Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag
|
|
- Sandra Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den første aktivitet er en gruppediskussion baseret på en kort tekst, den næste er en kort visualiseringsøvelse, og til sidst skal eleverne analysere de fremherskende normer, som de afspejles i teenagemagasiner, tv-komedier, reklamer eller en kombination af alle tre. Formål At eleverne reflekterer over, hvordan normer har indflydelse på, hvad eller hvem der bliver opfattet som normal(t) eller ikke normal(t) At styrke elevernes evne til at sætte spørgsmålstegn ved normer, der kan være direkte eller indirekte diskriminerende At eleverne lærer at analysere, hvordan og hvorfor nogle mennesker bliver udsat for diskrimination, og hvordan de kan handle mod diskrimination Fag Materielle Tid Alder B10 90 min Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag Trinmål efter 9. klasse Dansk udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Historie
2 2 give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner Samfundsfag give eksempler på sociale institutioner og sociale normer give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet Tidsforbrug 2 x 45 minutter Materialer Et eksemplar af Bilag 1, teksten Heteronormal?, til alle i klassen Materiale efter eget valg, f.eks. teenagemagasiner eller reklamer Whiteboard m. internetforbindelse til visning af reklamer o.a. på nettet Vejledning Aktivitet 1 1. Beskrivelse af øvelsen Forklar eleverne, at øvelsen går ud på at undersøge, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Forklar, at normer kan defineres som forventninger til og idealer for, hvad der betragtes som acceptable/uacceptable og positive/negative egenskaber i vores samfund. Ydermere er normer vigtige forudsætninger for respektfuld omgang med andre mennesker. At lytte til hinanden i klassen uden at afbryde er et eksempel på en vigtig og positiv norm. Der er også normer, der er omsat i lovgivning. For eksempel er det ikke bare socialt uaccepteret at stjæle, men også forbudt. Præsenter nogle eksempler på normer for eleverne, herunder normer, der kan have en positiv effekt på visse menneskers tilværelse og en negativ effekt på andres. Der kan for eksempel være tale om normer for udseende og tøj, eller normer for adfærd, som f.eks. den måde, vi hilser på hinanden ved at kysse, give hånd eller knus osv.
3 3 Negative normer begrænser ofte menneskers liv og kan føre til udelukkelse eller diskrimination. 2. Eleverne læser teksten Heteronormal? Omdel kopier af Bilag 1, Heteronormal? Giv eleverne 5-10 minutter til at læse teksten. 3. Klassediskussion om normer generelt og heteronormen i særdeleshed Læg ud med at spørge eleverne, hvilke normer de kender til. Diskussionen kan f.eks. baseres på følgende spørgsmål: Hvilke normer har vi på skolen for, hvordan vi opfører os over for hinanden? Hvilke normer har vi for, hvordan vi går klædt? Hvilke normer har vi på skolen, hvad angår kærlighed og sex? Hvilke normer er der for, hvem der kan være kærester med hvem? F.eks. en pige med en dreng, en pige med en pige, eller en dreng med en dreng? Hvad vil det sige at være normal? Betyder normal og almindelig altid det samme? Betragtes det som vigtigt at være normal på vores skole? På hvilken måde? Er der forskellige normer for drenges og pigers opførsel i vores klasse? Kan du give et eksempel på heteronormen? Aktivitet 2 1. Eleverne tænker over normer for en familie Bed eleverne tænke over, hvad de forestiller sig, når de hører ordet familie. Har de en forestilling om, hvordan en familie ser ud? Lad dem beskrive, hvordan de mener, at man typisk tænker, at en familie ser ud. Er der nogen af dem, der har tænkt på familier med en enlig forælder, eller voksne som ikke har børn, eller en familie med to voksne af samme køn? Hvis ikke, kan I diskutere, hvordan det kan være, at forestillingen om en familie er en heteroseksuel kernefamilie, når familier i virkeligheden har mange andre former? 2. Diskuter følgende spørgsmål: Hvilke fordele og privilegier er der forbundet med at være en familie med mor, far og børn, sammenlignet med familier, hvor forældrene har samme køn? Eksempler, du kan give, hvis eleverne ikke gør det, er: o Man bliver bekræftet i, at ens familie er normal, gennem det man ser på tv, i film og blade o Man passer ind i andre menneskers forventninger om, at en familie skal se sådan ud, og der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved, om det nu er godt for børnene at vokse op i denne form for familie o Lovgivningen er lavet, så den passer til denne type familie, f.eks. i forhold til forældreorlov
4 4 o Man kan få familierabatter på varer, rejser med mere, som kun gælder for to forældre med børn Forestil jer forskellige kategorier, som man kunne inddele folk efter, for eksempel øjenfarve, højde eller skostørrelse. Hvilken effekt ville dette have på samfundet? Hvilken effekt ville det have på det sociale miljø i klassen? Ville det være retfærdigt? Kan I komme i tanker om samfund, hvor mennesker historisk set er blevet inddelt efter tilfældige karakteristika, som blev tillagt en særlig mening, og som var forbundet med visse privilegier? Eksempler, du kan give, hvis eleverne ikke gør det, er: o Apartheid-regimet i Sydafrika, og raceadskillelse i USA, hvor man opdelte mennesker efter hudfarve med separate busser, toiletter, skoler med mere. o Tyskland (og resten af Europa) i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man mente, at jøder, homoseksuelle, mennesker med handicap, romaer og andre, der ikke var hvide ariere, ikke skulle have samme rettigheder som majoriteten, hvilket førte til massemord på disse grupper. o I Danmark har vi indtil for nylig haft forskellige regler for mænd og kvinder. Kvinder måtte bl.a. ikke stemme til valg, gå på universitetet, eller bestemme over deres egne penge. Aktivitet 3 1. Forberedelse for læreren Vælg nogle materialer/eksempler fra elevernes dagligdag som for eksempel reklamer, blade, tv-serier o.lign., der illustrerer heteronormen via historier om eller billeder af heteroseksuelle par, stereotyper, kønsnormer eller heteroseksuelle familieidealer. Gode steder at finde eksempler er hjemmesider for ejendomsmæglere, rejseselskaber og musikvideoer. 2. Medieanalyse Inddel klassen i grupper på 4-5 elever. Giv hver gruppe et udvalg af materialet, du har fundet, og giv dem tid til at orientere sig i det. Bed dem nu om at diskutere følgende spørgsmål: Hvilke forventninger udtrykkes til henholdsvis drenge og piger i materialet? Hvilke kønsnormer præsenteres direkte eller indirekte? Er kærlighed mellem to personer af samme køn repræsenteret i materialet? Hvordan? / Hvorfor ikke? Tror I, at materiale som det her påvirker vores opfattelse af andre mennesker? Af normalitet? Hvorfor/hvorfor ikke? Tror I, at det kan have en effekt på elever på skolen, som ikke passer til heteronormen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis I har tid, kan grupperne præsentere deres diskussion for resten af klassen, mens de viser materialet på whiteboard.
5 5 Saml op på gruppernes arbejde ved at uddybe diskussionen med spørgsmålene: Er der nogle fordele ved at passe ind i heteronormen? Kan I komme i tanker om sociale normer, som har forandret sig i løbet af de seneste 100 år? Eller bare de seneste år? (Du kan hjælpe på ved at nævne eksempler som: kvinders stemmeret i 1915; mænds hårlængde; at leve sammen uden at være gift; at få børn som enlig forælder). Er det muligt at forandre sociale normer? Er det muligt at forandre normer i vores klasse? Hvordan? Er det vigtigt? Hvorfor/hvorfor ikke? Tip til læreren Gør eleverne opmærksomme på, at opfattelser af det normale afhænger af og skifter over tid. Normer hænger også i meget høj grad sammen med magtforholdene i samfundet. Man kan betragte heteronormen som en af de mest fundamentale og indflydelsesrige normer i vores samfund. Den dikterer, at der er grundlæggende forskelle på mænd og kvinder, at en person enten skal være en mand eller en kvinde, og at det er mere naturligt at være tiltrukket af det modsatte køn. Vær opmærksom på: Når I diskuterer heteronormen, kan diskussionen let glide over på homo- eller biseksualitet. På den måde forsvinder heteronormen ud af fokus. Husk på, at hvis I taler om, hvad der ikke passer ind, så tjener det faktisk til at heteronormen snarere end at sætte spørgsmålstegn ved den. Risikoen består i, at I kommer til at tale om, hvad der betragtes som unormalt, i stedet for at diskutere normer, der kan have en undertrykkende eller ekskluderende beskaffenhed. For eksempel underforstår en bemærkning som, at bøsser altid er interesserede i mode, at heteroseksuelle mænd ikke er det. Diskuter i gruppen, hvorfor dette sker, hvorfor det er lettere at tale om dem, der ikke passer ind i normen, end om normen selv, og hvad det betyder for dem, der ikke passer ind i normen. Anbefalinger Det anbefales, at I arbejder med Grundregler, inden I arbejder med dette materiale. Det vil også skærpe elevernes analytiske færdigheder i forhold til normer for køn og kønsidentitet, hvis de arbejder med Kønsroller. I den øvelse reflekterer eleverne over deres egne og samfundets kønsnormer f.eks. i form af bestemte forventninger til drenge og piger i forhold til udseende, adfærd, seksualitet og etnicitet. Kilder Materialet er hentet fra Sæt spot på homofobi!, Karen Ewers, Amnesty International Danmark, Heteronormal? er en redigeret version af en tekst fra materialet Et trygt rum for alle! af Karen Ewers og Lovise Brade Haj, Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, 2009.
6 6 Bilag 1: Heteronormal? Heteronormal? Ordet normer betyder alt det, vi opfatter som normalt. Normer kan være de ideer, forestillinger og uskrevne regler, som bestemmer, hvordan vi opfører os, og hvad vi opfatter som rigtigt og forkert. Vi er altid omgivet af normer, som påvirker vores opfattelse af andre mennesker. En norm kan for eksempel være at huske at sige tak, at gå i skole, være sød over for sine venner, køre på cykel i den rigtige side af vejen, stemme til valg eller at sove om natten. De allerfleste normer tilpasser vi os uden at skænke det mange tanker. Hvis en pige i klassen fortæller, at hun er blevet kæreste med en dreng, er der sandsynligvis ingen, der vil tænke videre over det. Men hvis nu pigen fortæller, at hun er blevet kæreste med en anden pige? Så bryder hun måske med normerne for, hvad man kan som pige. Normerne bliver ofte først synlige, når der er noget eller nogen, som ikke passer ind i dem. Normer er foranderlige. Gennem historien kan man se, at forestillingen om normalitet altså hvad der opfattes som normalt er noget, der forandrer sig. Hvad der var normalt for 100 år siden, eller måske for bare 50 år siden, bliver i dag opfattet som gammeldags, mærkeligt og måske endda helt urimeligt. For eksempel at piger ikke kunne have bukser på i skole, eller at kun mænd havde lov til at stemme ved valg. Man kan også have forskellige normer afhængigt af, hvilket land man kommer fra, eller hvilke etniske eller sociale grupper man tilhører. Faktisk er vi alle sammen med til at skabe og opretholde normerne gennem den måde, vi opfører os og lever vores liv. Men hvis man får øjnene op for de usynlige normer og uskrevne regler og kan se, hvordan de påvirker os, så har man også mulighed for at være med til at ændre dem. En meget udbredt norm, som findes i dag, er forestillingen om, at piger skal forelske sig i drenge og omvendt. Den kaldes også for heteronormen. Hvis man bryder med heteronormen, risikerer man at blive holdt udenfor eller blive mobbet i skolen. For dem, der passer ind i normen, kan det være svært at se, hvordan normen fungerer nemlig at mennesker bliver delt ind i rigtige og forkerte på grund af deres seksuelle orientering. Måske tvivler du på, om normen overhovedet findes? Som et gammelt kinesisk ordsprog siger: Fisk er de sidste, der opdager havet. Der er sjældent fokus på heteroseksualitet, og hvordan den dominerer normerne. Man behøver ikke at springe ud som heteroseksuel det forventes bare, at man er det.
En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereSeksualitet, køn og normer
C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereDen hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereHomo, bi og trans i medierne
1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereEt skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold
1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereMål for undervisningen Vejledning til brug af materialet
Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereTrans kønnet vestit person mand kvinde
Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereFamilie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011
Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.
Læs mereFag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereEn håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs mereJeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie
1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereaktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.
Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereKærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:
Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereSÆT SPot på homofobi med din klasse
AMNESTY INTERACTIVE SÆT SPot på homofobi med din klasse Redigeret og udarbejdet af: Amnesty International Karen Ewers Udgivet: 2012 Amnesty International Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K Tlf. 33 45
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereSkolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks
FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereHadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold
1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereInklusionsradet o R D O MK A E T I
Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereAktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen
Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereÅrsplan for 0.x i dansk
Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereAf Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer
Af Merete Holm Dalsgaard Kapitel 4 Kropsidealer 2. klasse 5. klasse SEKSUALUNDERVISNING I 0.-6. KLASSE Kropsidealer - 5. klasse SIDE 1 BESKRIVELSE Dette læringsforløb på fire lektioner handler om kropsglæde,
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE
Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mere