SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune

Transkript

1 SUND OG GLAD MED DAGPLEJEMAD Dagplejens mad- og måltidspolitik i Københavns Kommune

2 »Når man er sulten, kan man mærke det sådan, at man leder efter mad ude i køkkenet. Man kan også mærke det i halsen «Jonathan Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Juni 2004 Layout: Lotte Kokfelt Foto: Christian Stæhr

3 F O R O R D : T I L B O R D S M E D D E S M Å Mad- og måltidspolitikken for dagplejen i Københavns Kommune er født af en levende interesse hos dagplejens personale og forældre for, hvordan maden og måltiderne bliver bedst mulige for de små og den henvender sig da også til begge grupper. Dagplejerne får et stykke værktøj i hånden, der kan bruges som en inspirerende ramme for maden og måltiderne. Og forældre, der vælger dagplejen, får mulighed for at se, hvilke holdninger til maden og måltiderne, vi arbejder ud fra i dagplejen. Derudover er alle andre, som interesserer sig for at give små børn sund mad og gode måltidsvaner, naturligvis velkomne til at lade sig inspirere af materialet. Dagplejens mad- og måltidspolitik bygger på den nyeste viden om sund mad til små børn og følger Sundhedsstyrelsens og Fødevaredirektoratets anbefalinger for mad og hygiejne. Mad- og måltidspolitikken er blevet til i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dagplejens personale og bestyrelser, Den Kommunale Sundhedstjeneste og Folkesundhed København. Mad- og måltidspolitikken er udarbejdet efterår/vinter 2003/2004 og godkendt af dagplejens fem forældrebestyrelser foråret Tak til alle for et engageret, frugtbart og spændende samarbejde. Else Marie Krogh Dagplejeleder, Københavns Kommune

4 I N D H O L D DAGPLEJENS MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 6 Baggrund og formål 7 MADEN OG MÅLTIDERNE I DAGPLEJEN 10 Dagens fire måltider i dagplejen 11 Måltidets sammensætning 11 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN PUNKT FOR PUNKT 8 Maden i dagplejen 8 Måltiderne i dagplejen 8 Barnets alder og udvikling i forhold til at spise 13 Specialkost 13 En mangfoldighed af madkulturer 13 Maden og den gode dialog 13 Det rare måltid 14 Respekten for barnets valg og appetit 14 Dagplejeren som det gode eksempel 14 Sammen om maden og måltidet 15 Mad, sprog og begreber 15 Dagplejens viden om sunde mad- og måltidsvaner 15 4

5 HVAD ER GOD KVALITET? 16 Økologi 17 Madens vej fra jord til bord 17 Maden og de fire årstider 17 HVILKEN MAD HAR SMÅ BØRN BRUG FOR IFØLGE DE OFFICIELLE KOSTANBEFALINGER? 22 Mælkeprodukter 23 Fedtstoffer 23 Fibre, korn og kerner 24 HVOR SØDE ER BØRNENE? 18 Generelle forholdsregler 24 Mindre sukker til de små 20 Kan man hygge sig uden sukker? 20 HYGIEJNE I DAGPLEJEN 26 Fødevarehygiejne, rengøring og håndhygiejne 26 HURRA I DAG FESTER VI 21 Festmad på mange måder 21 MERE INFORMATION 27 Pjecer 27 Links 27 5

6 DAG P L E J E N S M A D - O G M Å LT I D S P O L I T I K

7 BAGGRUND OG FORMÅL Mad er en betydningsfuld del af livet og hverdagen også i dagplejen. Børnene bliver passet mange timer hver dag og spiser flere af dagens måltider sammen med dagplejeren. Derfor har det stor betydning, at børnene får sund mad i dagplejen, og at der er en rar stemning omkring bordet. Det styrker børnenes vækst og trivsel og er med til at grundlægge gode mad- og måltidsvaner fra starten. Ved at sætte fokus på sund mad og rare måltider får børnene samtidig mulighed for at udvikle mange andre væsentlige færdigheder som at nyde, sanse, smage, sige til og fra, være sammen med andre og gøre noget i fællesskab. Med mad- og måltidspolitikken vil dagplejen: Skabe et fælles afsæt og værdigrundlag for maden og måltiderne, som kan være med til at give hvert enkelt barn en god start på livet Være med til at give børnene sunde mad- og måltidsvaner fra en tidlig alder og derigennem styrke deres trivsel og udvikling Sikre fælles ansvar og dialog med forældrene om barnets mad og måltider Medvirke til at begrænse børns forbrug af sukker Denne lille bog beskriver rammerne for dagplejens mad- og måltidspolitik og forklarer og begrunder de enkelte punkter. 7

8 M A D - O G M Å LT I D S P O L I T I K K E N P U N K T F O R P U N K T MADEN I DAGPLEJEN Dagplejen tilbyder børnene mindst fire måltider hver dag: morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad (s. 11) Maden i dagplejen er tilpasset barnets alder og spiseevner (s. 13) Maden er varieret, og i alle måltider indgår mad fra flere forskellige fødevaregrupper (s. 11) Kornprodukter, mælkeprodukter og smør/ blandingsprodukter er fortrinsvis økologiske (s. 17) Børnene får vand og mælk at drikke (s. 13) Børnene får ikke slik, sodavand og kiks (s. 19) Til fødselsdag og fest kan børnene eventuelt få bagværk, is, juice, hjemmelavede desserter og hjemmelavet saft (s. 19) Dagplejen ser etnisk mangfoldighed som en styrke og lader sig inspirere af forskellige sunde madkulturer (s. 13) MÅLTIDERNE I DAGPLEJEN Måltiderne foregår i en god atmosfære med respekt for barnets valg og appetit (s. 14) Dagplejeren spiser sammen med børnene (s. 14) Børnene er med til at forberede maden, dække bord og rydde af - alt efter deres lyst, alder og modenhed (s. 15) Gennem mad og måltider oplever børnene årstidernes vekslen og madens vej fra jord til bord (s. 17) 8

9 HVAD ER KORNPRODUKTER? Kornprodukter er produkter lavet af forskellige kornsorter (det vil sige af mel og kerner fra hvede, havre, rug, byg, majs, ris, hirse). De mest almindelige kornprodukter er: Mel, kerner, gryn og flager Brød Grød Pasta Ris Müsli Bulgur HVAD ER MÆLKEPRODUKTER? Mælkeprodukter er flydende produkter baseret på mælk (i modsætning til faste produkter som smør og ost). De mest almindelige mælkeprodukter er: Mælk (skummet-, mini-, let-, sød- og kærnemælk) Syrnede mælkeprodukter (bl.a. yoghurt, tykmælk, ymer, A38, cremefraiche og fromage frais/kvark) Fløde HVAD ER SMØR/ BLANDINGSPRODUKTER? Smør er lavet af ren fløde. Blandingsprodukter (f.eks. Kærgården) er en blanding af smør og olie. Indholdet af smør kan variere. 9

10 M A D E N O G M Å LT I D E R N E I DAG P L E J E N

11 DAGENS FIRE MÅLTIDER I DAGPLEJEN Små børn har brug for mange måltider, blandt andet fordi deres appetit kan svinge meget i løbet af dagen. Nogle børn er mest sultne om formiddagen, andre har større appetit senere på dagen. Derfor serverer dagplejen mindst fire varierede måltider hver dag. Så kan børnene spise sig mætte, når appetitten er der. Udover at blive mætte, får børnene også lettere dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler, når maden er fordelt på mange måltider over hele dagen. Alle måltiderne er derfor lige betydningsfulde. MÅLTIDETS SAMMENSÆTNING Et måltid kan sammensættes på mange måder, og variationen er af stor betydning. En god regel er at gøre måltidet både»mættende, sundt og lækkert«med varieret mad. Ved at variere maden får barnet de vitaminer, mineraler og andre stoffer, det har behov for. De fire fødevaregrupper er: 1. Kornprodukter (se side 9) og kartofler 2. Frugt og grøntsager 3. Kød, fisk, ost, æg og mælkeprodukter (se side 9) 4. Fedtstof (olie, smør/blandingsprodukter, se side 9) Varieret mad betyder, at der i hvert måltid er mad med fra flere fødevaregrupper. Det betyder også, at der fra måltid til måltid veksles mellem forskellige madvarer inden for hver af de fire fødevaregrupper. Varieret mad vil altså sige: at brød, korn, gryn, kartofler, ris og pasta bruges i mange forskellige sorter og varianter at måltiderne består af skiftende slags frugt og grønt at der veksles mellem forskellige typer kød og fisk at der bruges forskellige fedtstoffer - flest vegetabilske Sådan indgår de fire fødevaregrupper i måltiderne: I alle dagens måltider: mest fra gruppe 1 og gruppe 2. I flere af dagens måltider: noget fra gruppe 3 og lidt fra gruppe 4. Variér så tør børnene mer Det er godt at variere maden både for sundhedens og for smagens skyld. Bliver børnene præsenteret for meget forskellig slags mad, mens de er små, vil der også være stor mulighed for, at de i resten af barndommen og senere i livet vil spise varieret og have mod på at udfordre sanserne med nye retter og madvarer. Børn er født nysgerrige og lærer ved at prøve sig frem. Samtidig bliver børn ofte inspireret til at prøve nyt, når de sidder og spiser sammen med deres kammerater og den voksne. Derfor serverer dagplejen løbende forskellige retter og madvarer for børnene og anretter maden, som børn foretrækker det. 11

12 Enkelt og overskueligt Børn kan som hovedregel godt lide at se, hvad de får serveret. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Det kan derfor være en god ide at servere maden, så hver del ligger for sig kød, kartofler, pasta, ris, grønsager - og gerne i ta-venlige stykker, buketter, både og stave. Børn er ofte glade for samle-selv-mad til frokost og eftermiddagsmad. Samle-selv-maden kan for eksempel bestå af rugbrødsstænger, små kogte kartofler, ost i stave, agurkestænger, cherrytomater og kogte æg. Samle-selvmaden kan anrettes i små skåle og fade, som børnene kan byde rundt og herfra selv tage, hvad de vil have på deres tallerken. Ideen om»hver ting for sig«er god til både varme og kolde retter, men er selvfølgelig mere oplagt at bruge til noget mad end andet. Børn holder som regel også af retter, der er blandet, eksempelvis varme gryderetter og supper.»jeg synes ikke, man skal tvinges til at spise op. Det er ondt. Hvis man ikke kan spise mere, kan man bare ikke spise mere.«rasmus Sanserne i brug Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder: Synet af de forskellige farver og former taler til øjet; oplevelsen ved at røre og bide i hårde, ru, glatte og bløde ting appellerer til følesansen; og smagen af de forskellige madvarer udfordrer smags- og lugtesansen. 12

13 Hvad børnene får at drikke Til maden drikker børnene vand eller mælk. De bliver vænnet til at slukke tørsten med vand også i varmt vejr, og når de er på tur. De mindste børn, som får modermælkserstatning, vænnes gradvist til at drikke af kop. madvarer, og hvor det eventuelt skal erstattes med andet. Specialkost gives for eksempel til børn med allergi. Dagplejen serverer specialkost, når det er skriftligt ordineret af en læge eller en klinisk diætist. Dagplejeren kan efter aftale med forældrene købe særlige madvarer, hvis de kan fås i nærmiljøet. BARNETS ALDER OG UDVIKLING I FORHOLD TIL AT SPISE I dagplejen tilpasses maden og måltiderne efter barnets alder og spiseevner. Det udvikler barnet og gør madoplevelsen større, når det fra en tidlig alder vænnes til at tygge maden. Allerede når barnet er omkring 8 måneder, kan det tygge bløde madstykker, og de fleste børn i den alder kan også tygge små stykker rugbrød med blødt pålæg. Når så små børn får serveret mange forskellige madvarer og mad af god kvalitet, bliver de fra en tidlig alder vænnet til mange forskellige smagsindtryk og konsistenser. SPECIALKOST Maden i dagplejen bliver så vidt muligt sammensat, så hele børnegruppen kan spise med. Der kan dog være børn, som af helbredsmæssige grunde skal undlade enkelte eller flere EN MANGFOLDIGHED AF MADKULTURER Dagplejen værdsætter mangfoldighed også når det gælder mad. Dagplejen er åben over for forskellige sunde madkulturer og lader sig gerne inspirere heraf i den daglige madlavning. Følger børnene af kulturelle eller religiøse grunde særlige spiseregler, bliver det respekteret. MADEN OG DEN GODE DIALOG Maden og måltiderne indgår som en naturlig del af den daglige dialog og kontakt mellem forældre og dagplejer. Dialogen hjælper dem til i fællesskab at få barnets hverdag i dagplejen og derhjemme til at hænge godt sammen. Mange forældre vil gerne vide, hvad barnet har fået at spise i løbet af dagen. Det kan give dem en ide om, hvordan dagen i øvrigt er gået. Maden kan desuden give et naturligt afsæt for en god dialog om barnets trivsel og udvikling, for eksempel hvis barnet har lært at bruge gaffel, skrællet sin første kartoffel eller sagt noget sjovt ved bordet. 13

14 DET RARE MÅLTID Måltidet er med til at give dagen rytme. Det er en god pause fra dagens aktiviteter, hvor der er tid til at spise og nyde maden. Dagplejen gør meget ud af, at der er en god stemning ved måltiderne, så alle føler sig godt tilpas. En rar stemning giver børnene lyst til at spise og udforske maden og de mange smagsoplevelser. Samtidig oplever barnet fællesskabet og den tætte kontakt til de andre omkring bordet. RESPEKTEN FOR BARNETS VALG OG APPETIT Dagplejen respekterer, at børns valg og appetit er forskellig. Børn ved selv, hvornår de er mætte, og hvad de kan lide. Derfor bestemmer de selv, hvad de vil spise af den mad, der bliver serveret og hvor meget. Nogle børn er hurtige til at spise, andre tager sig god tid. I dagplejen får børnene tid til at spise i deres eget tempo. Nyt kræver tid De færreste børn er kræsne. De fleste er dog naturligt skeptiske over for ny mad. Derfor tilbydes visse madvarer måske flere gange, så barnet gradvist motiveres til at smage. Dagplejeren sørger for, at børnene har tid til at vænne sig til nyt og respekterer også, at de kan foretrække noget mad frem for andet. Når der serveres mange vekslende måltider i løbet af dagen, er det i sig selv med til at sikre, at barnet spiser varieret. Vil selv! Det er almindeligt, at barnets ønske om selv at bestemme tydeligt kommer frem i dets forhold til mad og spisning. Dagplejen lader børnene afgøre så meget som muligt selv. Barnet får mulighed for at undersøge maden med alle sanserne og øve sig i det tempo, det selv vil. Det er sådan, barnet udforsker verden og gradvist tilegner sig nye kompetencer som at give og tage, dele med andre og sige til og fra. DAGPLEJEREN SOM DET GODE EKSEMPEL Børnene i dagplejen spiser sammen med deres dagplejer. Ved at sidde og spise sammen føler alle sig som en del af fællesskabet. Børn lærer ved at efterligne de voksne. Derfor betyder det meget, at den voksne viser et godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke nysgerrighed, nydelse og begejstring. Så kan børnene selv få lyst til at prøve. 14

15 SAMMEN OM MADEN OG MÅLTIDET I dagplejen hjælper børnene til med at lave mad, dække bord og rydde af - alt efter deres alder, modenhed og lyst. De kan for eksempel være med til at finde madvarer frem, vaske frugt og grøntsager, smøre brød, smage maden til, hente hagesmækker, dække bord og bære mad ind. Når børnene deltager i måltidets mange gøremål, er de med til at løse en fælles opgave og oplever herigennem, at de er betydningsfulde, og at de gør nytte - også selv om de måske kun har været med til at hente en tallerken. Desuden giver det ofte børnene mere lyst til at spise, når de selv har været med til at forberede måltidet og dække bord. MAD, SPROG OG BEGREBER Når børnene laver mad og spiser sammen, styrkes deres sprog med udtryk og begreber som varm/kold, ovenpå/ nedenunder og stærk/mild. Børnene lærer også en række sociale kompetencer for eksempel når de byder fade rundt eller inspirerer hinanden til at prøve nyt. Og så udvikler de deres motorik ved at røre, skære, bære, skænke og håndtere glas og bestik. DAGPLEJENS VIDEN OM SUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER I dagplejens kursusvirksomhed og tilbud indgår en række aktiviteter, som styrker dagplejernes viden om mad til små børn. Dagplejere får blandt andet tilbudt: Kurser og temadage om småbørnsmad og det gode måltid. Vejledning, viden og inspiration fra dagplejepædagogen og den lokale mad- og måltidspædagog. Kontakt til sundhedsplejerskerne i spørgsmål om mad og ernæring. Løbende projekter med maden som tema, bl.a. madværksteder. Bøger og hæfter om småbørnsmad. Til at styrke og inspirere det lokale arbejde med mad og ernæring er der på hvert dagplejekontor ansat en madog måltidspædagog, som vejleder og støtter dagplejens personale på området. I dagplejen arbejdes der endvidere med en række pædagogiske metoder, som bevidstgør holdninger til mad og måltider. 15

16 H VA D E R G O D K VA L I T E T?

17 Der findes ingen gyldne regler for, hvornår mad er af god kvalitet. Dagplejen mener, at god mad: smager godt er frisk er mindst muligt forarbejdet hører årstiden til beriger sanserne er økologisk dyrket ØKOLOGI Økologiske madvarer er dyrket uden brug af kemi og kunstgødning. Derfor er en række basisvarer i dagplejen fortrinsvis økologiske. Det gælder kornprodukter, mælkeprodukter og smør/blandingsprodukter. Er det praktisk og økonomisk muligt, må endnu flere varer gerne være økologiske. Hvad er kornprodukter? (se side 9) Hvad er mælkeprodukter? (se side 9) Hvad er smør/blandingsprodukter? (se side 9) Økologien vejes op imod dagplejens øvrige retningslinjer for god kvalitet. Står valget for eksempel mellem økologiske æbler fra Sydafrika eller ikke-økologiske æbler fra Danmark eller Holland, kan der være gode grunde til at vælge de ikke-økologiske danske æbler. Miljøbelastningen er mindre, end hvis de kommer fra Sydafrika på grund af den korte transportvej. Samtidig indeholder danske æbler færre rester af sprøjtegifte end eksempelvis megen frugt fra Holland. 17 MADENS VEJ FRA JORD TIL BORD I vore dage kan det være svært at se og vide, hvor maden kommer fra. De fleste lever i bysamfund uden kontakt til de steder, hvor dyrene opdrættes, og grøntsagerne dyrkes. Når børnene er med til at lave mad, lærer de en del om madens vej fra jord til bord. I arbejdet med friske, gode råvarer ser de, hvordan måltidet bliver til. De får skærpet nysgerrigheden og kan spørge, hvor de forskellige madvarer kommer fra, og hvad der er i gryderne og på bordet. Efterhånden lærer børnene eksempelvis, hvor ægget stammer fra, at æbler vokser på træer, og at en gris kan blive til en frikadelle. MADEN OG DE FIRE ÅRSTIDER De bedste råvarer er ofte dem, der hører årstiden til. Råvarerne smager af mest, når de er i sæson og er som regel også billigst på det tidspunkt. Samtidig ligger der en værdi i, at nogle madvarer spises på bestemte tider af året. Det kan blive til fine traditioner, som børnene kan se frem til og nyde, når tiden er inde. På den måde får børnene i dagplejen mulighed for at opleve glæden ved de skiftende årstider, og hvad de bringer med sig. De kan komme ud og plukke frugt, samle bær og finde nødder, lege i bunkerne med efterårsblade, samle pynt til dekorationer, plukke forårsblomster, plante og så. Børnene er nysgerrige efter det hele årstiderne gør det muligt at vise dem naturens variation og rigdom og at lade dem smage på den.

18 H VO R S Ø D E E R B Ø R N E N E?

19 Sukker er usundt, fordi det tager appetitten fra den sunde mad, som er afgørende for barnets vækst og velvære. De søde sager vænner også barnet til, at mad skal smage sødt. Især sukkerholdige drikke som saft og sodavand øger desuden barnets risiko for at blive tyk. Endelig får barnet også nemmere huller i tænderne, hvis det får meget sukker. Børn får automatisk dækket deres energibehov, når de får sund og varieret mad med frisk frugt og grønt. De behøver ikke ekstra sukker i form af for eksempel slik og søde drikke. Det er helt overflødigt og tager appetitten fra den sunde mad, de skal have for at vokse og udvikle sig. Dagplejen ønsker at bidrage til, at børn får mindre sukker igennem deres mad og drikke. Derfor får børnene ikke slik, sodavand og kiks i dagplejen. Til fødselsdag og fest kan børnene eventuelt få bagværk, is, juice, hjemmelavede desserter og hjemmelavet saft. Det søde sniger sig ind mange steder Vi mennesker får bogstaveligt talt vores forkærlighed for sødt ind med modermælken, fordi den fra naturens hånd smager sødt. Nyfødte har således smag for sødt og modvilje mod surt og bittert. Efterhånden som det lille barn begynder at spise almindelig mad, lærer det gradvist andre smagsindtryk og kommer til at sætte pris på dem. Smagen af sødt knytter sig altså til den tidlige barndom og er for de fleste forbundet med positive følelser. Problemet med sukker er, at forbruget også blandt børn er eksploderet de seneste år. I dag får 8 ud af 10 danske børn alt for meget sukker. Slik og søde drikke Det sukker, børn nemt får for meget af, findes især i slik og søde drikke. Slik er blandt andet lakrids, bolcher, flødeboller, chokolade, vingummi, tyggegummi, søde mælkedesserter og mælkesnitter. Søde drikke er blandt andet sodavand, saftevand, juice, kakaomælk og drikkeyoghurt. Mange madvarer, som henvender sig til børn, indeholder så meget sukker, at de bør opfattes som slik frem for mad. Det gælder for eksempel morgenmadsprodukter med meget sukker i, kiks, mælkesnitter, saftevand, sodavand, frugtyoghurt og kakaomælk. 19

20 MINDRE SUKKER TIL DE SMÅ Børn behøver ikke mad, drikke og slik med tilsat sukker. Men får de det, bør børn under 3 år få mindre end 30 gram tilsat sukker om dagen for ikke at komme til at mangle næringsstoffer. Børn fra 3 år bør højst få 30 gram tilsat sukker dagligt. Med tilsat sukker menes det sukker, der bliver tilsat under produktionen eller madlavningen. Der er 30 gram tilsat sukker i: 2 glas fortyndet saft (3 dl) 2 glas sodavand (3 dl) 2 portioner frugtyoghurt (3 dl) 2 portioner Guldkorn (60 g) 3 flødeboller 2 små slikkepinde (40 g) 1 Mars bar Rosiner og tørret frugt Det anbefales at holde igen med tørret frugt som rosiner, frugtstænger og frugtpålæg, da det også indeholder meget sukker. Tørret frugt er desuden klæbrigt og sætter sig derfor nemt fast i tænderne med risiko for huller. Se også under rosiner på side 25. KAN MAN HYGGE SIG UDEN SUKKER? Selv om sukkeret får en mindre plads, kan maden stadig bruges til at vise omsorg for hinanden, dyrke fællesskabet og have gode oplevelser sammen. Her betyder det meget, hvad de voksne siger og gør, når maden kommer på bordet. Bliver det sunde serveret som noget, barnet har pligt til at spise og det søde som belønning og hyggemad, vil barnet automatisk komme til at forbinde sund mad med noget kedeligt. Udtrykker de voksne derimod samme begejstring, når de serverer grøntsagsmos, som når de giver barnet et stykke chokolade, vil det præge barnets forventninger i en positiv retning. Ofte vælger børn faktisk det sunde helt af sig selv. Når de kan vælge, vil mange børn hellere have en bolle frem for et stykke lagkage. 20

21 H U R R A - I DAG F E S T E R V I Ved festlige lejligheder er der tradition for at sætte maden i centrum. Samtidig er det en udbredt opfattelse, at sund mad er ufestlig. Dagplejen vil gerne være med til at give børnene en anden holdning til begge dele ved at feste på en lidt anden måde. I dagplejen er det fødselsbarnet eller højtiden, der kommer i fokus. Der bliver sunget fødselsdagssange, og der kan fortælles en historie. Måske har fødselsdagen et særligt tema, som barnet og forældrene vælger indianerfest, vinterskovtur, kastanjelege eller andet. Er det en højtid, bliver der måske læst op, lavet pynt under festen eller spillet dukketeater alt sammen med udgangspunkt i højtiden. FESTMAD PÅ MANGE MÅDER Mad hører selvfølgelig også til, når der er fødselsdag og fest. Festmad kan være bagværk, is, juice, hjemmelavede desserter og hjemmelavet saft. Festmaden kan samtidig hente inspiration i festens anledning eller tema og derved blive spændende i sig selv. Børn og voksne kan bage indianerboller, lave rugbrødspindemadder, skære frugtskiver ud i sjove figurer, anrette fade med bær og frugt eller bage bollemænd- og koner og dekorere dem med lys og flag.»jeg kan rigtigt godt li at spise hos nogen, hvor man får brun sovs.«max 21

22 H V I L K E N M A D H A R S M Å B Ø R N B R U G F O R I F Ø L G E D E O F F I C I E L L E KO S TA N B E FA L I N G E R?

23 I dagplejen sammensættes maden og måltiderne inden for rammerne af de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet. De officielle kostanbefalinger for børn fra 6 måneder til 3 år er i hovedtræk: MÆLKEPRODUKTER De angivne mælkemængder omfatter både mælk, syrnede mælkeprodukter og modermælkserstatning og gælder for et helt døgn. 6-9 måneder Modermælk og modermælkserstatning er fortsat en vigtig del af barnets kost, indtil det er 9 måneder. Det anbefales, at barnet kun får små mængder sødmælksprodukter. Ved 9 måneder bør barnets samlede mælkemængde ikke overstige ¾ liter om dagen måneder Sødmælk og syrnede mælkeprodukter af sødmælk kan nu gradvist gives i større mængder end før. Den samlede mælkemængde trappes gradvist ned, så den ved 12 måneder udgør ca. ½ liter om dagen. tykmælk og yoghurt (dog frarådes ymer på grund af for højt proteinindhold). Syrnede mælkeprodukter baseret på let- og skummetmælk frarådes til børn under 1 år, da fedtindholdet er for lavt. 1-3 år Den samlede mælkemængde er cirka ½ liter om dagen. Det anbefales at give barnet letmælk og syrnede mælkeprodukter fortrinsvis baseret på letmælk. FEDTSTOFFER Fedtstoffer er: Olier (rapsolie, olivenolie, vindruekerneolie, m.fl.) Smør Blandingsprodukter (Kærgården m.fl.) Margariner Det anbefales fortrinsvis at bruge olier - også ved stegning og bagning. Fedstoffer består af mættet, umættet og flerumættet fedt. Smør, blandingsprodukter og nogle margariner indeholder meget mættet fedt. Det er sundest at spise så lidt mættet fedt som muligt. Derfor er olier sundere end f.eks. smør. Mælken gives som modermælkserstatning, sødmælk og syrnede mælkeprodukter af sødmælk, såsom A38, 23

24 6-12 måneder Hjemmelavet grød og grøntsagsmos tilsættes en teskefuld olie eller smør pr. portion. Det er sammen med mælken med til at sikre, at barnet får fedt nok. Barnet bør oftere få olie end smør i maden. 1-3 år Barnet behøver ikke at få tilsat ekstra fedtstof i maden. FIBRE, KORN OG KERNER Kornprodukter, frugt og grøntsager har et højt indhold af fibre. Fibre er vigtige og med til at holde maven i gang. For mange fibre kan dog give løsere afføring og fylde barnets mave op med fibre i stedet for fedt og andre næringsstoffer, som barnet også har brug for. Man må prøve sig frem i forhold til, hvor meget det enkelte barn tåler/ikke tåler. Brød og gryn Fuldkornsprodukter er mel og gryn lavet af hele kerner, som er malet eller valset. Disse fuldkornsprodukter indeholder fibre og flere næringsstoffer og smager ofte af mere end kornprodukter, hvor skaldelene er siet fra. Derfor anbefales det fortrinsvis at vælge fuldkornsprodukter til børnene. Fuldkornsprodukter er bl.a.: Rugbrød og andre brød med rugmel Brød med grahamsmel eller fuldkornshvedemel Valsede havregryn Hele korn og kerner Små børn kan først fordøje hele, uforarbejdede korn og kerner, som findes i mange brød, når de kan tygge dem grundigt. Børn over 1 år kan godt fordøje hele korn og kerner, hvis de er kogt, og børnene kan tygge dem. GENERELLE FORHOLDSREGLER Gluten Børn under 6 måneder må ikke få mad med gluten. Gluten findes i kornprodukterne hvede, byg, rug og havre. Indholdet af gluten er dog betydeligt højere i hvede end i de tre øvrige kornsorter. Kornprodukter uden gluten er ris, hirse, boghvede og majs. Fra barnet er omkring 6 måneder, kan det gradvist begynde at spise mad med gluten. Peanuts, nødder og popcorn I dagtilbud i Københavns Kommune må børn under 3 år ikke få hele nødder, peanuts, popcorn og lignende, da de let kommer i den gale hals med risiko for kvælning. 24

25 Honning Børn under 1 år må ikke få honning. Honning kan indeholde bakteriesporer, der er giftige for børn under 1 år. Salt Små børn - særligt under 1 år - må ikke få for meget salt. Især færdigproducerede madvarer, herunder kødpålæg, kan indeholde meget salt. Nitratrige grøntsager Børn under 6 måneder må ikke få mos med spinat, rødbede, fennikel og selleri, da disse grøntsager har et højt indhold af nitrat, som børn i den alder ikke kan tåle. Børn fra 6-12 måneder må gerne få de nævnte grøntsager, blot de kun udgør 1/10 af retten/mosen. Indgår disse grøntsager i større mængder, bør de kun serveres engang imellem, f.eks. med 14 dages mellemrum. Rå æg På grund af risikoen for salmonella skal æg, der serveres som pålæg, altid være hårdkogte. Omelet og æggekage steges på begge sider. Grønt drys Børn må kun få grønt drys af persille, purløg eller andre friske krydderurter på kold mad, fordi drysset kan indeholde bakterier, som kan danne giftstoffer ved opvarmning. Friske krydderurter må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger med. Al restemad med grønt drys skal kasseres. Rosiner Børn under 3 år må højst få 50 g rosiner om ugen, svarende til tre små pakker, da rosiner kan indeholde sundhedsskadelige skimmelsvampe.»æg kommer fra høner, når de føder. Inde i æggene er der unger, og så tager man nogen gange ungerne ud og klistrer æggene sammen igen med lim.«emil 25

26 H Y G I E J N E I DAG P L E J E N Dagplejen følger de retningslinjer, der gælder for god hygiejne både når det gælder fødevarer, håndhygiejne og rengøring. Her er de vigtigste retningslinjer: FØDEVAREHYGIEJNE Der bruges ét spækbræt til kød og ét til grønt. Rå madvarer holdes adskilt fra andre madvarer både rå og tilberedte. Varm mad opvarmes til mindst 75 grader. Varm mad, der skal gemmes, stilles i køleskab, så snart den er dampet af. Indkøbte kølevarer sættes på køl, straks man kommer hjem. RENGØRING Karklude skiftes hver dag. Våde karklude og viskestykker anbringes, så de tørrer hurtigt. Borde og redskaber holdes rene. Sutteflasker rengøres efter hvert måltid. Flasken vaskes med sulfo og flaskerenser, og sæben skylles af. Flaskesutten gnides med salt og til sidst skoldes flaske, sut og låg. Flasker og låg - men ikke sutterne - kan vaskes i opvaskemaskine. Narresutter skoldes jævnligt. HÅNDHYGIEJNE Der vaskes hænder med sæbe under rindende vand i 30 sekunder både efter toiletbesøg, inden madlavning, mellem håndtering af forskellige rå fødevarer og inden spisning. Håndklæder skiftes dagligt. Fingerringe og andre håndsmykker tages af under arbejdet med maden. Neglene holdes korte på både børn og voksne. Håndsæben opbevares tørt, eller der bruges flydende håndsæbe i engangsbeholder. 26

27 M E R E I N F O R M AT I O N PJECER Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad. Gennemgår barnets mad fra 0-3 år ud fra Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger - med opskrifter, gode råd og minileksikon. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet, Alle førstegangsfødende kvinder i Københavns Kommune får bogen udleveret gratis af sundhedsplejersken. Bogen kan også købes på de fleste apoteker for 40 kr. eller hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsstyrelsens anbefalinger for spædbarnets ernæring. Den officielle vejledning til sundhedspersonale og andet personale, der har ansvar for små børns mad. Koster 50 kr. og kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, tlf LINKS Fødevareallergi Sundhedsstyrelsens, Fødevaredirektoratets og Astma- og Allergiforbundets fælles hjemmeside om fødevareallergi. Tjek Sundheden Hjemmeside om børn, mad og bevægelse. Rettet mod ansatte i daginstitutioner og andre dagtilbud. Bag hjemmesiden står bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og BUPL. Alt Om Kost Fødevaredirektoratets portal om sund mad og ernæring. Forbrugernes Hus Forbrugerportal med bl.a. gode råd om mad til børn. Mejeriforeningen Mejeriforeningen har en del information om mad og sundhed, herunder særlige temasider for dagplejen. Seks Om Dagen Kampagne for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Med fakta, inspiration og opskrifter. 27

28