Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Transkript

1 Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder på Midt- og Sydsjælland? Det kunne nærværende vision være svaret på. En fortsat strukturudvikling i landbruget koblet sammen med en større symbiose mellem landbrug, fødevareindustri, forsyningsvirksomheder og industri omkring et større biogasanlæg - tyder på kunne være løsningen / bidrag. Den bærende idé er en udbredt udnyttelse af spildressourcer fra de enkelte virksomheder ved udveksling af råvarer og energi, som vil være muligt omkring et større biogasanlæg. Udover at opretholde en væsentlig beskæftigelse i alle erhvervsgrupper, opnås et væsentligt bidrag til opfyldelse af klimamål for såvel kommuner som geografisk område, som for forsyningsvirksomheder og industrivirksomheder. 1. Behov og grundlag for fortsat strukturudvikling i landbruget for at sikre produktionen og beskæftigelsen generelt samt gyllemængderne til biogas. I klima- og miljøministeriets samt regeringens Grøn Vækst, har man kun forudsat at 50 % af landbrugets nuværende gylle udnyttes til biogasproduktion, på trods af at biogasproduktion er beregnet til at være en af de absolut mest samfundsøkonomiske måder at reducere CO-2 udledningen og skaffe fossilfri energi på. Under forarbejdet med selskabsdannelse af et kommende Ringsted Biogas, er der fra Gefion fremkommet den sammenhæng, at det er vanskeligt at påregne at kunne nyttiggøre mere end 50% af den nuværende gyllen i landbruget, da en stor del af de nuværende dyreproducenter er oppe i årene og ikke har en sikker løsning på den fremtidige produktion fra deres bedrift. Det betyder at en væsentlig del af dyreproduktionen og dermed biogaspotentialet fra landbrug måske er i fare for at forsvinde, samtidig med at en betydelig beskæftigelse i området inden for landbrug, fødevareindustri og sevicevirksomheder er i fare, hvis der ikke sker væsentlige initiativer. Landbrugets og fødevareindustriens mål For at opretholde en lokal produceret værditilvækst på landbrugsvare, vurderes en fremtidig foderproduktion på markerne og en fremtidig dyreproduktion og en fremtidig fødevareforædling i området som en væsentlig forudsætning og dermed opretholdelse af beskæftigelsen i landbruget, fødevareindustri og tilhørende beskæftigelse i servicevirksomhederne i området. Det betyder bl.a. at der skal planlægges en rationel og omkostningsfokuseret dyreproduktion, som er konkurrencedygtig med landene omkring os. Til det formål har regeringen ændret reguleringen af landbrugserhvervet.

2 Ny regulering af landbrugserhvervet Formålet er ifølge regeringen at sikre et landbrugserhverv i fortsat vækst og at normalisere reguleringen af landbrugserhvervet i forhold til den generelle erhvervsregulering. Lovforslaget indeholder forslag om ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for erhvervelse og forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt og lempelse af reglerne om personers og selskabers opkøb af landbrug. Ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Forslaget er led i regeringens og Dansk Folkepartis plan Grøn Vækst. Formålet er ifølge regeringen at smidiggøre og forenkle administrationen af miljøgodkendelser, samtidig med at det høje beskyttelsesniveau fastholdes. 2. Følge-industriens interesse i et levedygtigt landbrug Der er en række industrier som er en direkte følgeindustri af landbrugets dyreproduktion. Det gælder både til bygninger og produktionsudstyr til agerdrift og dyreproduktion samt leverandører af udstyr til industrien i forædling af kødproduktionen og mælkeproduktion, som sker på slagterierne og mejerierne og al den servicevirksomhed, som disse erhverv også benytter sig af. 3. Muligt mål for strukturudviklingen 3.1 Samling af dyreproduktionen på færre og større bedrifter Samlet set gælder det om at sikre et set-up, som sikre god økonomi i både agerdrift, dyreproduktion og forarbejdsningsindustrien for at sikre en betydelig beskæftigelse på Midt- og Sydsjælland. Nedlæggelse af mindre dyreproduktionsenheder forventes at fortsætte. Samtidig er der et fremtidigt krav / pres om større bevægelsesfrihed for søer, og mindre dødelighed blandt smågrise, som sandsynligvis vil stille krav om ændret og mere pladskrævende indretning af mange svinestalde for blot at fasholde produktionen. Når mange mindre produktioner nedlægges, vil mulighed være både at satse på udbygning af de eksisterende større produktioner og oprettelse af nye store svinefarme, som etableres som aktieselskaber, som eksisterende svineproducenter m.fl. kan købe aktier i og drive i et fælles A/S. Ved Overgaard Gods ved Mariager Fjord, har man netop dannet et sådan selskab. Selskabet hedder Grynt 2010 A/S og kan findes på Google. Sammen med de større eksisterende produktioner, vil denne model sandsynligvis kunne sikre den nødvendige økonomisk og fremadrettet svineproduktion på Midt- og Sydsjælland og dermed al det følgeerhverv, som følger med. Her skal man selvfølgelig også tænke foderproduktionen som et følgeerhverv til svineproduktionen. Den samme strukturudvikling vil muligvis være relevant for kvægopdræt. Til denne strukturudvikling vil et biogasanlæg være et væsentligt aktiv til energiudnyttelse og omfordeling af gylle og tilførsel af anden fiber- og strukturmateriale ved gylle / gødning med deklareret indhold. 4. Biogassen som omdrejningspunkt for en stor symbiose, som kan påvirke økonomien positivt i landbruget og

3 forarbejdsningsindustrien og samtidig give en økonomisk og prisstabil energiforsyning af industri, forsyningsvirksomheder m.fl. 4.1 Landbrugets interesse Med en stor rationel dyreproduktion opnås: Lokal afsætning af foderproduktion fra markerne Mulighed for tilførsel af økonomiske gødningsstoffer Ved samtidigt stort biogasanlæg opnås yderligere: Mulighed for større udnyttelse af gødningsværdi i gyllen gennem biogasbehandling Mulighed for at modtage gylle med deklareret indhold og gødningsværdi. Reduceret lugtgener fra gylle ved biogasbehandling Mulighed for stor biogasproduktion Økonomisk energiforsyning til virksomheden som forædler deres dyreproduktion (Slagteriet) Et samarbejde og udveksling af energi med virksomheder gennem biogasanlægget, som muligvis gør det muligt at foretage betaling for modtagelse af gylle. 4.2 Slagteriets interesse Med et stort biogasanlæg i nærheden af slagteriet opnås: Mulighed for let afsætning af mave/tarm gødning, flotationsslam og tørskrabet fra biler og stalde til biogasanlægget Mulighed for modtagelse af betydelig biogasmængder til produktion af damp til brug i produktionen, som vil erstatte betydelige mængder indkøbt naturgas. Mulighed for opstilling af generatoranlæg drevet på biogas til produktion af et betydeligt elforbrug uden afgift. Mulighed for brug af spildvarme fra strømproduktionen Mulighed for afsætning af overskydende varmeproduktion til procesvarme i biogasanlægget Mulighed for nedsat behandlingspris for spildevand, ved renseanlæggets mulige afsætning af spildevand til biogasanlægget 4.3 Industriens interesse Ved et stort biogasanlæg i Ringsted kan industrien opnå: En stor biologisk baseret industri i nabokommunen vil kunne få afsat og nyttiggjort en betydelig mængde biologisk nedbrydeligt spildprodukt, som er velegnet til biogasproduktion. Samme industri ville kunne undgå at investere og drive eget biogasanlæg og alligevel kunne modtage den biogas, som samme industri ville kunne modtage fra et eget anlæg. Dette sker ved opgradering af biogassen til bionaturgas (en gas som ligger tæt på naturgas), som sendes via eksisterende naturgasnet til industrien. Dermed vil gassen også kunne afsættes til andre, når denne industrien ikke selv aftager gas. En anden industri har meddelt interesse i at kunne opsamle, aftage og sælge den produktion af CO2, som udsendes fra det anlæg der opgradere en del af biogassen til bionaturgas.

4 Derved kan den CO2-emission fra den del af biogassen, som opgraderes, kunne reduceres med yderligere 25% ud over den store besparelse i udledning af drivhusgasser, som et biogasanlæg normalt har. En tredje biologisk baseret industri har meddelt interesse i evt. at afsætte et biologisk biprodukt med væsentligt gaspotentiale. En række virksomheder med vådt biologisk materiale, vil have / har meddelt interesse i at kunne levere til et biogasanlæg. En ny lokal virksomhed, ud over de allerede 2 omtalte, med et væsentligt og rimeligt jævnt gasforbrug, vil kunne modtage biogas uden krav om opgradering. 4.4 Renseanlæggets interesse Med et stort biogasanlæg i Ringsted, kan Ringsted Centralrenseanlæg A/S opnå: Reduceret behandlingspris på visse fraktioner fra Slagteriet Et fælles slamforgasnings- og forbrændingsanlæg (som planlægges sammen med en række andre renseanlæg), kan med fornuft etableres ved et Ringsted Biogasanlæg og kan afsætte (sælge) sin gasproduktion til biogasanlægget og sælge varmeproduktionen til procesvarme på biogasanlægget (som dermed spare egetforbruget af gas på biogasanlægget). Ved samlet slambehandling for flere renseanlæg opnås øget mulighed for udvinding af fosfor i fremtiden, som er spået snart bliver en knap (nødvendig) ressource. 4.5 Varmeforsyningens interesse Med et stort biogasanlæg i Ringsted, kan Ringsted Varmeforsyning opnå: En sikker, økonomisk og miljørigtig energiforsyning til Ringsted Kraftvarmeværk og sammen med halmforbruget for 90 % kunne basere varmeforsyningen på biobrændsler. 4.6 Samfundets (og gasselskabernes) interesse Biogasproduktion placeret i Ringsted er optimal Biogas er en højværdi energiform, som i videst muligt omfang skal benyttes til kraftproduktion dvs. el-produktion i kraftvarmeanlæg og i forbrændingsmotorer i transport sektoren (lastbiler og personbiler). Biogasproduktionen forløber jævnt hele året for at kunne udnytte kapaciteten økonomisk i biogasanlægget. Behovet for kraftvarmeproduktion må dog tilpasses varmebehovet i det fjernvarmenet, som kraftvarmeanlægget er placeret ved, for at udnytte biogassen bedste muligt. Her er problemet, at der ikke er geografisk sammenhæng mellem biogaspotentialets geografiske placering / produktionens tidsmæssige forløb i forhold til varmeforsyningernes placering og produktionsfordeling over året når man ser på Midt- og Sydsjælland. Der ud over har Danmark brug for en el-produktion, som kan styres efter at kunne dække det resterende el-behov under samproduktion med en stigende vindmølleproduktion, som variere med vindens styrke. Det betyder at der er behov for at biogassen i størst muligt omfang kan benyttes til kraftvarmeproduktion i et begrænset antal timer om året. Det betyder at der er behov for at kunne lagre biogassen. Den del af biogassen som ikke kan udnyttes lokalt til industriproduktion eller til kraftvarmeproduktion, har energiselskaberne derfor interesse i at opgradere til en gas som kaldes bionaturgas, som er en gas som er meget lig med den naturgas, som strømmer i naturgasnettet. Derved kan det eksisterende naturgasnet / -lager bruges som både lager og som fordeling af biogas (bionaturgas) til områder og tidspunkter hvor der er behov for gassen.

5 Da brændværdien på bionaturgas afviger i brændværdien på gassen i naturgasnettet, er det nødvendigt er pumpe bionaturgas ind i naturgasnettet hvor strømningsretningen er stor og kendt. Derved kan man have styr på den procentvis fordeling af de 2 salgs gas og dermed blandingens brændværdi. Her ligger Ringsted ideelt, da naturgassen netop strømmer i stor mængde fra Ringsted mod syd og øst og en mindre del mod nord. Hvis man tilsætter bionaturgas ude i enderne i f.eks. Sydsjælland, vil man ikke have styr på den procenvise sammensætning af gassen i ledningen og dermed brændværdien af gassen i nettet. Eksakt viden om brændværdien er nødvendig for korrekt afregning for gassalg. Gasselskaberne vil derfor have interesse i placering af et stort biogasanlæg i Ringsted. Biogassen som bliver produceret i Ringsted kan derpå i princippet sælges til enhver gasforbruger i Danmark. Al den bionaturgas som kan afsættes direkte i hhv. 4 bars- og i 16 bars gassystem lokalt, fortrænger naturgas, som der bruges produktionsomkostninger til rensning, tørring, transport og tryksætning til 80 bar til. Særlig gode muligheder i Ringsted, for lagring af opgraderet biogas undersøges pt. Sikre benzin og dieselolie til særlige formål Det er vanskeligt / dyrt at fremstille benzin og dieselolie på vedvarende energikilder. Derfor er det kun et langsigtet mål at gøre dette i større omfang, da man af økonomiske årsager bør bruge de billigste metoder først til at fortrænge og erstatte benzin og dieselolie. Derfor bør man benytte bionaturgas / naturgas fra naturgasnettet i transportsektoren, - i første omgang til tung trafik i nærmiljøet og dernæst i personbiler i nærmiljøet og til sidst personbiler generelt - efter hånden som infrastrukturen for tankanlæg for naturgas opbygges. Dermed fortrænger man benzin og dieselolie, med vedvarende energikilder, og kan benytte benzin og dieselolie der hvor det er vanskeligt / dyrt at anvende andet (fly og skibstransport). Placering af fyldestation for naturgas i Ringsted til brug for transportsektoren, vil reducere energiforbruget til komprimering. Fyldning af køretøjer med bionaturgas / naturgas skal ske med tryk op til ca. 250 bar. Derfor er det fornuftigt at placere disse fyldestationer i forbindelse med 80 bars gastransmissionssystemet. Et sådan løber gennem Ringsted langs motorvejen. Derfor vil bl.a. Ringsted (ved M/R gasstationen hvor Østre Ringvej krydser Vestmotorvejen) være et oplagt sted at placere en af de fremtidige fyldestationer, også set ud fra placeringen i vejnettets infrastruktur. 4.7 Ringsted Kommunes interesse For Danmark, Midtsjælland og Ringsted Kommune i særdeleshed ligger der store interesser i at opretholde de økonomiske grundlag for en stor dyrproduktion i området, for der igennem at opretholde en væsentlig erhvervsaktivitet inden for foderproduktion, fødevareindustri og al servicevirksomhed, som er knyttet til disse aktiviteter. Der ud over vil et stort biogasanlæg med tillæg af slamforgasning, slamforbrænding, opgraderingsanlæg, CO2- genvinding, ekstra kraftvarmeproduktion, lægge grundlaget for en betydelig yderligere beskæftigelse til drift, transport og servicefunktioner til anlæggene. 5. Symbiosen Den i dette notat beskrevet sammenkobling af forskellige anlægstyper og procesmæssig sammenkobling og gensidig udnyttelse af produkter og spildprodukter mellem landbrug,

6 biogasanlæg, fødevareindustrier, producent af industrigasser, spildevandsbehandling, slambehandling, kraftvarmeforsyning og gasforsyning til nettet, vil være et unik eksempel på industriel symbiose som vil være en fordel for alle de involverede parter. Symbiosen vurderes at ville forbedre grundlag / økonomien for et biogasanlæg og dermed en betydelig adgang til let anvendelig fossilfrit brændsel, som kan bidrage til kommunens og samfundets klimamål. 6. Placering af biogasanlæg, separation og transport af gylle Som det fremgår af foregående afsnit, tyder meget på, at det vil være nødvendigt at placere et kommende biogasanlæg i Ringsted, hvis man skal opnå den mest økonomiske drift og afsætning af gassen. Tidligere har man sat den maksimale afstand mellem gylleproducent og biogasanlæg til ca km, da gylle er et forholdsvis tyndt brændsel at køre lang med. Når biogasanlægget pga. gasafsætningen bedst placeres i nærheden af Ringsted, vil transportafstanden blive større for mange dyreproducenter i Midt- og Sydsjælland. Selv om der er en rimelig stor koncentration af dyreproducenter omkring Ringsted, ligger ca. 47 % længere væk end 20 km, når man kigger på det meste af Midt- og Sydsjælland. Ved placering af nye svinefarme, vil man dels kunne vælge en placering tættere på Ringsted og for de producenter som ligger længere væk end km, vil man kunne benytte et gylleseparationsanlæg, som kan separere gyllen i en vandig fraktion og en fiberrig fraktion. Den fiberrige fraktion vil være billigere at transportere og vil yderligere gøre det muligt at behandle flere tons fiberfraktion og dermed producere mere biogas på samme størrelse anlæg. Derved vil det også blive økonomisk rentabelt at køre gylle fra længere afstand til Ringsted. 7. Konklusion og anbefaling 1. Der bør arbejdes hen imod et relativt stort biogasanlæg, som modtager gylle / gyllekoncentrat fra flest mulige producenter i op til måske 50 km afstand. Inden for en afstand af 30 km er der i dag en potentiel gyllemængde på tons (uden separation). 2. Der bør arbejdes for samarbejde med industrier med biologisk nedbrydeligt affald, også store producenter, som kunne tænkes at etablere eget biogasanlæg. 3. Der bør søges samarbejde med andre virksomheder / industrier som beskrevet i afsnit om symbiose, og dermed opnå de synergier som sådan symbiose giver. 4. Der bør søges samarbejde med et gasselskab, som kan forestå håndtering, handel og administration af den del af gassen, som opgraderes og sendes ud på naturgasnettet. 5. Der bør udpeges områder, som er velegnet til biogasanlæg.. Koordinator for Ringstedbiogas, Ole B. Winther