SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
|
|
- Agnete Damgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
2 MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet og jagtmulighederne i nærområdet. Anlæggene har yderligere potentiale i forhold til klimatilpasning. 2
3 DESIGN AF MINIVÅDOMRÅDE De optimale gødningskvoter og det gode udbytte skal fastholdes. Det kræver, at der laves frivillige kollektive indsatser, og her er du som lodsejer en central og vigtig medspiller. Fremmod 2021 skal der laves minivådområder og den 1. februar 2018 åbnes der op for ansøgninger, som er med 100 % tilskud til etablering og med kompensation. Indløb Sedimentationsbassin Åbne bassiner og bræmmer med beplantning Udløb Minivådområdet skal placeres i forbindelse med et drænopland og tilpasses terrænets hældning, for at undgå opstuvning eller tilbageløb i drænrør. Ofte placeres minivådområdet for enden af et hovedræn. En effektiv fjernelse af næringsstoffer opnås, hvis størrelsen på et minivådområde er på 1 % af drænoplandet. FOTOS: SEGES Indløbsvand ledes ind i et sedimentationsbassin, hvor fosforpartikler bundfælles. Dernæst ledes vandet over i åbne bassiner, hvor planter optager nitrat og fosfor. Hvis der er kulstof, omdannes nitrat til frit kvælstof ved bakteriel nedbrydning. Det rensede drænvand ledes til sidst ud i vandløbet. SE FILM Minivådområder med åbent bassin N-EFFEKT 20-30% afhængig af drænafstrømning og det aktuelle kvælstof-tab fra marken P-EFFEKT 30-56% afhængig af det aktuelle fosfor-tab fra marken HVILKE AREALER ER GODE TIL MINIVÅDOMRÅDER? Marker, der er helt eller delvis drænet Der er minimum et opland på 20 ha til udløbet på dit hoveddræn Der er fald på dine dræn. Effekten af dit minivådområde bliver godskrevet hele dit vandopland. På bagsiden af dette ark kan du se, hvem der er Oplandskonsulent i din region. Det er op til dig, hvilken Oplandskonsulent du vil have rådgivning af. Oplandskonsulenten yder gratis rådgivning og hjælper dig med at undersøge, om dine arealer ligger i et prioriteret område og se mulighederne for et minivådområde på dit areal. 3
4 MINIVÅDOMRÅDER Hadsund FOTOS: SEGES 4 Fensholt
5 SE FILM Minivådområder med åbent bassin SE FILM Minivådområder ved Fensholt m.fl. Aabybro Brønderslev 5
6 MATRICE MINIVÅDOMRÅDE EFFEKT Matrice-minivådområder kan reducere kvælstof i drænvand med 50% FOTO: SEGES Matrice minivådområde med stuvningsbassin ( ved Odder to år efter etablering. Et matrice-minivådområde med træflis etableres i forlængelse af dræn og fungerer som effektivt filter til reduktion af næringsstoffer. Fordelen ved matrice-minivådområder er, at de kan fjerne store mængder kvælstof på et lille areal. 6 SE FILM Matriceminivådområder
7 PLACERING OG ETABLERING Matrice minivådområder skal etableres med en bassindybde på 1 m og kræver et areal på 0,2 0,25 % af drænoplandet. Matricen skal anlægges med en lille højdeforskel mellem ind og udløb. Matrice-minivådområder kan etableres med et åbent bufferbassin, der kan bidrage til udjævning af store afstrømninger. HVILKE AREALER ER GODE TIL MATRICE MINIVÅDOMRÅDER? 1. Drænede arealer 2. Et opland på minimum 20 hektar til udløbet på hoveddræn 3. Arealer der er klassificerede som egnede eller potentielt egnede Kvælstofeffekten af et matrice minivådområde medregnes som en del af den kollektive kvælstofindsats for dit vandopland. Forsøgsanlæg. Matrice minivådområde i MMM projektet på Gyldenholm Gods på Sjælland. Matrice-minivådområde med pileflis ved Fensholt i Odder ( FOTO: CHARLOTTE KJÆRGAARD Pileflis udgør filtermatricen. 7
8 VÅDOMRÅDERR FOTO: FULDEN FILM Vådområder har gode sikre effekter på miljø og natur, og der kan være god økonomi i at deltage i et større vådområdeprojekt. Det er vigtigt, at lodsejerne indgår i et vådområdeprojekt med et åbent sind og er indstillede på at finde de rigtige løsninger i et konstruktivt samarbejde. Der indgår ofte jordfordeling i større vådområdeprojekter med mange lodsejere. Projekterne kan give mulighed for at få del i en mere dyrkningssikker jord eller forbedre økonomien på lavbundsarealer, hvor dræn er sunket, og jorden er blevet vandlidende. Tiltaget er et af de få miljøtiltag, der er 100 % finansieret af staten og EU. Der er flere former for vådområdeprojekter. A. KVÆLSTOFVÅDOMRÅDER Kvælstofvådområder placeres tæt på kyster, f.eks i oplande til fjorde. Kvælstofreduktion er hovedformålet. B. FOSFORVÅDOMRÅDER Fosforvådområder placeres opstrøms søer. Fosforreduktion er hovedformålet. C. UDTAGNING AF KULSTOFRIGE LAVBUNDSJORDE Placeres på jorde med mindst 12 % organisk kulstof. Reduktion af drivhusgasser er hovedformålet. Lavbundsprojekter bidrager til at fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed og bidrager til at forbedre vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorde. 8
9 EFFEKT Genetableringen af et vådområde vil oftest foregå ved, at dræn eller grøfter sløjfes i vådområdet, så van det løber naturligt ud som grundvand eller overfladevand. Vand fra de højere liggende arealer ledes til vådområdet gennem grøfter eller dræn, der afbrydes i kanten af vådområdet og vandet tilstræbes fordelt ud over vådområdet. Vandløbet kan også blive genetableret med na turlige slyngninger, så strømhastigheden sænkes. Vintervådlagte engområder sænker herved farten på vandet og kan oplagre vand midlertidigt. Mængden af næringsstoffer fra markernes drænvand mindskes til søer og fjorde ved denitrifikation, sedimentation af lerpartikler, optagelse i planter og afgræsning af husdyr. Vådområde sommer Vådområde vinter 9
10 PRIVAT SKOVREJSNING Plantning af privat skov er en god mulighed for at udnytte mindre marker og ukurante arealer. Rejsning af skov gør, at du kan udøve skovdrift på lang sigt, men reducerer også udledningen af næringsstoffer. N-EFFEKT Gennemsnitlig langsigtet reduktion på 80 % ved beplantning på tidligere landbrugsjord P-EFFEKT I tilfælde hvor der er risiko for erosion, overfladestrømning og udvaskning 10 FOTO: SEGES
11 PLACERING OG ETABLERING På mindre arealer eller på jord som normalt ikke giver det største afgrødeudbytte. Du kan vælge selv at plante træerne, men du kan også kontakte entreprenører, som har erfaring med plantning af skov. ANDRE GEVINSTER Skov fungerer som biotoper og naturlige korridorer i landskabet, hvilket giver en varieret flora og fauna, som øger landskabets naturindhold og værdi. Derudover kan skoven give dækning for vildtet og er med til at beskytte vandløb og grundvand. OMKOMSTNING Etableringsomkostning på ca kr. pr. ha for løvskov og på ca kr. pr. ha nåleskov til jordbearbejdning, plantning og renholdelse de første par år. TILSKUD TIL PRIVAT SKOVREJSNING Som en del af Landbrugspakken har du fra 2016 til 2020 mulighed for at få tilskud, hvis du beplanter mindst 2 ha landbrugsjord. Bemærk, at den skov, du etablerer, bliver fredskov og må ikke tages i omdrift igen. Derudover er der bl.a. krav til, hvilke arter du må plante ud, f.eks. kan du ikke få tilskud til plantning af juletræer. INDEN FOR DELVANDOPLANDE MED INDSATSBEHOV FOR KVÆLSTOF (med grundbetaling) Plantning af løvskov/skovbryn kr./ha Såning af løvskov/skovbryn kr./ha UDEN FOR DELVANDOPLANDE MED INDSATSBEHOV FOR KVÆLSTOF (med grundbetaling i maksimalt 5 år) Plantning af løvskov/skovbryn kr./ha Plantning af nåleskov kr./ha Såning af løvskov/skovbryn kr./ha TILSKUD TIL HEGNING MOD VILDTET 15 kr./m (uanset beliggenhed). FOTO: SEGES 11
12 KONTAKTOPLYSNINGER TEAM MIDTJYLLAND BØRGE O. NIELSEN LARS GAMMELVIND CAMMI AALUND KARLSLUND RIKKE SKYUM / rsk@landboforening.dk JAN BJØRNKÆR JENSEN jbj@lmo.dk oplandskonsulenterne.dk Projektet er støttet af Landbrugsstyrelsen via Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Indsatsen er koordineret af SEGES.
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereVIRKEMIDDELKATALOG MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET
VIRKEMIDDELKATALOG MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET VIRKEMIDDELKATALOG FOR MÅLRETTEDE MILJØTILTAG er udgivet af SEGES Planter & Miljø FORFATTERE Jakob Sølvhøj Roelsgaard, Konsulent Camilla Husted Vestergaard,
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereVIRKEMIDDELKATALOG MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET
VIRKEMIDDELKATALOG MÅLRETTEDE MILJØTILTAG I LANDBRUGET VIRKEMIDDELKATALOG FOR MÅLRETTEDE MILJØTILTAG er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N 8740 5000 seges.dk
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereMiljø og Teknik Randers kommune Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV
Miljø og Teknik Randers kommune 09.07.18 Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereEntreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder
Entreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder 13. december 2017 Julie Rose Bang, EU & Erhverv Agnete Suhr, Kunder & Kommunikation Landbrugsstyrelsens guide til entreprenører Om minivådområdeordningen
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereFiltermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev
Miljø- og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 2100 København Ø Att.: Gert Agger Skejby den 24. april 2018 Filtermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev I forbindelse
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereTilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud
Tilskudsordninger Rejsehold Miljøstyrelsen - Tilskud Vådområde- og lavbundsprojekter: Foto: Colourbox 2 / Miljøstyrelsen Formål og effekt for N-vådområde N-vådområde omsætter nitrat til frit kvælstof ved:
Læs mereMinivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen
Minivådområder LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen Landbrugspakken Vi fik: Højere kvælstofkvote Fjernelse af randzoner Vi betaler med: Reducering af kvælstofudledning
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereOrientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereMinivådområdeordningen. Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 3 April 2019
Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 3 April 2019 Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af mættet randzone kombineret med et minivådområde hos Peer Lund Boesen, Præsthøjvej
Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder 4. marts 2016 Ansøgning om tilladelse til etablering af mættet randzone kombineret med et minivådområde hos Peer Lund Boesen, Præsthøjvej 283 8300 Odder Peer Lund
Læs mereMinivådområdeordningen status på vilkår og bekymringspunkter
Side 1 af 5 15. januar 2019, EJO Minivådområdeordningen status på vilkår og bekymringspunkter Bekendtgørelsen for minivådområdeordningen 2019 er netop trådt i kraft. Der er sket en række forbedringer og
Læs mereCarl Christian Boysen Sjølund Landevej Sjølund
Carl Christian Boysen Sjølund Landevej 17 6093 Sjølund Sendt elektronisk via mail: ccb23424163@gmail.com 30. august 2019 - Sags nr.: 19/19965 og 19/20172 Tilladelse efter vandløbsloven til regulering af
Læs mereHøring om etablering af minivådområde ved Merrildvej 11, 7480 Vildbjerg
TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående Natur og Grønne områder Torvet, Rådhuset 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-25-19 Høring om etablering
Læs mereMinivådområdeordningen. Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 1 Februar 2019
Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Version 1 Februar 2019 Minivådområdeordningen 2019 Etablering af åbne minivådområder og minivådområder
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter
BEK nr 109 af 30/01/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00037 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereSilkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk
Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Rekvirent Silkeborg Kommune Natur og Miljø
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs merePALUDIKULTUR HVAD ER DET, OG ER DET EN MULIGHED I DANMARK? Hvor ser du mulighederne? Rørhøst Randers Fjord. Foto: Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor
PALUDIKULTUR HVAD ER DET, OG ER DET EN MULIGHED I DANMARK? Hvor ser du mulighederne? 1 Rørhøst Randers Fjord. Foto: Jørgen Kaarup, Straatagets Kontor Fra brochuren Paludiculture Sustainable productive
Læs mereKVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD
KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats? Planter & Miljø KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD Kan den målrettede
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereVEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereFiltermatrice på Seerupgård - indplacering i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 2100 København Ø Att.: Gert Agger Skejby den 6. marts 2018 Filtermatrice på Seerupgård - indplacering i landskabet I forbindelse med Aarhus Universitets projekt
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereLandzonetilladelse til minivådområde på matr. 4a Tvenstrup By, Odder
Vagn Pedersen Pederstrupvej 56 8300 Odder Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Landzonetilladelse til minivådområde på matr. 4a Tvenstrup By, Odder Jævnfør planlovens 1 35 meddeler Odder Kommune hermed
Læs mereStår du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)
Februar 2018 Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000) Minivådområder Oplandskonsulent Rune Hjortbak Minivådområder: Hvem, hvad og hvor? Hvad er et minivådområde?
Læs mereSerupgård Ejendomme Aps Bjerring Hede Bjerringbro Sendes til: (konsulent ved SEGES)
Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Serupgård Ejendomme Aps Bjerring Hede 30 8850 Bjerringbro Sendes til: seza@seges.dk (konsulent ved SEGES) Dato: 17-07-2017 Forslag til regulering
Læs mereUDKAST. Minivådområdeordningen. Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice
UDKAST Minivådområdeordningen Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice Maj 2018 Minivådområdeordningen Etablering af åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice
Læs mereSimon Simonsen Wissingsminde Wissingsmindevej Lunderskov
Simon Simonsen Wissingsminde Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Sendt elektronisk via mail: simonsen@wissingsminde.com 18. september 2019 - Sags nr.: 19/21064 Tilladelse efter vandløbsloven til regulering
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrug
Promilleafgiftsfonden for landbrug Januar 2017 Konsulentordning om facilitering af kollektive miljøvirkemidler Oplandsproces Særpulje for 2017 og 2018 1. Baggrunden for konsulentordningen I Fødevare- og
Læs mereNaboer. Høring jf. Vandløbsloven vedr. etablering af minivådområde
Naboer Høring jf. Vandløbsloven vedr. etablering af minivådområde Vejle Kommune har den 22. juli 2019 modtaget en ansøgning om tilladelse til at etablere et åbent minivådområde i landzone på ejendommen
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereRealiseringen af projektet forudsætter godkendelse efter vandløbslovens 16 om regulering af vandløb jf. vandløbslovens 17
SEGES Att: Frank Bondgaard Center for By, Land og Kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg www.faaborgmidtfyn.dk fmk@faaborgmidtfyn.dk Tlf. 72 530 530 Dato: 08-06-2018 Godkendelse efter vandløbsloven til omlægning
Læs mereMinivådområder et nyt kollektivt virkemiddel
Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereINNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at ansøger
Læs mereFiltermatrice på Gyldenholm Gods indplacering i landskabet
Miljø og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 2100 København Ø Att.: Gert Agger Skejby d. 25. September 2017 Filtermatrice på Gyldenholm Gods indplacering i landskabet På Gyldenholm Gods ønskes i forbindelse
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereVejledning i placering. af konstruerede minivådområder
Vejledning i placering af konstruerede minivådområder Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 3 Konstruerede minivådområder 4 Formål 5 Egnede lokaliteter Relevante parametre 6 Dyrket jord 7 Drænoplysninger
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereSilkeborg Kommune. Lavbundsprojekt Salten Ådal EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt Salten Ådal EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE 1 Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt Salten Ådal EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Projektnavn Silkeborg Kommune
Læs mereAfgørelse om at ansøgning om etablering af minivådområde på matrikel 4a Haslund By, Haslund, ikke er omfattet krav om miljøvurdering
Ejer af ejendommen Haslundkærvej 38 8940 Randers SV Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk 26-09-2018 /
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr af 25.
Dok. nr. 340-2018-106346 Bilag B - VVM-screening af minivådområde Suserupvej 62 Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 1225
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereHjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Læs mereNotat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler
14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereÅrsmøde Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/ Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen
Årsmøde 2018. Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/1 2018 nd Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen Grønt Råd Dagsorden Møde i Grønt Råd, 22 marts 2017 Grønt Danmarkskort Kommunen præsenterer ide, plan
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereModul 2: Tilskudsordninger under EU s Landdistriktsprogram
KURSUS Opkvalificering af bedriftsrådgivere: Modul 2: Tilskudsordninger under EU s Landdistriktsprogram 2014-2020 - Vojens De obligatoriske krav vedr. Bedriftsrådgivning er udvidet med 12 krav efter de
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereEtablering af minivådområde på Lørupvej 11, Ringe Matrikel nr. 4a, Lørup By, Ryslinge
SEGES Agro Food Park 1 00 Århus N Att.: Frank Bondgaard By, Land og Kultur BYG Mellemgade 1 00 Faaborg Tlf. 7 10 teknik@fmk.dk www.fmk.dk Landzonetilladelse Dato: 7. juni 018 Faaborg-Midtfyn Kommune har
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereKonsulentmøde Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018
Konsulentmøde 2018 Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018 Program 09.30 Kaffe 10.00 Velkomst v. kontorchef Bettina Helle Jensen, Miljøstyrelsen 10.15 Tilskud i Landbrugsstyrelsen v. Morten Boye Hansen
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER
KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereBradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.
SEGES - Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. Frank Bondgaard Agro Food Park 15 8200 Århus N Kystdirektoratet J.nr. 17/01493-29 Ref. Heidi Søgaard Madsen 11-10-2017 Afgørelse - Dispensation til etablering af
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereMinivådområdeordningen. Vejledning om tilskud til etablering af minivådområder
Minivådområdeordningen Vejledning om tilskud til etablering af minivådområder December 2017 Minivådområdeordningen Vejledning om tilskud til etablering af minivådområder Denne vejledning er udarbejdet
Læs mere