Udviklingsplan for VIA Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
|
|
- Christina Ipsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan for VIA Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Formål og anvendelsessigte Udviklingsplanen beskriver VIA Kirstendom, Kultur og Kommunikations indsatsområder for strategiperioden , og fungerer som det samlende redskab for kvalitetsarbejdet ved uddannelsen. Udviklingsplanen sætter retning og rammer for udviklingen af 3K-uddannelsen og har til formål, at skabe overblik og kontinuitet i kvalitetsarbejdet i strategiperioden. Udviklingsplanen har fokus på forandringsperspektivet og beskriver hvordan studerende, ansatte og andre relevante aktører involveres i udviklingen af uddannelsen. Udviklingsplanen fungerer som dokumentations- og styringsredskab for kvalitetsarbejdet og anvendes til opfølgning og afrapportering af forskellige undersøgelser, indsatser og aktiviteter på kvalitetsområdet. Udviklingsplanen tilrettes løbende og der foretages systematisk opfølgning af alle aktiviteter i Udviklingsplanen én gang årligt i forbindelse med midtvejsstatus eller besvarelse af Kvalitetsrapporten. Udviklingsplanen offentliggøres på uddannelsens hjemmeside under Evalueringer og handleplaner Indsatsområder Ved 3K-uddannelsen er følgende 3 indsatsområder valgt for Udviklingsplanen : 1. Praktik- og aftagersamarbejde under uddannelsen 2. Markedsføring, frafald, gennemførelse og dimittendbeskæftigelse 3. Kompetenceudvikling og samfundsengagement Indsatsområderne i Udviklingsplanen har overordnet til formål at styrke kvaliteten af undervisningen, øge fastholdelsen og styrke indtægtsgrundlaget og at understøtte optimal ressourceudnyttelse. De valgte indsatsområder tager afsæt i VIAs strategi for perioden: Fremtidens uddannelser Et stærkt samfundsengagement Smidigt og effektivt samarbejde 1
2 Aktiviteter indsatsområde 1: Praktik- og aftagersamarbejde under uddannelsen Aktiviteter Begrundelse for aktivitetsvalg Forventet resultat og effekt Involvering For at understøtte indsatsområdet er følgende aktiviteter i gangsat: 1. Støtte til praktikvejledere i form af anbefalinger til litteratur, forslag til refleksionsspørgsmål. 2. Praktikvejlederkompetenceudvikling i form af løbende tilbud om at deltage i faglige arrangementer. 1. På baggrund af vejledernes feedback har 3K fra og med efterår 2019 udsendt litteraturlister og refleksionsspørgsmål, der skal understøtte vejledernes faglige kompetencer i vejledningssituationerne. 2. I mangel på muligheden af at kunne tilbyde egentlig vejlederuddannelse, er vejledernes tilbudt en faglige kompetenceudvikling gennem deltagelse i faglige arrangementer. Aktiviteterne 1-3 er til formål at styrke praktikvejledernes vejlederkompetencer og derigennem styrke kvaliteten af praktikkerne. Kvalitetssikringen af både indlands- og især udlandspraktikkerne har været en udfordring, da organisationerne i flere tilfælde ikke råder over kvalificerede vejledere og der ikke er den nødvendige kontinuitet i praktikvalg, der kan sikre en kapacitetsopbygning på praktikstederne. Dette problem kan ikke løses fuldstændigt, men en tæt faglig dialog med praktikstederne og satsningen på partnerskabsaftaler kan være en delløsning. Underviserne involveres aktivt i udarbejdelsen af materiale, tilrettelæggelse af faglige møder og udviklingen af praktiksamarbejdet. De studerende er en naturlig del af kvalitetsudviklingen på området og bidrager gennem deres feedback til en belysning af de behov der er på praktikstederne i form af kompetenceudvikling. Ledelsesteamet involveres i form af løbende opfølgninger af udviklings-planen Løbende inddragelse af praktikere fra aftagerfeltet i uddannelsen, herunder i projektsemestrene De faglige udfordringer, der stilles på 1., 2. og 3.semester udarbejdes i samarbejde med praksis. På denne måde er der fra uddannelsesstart skabt en klar forbindelse til praksis-feltet Den tætte praksistilknytning skal ud over at styrke de studerendes professionskompetence bidrage til at de studerende oplever at uddannelsen giver mening og bidrager til fastholdelse De studerende er aktiv part i at opsøge og samarbejde med aftagerfeltet. Underviserne understøtter praksis-samarbejdet gennem bevidste valg af samarbejdspartnere. 2
3 Aktiviteter indsatsområde 2: Markedsføring, frafald, gennemførelse og dimittendbeskæftigelse Aktiviteter Begrundelse for aktivitetsvalg Forventet resultat og effekt Involvering For at understøtte indsatsområdet er følgende aktiviteter i gangsat: 1. Intensivering af studiesamtaler. Studiesamtalerne sker løbende gennem uddannelsen med 3 skemalagte aktiviteter: I. Der afholdes individuelle studiekompetencesamtaler på 1.semester (efter 3 mdr.) II. Der afholdes opfølgende samtaler på 5.semester både i forhold til fortsat udvikling af studiekompetencer, men i særdeleshed med fokus på professionskompetencer (herunder karrierevejledning, strategisk valg af valgmoduler og specialiseringspraktik). IIII. På 8.semester, inden bachelorforløbet, gøres der status på de forventede slutkompetencer 3Kerne skal besidde og der rådgives om videreuddannelse og anden suppleringsuddannelse. Det fulde program gennemføres med 3K18 og løber over en 4-årig periode. Evaluering efter hver gennemført aktivitet (jan.2019; jan. 2021; juni 2022) 1.Studiesamtaler og studieskemaer er primært valgt på baggrund af at læringsbarometer og tidligere studentertilfredshedsundersøgelser har vist en relativ lav studieintensitet. Samtidigt har der igennem alle år været et stort frafald på 1.studieår. Den forventede effekt er at studiesamtaler og dialogen omkring studieskemaer og studieaktivitets-modellen skal bidrage til en hurtigere afklaring af, om 3K-uddannelsen er den rigtige uddannelse og skærpe bevidstheden om 3Ks profil. De studerende og underviserne involveres i forbindelse med dialogerne om 3K-uddannelsen og forventningsafstemningen omkring deres studieindsats. 2. Der arbejdes med studieskemaer 43 timers arbejdsuge på udvalgte hold, dog minimum 1.semester. Skemaerne udarbejdes hver uge af de studerende. Forsøget evalueres i januar (semesterafslutning). 2.Da 3K-uddannelsen har 2 hele studiedage og al undervisning afvikles på 3 formiddage er der en tendens til at opfatte det ikke skemalagte som fritid=ikke studietid. Studieskemaerne skal bruges til at skærpe bevidstheden Den forventede effekt er øget bevidsthed om egen studieaktivitet og øget studieintensitet. Der gennemføres drøftelser af studieskemaer på 1.semester i forbindelse med obligatoriske studieudviklingssamtaler (SUS). 3
4 Relevant frivilligt arbejde kan indregnes i ugeskemaet, dog ikke anden erhvervsarbejde. om, hvad det vil sige at være fuldtids-studerende gennem dialog med underviserne/studievejlederne. 3. Revision af dimittendprofil og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. Der udarbejdes FAQ til hjemmesiden. 3. Dimittendprofilen skal reformuleres, så den kan bruges som markedsføringsmateriale. Hjemmesiden skal opdateres og levere fyldigere informationer, da den p.t. giver meget lidt konkret indblik i uddannelsens hverdag. Den forventede effekt er dels et bedre rekrutteringsmateriale, dels bedre information til potentielle aftagere. Materialet udarbejdes af undervisere i samarbejde med kommunikationsafdelingen. De studerende og dimittender leverer videomateriale. Aktiviteter indsatsområde 3: Kompetenceudvikling og samfundsengagement: 3K som bæredygtig uddannelse Aktiviteter Begrundelse for aktivitetsvalg Forventet resultat og effekt Involvering For at understøtte indsatsområdet er følgende aktiviteter i gangsat: 1. Kompetenceudvikling af medarbejdere med udgangspunkt i 3Ks kompetenceprofil. 1. De 3K har en meget begrænset underviserkapacitet skal der være særlig fokus på, om 3K har de rette ressourcer. Der skal derfor udarbejdes en fyldig kompetenceprofil for 3K Aarhus, der afdækker kompetenceudviklingsbehovet for de kommende 3 år. Den forventede effekt er, at 3Kuddannelsen kan udarbejde en klar plan for medarbejdernes kompetenceudvikling og være afklaret i forhold til kommende rekrutteringer af undervisere. Planen udarbejdes af uddannelsesleder og drøftes på teammøder. 2. Faglig videndeling sat i system. 2. Da 3K-uddannelsen er en tværfaglig uddannelse, hvor de 4 kerneområder tænkes sammen, er det afgørende, at alle fagområder skaber videndeling. Det hensigten, at der årligt afsættes 1 dag pr. kerneområde, hvor pågældende ansvarlige underviser deler viden ved at formidle væsentlige Den forventede effekt er at det bliver nemmere at tænke på tværs af fagområderne i undervisningen ved at alle undervisere får indblik i hinandens fagfelt. Dette vil også gøre arbejdet i projektsemestrene lettere, hvor forskellige fagelementer skal kombineres. Videndelingsseminarerne tilrettelægges af uddannelsesleder i samråd med underviserne. 4
5 erkendelser fra sit fagområde til kolleger. Den flade struktur og lille medarbejderstab gør det muligt, at alle undervisere og leder kan deltage i disse videnformidlingsseminarer. Kolleger fra Diakoni og Socialpædagogik inviteres til disse videndelingsseminarer. 3. Bæredygtig uddannelse en fælles F&U-indsats: (Fase 1:) I forbindelse med et tværgående indsatsområde på Diakonhøjskolen lanceres et bæredygtigheds-projekt, der involverer studerende, medarbejdere og ledelse. Projektet udføres i 3K-regi, men er del af et indsatsområde, der går på tværs af udbuddene 3K og Diakoni og Socialpædagogik. Det tværgående indsatsområde handler om at udvikle modeller og diskurser for bæredygtig uddannelse og bæredygtig campus. Projektet er i 2018 blevet gennemført som del af 3.semesterforløbet. Desuden har i medarbejder fra 3K deltaget i kompetenceudviklingsforløbet cirkulær økonomi. (Fase 2:) I 2019 og 2020 følges op på semesterprojektet med nogle F&Uprojekter, der undersøger del-aspekter af bæredygtig uddannelse i lokal kontekst. Derudover iværksættes et tværgående projekt om Mennesket i cirkulær økonomi med inddragelse af pædagoguddannelsen i Horsens. 3. Projekterne er begrundet ud fra det strategiske indsatsområde et stærkt samfundsengagement, men forholder sig ligeledes til strategien fremtidens uddannelser, som begge kræver at man forholder sig til begreberne bæredygtig uddannelse og bæredygtig praksis. Den forventede effekt er at uddannelsen reelt bliver mere bæredygtig didaktisk, materielt, curriculært. Endvidere at de studerende og underviserne klædes på til at kunne gå i dialog om og omsætte en bæredygtig professions-praksis. I projekterne involveres alle undervisere, samt uddannelsesleder, delvist i samarbejde med medarbejdere fra Diakoni og socialpædagogik. 5
6 Opfølgning af udviklingsplanen Opfølgning indsatsområde 1: Bedømmelser, feedback og tilbagemeldinger Aktivitet og dato Opfølgning Resultat og effekt Involverede Her beskrives den konkrete aktivitet og dato for opfølgning Opfølgning indsatsområde 2: Opfølgning indsatsområde 3: I dette afsnit beskrives hvordan den konkrete aktiviteter er forløbet og hvordan der er arbejdet med aktiviteten Her beskrives de opnåede resultater og effekter af aktiviteten og eventuel justering, ændring eller ophør af aktiviteten Her beskrives hvem der har været involveres i opfølgningen af aktiviteten Version / ULZE 6
Udviklingsplan for Professionsbachelor i skat
Udviklingsplan for Professionsbachelor i skat 2018 2021 Formål og anvendelsessigte Udviklingsplanen beskriver PB i skats indsatsområder for strategiperioden 2018 2021, og fungerer som det samlende redskab
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereUddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereDAGSORDEN. Uddannelsesudvalg for 3 K uddannelsen
Uddannelsesudvalg for 3 K uddannelsen Sted: Diakonhøjskolen Aarhus Mødedato: 21. februar 2018, kl. 14-16 Deltagere Til stede: Susanne Møller (Landsforeningen af Menighedsråd) Anette Gimm (3K uddannelsen)
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereREFERAT/ DAGSORDEN. Uddannelsesudvalg for 3 K uddannelsen
Uddannelsesudvalg for 3 K uddannelsen Sted: Diakonhøjskolen Aarhus Mødedato: 17. maj 2016, kl. 14-16 Deltagere Kirsten Skovgaard (Holstebro Kommune), John Lorenzen (Saralystkirken), Helene Hay (Stud. Teol.,
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg
VIA University College Dato: 24. april Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg Ultimo 2014 er der gennemført
Læs mereHANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse
HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse Handleplanen er indgået den 26-04-2017 mellem Prorektor og Heidi Have for chefområdet Institut for sundhedsuddannelse. INDSATSOMRÅDER 1 AKTIVITETER AKTØRER
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereHandlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers
Find vejen frem VIA University College Dato: 30. april 2015 Journalnr.: U0124-4-04-1-14 Handlingsplan for n og undervisningsmiljøvurdering 2014 - Pædagoguddannelsen i Randers Resultaterne af Studentertilfredshedsundersøgelsen
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.
Læs mereProcedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014
Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed Februar 2019 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereHANDLINGSPLAN: EVU Jens Juulsgaard Larsen Periode: 2016
HANDLINGSPLAN: EVU Jens Juulsgaard Larsen Periode: Strategisk tema og Indsats Mål & Nøgletal Aktivitet & Organisatorisk placering 1. Kvalitet i uddannelserne 1.1.1 Kompetenceudvikling af underviserne Målet
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereMed til at lave handlingsplanen har været akademisk medarbejder Stine Rønde
Intro Kvalitetsafdelingen gennemførte ultimo 2014 en studentertilfredshedsundersøgelse blandt alle VIAs studerende. På Psykomotorikuddannelsen besvarede 71 % af de studerende undersøgelsen. Samarbejds-
Læs mereHandleplan på baggrund af Studentertilfredshedsundersøgelse (STU) 2012 Fysioterapeutuddannelsen
Handleplan på baggrund af Studentertilfredshedsundersøgelse (STU) 2012 Fysioterapeutuddannelsen Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 tegner som tidligere et meget positivt billede af hhv. studieglæde,
Læs mereProcedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.
Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender
Læs mereMødedato: Den 23. juni 2015 Kl. 14:00-16:00
Giv mening VIA University College Uddannelsesudvalg for 3K 14:00-16:00 Sted: Diakonhøjskolen i Aarhus Mødedato: Den 23. juni 2015 Kl. 14:00-16:00 Deltagere Bettina Maindal Kjærgaard (underviser), Johannes
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereDagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde
Dagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Mødedato: Starttidspunkt: 28. januar Kl. 13.00: Det fælles udvalgsmøde; kl. 14:00 pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Sluttidspunkt: Kl. 16:00
Læs mereNyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereNOTAT. Kvalitetsvurdering og semesterevaluering. Indhold. VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Kvalitetsvurdering og semesterevaluering...
Kvalitetsvurdering og semesterevaluering VIA Sygeplejerskeuddannelsen Indhold Kvalitetsvurdering og semesterevaluering... 1 Årshjul for kvalitetsvurdering og semesterevaluering... 2 Udsendelsesoversigt
Læs mereEvalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik
Studerende: Praktiksted: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med en samtale mellem praktikvejlederen og den enkelte studerende. Samtalen
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereByggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X
Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mere3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde
Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereHANDLEPLAN 2018, Videreuddannelsen. 2. og 3. ledelsesniveau
HANDLEPLAN 2018, Videreuddannelsen. 2. og 3. ledelsesniveau Handleplanen er indgået den 02-03-2018 mellem Prorektor og Jens Juulsgaard Larsen for chefområdet EVU. INDSATSOMRÅDER 1 EFFEKTMÅL KONKRET MÅLEPUNKT
Læs mereSEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør
VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereEvalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 TS:
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereRetningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde
Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2017 2. september 2017 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 3 Skema til dokumentation af uddannelsernes
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereKonkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres
Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBeskrivelse af aftagerkontakt
side 1/ Afdeling/enhed Oprettelsesdato Udarbejdet af Dokumentnavn Pædagoguddannelsen i UCL 20-sep-2013 ELWA 131023 Beskrivelse af praksis for aftagerkontakt K3 Beskrivelse af aftagerkontakt Indledning:
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUddannelsesudvalgsmøde
Uddannelsesudvalgsmøde Bioanalytikeruddannelsen 13. September 2017 Agenda Velkommen til nye medlemmer Orientering fra uddannelsen Semesteruddannelsen udfordringer og succeser Tendenser i professionen Orientering
Læs mereI gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i de 6 områder, der er udarbejdet indsatskort for i rapporten:
Opfølgning på den kombinerede studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2013 er sket i Studiesamarbejdsudvalget (SSU) ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus (FIA). Her er handlingsplanen
Læs mereFakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering
Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereNOTAT. Kvalitetsvurdering og semesterevaluering. Indhold. VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Kvalitetsvurdering og semesterevaluering...
Kvalitetsvurdering og semesterevaluering VIA Sygeplejerskeuddannelsen Indhold Kvalitetsvurdering og semesterevaluering... 1 Årshjul for kvalitetsvurdering og semesterevaluering... 2 Udsendelsesoversigt
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereDagsorden med Referat
Dagsorden med Referat Mødedato: 5. Januar 2015 Starttidspunkt: Kl. 13.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Ankerhus 13-14.00 fælles D002 14-16.00 ordinært udvalgsmøde D009
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalgsmødet Administrationsbachelor
REFERAT Uddannelsesudvalgsmødet Administrationsbachelor Mødetidspunkt: Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 13:30-15:30 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Hobrovej 85, 9000 Aalborg - Lokale 5.k.22 Julie
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereEvaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark
Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og
Læs mereHandlingsplan Udbud som E-learning for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering
Handlingsplan Udbud som E-learning for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Svarprocent: 66% Viborg: Hold SVS12-NET og SVS14-NET Herværende handleplan er forelagt
Læs mereFastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport
FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,
Læs mereNOTAT. Opsummering af slutevaluering. Resumé. Plan for evaluering af undervisning. VIA University College
VIA University College Opsummering af slutevaluering Tilhører: Pædagoguddannelsen i Aarhus Vedr.: Årlig opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af undervisningen Resumé Nedenfor følger en
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereSosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser
Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Konference 8. maj 2012 Pernille Hjermov og Sanya Gertsen Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Formål med evalueringen og dagen
Læs mereUCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet
UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig
Læs mereUdviklingsplan (UP) for sundhedsuddannelserne Periode: 2010-2013.
Udviklingsplan (UP) for sundhedsuddannelserne Periode: 2010-2013. Faktaboks: Område: Type af institution eller afdeling Kapacitet (evt): Institutionens/ afdelingens navn: Adresse: Leder: De grundlæggende
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereSIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde
SIDST RETTET 28. 11 2016 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2016 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 4 Skema til dokumentation af
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mere