LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET. Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET Ikast-Brande Kommune

2 Indhold Baggrund...2 Resultater for skoleåret 2016/ Dårlige læsere:...4 Hvad måles i national test i læsning...4 Hvad kan testene anvendes til...5 Hvilke årsager kan ligge til grund for resultaterne...5 Hvad gør skolerne for at forbedre læsefærdighederne på mellemtrinnet?...7 Blåhøj Skole og Dalgasskolen...7 Bording Skole...7 Ejstrupholm...8 Engesvang...8 Hyldgårdsskolen:...8 Isenvad...9 Nordre Skole...10 Nørre Snede...10 Præstelundskolen...10 Østre...11 Kommunale tiltag...12 Læselyst og læsemotivation...12 Litteratur

3 Baggrund Kvalitetsrapporten for skoleområdet 2016/2017 (sag nr. 2018/00467) blev politisk behandlet og godkendt i foråret Økonomi- og Planudvalget ønskede at se en handleplan fra hver af kommunens skoler, hvori tiltag beskriver, der kan forbedre resultaterne af læsefærdighederne på mellemtrinnet med baggrund i de nationale testresultater. Alle elever bliver testet i deres læsefærdigheder gennem de nationale test på 2., 4., 6. og 8. årgang. Resultater for skoleåret 2016/2017 Gode læsere: Ovenfor ses udviklingen af andelen af gode læsere på de årgange, der var i 4. klasse i skoleåret 2012/2013, 6. klasse i 2014/2015 og i 8. klasse i skoleåret 2016/2017. Fra 4. til 6. klasse er der blevet 2 procentpoint flere gode læsere såvel på landsplan som på kommunalt plan. Fra 6. klasse til 8. klasse er der på landplan en stigning på 5,9 procentpoint, mens der på kommunalt plan kun er en stigning på 1,5 procentpoint. Ovenfor ses udviklingen af andelen af gode læsere i de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2012/2013, 4. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 6. klasse i skoleåret 2016/2017. Fra 2. klasse til 4. klasse er der fald på landsplan på 6,1 procentpoint og på kommunalt plan på 14,9 procentpoint. Fra 4. klasse til 6. klasse er der en lille stigning på henholdsvis 1,4 og 1,5 procentpoint på kommunalt og landsplan. 2

4 Ovenfor ses andelen af gode læsere på den årgang, der var 2. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 4. klasse i skoleåret 2016/2017. Andelen af gode læsere er faldet 8,4 procentpoint på landsplan og 17,2 procentpoint på kommunalt plan. Allerdygtigste læsere: Ovenfor ses udviklingen af andelen af allerdygtigste læsere for elever der gik i 4. klasse i 2012/2013, i 6. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 8. klasse skoleåret 2016/2017. Fra 4. til 6. klasse er der blevet 3,4 procentpoint færre af de allerdygtigste læsere på kommunalt plan, på landsplan er der blevet 1,4 procentpoint færre. Fra 6. klasse til 8. klasse er der på landplan en stigning på 8,5 procentpoint, mens der på kommunalt plan er en stigning på 6,1 procentpoint. Ovenfor ses udviklingen af andelen af allerdygtigste læsere i de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2012/2013, 4. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 6. klasse i skoleåret 2016/2017. Fra 2. klasse til 4. klasse er der en stigning på landsplan på 1,2 procentpoint og på kommunalt plan på 0,3 procentpoint. Fra 4. klasse til 6. klasse er der et fald på 4,1 procentpoint på landsplan og 5,6 procentpoint på kommunalt plan. Ovenfor ses udviklingen af andelen af allerdygtigste læsere på de årgange, der var 2. klasse i skoleåret 2014/2015 og i 4. klasse i skoleåret 2016/2017. Her ses en lille stigning på 1,8 procentpoint på landsplan og et fald på 0,2 procentpoint på kommunalt plan. 3

5 Dårlige læsere: Ovenfor ses udviklingen af andelen af dårlige læsere over to år for de årgange, der var 4. klasse i 2012/2013, 6. klasse i 2014/2015 og 8. klasse i 2016/2017. På kommunalt plan faldt andelen af dårlige læsere fra 4. klasse til 6. klasse med 1,3 procentpoint, på landsplan faldt andelen med 1,7 procentpoint. Andelen af dårlige læsere fra 6. klasse til 8. klasse steg på kommunalt plan med 3,1 procentpoint, på landsplan skete et fald på 1,7 procentpoint. Ovenfor ses udviklingen over to år for årgangen, der var 2. klasse i 2012/2013, 4. årgang i 2014/2015 og 6. årgang i 2016/2017. På kommunalt plan steg antallet af dårlige læsere fra 2. til 4. klasse med 8,2 procentpoint, hvor det på landsplan steg 3,3 procentpoint. Fra 4. til 6. klasse faldt antallet for den samme årgang med 2,6 procentpoint på kommunalt plan og 2,4 procentpoint på landsplan. Ovenfor ses udviklingen over to år for årgangen, der var 2. klasse i 2014/2015 og 4. klasse i 2016/2017. Her ses en stigning i antallet af dårlige læsere på 6,7 procentpoint på kommunalt plan og 3,7 procentpoint på landsplan. Hvad måles i national test i læsning I den nationale test i læsning vurderes elevens læsekompetence. Da testen er it-baseret, testes kun områder, som er velegnede til denne testform. Eleverne vurderes indenfor 3 overordnede områder, der er helt centrale i forhold til læsning. Disse områder kaldes også profilområder og beskrives kort nedenfor: 4

6 I profilområdet sprogforståelse afdækkes elevens ordkendskab, kendskab til homonymer (ens ord med forskellig betydning) og sprogbrug samt kendskab til faste vendinger. Eleven kan godt have en god sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord. I profilområdet afkodning testes elevens færdighed i at identificere skrevne ord og bogstaver f.eks. ved at adskille ord i en kæde af sammenskrevne ord eller ved at læse et ord og udpege det tilsvarende billede blandt flere muligheder. Eleven kan godt være dygtig til at afkode uden at kunne forstå tekstens indhold og mening. I profilområdet tekstforståelse testes elevens færdigheder i forståelse af skrevne tekster. Det gælder færdigheder i at kunne indhente konkrete informationer i en given tekst, om eleven kan drage følgeslutninger eller danne indre forestillingsbilleder. Når eleven har gennemført testen beregnes et resultat inden for hvert profilområde samt et samlet resultat. Det samlede resultat er beregnet på baggrund af nogle faglige kriterier, der vægtes forskelligt alt efter klassetrinnet og er dermed ikke blot udtryk for et simpelt gennemsnit af de 3 profilområder. Eksempelvis vægtes profilområdet afkodning højere i det samlede resultat på de yngste klassetrin, hvorimod færdigheder inden for profilområdet tekstforståelse vægtes højere i det samlede resultat på de ældste klassetrin. Hvad kan testene anvendes til Elever bliver ikke fagligt dygtigere af at blive testet. Men de kan blive dygtigere, når der er en stærk evalueringskultur, og når eleverne bliver hjulpet med opfølgning, feedback og forældreinddragelse. Den nationale test i læsning er blot ét evalueringsværktøj, som kan indgå i dette arbejde. På elevniveau er det derfor vigtigt at analysere nærmere på læseresultatet ud fra de tre profilområder; sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, her kan læreren få indsigt i elevens resultater inden for de forskellige opgaveemner, for på den måde at få overblik over, hvilke dele af testen eleven har haft nemmere eller sværere ved. Læreren kan anvende denne viden i forhold til at planlægge målrettede indsatser både på individ-, gruppe- og klasseniveau. Når læreren har det samlede klasseresultat er det ligeledes muligt for læreren at få indblik i klassens progression altså et visuelt overblik over hvilke elever, der fagligt er gået frem eller tilbage sammenlignet med tidligere test. Dette gælder også i forhold til de enkelte profilområder. I Ikast-Brande kommune drøftes elev- og klasseresultater altid på et efterfølgende læsekonferencemøde mellem klassens lærer/lærere og læsevejlederen for at sikre, at eleverne får den indsats, de har behov for. På disse møder indgår også anden data omkring eleven, således at resultatet fra den nationale test i læsning ikke står alene. Hvilke årsager kan ligge til grund for resultaterne Når resultatet vurderes på elev- og klasseniveau, skal man altid være opmærksom på, at den nationale test i læsning ligesom alle andre tests er et øjebliksbillede af en elevs færdigheder. Læreren vurderer klassens resultat som helhed og herefter elevernes individuelle resultater. Viser resultaterne noget nyt, eller afspejler de ikke det forventede niveau for eleven, må læreren 5

7 undersøge nærmere om det f.eks. skyldes manglende faglige færdigheder, nervøsitet under testen, manglende koncentration, tekniske problemer eller måske for lidt forberedelse? De mange oplysninger i de individuelle testresultater, kan bidrage med god viden i forhold til dette, men det er vigtigt at huske på, at testresultatet aldrig kan stå alene. Når man mere overordnet vurderer, hvad der kan være årsag til et faldende resultat i læsning, kan man inddrage andre nyere danske læseundersøgelser. Den seneste PIRLS-undersøgelse fra 2016 (undersøgelse af danske børns læsekompetence, Aarhus Universitet) viser, at danske elevers læseresultat på 4. klassetrin er faldet lidt siden 2011, og da flere elever med læseproblemer blev udelukket fra at deltage i 2016 end i 2011, kan tilbagegangen anses for at være signifikant. Det skal dog siges, at danske elever på trods af nedgangen stadig ligger over gennemsnittet for de deltagende lande i EU og OECD. Forskning viser, at når elevernes læsekompetencer skal styrkes, så er det et samspil af flere faktorer, som har betydning, bl.a. at læsningen er flydende, at læseren forstår sproget, er i stand til at aktivere relevant baggrundsviden samt løbende tjekke sin egen forståelse. Når elever opnår et lavt læseresultat kan årsagen være, at de er usikre på et eller flere af de ovennævnte områder. PIRLS 2016 peger på, at danske lærere på fjerde klassetrin med fordel kunne prioritere færdigheder og strategier til gavn for læseforståelse højere, end de gør. Der er en tæt sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det. Et faldende læseresultat kan også anskues i lyset af, at læsevaner mere generelt ændrer sig. PIRLS viser et fald fra 2011 til 2016 i forhold til, hvor mange 4. klasses elever, der nyder at læse, samt et fald i forhold til, hvor ofte de læser både skønlitteratur, faglitteratur og tegneserier. Eleverne i 4. klasse læser ikke nær så ofte i fritiden som for 5-10 år siden, og når de gør, læser de ikke i lige så lang tid ad gangen. Resultater fra den nye læse- og medievaneundersøgelse Børn læser 2017 viser også, at danske børn i 9-13 års alderen bruger mindre tid på læsning i fritiden end for 7 år siden, for pigernes vedkommende er det et fald på 9%, hvilket tyder på, at de i særlig grad har ændret deres læsevaner de senere år. Der er dermed et rimeligt godt grundlag for at sige, at børns læsekultur i fritiden har ændret sig i negativ retning de seneste 5 år, og man kan antage, at det har betydning i forhold til den samlede læsekompetence. Opsamlende kan man sige, at skolernes læseundervisning og rammerne for læsning kræver vedvarende opmærksomhed hele vejen op gennem skoleforløbet. Der kan være en tendens til at lærere og forældre slipper læseundervisning og læsning i fritiden efter indskolingen, hvor eleven har lært at læse. Men det er fortsat vigtigt med guidning og støtte på mellemtrinnet og udskolingen, hvor målet med elevens læsning primært er at tilegne sig viden samtidig med at elevernes lyst til at læse fortsat stimuleres. 6

8 Hvad gør skolerne for at forbedre læsefærdighederne på mellemtrinnet? Blåhøj Skole og Dalgasskolen Alle elever har læsebånd, hvor der læses 15 min. fire dage om ugen. Eleverne læser i bøger der passer til deres interesser og læseniveau. Der afholdes læsekurser med individuelt fokus med udgangspunkt i læseprøver samt læsekurser, der varer ml. 6-8 uger og har forskellige emner og fokuspunkter fra år til år fx faglig læsning, læseforståelse og læsehastighed. Elevernes fokus vurderes gennem læseevalueringer, nationale test på læse- og skrivekonferencer med skolernes læsevejleder. I Skoleåret 2018/19 er der et særligt fokus på at skrive sig ind i læsningen, hvor alle elevers styrkes i deres skriveproces. Vi har særligt blik på at udvikle de børn med særlige skrivetalenter i dette projekt. På mellemtrinnet læses fælles litteratur hvert år og eleverne opfordres til at læse hjemme. Eleverne er i et miljø på skolen, hvor voksne skriver og læser, det vækker elevernes lyst til selv at læse, skrive og udtrykke sig. Elevernes læselyst udvikles ligeledes, ved at give dem nogle fælles læseoplevelser og gode læsevaner, fx gennem læsekontrakter eller forskellige læseapps. Gennem skolernes morgensamlinger formidles interesse og optagethed af bøger og forfattere. Bording Skole Bording Skole har fokus på læsningen for hele skoleforløbet. Nedenfor er beskrevet, hvad skolens indsatser er på mellemtrinnet: Alle årgangsteam skal i deres årsplan beskrive hvordan og i hvilke fag, der arbejdes med læsningens forskellige discipliner. Læsevejlederen har møder med årgangsteamet i den forbindelse inden skolestart. Læsevejlederen deltager i efterårets forældremøde på 4. årgang. Alle årgange har et læsemøde med læsevejlederen i forbindelse med de nationale test på 4. og 6. årgang eller den frivillige nationale test på 5. årgang. Hvis der er mistanke om ordblindhed for enkelte elever laver læsevejlederen en test. Der gives et tilbud om et VAKS kursus på 75 timer til de elever, der viser tegn på ordblindhed. For de elever, som har svært ved læsning, gives der kurser i kompenserende hjælpemidler. Alle forældre opfordres til at læse 20 minutter hver dag med deres børn eller sørge for at børnene selv læser hver dag. Fra efterårsferien til vinterferien har hele skolen læsebånd, hvor der fokuseres på læsningens forskellige discipliner. Før efterårsferien giver læsevejlederen et inspirations oplæg samt vejleder i forskellige materialer. 7

9 Ejstrupholm Der arbejdes med læsebånd periodevis på de enkelte årgange. Der afholdes hvert år læsekonferencer på alle obligatoriske nationale test i læsning (2., 4., 6., og 8. årgang). Vi sigter også efter at afholde læsekonference i 1., 3., 5., og 7. årgang ud fra frivillige nationale test i læsning. På konferencen vurderes testresultater set i forhold til niveau og progression og tiltag og særlige indsatser aftales. Vi drøfter hvilke undervisningstemaer testresultatet på gruppeniveau peger på og hvordan dette kan imødekommes i den faglige undervisning. I har vi arbejdet med De fantastiske fire (materiale med fokus på læsning) på 5. årgang, hvor læsevejleder var med i planlægning og afvikling af undervisningen sammen med klassen dansklærer. I dette skoleår igangsætter vi projekt VIS (et projekt som har fokus på elevernes faglige læsning og læring) og starter ud med 6. årg., hvor teamet og læsevejleder arbejder sammen om undervisningens planlægning og udførsel. Erfaringer herfra skal bruges i det videre arbejde med projektet på Ejstrupholm Skole. Engesvang Generel kommentar: Engesvang Skole er opmærksom på de negative testresultater omkring læsefærdighederne på mellemtrinnet og er også nysgerrige på, hvad de skyldes. Dette skyldes dels, at netop disse test har været genstand for en del national bevågenhed på grund af deres sværhedsgrad, og dels har vi i en årrække haft nogle meget flotte afsluttende resultater ved elevernes afgangsprøver så hvad er vigtigst at fokusere på? Dette vil vi have fokus på: Styrke samordningen mellem årgangsteamenes indsatser i undervisningen og indsatser i den fagligt supplerende undervisning for den enkelte elev. Lave mere formaliserede læsekonferencer på mellemtrinnet mellem læsevejledere og årgangsteam. Disse skal i højere grad være med til at arbejde med differentieringen i den daglige læseundervisning blandt andet gennem guidning af lærerne. Dette ønsker vi at fastholde: Systematisk arbejde med LUS (læseudvikling) af eleverne. Det er en anden form for kontinuerlig testning, der i højere grad end den nationale test kan påvise læseudvikling hos den enkelte. Hyldgårdsskolen: På Hyldgårdsskolen skal selve læseindlæringen ligge i danskundervisningen, men den faglige læsning sker i alle fag, hvorfor alle lærere er ansvarlige herfor. Derfor vil der i kommende skoleår være læsekonferencer for alle teams med deltagelse af læsevejleder og ledelse, læsning vil stå som et centralt punkt i årets TUS-samtaler, skolens læsehandleplan skal reintroduceres, og der vil blive lavet workshops for lærerne på vores personalemøde i september. Vi vil ud over at have øget fokus på selve læseundervisningen i dagligdagen også have forskellige tiltag på tværs af skolen, fx i form af events, læsedage og konkurrencer, der gerne skulle gøre, at læselysten blandt 8

10 vores elever bliver øget, og at de derigennem også bliver bedre til at dele de gode læseoplevelser med hinanden. Der vil i kommende skoleår også være fokus på inddragelse af forældrene, idet vi med den nye skolereform og dermed tab af lektielæsningen på hjemmefronten har oplevet, at færre børn får læst de anbefalede 20 minutter derhjemme hver dag. Mellemtrinnets særlige tiltag: At gå fra at lære at læse til at læse for at lære Genindførelse af læsebånd Gennem decideret læseundervisning at udvide elevernes indblik i læseforståelsesstrategier At lære eleverne at kunne fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste metakognitiv bevidsthed At udvikle elevernes læsehastighed og lære dem at tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At have udvidet fokus på og guidning af de elever, der ikke kan opnå en funktionel læsning. Fokus på bogdropperne især drengene Arbejde med multimodale tekster At have fokus på læsning på de sociale medier contra læsning af længere fakta- /fiktionstekster Isenvad Der arbejdes med nedenstående læsetiltag generelt og på de specifikke årgange: Alle årgange har læsebånd, hvor de læser 20 minutter hver dag og arbejder med digitale værktøjer, der understøtter deres læsning og læsefærdigheder herunder digitale læseprøver. Alle årgange har læsekontrakter, hvor der holdes regnskab med, hvor meget de læser. Alle årgange arbejder med læseprøver digitalt 3. årgang har særligt fokus på: Læsestrategier, genrekendskab, sætningslæsning og skrivning af små fagbøger. 4. årgang har særligt fokus på: Træning af læsehastighed. 5.årgang har særligt fokus på: En fortællings opbygning (berettermodellen), at læse mellem linjerne, referater, genrelæsning, læsning af værker 9

11 6. årgang har særligt fokus på: En fortællings opbygning (berettermodellen), at læse mellem linjerne, genrelæsning, læsning af værker, referater, oplæsning og faglig læsning i fagene Derudover har skolen særlige læsetiltag for de svageste læsere varetaget af vores læsevejledere. Der afvikles to gange årligt læsekonference, hvor formålet er, at evaluere elevernes læseudvikling og undervisningen i læsning og skrivning. På konferencen sættes fokus på alle elevers læseudvikling i den pågældende klasse. Der aftales desuden tiltag for undervisningen og de elever, hvis læseudvikling er opmærksomhedskrævende. Nordre Skole På Ikast Nordre Skole sætter vi i det kommende skoleår øget fokus på læsning blandt andet via tilrettelagte læsebånd. Der vil både være tiltag på mellemtrinet og i de andre afdelinger, lige som vi vil undersøge mulighederne for øget samarbejde på tværs af fløjene. Der vil i dette arbejde være forskelligt fokus, så der i perioder arbejdes med såvel faglitteratur som skønlitteratur. Vi vil i dette arbejde genbesøge vores tidligere indsats Læsning i alle fag, som blev lavet i samarbejde med læsekonsulent Søren Aksel Sørensen, hvilket blandt andet resulterede i en fornyelse af læsepolitikken og produktion af en læsehåndbog til det fagfaglige personale. Dygtige læsere skabes ikke af dansklærere alene. Der vil således også være fokus på fagfaglig læsning, forforståelse, læsestrategier, afkodning, notatteknik osv. Nørre Snede Læsevejlederen giver vejledning på alle klassetrin i forlængelse af de obligatoriske test. Her rettes der fokus mod klassens resultater som helhed samt elever, der har vanskeligheder. Disse elever drøftes ud fra: Resultaterne i de obligatoriske test Deres arbejde og vanskeligheder i den alm. Undervisning (fx diktater og friskrivning) Deres læse- og skriveudvikling gennem deres skolegang Øvning af højtlæsning med læsevejlederen I skoleåret 18/19 vil der i fastlagte periode, være fokus for forskellig form for læsning/læsetekniker i tjek-ind tiden (15 min hver morgen) Præstelundskolen På mellemtrinnet på Præstelundskolen har vi følgende tiltag for at forbedre læsningen på mellemtrinnet: 10

12 Læseevaluering, så eleverne kender deres niveau og ved hvor de er på vej hen. Instruktionslæsning som en del af Læseevalueringen. Læsekontrakter i elevintra med 3500 læste sider pr. elev. Systematisk arbejde med læsestrategier både til faglige og skønlitterære tekster. Den sikre læsning som dansk system til 4. og 5. klassetrin. hvor der trænes med læsetest og arbejdes med læsehastighed. Fagligt læsekursus i matematik på 4. klassetrin. Biblioteket understøtter elevernes læsning med boganmeldelser og vejledning til frilæsningsbøger. Læsevejleder og evt. matematikvejleder afholder læsekonferencer med lærerne i teamet på de forskellige årgange for at styrke læselysten, samt klæde lærerne på i forhold til det videre arbejde, efter testresultaterne med De Nationale Test. Portalerne Bookbites og Frilæsning.dk for at styrke læselysten. Østre Aktiviteter/handlinger i forhold til læsefærdigheder på mellemtrinnet Arbejde med forståelsesstrategierne før, under og efter læsning Arbejde med forskellige læseteknikker Arbejde med læseforståelsen - Viden om sprog (sprogforståelse/ordforråd) - Viden om verden (baggrundsviden) - Viden om tekster (genrekendskab) - Viden om egen forståelse - Viden om læseforståelsesstrategier - Kognitive kompetencer - at kunne drage følgeslutninger og danne indre forestillingsbilleder Faglig læsning i alle fag It og læsning. Eleverne søger ofte information i netbaserede, faglige multimodale tekster. De skal derfor guides i forhold til udvalgte netbaserede tekster. Tekster på internettet kræver, at eleven: - Kan skabe sammenhæng mellem endnu flere kilder til viden, da multimodale netbaserede tekster også kan indeholde lyd, film og animation. - Kan fastholde sit læseformål under navigering i den multimodale tekst. Herudover arbejde med opmærksomhed på fx kilde, afsender, opbygning, virkemidler og kvalitet. - Ved hjælp af it-læsning fx med CD-ord kan eleven få adgang til tekster, som elevens endnu ikke selv kan læse. Samarbejde med Folkebiblioteket, hvor eleverne får lavet lånerkort, bliver præsenteret for materialer, og så deltager vi i bibliotekets læsequiz Danmarks klogeste 11

13 Kommunale tiltag Læselyst og læsemotivation Der er planlagt et fælles tema i skoleåret 18/19 for kommunens læsevejledere og medievejledere omkring læselyst og læsemotivation. Gennem et tværfagligt samarbejde er målet i det kommende skoleår at rette blikket mod praksis på egen skole og få øje på nye veje til at motivere elever/ lærere/ forældre til at arbejde med elevernes egen læsning og læsemotivation i undervisningen og i fritiden. I september afholdes en fælles temadag for læsevejledere og medievejledere, hvor der med afsæt i den nyeste forskning på området lægges op til en proces, hvor hver enkelt skole udarbejder nye tiltag/ løfter kvaliteten i allerede eksisterende undervisningsaktiviteter for dermed at styrke den samlede læseundervisning på den enkelte skole men også for at styrke elevers læsning i fritiden. Til temadagen er ligeledes inviteret en ledelsesrepræsentant fra hver skole, samt repræsentanter fra folkebiblioteket. Skoleafdelingen vil gennem teamudviklingssamtaler med de enkelte skolers ledelsesteam følge op på ovenstående tiltag samt skolens egne igangsatte tiltag. Litteratur Vejledning om de nationale test, Undervisningsministeriet, januar 2017 Børns læsning 2017, Videnscenteret Lærermiddel.dk PIRLS 2016 Sammenfatning, Aarhus Universitet 12