Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
|
|
- Else Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
2 Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?)
3 Musik? Det skal bare lyde godt
4 Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner Kvintcirkelen Akkorder Hvor stammer den musikalske opfattelse fra? Når overtoner mødes
5 Følelser Hvordan udtrykker man glæde? Hvordan beskriver man glæde, (sorg)? Når den er der - så er den der bare Rytmen er utrolig vigtig Musik er ikke kun det man hører Det man udstråler når man spiller Samarbejde Indenfor et orkester Med dansere Med publikum
6 Rytme Følg med de andre Følg med danserne Følg med dig selv Åndedræt Fodrtramp og kropsbevægelse Mikro rytmer og fraseringer Følelser
7 Nodespillefunktionen Workshopmetoden Lær et lille stykke ad gangen! Brug og -knap Eller tryk på dit tastatur A og B Start forfra (tast S) Pause/Spil (tast P) Hele stykket (tast R) A B Tryk set B eller tryk på B-tast på dit tastatur For at sætte start af slutte sløjfen
8 Udvid sløjfen Udvid sløjfen med Tryk for at afslutte den udvidede sløjfe Pause spil Spil langsomt Finjuster AB Gå til B Hele stykket For at udvide sløjfen tryk på B=> -knap (spil videre knap - tastatur F) A B Tryk set B eller tryk på B-tast For at slutte sløjfen
9 Spil hele melodien igen Afslut A B funktion med -knap Hele stykket A B
10 Finjustering Brug knapperne For at finjustere henholdsvis A og B Pause spil Spil langsomt Finjuster AB Gå til A Gå til B Afhængigt hvor du trykker på fininstilleren flytter A og B punktet sig A B
11 Klang Et godt instrument God teknik Lang tids øvelse Overtoner Tonegeneratorer har som regel ikke god klang Attack starten af en tone Decay sltningen af en tone Lær at slappe af når du spiller God tradition Lær af andre, der har god klang
12 Attach og afslutning giver klang Løs A-streng Firkantet Bremsekurve
13 Stilart Spillemands musik Pop, Jazz og Rap I Dalarna har hver by sin egen stilart Orsa Boda Rättvik Malung Hver spillemand har sin stilart
14 Melodi Pelle Lindstrøm: Det finns bare en melodi Alla dom andra är variationer Vi har mere end 2300 noder på hjemmesiden Vi bruger meget tid på at lære melodier
15 Harmoni Hvor kommer vores tonesystem fra Kvint baserede skalaer Pentatone Pythagoras Ut Re Mi Fa So - La Naturtoner (Overtoner) Strenge instrumenter : Flagoletter Overtoner i blæseinstrumenter Den rene skala eller Just intonation Tempererede skalaer Werkmeister - ligsvævende 2 12 Akkorder Akkord følger
16 Pythagoras tonesystem 1 IV I 12 tone V 4 II VI 2 5 VII III 3 Brug af kvinter og kvarter til at opbygge en skala
17 Pentatone skalaer De sorte tangenter Kun Heltone og halvanden tonespring Naturfolk musik, kinesisk og japansk musik og simple sange F.eks. C, D, E, G, A, C (de første 5 kvinter fra C = 5 strenget violin) Do - pentaton starter fra C (Dur Tom Dooley starter lavt G) Re - pentaton starter fra D (Mol Egyptisk ) Mi - pentaton starter fra E (Mol Blues) So - pentaton starter fra G (Dur Blues Kinesisk) Do Re Mi So La La - pentaton starter fra A (Mol Japansk) Pentaton kan spilles på de sorte tangenter med Do-pentaton startende fra F#
18 Solfège Ut queant laxīs resonāre fībrīs Mīra gestõrum famulī tuõrum, Solve pollūtī labiī reātum, Sancte Iõhannēs. Egentlig skrevet af Paulus Diaconus
19 Overtonerækken Afstand i cent Fra tempereret: Oktav: Flagoletter 1. Overtone ( hele strengen) 2. Overtone ( oktav) 3. Overtone (kvint+ oktav) 5. Overtone (stor terts + 2 oktaver)
20 En halv er tænk nu hvor aparte to tredjedele af tre kvarte Piet Hein 1 9 Epimoriske talforhold for (klingende) strenglængder: Når tælleren er 1 mindre en nævneren ½, 2/3, ¾, 4/5, 5/6, 8/9, 9/10, 15/16 Frekvenser er det inverse Epimeriske : 2/1,3/2,4/3,5/4,6/5/,9/8,10/9. 16/15
21 Frekvens tal = 1/(Klingende strenglængde) Den rene skala eller Just intonation Oktav 2/1 Lave epimerinske brøker Kvint 3/2 Kvart 4/3 Stor terts 5/4 Lille terts 6/5 Stor terts 5/4 Kvart 4/3 Stor sekst 3/5 Lille terts 6/5 S. Tone 9/8 Stor sekst 3/5 S. H-Tone 9/8 Kvint 3/2 Stor terts 5/4 Stor septim 15/8 Kvint 3/2 Kvint 3/2 Kvart 4/3 Stor heltone 9/8
22 Bin 5x 6x 7x 8x 1600x.. 4x 3x 2x 1x
23 . Baron Jean-Baptiste Fourier = F ω = 1 2π F ω Hvilken som helst periodisk funtkon kan opløses til sinus og cosinus f t f t e jωt dt Frequency function time function e jωt sine and cosine combined dt Integral
24 Lær at stemme rent Tryk på start knappen ( Læg mærke til hvordan overtonerne hopper og danser der hvor overtonerne mødes 3. harmoniske af grundtonen (G3) møder 2. harmoniske af kvinten (K2) Svævningerne opstår fordi tonerne ligger meget tæt. De er også til stede hvor G6 møder K4 og hvor G9 møder K6 Whao-wha effekten opstår fordi svævningerne har forskellige periode tid for henholds vis G3/K2 G6/K4 og G9/K6 Grundtonen Kvinten G1 G2 K1 G3 K2 G3 G5 K3 G6 K4 G7 G8 K5 G9 K6 K7 Start-knap
25 Ren stemning Tryk nu på Frekvens 2 knappen til højre indtil du får Frekvens op på 660 Hz Læg mærke til hvad der sker undervejs.
26 Svævninger og andre intervaller Se svævetoner og andre intervaller Prøv de mange interessante intervaller i overtoneserien Du kan stille på grund tonen for de harmoniske Og du kan stille antallet sekunders forsinkelsen mellem de to toner
27 Den rene skala eller Just intonation Kvint 3/2 Kvart 4/3 Stor terts 5/4 Lille terts 6/5 Stor sekst 3/5 Lille terts 6/5 Oktav 2/1
28 Meget går godt - men ikke alt
29 Eksempel på syntonisk komma Når du har stemt din violin rent, er der 4 mm forskel på H-E streng og H-D streng 81/80 (21.5 cent) er forskellen på den store og den lille heltone kaldes også Didimos komma
30 Hvornår skal man spille rent Som udgangspunkt skal altid spille rent For det meste er rent = tempereret Og når man spiller just intonation vil det af mange mennesker blive opfattet som falskt I virkeligheden kan man kun tillade sig at spille just intonation når man kun spiller violin og man har aftalt det
31 Klaver stretched tuning På grund af strenges tykkelse og stivhed
32 De 4 almindligste Skalaer Dur Mol Naturlig (Eolisk) lav 6er lav 7er Harmonisk mol lav 6er høj 7er Melodisk mol høj 6er høj 7er Kirketonarterne Dur Dorisk Mixolydisk Mol Her på hvide tangenter Ionisk 1. trin fra C Dur Dorisk 2. trin fra D Mol-agtig høj 6-er lav 7er - jazz Frygisk 3. trin fra E Mol-agtig sænket 2. trin Lydisk 4. trin fra F Dur-agtig forhøjet 4. trin Mixolydisk 5. trin fra G Dur-agtig høj 6-er lav 7er - jazz Eolisk 6. trin fra A Mol Locrisk 7. trin fra H konstrueret i 1900-tallet
33 De græske tonarter Kirketonarter Dur Mol Der var tre køn: Enharmonisk, Chromatisk (farvet) og Diatoniskt Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Hypolydisk Hypodorisk.
34 Græske Tetrachord
35 Et par numre i kirketonarter Mixolydisk Den strejkende general Långt Jässpôd i Bârgom (1. reprise) Dorisk Bjällran Oh kunne du mit hjerte se
36 Akkorder Stor terts Lille terts se flere akkorder her
37 Akkorder (3 klange) på violin 1. link 2.
38 Grundtone Terts Kvint Almindeligt skidt spil Subdominant Tonika - grundtone Dominant Tone Tone D-dur Skidt Subdominant Tonika - grundtone Dominant Tone G-dur Skidt Se på :Oleviolin.com
39 Kadance C - F - G 7 - C IV I V II C F G7 C Akkord kvint cirkel (ikke toneart) VI III VII
40 II V - I I V II C Dm G7 C Tone kvint cirkel C - dm - G7 - C eller G - am - D7 - G I V II eller D - em - A7 - D osv.. I V II
41 Vamp IV I V II C Am Dm G7 C Tone kvint cirkel VI C - am - dm - G7 - C eller III G - em - am - D7 - G I V VII osv.. II VI Drejet tone kvint cirkel
42 Dur Fuld kvint sekvens IV I V II C F H ø Em Am Dm G7 C III VII VI C F H ø - Em Am Dm G7 - C Mol VII III VI Am Dm G7 - C F H ø E7 Am I IV D A G C F Bb Mol Eb V E H F# Db Ab II p.gr. af Harmonisk mol
43
44 Konklution Musik er: Når det lyder godt Musik er en måde at være sammen Rytmen er vigtig for udtryk af følelse Klang bestemmes af overtoner Men attack og afslutning er mere vigtige Oprindelig opstod harmonien fra overtoner, der mødes Der findes i hvert fald 3 interval systemer Pythagoras (12 rene kvinter) Ren stemning Overtonerækken Just intonation Tempereret stemning Alle systemerne har fordele og ulæmper Det er nemmere at stemme rent på øret Det er nemmere at stemme tempereret med en stemmemaskine Klaver, harmonika og guitar (og en del andre instrumenter) spiller kun tempereret Hvis du vil spille rent sammen med dem, så skal du spille tempereret Ved at lære at stemme både rent og tempereret træner du dit øre Akkorder består af store og små tertser tertser stablet Mange akkord følger prøver at beholde en tone fra forrige akkord (eks. kvint sekvens)
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereBeskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører
Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereFra lyd-kilde til øre et eksempel. gennem luften. Hvordan ændres trykket I et punkt ud for øret? Ændringen over tid kan beskrives ved:
Stemninger musik og matematik Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger 10-04-2007 11:27 Fra lyd-kilde til øre et eksempel. En streng slåes an. Lydbølgens udbredelse gennem luften Lyden når øret Betragt
Læs mereEn virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN
Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereBand in a Box. 1 Indhold
Band in a Box 1 Indhold 2 Indledning... 2 3 Installation... 2 3.1 Lad være med at installere sampletank... 3 4 Video manualer... 3 5 Åbne en melodi... 4 6 Spil en sang Stop sangen fra at spille... 5 7
Læs mereJeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter
Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereBRUGER MANUAL. Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD
Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD BRUGER MANUAL 37 tangenter 8 timbre/ 8 rytmer / 4 percussion 8 volume indstillinger 32-level tempo kontrol Optag / afspil /
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereGuitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereIndholdsfortegnelse. Metode Om Bassline 5...4
Indholdsfortegnelse Metode Om Bassline 5...4 Fysik, teknik og toner Stå rigtig med kontrabassen...5 Stemning af kontrabassen...5 Højrehånds teknik...5 Venstrehånds teknik...5 Tonerne på gribebrættet...5
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereOdsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:
- Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereSuzukiviolin - suzukibratsch
Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereSpil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog
1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:
Læs mereVEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL
inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereHvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser?
Hvorfor an vi ie bare bruge rene vinter og stortertser? Problemet med alle de stemninger der tager udgangspunt i rene tertser eller rene vinter de vil løbe ind i problemer omring en-harmonise toner - dvs
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereNogle af de nye muligheder iprimus 1.1
hordsentered bendsymbols hordsminor dashedlines lineends Nogle af de nye muligheder iprimus 1.1 Dette PriMus-dokumentviser nogle af de nye muligheder iprimus 1.1. De blå rektangler definerer de udsnit
Læs mereSystembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)
1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereProgrammet Intervalgeneratoren
Programmet Intervalgeneratoren I det følgende forklares og demonstreres (i den nævnte rækkefølge) begreberne frekvenskvotient, superposition, naturintervaller, pytagoræiske intervaller, tempererede intervaller,
Læs mereFælles mål og evaluering i musik
Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereHvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen faglig redaktion: Forfattergruppen bag Hvad er matematik? L&R Uddannelse
Hvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen faglig redaktion: Forfattergruppen bag Hvad er matematik? L&R Uddannelse Hvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen 209 L&R Uddannelse, København
Læs mereKapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden
Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereSololinje. 1. Teknik og repertoire
1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mere