de får lært det der skal til eller ej. (Martin Zuwalski, Børns inklusion i leg og fællesskab ). Vi vil hjælpe og opfordre børnene til at observere den pågældende leg inden de forsøger at komme ind i legen. Mislykkes barnet i at træde ind i legen vil vi voksne træde til og forsøge at hjælpe barnet f.eks. ved at observere legen sammen med barnet og evt. samtale med barnet om hvad vi sammen ser der sker i legen. Man kan hjælpe med at give børnene en idé til hvad deres rolle skal være i legen. Man kan evt. sammen med børnene udvikle endnu en rolle i legen. De sociale udfordringer, som børnene møder i enhver sammenhæng med lege og kammeratskabsgrupper, handler derudover om hvordan de kan blive en del af legen, hvordan de bedst kan bruge deres ressourcer og færdigheder til at vedligeholde og udvikle legen, og hvordan de kan løse de konflikter, der opstår. (Liv Vedeler, Social mestring i børnegrupper ). Rollespil De voksne kan visualisere for børnene hvordan man kommer ind i en leg. Lave små rollespil hvor man viser dem en god måde at komme ind i en leg eller hvordan man kan invitere andre børn ind i en leg. Her kan det være en fordel at tage en af børnene med i rollespillet for at højne interessen fra de andre børn. Man kan spille de følelser man kan opleve når man bliver afvist og på denne måde kan man hjælpe børnene til bedre at forstå hinandens følelser og afkode hinandens signaler (empati). Udfordringer Tid og mandskab til at vi kan føre alle vores gode intentioner ud i livet. Hvis børnene ikke vil tage andre med i legen selvom man bruger alle sine smarte tricks. Hvis barnet der er udenfor legen ikke vil tage imod de tilbud der bliver givet. Det er en succes når Vi får brugt de observationer vi laver og at de bliver en integreret del i vores hverdag. Vi oplever at børn der har haft svært ved at komme ind i legene, finder ud af det. De socialt ressourcestærke børn får øjnene op for og er villige til at tage andre børn end deres bedste kammerater med som legekammerater.