Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
|
|
- Oscar Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen
2 Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 76 var at sammenligne forskellige fodertyper med hensyn til deres betydning for slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet. Forsøget omfattede kyllingefoder fremstillet af firmaerne Hedegaard Agro (PPH), Østsjællands Andel (ØA), Ewers og DLG. I skrivende stund har vi desværre ikke modtaget alle resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer udsendes derfor med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ i januar Forsøgets resultater er beskrevet i tabel 2. Fodertypen havde ikke betydning for kyllingernes 7- dages vægt og foderoptagelse. På dag 7 var gennemsnitsvægten 162 g for alle boksene. Endvidere var vandoptagelsen pr. kg kylling og trædepudepointsummen på dag 7 signifikant højere hos de ØA fodrede kyllinger sammenlignet med resten at kyllingerne. På dag 21 vejede de kyllinger, der fik ØA foder (765 g) signifikant mindre end dem, der fik tildelt de øvrige fodertyper ( g). Med foder fra PPH blev der opnået en 21-dages vægt på 835 g. ØA foderet medførte desuden et foderforbrug på dag 21 (1,31 kg foder/kg kylling), der var signifikant højere end de øvrige foderblandinger (1,26-1,28 kg foder/kg kylling). Ved forsøgets afslutning på dag 38 blev den gennemsnitlige hvedeandel beregnet til 19 % for alle 12 bokse. På tværs af alle boksene blev der registret en dødelighed mellem 2 og 4 %. Slutvejningen viste, at kyllinger, der havde fået DLG og PPH foder, opnåede en korrigeret vægt (2169 og 2136 g), der var signifikant højere end de kyllinger, der fik foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. De anvendte fodermængder og priser ses i tabel 4 og 3. På grundlag af disse blev der beregnet en gennemsnitlig foderpris på 1,48 kr. pr. kg ØA foder samt hhv. 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg foder fra PPH, Ewers og DLG. Forsøget viste endvidere, at DLG foderet medførte et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. og med PPH foder blev resultatet 1,26 kr., mens det blev 1,07 kr. med foder fra Ewers. Boksforsøg nr. 76 viste (ligesom forsøg nr. 75), at niplernes vandydelse ikke øges proportionalt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre anbefales det at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. 2
3 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 76 var at sammenligne forskellige fodertyper med hensyn til deres betydning for slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet. Forsøget omfattede fire typer slagtekyllingefoder fremstillet af firmaerne Hedegaard Agro (PPH), Østsjællands Andel (ØA), Ewers og DLG Baggrund I skrivende stund har vi desværre ikke modtaget alle resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold. Vi har dog valgt at udsende denne korte rapport med resultaterne vedrørende kyllingernes vækst, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet, så brugerne hurtigst muligt kan få gavn af resultaterne. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer udsendes med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ i januar Materiale og metoder 2.1. Kyllingernes baggrund Boksforsøg nr. 76 blev gennemført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i perioden fra 30. september til 10. november Forsøget sluttede, da kyllingerne var 38 dage gamle. Kyllingerne blev leveret af DanHatch Randers og stammede fra en forældredyrsflok på 46 uger af linien Ross 308. Forsøget omfattede 12 bokse (á 3,59 m 2 ), der er placeret centralt i husets højre side - parallelt med sidevæggen. I hver boks blev der indsat 72 kyllinger med en gennemsnitsvægt på 43,0 g. Hver af de fire fodertyper blev afprøvet i 3 bokse. Som strøelse blev der anvendt 1 kg fint snittet hvedehalm pr. m 2. Ved indsættelsen blev der på gulvoverfladen målt en temperatur på 26 o C, på 31 o C oven på strøelsen og på 34 o C 1,5 m over kyllingerne Foderblandingerne Fra hver af de fire foderleverandører blev der anvendt 4 foderblandinger (start-, vokse-i-, vokse-iiog slutfoder). Foder fra PPH blev fremstillet i Gødstrup og foder fra DLG i Augustenborg. Foder fra ØA og Ewers går under betegnelsen Non-GMO. Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og derefter opbevaret i en gastæt silo. Programmet for hvedetilsætningen ses i tabel 1. Første dag efter indsættelsen havde kyllingerne adgang til startfoder på papir. 3
4 Tabel 1 Hvedeprogram anvendt i boksforsøg nr. 76 Periode Periode Hvede % Dag Dag Hvede % Registreringer Kyllingerne blev vejet ved indsættelsen samt på dag 7, 21 og ved forsøgets slutning på dag 38. Derudover blev foder- og vandoptagelsen bestemt. Det blev tilstræbt at anvende det samme tryk i vandstrengene i alle boksene. Trykket blev øget 3 gange i løbet af vækstperioden (på dag 0, 14 og 28). Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. Vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (nærmest forrummet). I 30 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. For alle bokse blev antallet af døde kyllinger samt dødsdag noteret, og eventuelle døde kyllinger blev erstattet med en kylling fra huset. På dag 7, 14 og 21 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Ved slutvejningen på dag 38 blev venstre ben fra 20 tilfældige kyllinger fra hver boks forsynet med et kabel-samlebånd. Der blev anvendt én specifik farve for hver boks. På dag 40 blev disse kyllinger leveret til slagtning i en separat container. Her blev fødderne opsamlet og efterfølgende bedømt for forekomst af trædepudesvidning. Alle trædepudebedømmelserne blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder Statistisk analyse af data Data blev analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderstofleverandør. For hver fodertype er der beregnet en gennemsnitsværdi for de undersøgte egenskaber. Analysen af trædepudetilstanden er foretaget for hvert alderstrin for sig. Der antages at være statistisk sikker forskel mellem fodertyperne, hvis sandsynligheden (p-værdi) for, at der ikke var nogen effekt af fodertype, var mindre end 0,05. 4
5 3. Resultater Resultaterne for boksforsøg nr. 76 er vist samlet i tabel 2. Nederst i tabellen ses dækningsbidraget (DB-II) pr. indsat kylling. Tabel 2 Produktionsresultater og økonomi samt trædepudepoints vist som gennemsnitsværdier for fodertyperne PPH, ØA, Ewers og DLG. Værdien p udtrykker sandsynligheden for, at der ikke var signifikant forskel mellem fodertyperne Fodertype PPH ØA Ewers DLG p-værdi Vgt. dg. 7, g/kyl ,13 Foderopt. dg. 7, g/kyl ,08 FU, dg ,856 0,920 0,902 0,875 0,07 Vandopt. dg. 7, l/kyl. 0,29 0,32 0,30 0,31 0,37 Vand/kg foder, dg. 7 2,04 2,24 2,02 2,14 0,30 Vand/kg kylling, dg. 7 1,74 a 2,06 b 1,82 a 1,87 ab 0,04 Pct. døde, dg ,4 0,0 0,5 0,0 - Trædepudepoint dg a 88 b 48 a 53 a 0,01 Vgt. dg. 21, g/kyl. 835 a 765 b 794 c 817 ac <0,01 Foderopt. dg. 21, g/kyl a 999 b 1004 bc 1034 abc 0,01 FU, dg ,28 a 1,31 b 1,26 a 1,27 a 0,01 Vandopt. dg. 21, l/kyl. 1,97 1,96 2,00 1,99 0,51 Vand/kg foder, dg. 21 1,84 a 1,96 bc 1,99 c 1,93 b <0,01 Vand/kg kylling, dg. 21 2,36 a 2,56 b 2,51 b 2,44 c <0,01 Pct. døde dg ,4 1,4 3,2 2,3 - Trædepudepoint dg ,24 Vgt. dg. 38, g 2221 a 2104 b 2067 b 2254 a <0,01 Foderopt. dg. 38, g 3710 a 3513 b 3503 b 3683 a <0,01 FU, dg ,67 a 1,67 a 1,70 a 1,63 b 0,01 Hvedeandel, % 19,3 19,1 19,1 19,1 - Vandopt. dg. 38, l/kyl. 6,2 6,2 6,1 6,3 0,41 Vand/kg foder, dg. 38 1,68 a 1,78 b 1,75 bc 1,73 ac 0,01 Vand/kg kylling, dg. 38 2,78 a 2,95 b 2,95 b 2,79 a <0,01 Pct. døde dg ,8 2,3 3,2 3,7 - Trædepudepoint dg ,29 Korrigeret vgt. dg. 38*, g 2136 a 2019 b 1982 b 2169 a <0,01 Korrigeret FU, dg. 0-38* 1,74 a 1,74 a 1,77 a 1,70 b <0,01 Gns. foderpris, kr./kg** 1,51 1,48 1,52 1,53 - DB-II/inds. kyl., kr.*** 1,26 1,32 1,07 1,43 - abc * ** *** Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige. Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret foderforbrug beregnet ud fra foderoptagelsen korrigeret for antal døde samt den estimerede slagtevægt. Beregnet ud fra data i tabel 3 og 4. Beregnet ved en pris på dgl. kyl. = 2,06, diverse udg. = 0,50 kr./kyl, notering = 4,45 kr. /kg + tillæg for GMO-frihed = 0,06 kr./kg. Af tabel 2 fremgår det, at fodertypen ikke havde betydning for kyllingernes 7-dages vægt, der var 162 g i gennemsnitsvægt for alle boksene. Foderoptagelsen afhang heller ikke af fodertypen. Vandforbruget på dag 7 var en anelse højere i ØA boksene sammenlignet med de øvrige bokse. 5
6 Dette øgede både vandoptagelsen pr. kg kylling og trædepudepointsummen, der på dag 7 var signifikant højere hos de ØA fodrede kyllinger sammenlignet med resten at kyllingerne. På dag 21 vejede de kyllinger, der fik ØA foder (765 g) signifikant mindre end dem, der fik tildelt de øvrige fodertyper ( g). Med foder fra PPH blev der opnået en 21-dages vægt på 835 g, hvilket var signifikant højere end den vægt, der blev opnået med Ewers og ØA foder (som nævnt ovenfor). På 21. dagen medførte ØA foderet desuden et foderforbrug (1,31 kg foder/kg kylling), der var signifikant højere end det, der blev opnået ved de øvrige foderblandinger (1,26-1,28 kg foder/kg kylling). Også vand-/foderforholdet og vandforbruget pr. kg kylling var på dag 21 påvirket af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Med foder fra ØA og Ewers blev der således opnået et vand-/foderforhold og en vandoptagelse pr. kg kylling, der var signifikant højere end med PPH og DLG foder. På dag 21 havde alle kyllingerne en særdeles tilfredsstillende trædepudekvalitet, som ikke afhang af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Ved forsøgets afslutning på dag 38 blev den gennemsnitlige hvedeandel beregnet til 19 % for alle 12 bokse. På tværs af alle boksene blev der registret en dødelighed mellem 2 og 4 %, hvilket må anses for at være normalt. Slutvejningen viste, at kyllinger, der havde fået DLG og PPH foder, opnåede en korrigeret vægt (2169 og 2136 g), der var signifikant højere end de kyllinger, der fik foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. I tabel 2 ses det ligeledes, at der blev opnået en gennemsnitlig foderpris på 1,48 kr. pr. kg ØA foder. Til sammenligning var prisen hhv. 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg foder fra PPH, Ewers og DLG. Den gennemsnitlige foderpris er beregnet ud fra foderpriserne fra tabel 3 og de anvendte fodermængder, der ses i tabel 4. Det økonomiske udbytte pr. kylling ses nederst i tabel 2. Det fremgår, at DLG foderet resulterede i et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. pr. indsat kylling, og med PPH foder blev der opnået et DB-II på 1,26 kr., mens der blev opnået 1,07 kr. med foder fra Ewers. Til beregning af dækningsbidraget er der anvendt en pris på den daggamle kylling på 2,06 kr., en udgift til varme og el m.m. på 0,50 kr. pr. kylling samt en notering på 4,45 kr. pr. kg + et tillæg på 0,06 kr. pr. kg kylling fodret med Non-GMO foder. 6
7 Tabel 3 Pris pr. fodertype oplyst af de landmænd, som leverede foder til forsøget PPH ØA* Ewers* DLG Startfoder, kr./100 kg Voksefoder I, kr./100 kg Voksefoder II, kr./100 kg Slutfoder, kr./100 kg Hvede, kr./100 kg** 186,00 182,00 162,00 158,00 90,00 179,00 168,00 160,00 157,00 90,00 193,00 183,00 161,00 161,00 90,00 189,50 179,50 164,50 161,50 90,00 * ** Foderblandinger med Non-GMO status. Den anvendte hvedepris er et gennemsnit af alle de hvedepriser, der den 3. december var indberettet til Effektivitetskontrollen for kyllinger slagtet i november Tabel 4 Gennemsnitlig mængde optaget pr. boks af hver fodertype PPH ØA Ewers DLG Startfoder, kg 16,0 16,0 16,0 16,0 Vokse-I, kg 32,0 32,0 32,0 32,0 Vokse-II, kg 126,6 117,0 117,0 126,6 Slutfoder, kg 39,07 37,83 37,94 37,13 Hvede, kg 51,0 47,94 48,0 50,0 4. Vandtryk og vandydelse I tabel 5 er niplernes vandydelse angivet som gennemsnit for hver fodertype i tre faser af vækstperioden. Det fremgår, at niplernes ydelse i løbet af vækstperioden ikke var mindre end det, der anbefales ifølge den amerikanske tommelfingerregel, der er beskrevet i rapporten fra boksforsøg nr. 75. Endvidere kan det konstateres, at der blev opnået en næsten ens vandydelse i alle boksene. Boksforsøg nr. 76 viste dog ligesom forsøg nr. 75, at niplernes ydelse ikke øges proportionalt/i takt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre kan det dog anbefales at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. Tabel 5 Vandsøjlehøjde og nippelydelse vist for tre faser af vækstperioden som gennemsnit for hver fodertype Periode Dag 0-14 Dag Dag Foder Søjle, cm ml/min USA* Søjle, cm ml/min USA* Søjle, cm ml/min USA* PPH ØA Ewers DLG * Tommelfingerregel fra USA: Optimal vækst opnås, når niplerne yder 20 + (kyl. alder i uger x 7), ml/min. 5. Konklusion Boksforsøg nr. 76 medførte en korrigeret 38-dages på 2169 og 2136 g for de kyllinger, der fik foder fra DLG og PPH. Dette var signifikant højere end den vægt der blev opnået med foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA 7
8 samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. For alle boksene var den gennemsnitlige hvedeandel på 19 % og dødeligheden lå mellem 2 og 4 %. Den gennemsnitlige foderpris blev beregnet til 1,48 kr. pr. kg for ØA samt 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg for foder fra PPH, Ewers og DLG. Med foder fra DLG blev der opnået et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. og med PPH foder blev resultatet 1,26 kr., mens det blev 1,07 kr. med foder fra Ewers. Boksforsøg nr. 76 viste (ligesom forsøg nr. 75), at niplernes vandydelse ikke øges proportionalt/i takt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre anbefales det at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. 6. Anerkendelser Vi siger mange tak for hjælpen til Henning Fynboe Madsen for gennemførelsen af Boksforsøg nr. 76 samt afhentning og levering af forsøgsfoderblandinger. For udlevering/levering af foder siger vi mange tak for hjælpen til: Oda Mathiesen, Rasmus Larsen og Niels Henrik Hansen. Der skal også lyde tak til Ib Brushøj og kolleger fra Danpo Års for hjælpen med at indsamle fødder fra forsøgskyllingerne. 8
Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereTABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs merefs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013
fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereProducent-info 1-2014 [07.02.14]
1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereGrønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen
Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereVejledende Matematik A
Vejledende Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og 10D skal kun én opgave afleveres til bedømmelse. Hvis flere end én opgave afleveres, bedømmes
Læs mereLille Georgs julekalender 2010. 1. december
1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereHvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus
Læs mereStx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler
Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mere4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.
Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereDen 14. januar 2009. Taxameteranalyse
Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereProducent-info 9-2014 [26.09.14]
1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mere1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs merefs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik
fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6
Læs mereVelkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.:
Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Kategoriseringer uden ABC-kategorier Krydstabel (trebenede) Beregnede og avancerede
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mere