TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9 Sociale relationer I hele huset er der en ro og tilgængelighed til de voksne, som skaber tryghed og et godt og overskueligt miljø. Planlægningen af den pædagogiske praksis bevirker bl.a. at børnene har let ved at komme i kontakt med voksne og andre børn, og at børns intentioner bliver aflæst og forsøgt forstået. På alle stuer er arbejdet tilrettelagt således, at man deler børnene ind i mindre grupper og derved er der færre børn i samme rum om de samme voksne. Personalet har på denne måde mulighed for at være tætte på børnene og være en del af deres lege og dialoger. Dette ses bl.a. ved, at personalet leger med børnene og er opmærksomme på deres intentioner og kommunikation. Personalet er opmærksom på, hvad børnene er optaget af og følger børnenes spor, fx sker det flere gange på forskellige stuer, at børnene høre lyde ude fra, og personalet taler med barnet/børnene om, hvad de høre og sætter ord på deres oplevelser. Der ses et engageret personale, der har fokus på opgaven, og kun en sjælden gang taler indbyrdes. Stemningen er generelt præget af fokus på samværet med børnene og man er åben over for andre er tilstede, og lader sig ikke forstyrre unødigt i sin opmærksomhed til børnene. Dette bakkes også op af forældrerepræsentanten på dialogmødet, hun fortæller om en imødekommenhed der altid eksisterer, hvor man samtidig holder øjnene og fokus på den opgave man står i. Der er altid tid og mulighed for at få en samtale om ens barn, denne planlægges og holdes steder, hvor dette er passende. Inklusion og fællesskab Stuerne i Villa Rose er indrettet med et meget nøje udvalgt legetøj og antal af disse. Personalet fortæller, at én gruppe har ansvaret for indkøb for alle stuer og at det er et fælles pædagogisk grundlag der indrettes efter. Antallet af enheder er fx fastsat ud fra pædagogernes viden om matematisk opmærksomhed. På denne måde fremstår stuerne meget ens, og med et meget overskueligt legemiljø for børnene, med begrænset legetøj, som så jævnligt bliver skiftet ud. Børnene er opmærksomme på hinanden, og denne opmærksomhed understøttes også af det pædagogiske personale, som ved benævnelse hjælper børnene til at få øje på hinanden. I de daglige rutiner er børnene inddraget og ved fx samling, deles der brød ud af et barn til de andre og dette giver også personalet mulighed for at arbejde med fællesskabet. I tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde deles børnene ind i mindre grupper, og personalet er meget tæt på de børn, der er i deres gruppe. I denne arbejdsform observeres det, at personalet også er meget tæt på de potentielle konflikter, som børnene har. Via guidning hjælpes børnene til andre handlinger, således at der ikke opstår en konflikt. På denne måde sås ingen egentlige konflikter denne formiddag, og det fremgik tydeligt, at børnene er vant til at modtage denne hjælp og dermed et godt og roligt miljø at være i. Det ses ikke, at børn går alene rundt, da personalet er ved og omkring børnene hele tiden, da en dreng har fået sat sig for sig selv, bliver han opsøgt af en pædagog, som sætter sig overfor ham og starter en dialog. Hun fortæller, at der i dag er besøg på stuen og at det er ok, drengen er startet fornyeligt. Da han viser interesse for noget, der foregår på stuen, spørge hun ham, om han vil lege med, og på denne måde får hun både mødt ham i hans behov og hjulpet ham videre i leg. 1

2 Børnene er også i fællesskaber på tværs, og man vælger nøje ud i forhold hold til barnets udviklingsbehov. I disse fællesskaber er der ofte et større antal børn og der laves en anden aktivitet, som er en del af en planlagt læringsmål, specifikt for den konkrete børnegruppe. På denne måde skabes der også større fællesskaber og fællesskaber med andre end dem på stuen, som børnene indgår i og dermed udvikles til at kunne mestre med den rigtige pædagogiske støtte. Sprog Indretningen af stuerne er som nævnt meget ens og med udvalgt legetøj i mindre mængder, der gør det overskueligt for børnene at lege, og se hvad de kan lege med. På alle stuer er der bøger, et sted står de dog lidt højt, ellers findes de i kurve på gulvet eller lagt frem på en madras. I overgangen mellem ude og spisning ses det også at pædagogen opfordre børnene til at finde en bog, og hun sætter sig sammen med dem og læser. Et barn, som går til og fra bliver også inviteret og er med til at læse. Der er mindre rum at fordele sig i, og det benyttes altid, at arbejde i mindre grupper, hvilket giver mulighed for dialoger med børnene. Ligeledes spises der ved mindre borde og ved faste pladser med en voksen ved hvert bord. Her talers om maden og dagens oplevelser. Disse spørgsmål er personalet godt informeret om, da alle kender til alle gruppers gøremål, på denne måde kan personalet være dialogåbner og hjælpe dialogen om formiddagens aktiviteter på vej. Her observeres flere dialoger, som tager udgangspunkt i den læring aktiviteten om formiddagen havde, og på denne måde bliver læringsmålet godt understøttet, og sproget stimuleret. I legene er personalet understøttende og taler med børnene og lytter rigtig meget til, hvad børnene siger, således er der mange små dialoger med alle børn. På en stue står to piger og gynger to andre børn og de laver smut med tungen, som frembringer en lyd. Den pædagog, som er med i aktiviteten, siger hov hvordan var det, den sagde og pigerne leger videre og pædagogen imiterer pigerne. En god måde at understøtte børnenes opmærksomhed på lyde og mundmotorik, som forløber for sproget og understøttende for den sproglige udvikling. I samlingerne hver formiddag synges og tales med børnene, om det de skal lave i dag eller har lavet tidligere, og personalet er opmærksom på, at alle børn bliver set og hørt. Der ses på isklumper på én stue og en dreng, som ikke umiddelbart deltager så hurtigt som de andre, får lov at røre og pædagogen taler med ham om, hvad han ser, på den måde er han med i sit eget tempo og bliver involveret, som en vigtig del i fællesskabet også. Den pædagogiske planlægning gør, at miljøet er præget af ro og meget lidt larm og forstyrrelser, og det giver dialoger og sprog et godt udgangspunkt, som personalet udnytter sammen med børnene. Således er der heller ikke støj på væggene i form af plakater eller tegninger, dette er et bevist valg fortæller personalet, de vil understøtte børnene og ikke forvirre dem med indtryk. Almindeligvis taler man om, at billeder og plakater, der er hængt op er gode samtale objekter, når de hænger i den rette højde giver mulighed for, at børnene samles om og peger på, og dermed tale ud fra. I dette tilfælde må man konkludere, at dette fravalg ikke efterlader en mangel, da det pædagogiske personale gør sig ud for disse dialoger og er inspirerende og insisterende inviterende til fællesskab og dialog. Der arbejdes også på anden måde systematisk med sprog, det er gennem de sprogansvarlige, som har dette område som deres ansvarsområde. Da man har en meget fastlagt mødekultur og formidlingsmetode i huset, kommer deres viden og sprogindsats ud på alle stuer. Det er også dem, som har ansvaret for alle indkøb af 2

3 litteratur. På denne måde er det den samme kvalitet i det sproglige arbejde på alle stuer, og kollegaerne ved, hvem de kan spørge til råds om et barns sproglige udvikling. På samme måde er der også arbejdet med matematisk opmærksomhed, og denne viden ses også tydeligt i indretningen og omgangen med alle børn. Forældresamarbejde Trygt og tilrettelagt miljø, man bliver guidet igennem fra start af, fortæller forældrerepræsentanten, dette er meget værdsat i forældregruppen. Derudover nævnes det æstetiske miljø, som noget særligt og at forældrene også påskynder, at der ikke hænger opslag alle vegne med fx sygdom og lign. Der tilbydes hjemmebesøg to gange i løbet af vuggestuetiden og meget få forældre melder hjemmebesøget fra, og vil de gerne have et alligevel, så sætter vuggestuen et besøg af. Forældrene fortæller om, hvordan dette sætter dem og deres barn i fokus fra starten af. Ved 2 årsalderen besøger vuggestuen igen familien, og her tales om trivslen. På forældrerådsmøderne inviteres tovholder fra fx sprog til at fortælle forældrene om det konkrete arbejde. Dette giver god dialog og god feedback, og forældrene giver deres tanker med til udviklingen og deres tanker omkring emnet set i et forældre perspektiv. Forældrerepræsentanten fortæller, at den daglige dialog i hverdagen er vigtigt og bliver prioriteret både ude på stuerne og på kontoret, hvor man altid kan komme ind med spørgsmål eller lignende. Forældrerepræsentanten bemærker den måde at arbejde anerkende på er i alle sammenhæng og pointerer, at det ikke kun er nedskrevet, men at det praktiseres alle steder og til alle tider, og synes også at kunne mærke det på personalet indbyrdes. Sammenhænge også i overgange Overgange fra hjem til vuggestue og fra vuggestue og børnehave er planlagt og systematiseret ud fra en pædagogisk viden om, hvordan man understøtter overgange og på forældrenes respons på den overgang de får tilbudt. Inden barnets start i Villa Rose tilbydes et hjemmebesøg, hvor en pædagog besøger forældrene i barnets hjem, og det opleves, at de fleste siger ja tak, også ved 2. barn. Personalets opfattelse er, at hvert barn er unikt og det fortæller de også 2.gangs forældre og de tager gerne imod. Institutionen vil gerne mødes på forældrenes hjemmebane, da dette skaber tryghed og vuggestuemiljøet på dette tidspunkt stadig er nyt for de fleste forældre. Hjemmebesøget giver mulighed for, at forældrene inden start kan give personalet et indblik i, hvem deres barn er og hvilken familie de er sammen. Personalet fortæller om lettere opstart efter disse møder, og om udfordringer der tages allerede før opstart. De gange forældre fravælger, og der viser sig alligevel at være et behov ses det ofte i kontakten, trygheden og samarbejdet med familien. Vuggestuen tager i disse tilfælde kontakt igen og tilbyder et møde hos familien eller i institutionen, og på den måde opleves det, at samarbejdet kommer på rette spor igen. Der arbejdes også med overgangen til næste fase og dette gøres med barnets overgangsbog. Bogen indeholder fortællinger og billeder omkring barnets tid i vuggestuen. Vuggestuen inviterer også den kommende børnehave på besøg i barnets gruppe, for de kan mødes på en sikker og kendt arena for barnet. Barnet kan så vise frem, i det omfang det vil og har lyst eller lege med de børnehavebørn som 3

4 også er inviteret, det vigtige er, at det sker på barnets præmisser, og vuggestuen har planlagt dette og sat ressourcer af til opgaven. Det fortælles, at man oplever børnehaver, der ikke tager imod invitationen og ikke vil eller kan prioritere denne opgave, og i de tilfælde det er muligt bringes dette til ledelsesniveauet. Det ses også i observationerne, at der arbejdes med overgange i hverdagen og i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Børnene bliver forberedt på det næste de skal, og der tages hensyn til den hastighed og behov børnene har for at gå fra et til noget andet. På en stue kommer børn ind ude fra legepladsen, og de er tydeligt forberedt på, at de skal vaske hænder. De børn der er på stuen, løber dem i møde, og siger hej, dette understøttes af personalet, samtidig med, at der gives mulighed for at gruppen kommer på badeværelset i god ro og orden. Ved samlingerne tales der også med børnene om, hvad de skal bagefter og sammen med hvem, og dette giver også børnene mulighed for at navigere i hverdagen og vide, hvad der skal ske, og det ses tydeligt, at de er vant til denne guidning og drager nytte af den, de udviser en tillid til, at de voksne vil noget med dem, og at dette noget vil børnene gerne deltage i. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Personalet fortæller, at man er meget bevist om oplæring af nye medarbejdere, alle tager ansvar for denne oplæring i hele huset, og guidning er metoden og den bruges alle steder. Man har udvalgt en gruppe til at oplære vikarer, og en ny gruppepædagog er et fælles ansvars at lære op. Det daglige arbejde er altid vel tilrettelagt og der holdes morgenmøde kl. 9 med daglig koordinering og de pædagoger der deltager er beslutningsdygtige og tilrettelægger hele dagen. Dette bliver ikke diskuteret og således anvendes så få ressourcer som muligt til dialog om planlægning. Dette opleves meget tydeligt ude på stuerne, hvor der kun gives enkelte konkrete beskeder om planlægningen og der ikke debatteres hen over hovedet på børnene. Man har refleksionsgrupper på tværs af stuerene og på den måde samler man viden, som benyttes på alle stuer. Man kan fx blive videofilmet i refleksionsgrupperne og disse film debatteres på personalemøder. Stuemøderne bruges til at vurdere børnenes trivsel og udvikling og eventuelle indsatser til børnene eller børnegruppen. Det kan også være emner, der bliver reflekteret over, og disse emner kan komme på personalemøde eller i refleksionsgrupperne til videre debat og beslutning. På stuerne er man ikke beslutningsdygtig til at ændre på pædagogik og tiltag, dette skal bringes op i plenum og derved bliver det en samlet beslutning, som er gældende for hele huset. Det er bl.a på denne måde, at den høje kvalitet sikres på alle stuer, altid. Hovedreglen i huset er, at alle grupper har samme regler og samme tilgang til børnene. Alle tiltag er dermed gennemarbejdet i både mindre og store plenum. Der er stram struktur i såvel det praktiske pædagogiske arbejde som det organisatoriske omkring planlægning og udvikling af pædagogik. Trio-grupperne sætter punkter på dagsorden ud fra de ting man allerede gør, og sikre sig dermed at udvikle på sin egen praksis hele tiden. Personalet er meget beviste omkring dette og udtrykker tryghed ved dette, og stor mulighed for udvikling og fagligudfordringer. Styrken er, at de hele tiden ved, hvad alle gør og hvorfor. Når der spørges ind til, hvordan det kan lade sig gøre i så stort et hus, at være så ens og så afstemt med al pædagogik så kvaliteten er høj for alle børn, svars der, at det kræver dygtigt fagligledelse og god personaleledelse. Der er udvalgt tovholdere og faglige fyrtårne som er hovedansvarlig for hver deres område og der er systematik omkring, at alle har de kompetencer, som der skal til for at løfte opgaven til den ønsket kvalitet. Personalet bliver om rokeret mellem stuerne og dette giver en høj kvalitet og et 4

5 sammenhængende arbejdsfællesskab. Der er tydelige pædagogisk faglig ledelse som er med til at sætte professionelle forventninger. Udgangspunktet for pædagogikken er forskningen som viser at ca. 5 procent har behov for yderligere støtte til udviklingen og de resterende 95 % har ikke, man har således tilrettelagt pædagogikken efter de 5 % med behov, og på denne måde til gode ser man alle, og skaber et pædagogisk læringsmiljø alle profitere af hele tiden. Overordnet kan det konkluderes, at den faglige tilrettelæggelse af arbejde og det konstante fokus på udvikling og kvalitet er årsagen til, at det lykkedes så godt med den pædagogik som hele tiden føres og justeres. Når man spørgere pædagogerne selv, hvad det næste er de kan udvikle på, er svaret legens betydning som lærings- og udviklingsrum, hvilket ligger i god tråd med dem nye styrket læreplan, som skal implementeres næste år på det samlede dagtilbudsområde. 5